Er ubetinget fængselsstraf for skattesvig / skatteunddragelse på vej tilbage?

Er ubetinget fængsel på vej tilbage for skattesvig / skatteunddragelse?
Er ubetinget fængsel på vej tilbage for skattesvig / skatteunddragelse?

Skatteministeren har i et interview i Politikken i weekenden åbnet op for, at den mere grove skattesvig / skatteunddragelse /skattesnyd, defineret som unddragelser over kr. 500.000, igen skal udløse ubetingede fængselsstraffe.

Det har indtil de seneste få år været fast praksis, at unddragelse af skat-, moms og afgifter altid udløste ubetinget fængselsstraf. Dette blev helt tilbage i 90’erne cementeret i 2 højesteretsdomme, der slog fast at skattesvig savnede den ”alm.” økonomiske kriminalitets karakteristika. Dette vel at mærke selvom bestemmelsen om grov skattesvig findes i straffelovens kapitel 28 sammen med alle de øvrige formueforbrydelser.

Denne praksis ændrede sig for få år siden, da straffelovsrådet udtalte, at der ikke sås at være grundlag for denne sondring, hvilket medførte at området for betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste blev udvidet betydeligt i skattestraffesagerne.

Typisk vil der nu i førstegangstilfældene skulle idømmes straf på mere end 18 måneder, førend straffen gøres helt, eller delvist ubetinget. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor der er tale om bandekriminalitet eller anden form for grov organiseret kriminalitet, samt i gentagelsestilfældene.

Denne praksis betyder, at det i realiteten, i langt de fleste sager, ikke gør den helt store forskel, om der dømmes for grov uagtsomhed, eller forsæt, ud over nogle timers samfundstjeneste. Dette skyldes, at bøden ved grov uagtsomhed grundlæggende er 1:1 i forhold til de unddragne skatter (dog kun 0,5:1 af de første kr. 60.000).

Anses gerningen derimod som sket forsætlig vil straffen i mange tilfælde være betinget fængsel, med vilkår om samfundstjeneste, og en tillægsbøde 1:1 den unddragne skat.

Som det ses er straffen reelt set, bortset fra samfundstjenesten, den samme, da den betingede fængselsstraf af de fleste ikke anses som en reel straf. Den økonomiske straf er derimod stort set den samme.

Det betyder også, at domstolene er blevet aflastet idet, incitamentet til at anke en domsfældelse for en forsætlig unddragelse ikke er voldsomt stor, så længe fængselsstraffen alene er betinget – og der ikke er udsigt til en pure frifindelse ved at anke. Forskellen mellem forsæt og grov uagtsomhed er ofte for lille til, at der er en reel fordel ved at føre sagen videre.

Idømmes der derimod fremover ubetinget fængselsstraf, som i gamle dage, bliver forskellen mellem grov uagtsomhed og forsæt, derimod markant, hvilket formentlig vil medføre betydeligt flere ankesager.

Det skal ministeren være forberedt på, idet det i forvejen er et kæmpeproblem, at sagerne nedprioriteres og i forvejen tager alt, alt for lang tid at få behandlet – og hvor skal alle de ekstra ressourcer komme fra?

ubetinget fængsel på vej tilbage?
ubetinget fængsel på vej tilbage?

Dernæst kan man spørge, hvori den juridiske forskel består, i forhold til om der udøves bedrageri overfor SKAT, en A-kasse, eller ens arbejdsplads? Gerningerne er grundlæggende de samme og formuetabet lige så.

Skatteministerens tanker synes således at være mere i tråd med de gamle Højesteretsdomme, der ”parkerede” skatte-, moms og afgiftsunddragelse som en særegen form for økonomisk kriminalitet.

Det kan måske være svært at se for den virksomhedsejer, der går konkurs fordi bogholderen bedrager ham for kr. 750.000 – og får betinget fængsel, med vilkår om samfundstjeneste.

Havde bogholderen, hvis ministerens forslag går igennem, i stedet snydt i skat for 550.000, ville det derimod udløse ubetinget fængselsstraf.

Og, hvorfor så denne forskel, er det ene mere strafværdigt, end det andet? Grundlæggende set nej, men det skal dog omvendt ikke overses at snyd med skat, moms og afgifter, er ”ansigtsløse” forbrydelser, hvor barrieren ofte er lavere, end forbrydelser imod ens arbejdsplads, samarbejdspartnere, venner og familie.

Det er præcis derfor ministeren alligevel har en pointe – forbrydelsen er ikke anderledes, fordi den begås overfor staten, men det er holdningen til at begå forbrydelsen derimod.

Særligt set i lyset af SKATs mange problemer i de senere år, har der bredt sig en holdning om, at der ikke sker noget ved at snyde i skat, da SKAT alligevel ikke opdager noget, og bliver det alligevel opdaget, kommer det som en kæmpelettelse for de fleste, at de reelt set ikke risikerer fængselsstraf.

Det er til gengæld interessant, at fængselsstraffen er langt de flestes største frygt – og at de alligevel har valgt at snyde i skat, selvom de ikke har været klar over, at fængselsstraffen alene vil være betinget.

Det er derfor svært at sige noget eksakt om, hvilken præventiv virkning en tilbagevenden til ubetingede straffe vil medføre – og vil de skulle have en reelt effekt, vil det skulle kommunikeres effektivt ud, at nu koster det spjældtur at snyde i skat – ligesom ministeren skal huske, at den ubetingede straf skal være over 6 måneder, ellers sker afsoningen alligevel med fodlænke.

Reelt set vil en langt mere effektiv sanktion være effektiv inddrivelse af de bøder og omkostninger, sagerne udløser f.eks. ved at man fjernede personfradragene for de dømte, og i øvrigt indførte en langt mere håndfast lønindeholdelse og inddrivelse. Det er en konsekvens, der kan mærkes i lang tid.