De nye skærpede regler for skattesnyd / skattesvig / skatteunddragelse træder i kraft i forbindelse med den nye skattekontrollov pr. d. 1. januar 2019.

Straf- og strafprocessuelle bestemmelser fremgår af lovens kapital 9 og 10, men hvad er egentlig nyt.

Vi samler op på det vigtigste nye i forhold til reguleringerne for aktiv og passiv skattesvig, og andre særlig interessante forhold.

I forarbejderne til strafbestemmelserne er der en række direkte henvisninger til rådgivers medvirkensansvar, og forslaget indeholder generelt fokus på rådgivers rolle i forhold til strafferetlige aspekter, se f.eks. pkt. 3.9 i forarbejderne, hvoraf følgende fremgår:

”Medvirkensansvaret kan også omfatte et rådgiveransvar, når eksempelvis en advokat eller revisor har rådgivet eller handlet på en måde, der betyder, at klienten objektivt har realiseret et strafbart gerningsindhold. Medvirkensansvaret er et selvstændigt ansvar, og et ansvar for rådgiver kan blive aktuelt, uanset om et strafferetligt ansvar kan gøres gældende over for klienten. Hvis klienten har givet rådgiver alle relevante oplysninger, og ikke burde have undersøgt kvaliteten af rådgivningen nøjere, og derfor har handlet i tillid til, at rådgivningen er korrekt, vil klienten ikke ifalde strafansvar, som følge af manglende forsæt eller uagtsomhed, jf. f.eks. den gældende skattekontrollovs § 10 F om formidling af skattearrangementer”

Det fremgår videre, at

”I retspraksis er uagtsomhedsvurderingen af en rådgiver strengere end af en almindelig skattepligtig, fordi vurderingen inddrager et professionsansvar.
Det lægges således til grund, at en rådgiver har pligt til at have et indgående kendskab til den lovgivning, som er relevant for dennes rådgivning.
Et typisk område, hvor der kan blive tale om rådgiveransvar for en advokat, er i forbindelse med bobehandling. Ansvar kan foreligge, hvor advokaten som bobestyrer eller kurator afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved bedømmelsen af, om et bo er fritaget for beskatning, eller undlader rettidigt at afgive en særlig boopgørelse efter bestemmelserne i dødsboskatteloven og konkursskatteloven.”

Den første, der således kan udledes af forarbejderne synes at være et stigende fokus på rådgivers rolle og der synes at være lagt op til en skærpet strafferetlig vurdering af rådgivers bistand og rolle. Det skal blive interessant at se, hvor snittet ender med at blive lagt, men grundlæggende synes bemærkningerne at være i tråd med en generel tendens til at rejse krav og ansvar imod rådgivere.

***

Det fremgår videre af forarbejderne, at

”Der foreslås ikke væsentlige materielle ændringer i, hvilke handlinger eller undladelser, der skal anses for strafbare overtrædelser af bestemmelserne i skattekontrolloven, men der foreslås ændringer, som ud‐ springer af, at hele skatteansættelsesprocessen er digitaliseret, og der foreslås ændringer som konsekvens af, at alle automatiske indberetningspligter flyttes til den foreslåede skatteindberetningslov.

De foreslåede ændringer i de materielle bestemmelser om den skattepligtiges oplysningspligter betyder, at fokus flyttes fra selvangivelsen, forstået som en blanket, der årligt skal udfyldes af den skattepligtige, og hvor vedkommende har det fulde ansvar for rigtigheden af hver eneste oplysning, til at den skattepligtige først og fremmest har ansvaret for de specifikke oplysninger, som vedkommende selv afgiver, og kan få ansvar for de indberettede oplysninger, som ikke er feltlåste, og som den skattepligtige derfor kan kor‐ rigere.

Den indberetningspligtige har ansvaret for, at de oplysninger, som den pågældende afgiver, er korrekte.

Her vil udgangspunktet være, at den indberetningspligtige straffes for overtrædelse af de bestemmelser, der fastlægger indberetningspligten, og som foreslås flyttet til en skatteindberetningslov, men den indberetningspligtige kan efter omstændighederne straffes for medvirken til skattesvig.

Det foreslås, at de af retspraksis udviklede retningslinjer for sanktioner fortsætter uændrede i sanktions‐ udmålingen efter lovforslagets bestemmelser, se pkt. 3.9.1.1.3 om sanktionspraksis og specielle bemærkninger til de enkelte foreslåede straffebestemmelser.”

***

Det er ikke overraskende, at ansvaret for den enkelte skatteyder følger af de oplysninger, som den pågældende afgiver, særligt set i lyset af feltlåsning, og den nye skatteindberetningslov.

Grundlæggende er de materielle betingelser for straffeansvar de samme som efter den gældende skattekontrollov, dog med de ovenfor anførte forskelle.

Skattekontrollovens § 13 om aktiv skattesvig videreføres i § 82 og de to nuværende bestemmelser om passiv skattesvig i 15 og 16 samles i § 83.

Det fremgår af forarbejderne til den nye § 83, at den foreslåede bestemmelse omfatter både den situation, at Skattestyrelsen pga. manglende kendskab til skattepligten eller til den pågældendes adresse ikke udsender en årsopgørelse eller et oplysningsskema, og den situation, hvor Skattestyrelsen har udsendt en årsopgørelse, som grundet manglende oplysninger fra den skattepligtige indeholder en for lav skatteansættelse.

Det strafbare område for passivt skattesvig foreslås også at omfatte groft uagtsomme overtrædelser, hvilket hele tiden har været tilfældet for manglende reaktion på en for lav skatteansættelse, men ikke tidligere for så vidt manglende registrering af skattepligt, hvor der slet ikke foretages en skatteansættelse.

Det fremgår af forarbejderne, at begrundelsen for at sidestille de to former for passivitet strafmæssigt er, at der er tale om skatteunddragelser med samme strafværdighed, for det andet at den øgede globalisering har aktualiseret til- og fraflytning af fuldt eller begrænset skattepligtige fysiske og juridiske personer.

Det fremgår endvidere, at da der er tale om en lovfæstet handlepligt, ses der ikke at være en rimelig begrundelse for en lempelse af strafansvaret ved at begrænse den til forsæt ved manglende registrering af skattepligt, når den skattepligtiges manglende afgivelse af pligtige oplysninger i øvrigt kan straffes, også når der er tale om grov uagtsomhed.

§ 83 er en skærpelse i henhold til den nuværende skattekontrollove, i det grov uagtsomme handlinger omfattet af den nugældende § 15 fremover også vil være strafbare.

Vedrørende sanktionsniveauet efter den nye § 83 fremgår det af bemærkningerne, at

”Det foreslås, at strafudmålingen for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 83 svarer til strafudmålingen for §§ 15 og 16 i den gældende skattekontrollov, se pkt. 3.9.1.1.3 i de almindelige bemærkninger om gældende sanktionspraksis.
Strafudmålingen for en forsætlig overtrædelse svarer således til strafudmålingen for aktivt skattesvig i § 13 i den gældende skattekontrollov, jf. bemærkningerne til § 82, stk. 1, ovenfor, og det foreslås, at straf‐ udmålingen for en grov uagtsom overtrædelse svarer til strafudmålingen for § 16, stk. 2, i den gældende skattekontrollov, hvor normalbøden udgør en tredjedel af det unddragne beløb, se pkt. 3.9.1.1.3 i de al‐ mindelige bemærkninger om gældende sanktionspraksis.
Bøden for grov uagtsomhed er som udgangs‐ punkt 1 gang unddragelsen, men der er praksis for, at bøden nedsættes til en tredjedel, når der er tale om, at passiviteten er udvist af grov uagtsomhed.”

***

De nye strafbestemmelser har følgende ordlyd:

Kapitel 9 Straffebestemmelser

§ 82.
Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er for‐ skyldt efter straffelovens § 289.

Stk. 2. Den skattepligtige kan kun drages til ansvar for de oplysninger, som den skattepligtige selv skal afgive, kan korrigere i oplysningsskemaet eller har haft indflydelse på ved indberetningen, forinden op‐ lysningen indgår i oplysningsskemaet.
Stk. 3. Begås handlingen groft uagtsomt, er straffen bøde.

§ 83.
En skattepligtig, der modtager en årsopgørelse uden at have afgivet de til skatteansættelsen pligtige oplysninger, jf. § 2, skal inden 4 uger efter udløb af fristen for afgivelse af sådanne oplysninger, jf. § 10, underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Stk. 2. En skattepligtig, som modtager en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, jf. § 74, skal inden 4 uger efter modtagelsen underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for lav.
Stk. 3. En skattepligtig, som ikke modtager en årsopgørelse eller et oplysningsskema, skal afgive de til skatteansættelsen pligtige oplysninger inden oplysningsfristernes udløb, jf. § 10.
Stk. 4. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, overtræder stk. 1-3, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Stk. 5. Begås overtrædelsen groft uagtsomt, er straffen bøde.

§ 84.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:
1) undlader at afgive oplysninger om udenlandske pensionsordninger, jf. §§ 16-19 og 21, og oplysninger om gaver til ikke fuldt skattepligtige i udlandet, jf. § 23, eller undlader at følge et påbud efter § 20,
2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om opfyldelse af betingelserne for begrænset dokumentationspligt vedrørende kontrollerede transaktioner, jf. § 40,
3) undlader at afgive oplysninger efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen om ejer- og medlems‐ fortegnelse i selskaber, jf. §§ 24-27, årsregnskaber, jf. § 6, stk. 2, nr. 1, og § 53, samt formueoplysninger, jf. §§ 55 og 56,
4) undlader at opfylde pligten til at opbevare materiale efter de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 6, stk. 2, nr. 2,
5) undlader efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen rettidigt at indsende den skriftlige dokumentation vedrørende kontrollerede transaktioner, som der er pligt til at udarbejde efter § 39, og land for land-rapport, jf. §§ 48, 49 og 51, eller indhente revisorerklæring efter § 43, eller
6) som led i virksomhed udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, når dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 85.
Der kan pålægges selskaber (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Kapitel 10 Straffeprocessuelle regler

§ 86.
I sager om overtrædelse af bestemmelserne i kapitel 9, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen i et bødeforelæg tilkendegive den sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale den i bødeforelægget angivne bøde.
Stk. 2. Retsplejelovens § 834 om indholdet af et anklageskrift finder anvendelse på tilkendegivelsen efter stk. 1.
Stk. 3. Vedtager sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
Stk. 4. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af told- og skatteforvaltningen.

§ 87.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. § 88. I sager om overtrædelse af §§ 82-84, der kan afgøres administrativt, jf. § 86, finder § 752, stk. 1, i retsplejeloven anvendelse.
Stk. 2. En sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter § 3 i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte eller afgiftsstraffesag.

§ 89.
I sager om overtrædelse af §§ 82 og 83, samt straffelovens § 289, der indbringes for retten af anklagemyndigheden, kan de unddragne skatter inddrages under straffesagen og påkendes af retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 89.