Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen: hvad har vi i vente?

Det er ikke lang tid siden, at SKAT blev splittet op i de nye styrelser, herunder Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen, og vi begynder allerede nu at kunne se en tegning af, hvordan fremtiden i værste fald kan komme til at se ud.

Se nu f.eks. en skrivelse jeg for nyligt fik fra Skattestyrelsen vedrørende en registrering i KINFO registret, hvor jeg havde stillet spørgsmålstegn ved, om faktum i sagen nu var korrekt.

KINFO er et register i Skattestyrelsen, hvor borgere, der har stået bag flere end 2 konkurser, med tab til følge for det offentlige på mere end kr. 50.000 pr. selskab, kan registreres.

Spørgsmålet i sagen var dog, om der var konstateret tab på over kr. 50.000 i de respektive selskaber, hvilket jeg rettede henvendelse til Skattestyrelsen om, med det naive håb, at Skattestyrelsen ville kunne besvare dette, umiddelbare simple, og rimelige spørgsmål.

Så let skulle det dog ikke være.

Svaret fra Skattestyrelsen var meget interessant, og giver et bekymrende indblik i hvordan fremtiden, set fra Skattestyrelsens side, tegner sig, hvis vi ikke passer på.

Skattestyrelsen indledte med at skrive, at

”Af de oplysninger, som Skattestyrelsen har adgang til, fremgår det, at der for……”

Herefter kom en oplistning over den registrerede gæld for de 3 selskaber, hvorefter Skattestyrelsen sluttede af med det afsnit, der ikke lover godt for fremtiden:

”I det tilfælde at der ønskes en mere specifik opgørelse af ovennævnte beløb, henviser Antisvindel til Gældsstyrelsen.”

Denne sagsgang, hvor hver enkelte styrelse alene forholder sig helt eksakt til de opgaver, som den pågældende Styrelse er sat i verden for at håndtere, kunne man jo med meget stor sikkerhed forudse ville ske.

Det er dog ikke befordrende for de, der ønsker fuldt overblik i sin sag, og de oplysninger, der ligger til grund for en given afgørelse, eller forslag til afgørelse, idet der allerede nu tegner sig et billede af, at bolden skubbes videre, og at de enkelte styrelser henviser til hinanden, og ikke selv fremskaffer den fornødne dokumentation fra ”søster” styrelsen.

Det er lige så bekymrende, at Skattestyrelsen henviser til, at ”af de oplysninger Skattestyrelsen har adgang til”, for hvad betyder det så? Har Skattestyrelsen ikke adgang til alle relevante oplysninger i den sag, de skal træffe afgørelse i, og hvor stiller det borgeren?

Svaret er tilsyneladende, nej, når Skattestyrelsen henviser mig til at rette henvendelse til Gældsstyrelsen for at få et eksakt overblik, og mon ikke Gældsstyrelsen henviser mig retur til Skattestyrelsen for at søge aktindsigt i de afgørelser, der ligger bag den gæld, der er sendt til Gældsstyrelsen? Det er mit bud, at det bliver, det næste.

Det kan dårligt have været meningen med omstruktureringen af SKAT, at der skal rettes henvendelse til – og indhentes oplysninger fra, en række forskellige styrelser, for at borgere og virksomheder kan opnå fuldt indblik i sin sag – og at hver enkelte styrelse, hvis svaret fra Skattestyrelsen skal stå til troende ikke har dette fulde overblik over den sag, der skal træffes afgørelse i- !

Det burde – og er – oplagt en opgave, der ligger i de enkelte styrelser at sikre fuldt overblik over sagen, og selv indhente oplysninger fra andre styrelser, hvis der er behov herfor, herunder i forbindelse med henvendelser fra borgere og virksomheder.

Det er dog ikke det, der sker, de enkelte styrelser er derimod allerede i fuld gang at forsøge at påføre borgere og virksomheder denne opgave, med de omkostninger det nu engang medfører.

Det er vist en ”ommer” hr. minister.