Der har i den seneste tid været en del fokus på mulighederne for at opnå fradrag for unoterede aktier og anparter, med god grund, da rigtig mange overser muligheden for fradrag.

Det er ganske korrekt, at der kan opnås fradrag for tab på unoterede aktier og anparter, hvis der realiseres et tab, herom hersker der ingen tvivl.

Det er lige så klart, at tabet er realiseret f.eks. når aktierne / anparterne sælges, og det gælder uanset om de sælges til en tredjemand, eller et nystiftet selskab, ejet af aktionæren selv.

Forestiller vi os f.eks., at en person har stiftet et aktieselskab med en selskabskapital på kr. 500.000, og at kapitalen er tabt, vil selskabet, kunne sælges til et nystiftet holdingselskab for kr. 1. Dermed vil der være realiseret et tab på 499.999 kr., som der er fradrag for.

Holdingselskabet vil principielt kunne være et nystiftet iværksætterselskab med en selskabskapital på kr. 1.

Efter transaktionerne er gennemført, vil der kunne startes overskudsgivende aktiviteter i aktieselskabet, således at selskabskapitalen kan reetableres.

Ovenstående forudsætter naturligvis, at selskabet ikke er forurenet af latente krav, f.eks. erstatningskrav, skatte- og momskrav, og at den reelle værdi nu også kun er kr. 1. Det er her kæden risikerer at hoppe af, da modellen er problematisk, hvis der er latente værdier i selskabet, der ikke fremgår af selskabets balancer. Dette skyldes, at værdien af selskabet herefter åbenbart ikke alene er kr. 1, og dermed, at tabet ikke er reelt.

Er det derimod evident, at værdien alene er kr. 1, vil ovenstående model kunne give et skattefradrag af tabet på aktierne, og anvendelsen af iværksætterselskabet vil give mulighed for med meget små midler at etablere en koncernstruktur med alle de fordele det indebærer, herunder særligt, at holdingselskabet vil kunne sælge datterselskabet – aktieselskabet – skattefrit, hvis det lykkes at skabe værdier i selskabet.