Der har i den seneste tid været en næste uendelig række af historier om svindel med skat, moms og afgifter lige fra refusion af udbytteskatter til godtgørelse af afgifter i forbindelse med eksport af biler.

Mit bud er at rækken kommer til at fortsætte, og at tabene bliver væsentlig større fremadrettet, hvis der ikke sker drastiske ændringer, og min frygt er om de danske myndigheder er tilstrækkeligt gearet til at dæmme op, når først presset stiger.

Det er paradoksalt, at det er de høje danske skatter og afgifter, samt momsen, der gør det interessant for kriminelle at udøve deres ”forretninger” i Danmark.

Men, tænk engang, det har aldrig været så let at etablere virksomhed i Danmark, som det er nu, og det har dermed ej heller aldrig været så let at få adgang til det offentliges penge.

Det er faktisk et paradoks, at høje skatter, moms og afgifter kan gøre det attraktivt for kriminelle at operere i Danmark,

Det er dog bare sådan, det nu engang er.

Logikken er sådan set simpelt nok. Har du ansatte i din virksomhed, skal du indeholde, angive og betale A-skat og AM-bidrag af lønnen til det offentlige. Disse penge har arbejdsgiveren i sin besiddelse i forbindelse med at skatterne indeholdes – på det offentliges vegne så at sige – i forbindelse med udbetaling af lønnen.

Det siger sig selv at har man tænkt sig at tilegne sig skatterne, i stedet for at afregne med myndighederne, er det kun en fordel at skatterne er så høje som mulige, da der dermed er flere penge at stjæle.

Det er fuldstændig samme logik med afgifter og moms – desto højere desto bedre.

Dermed vil det danske system virke som fluepapir på kriminelle, hvilket stiller meget betydelige krav til robustheden af det danske skattevæsen, de kontroller der foretages og de virksomheder, som i det hele taget får tilladelse (registrering) til at indeholde og opkræve penge på det ”offentliges vegne”.

Her opstår problemerne dog, da det er muligt for hvem som helst at etablere f.eks. et iværksætterselskab for kr. 1 (plus registreringsgebyret på kr. 670) og ansatte alle de medarbejdere virksomheden måtte ønske, have al den momspligtige omsætning som det overhovedet er muligt, og importere alle de afgiftspligtige varer, som virksomheden nu engang måtte ønske.

Det er oplagt at dette er et drømmescenarie for kriminelle, og det er lige så klart, at Skattestyrelsens manglende duelighed i de sidste mange år ikke har gjort sagen bedre.

Man kan derfor lidt provokerende spørge: er der overhovedet den fornødne strukturelle robusthed, styring og kompetence til, at det er forsvarligt at fortsætte det nuværende system, eller er risikoen for omfattende plyndring af det danske samfund ganske simpel for stor?

Min holdning er, at det er farligt for samfundet, at hele det danske system bygger på gensidig respekt og tillid.

Særligt en tillid til, at de virksomheder der er ansvarlig for at opkræve og indeholde omfattende skatter, moms og afgifter, der reelt set tilhører det offentlige, nu også betaler dem, og ikke konsekvent stjæler pengene.

Det er klart, at langt de fleste virksomheder er reelle og opfylder de forpligtelser, de har påtaget sig over for det offentlige, men det er lige så klart at der er virksomheder der alene oprettes for at få fingrene i det offentliges penge, ingen tvivl om det.

Problemet er blot, at det er pokkers svært at løse, men én løsning kunne være, at der ganske simpelt skal stilles sikkerhed for alle nystiftede virksomheder over en kam, for et tilsvar af et nærmere givent omfang i de første 12 måneder, uanset hvilken type virksomhed, der er tale om, og uanset hvem ejerkredsen er, ligesom momsperioden pr. definition er hver eneste måned.

Det vil med det samme gøre det vanskeligt blot at stifte et selskab med kr. 1, hvis der minimum skal stilles en ikke ubetydelig garanti over for det offentlige.

Er det et urimeligt krav?

Alle andre kreditorer vil forholde sig meget konkret til kreditrisikoen overfor samhandelspartnere, kræve garantier, kautioner, forudbetalinger m.v., hvis der er usikkerhed omkring betalingsevnen og viljen.

Det danske samfund derimod, giver derimod usikret kredit i meget lange perioder, blot der – groft sagt – er registreret en virksomhed. Og, det er vel at mærke kredit med opkrævet salgsmoms, afgifter, indeholdte skatter m.v., altså reelt set det offentliges penge, som virksomheden har i hånden.

Ud fra en ren forretningsmæssig betragtning er det en uhyggelig naiv tilgang til virkeligheden, og den seneste tid har da også vist, at der er kriminelle der meget konsekvent spekulerer i de muligheder denne tilgang giver.

Det nytter omvendt ikke noget, at der efter det nuværende regelsæt kan stilles krav om garanti m.v., hvis stifteren af en ny virksomhed tidligere har kostet det offentlige tab, da der ikke er mange ting, der tilsyneladende er lettere i Danmark, end at finde stråmænd.

For mig at se, skal der sættes en prop i nu, da der ellers er risiko for alt for store provenutab, da jeg er 100 % sikker på, at fokusset på Danmark, som et slaraffenland for kriminelle ikke bliver mindre i fremtiden, ligesom jeg er temmelig bekymret for om myndighederne ganske simpelt er gearet – også mentalt til at dæmme op for det pres, der kommer, hvis min antagelse er korrekt.