Der var ultimo 2017 ca. 2.530.000 biler i Danmark. Provenuet var samlet ca. 39,5 mia. kroner incl. Benzinafgifter (ca. 7,5 mia. kr.), registreringsafgifter (ca. 20,143 mia. kr.) grøn ejerafgift (ca. 10,3 mia. kr.), samt afgifter på ansvarsforsikringer (ca. 1,5 mia. kr.)

Sammenholder man disse tal, betyder det altså, meget forsimplet, at hver bil bidrager med ca. kr. 15.600 årligt svarende til kr. 1.300 kr. pr. måned.

Holder vi benzinafgifterne udenfor, er det samme tal ca. 1.050 kr. pr. måned.

Det interessante er i denne sammenhæng, at rigtig mange danskere finansierer deres bilkøb med billån, og at de dermed skal lånefinansiere betalingen af registreringsafgifterne på bilerne. For mange førstegangskøbere er dette relativt dyrt, selv med det lave renteniveau, vi har pt.

Stiger renterne bliver omkostningerne langt højere, særligt med den reduktion af rentefradragene, som løbende er sket.

For ældre købere med friværdi i huset, kan billånet finansieres med rentetilpasningslån, til stort set ingen rente, og for de dyrere biler, løses problemet med flexleasing, der medfører at afgiften betales løbende, måned for måned

For de velstillede er det altså et løsbart problem at håndtere registreringsafgifterne. For alle andre, skal der derimod lånes til at betale afgifterne, men hvorfor egentlig det?

Forestiller man sig, at vi i stedet indførte en flatrateafgfit for at have rådighed over en bil – som et abonnement på en mobiltelefon eller et Netflixabonnement vil afgifterne – hvis de blev fordelt ligeligt på alle biler, kun være kr. 1.050 pr. måned (hvis vi bortser fra benzinafgifterne)

Det vil dog nok ikke være spiseligt for politikkerne at alle betalte det samme uanset indkomst og biltype, så flatratebetalingen kan f.eks. reguleres efter, hvor ejeren af bilen bor.

Det virker umiddelbart logisk, at vil man have rådighed over egen bil, og samtidig bo inde midt i København, hvor infrastrukturen er god, skal det være dyrere end, hvis man bor i udkantsdanmark, hvor infrastrukturen er dårlig.

Dermed bliver bilafgifterne mere intelligente, og langt lettere at regulere, og det vil være relativt simpelt at lave en meget specifik regulering af den månedlige flatratebetaling efter de eksakte parametre, man måtte ønske.

Det har yderligere den fordel, at man ikke risikerer at lånene på biler overstiger bilens værdi, hver gang afgifterne reguleres, ligesom man undgår usikkerheder omkring bilens værdi. Parametrene kan justeres og tilrettes uden, at folk risikerer at stå med en kæmpegæld til en bil, der er faldet voldsomt i værdi, da bilerne ikke vil blive pålagt afgifter – det er alene rådigheden, ud fra de eksakte parametre, der vil udløse betaling.

Miljøbelastningen af bilerne kan man fortsat styre via afgifterne på brændstof, hvis man måtte ønske dette, ligesom flatratebetalingne udover bopæl, bilens forurening m.v., kan reguleres efter bilens pris, hvis man fortsat ønsker dette parameter – og alle mulige øvrige relevante parametre.

Ideen med at ophæve afgifterne og lægge betalingen over på en løbende flatratebetaling er således flersidet.

For det første bliver afgifterne mere intelligente, således at det mere præcist kan styres, hvem der skal betale det største abonnement. Beboeren på Frederiksberg med metro, s-tog, byusser, tog m.v. – eller beboeren i Udkantsdanmark, hvor det offentlige ikke stiller nogen faciliteter til rådighed – ?

Vil beboeren på Frederiksberg have det samme kørselsbehov for at komme på arbejde, opnås det samme kørselsfradrag. Det er alene rådigheden – abonnementet -, der er dyrere – og vil man have bilerne ud af byerne / have folk til at benytte offentlig transport er der kun en realistisk løsning, og det er en forøget betaling.

Dernæst vil forsikringerne på bilerne naturligt blive lavere. Det kender vi allerede på flexleasede biler, da det alt andet lige er billigere at kaskoforsikre en bil uden afgifter, end én med.

Dernæst vil det være uhyre simpelt at importere og eksportere biler, da vi vil være helt ude over værdiansættelse ved import og eksport, svindel med afgifter, ligesom danske biler er lige så nemme at sælge til udlandet, som det vil være for danskere at købe biler i udlandet, da der ikke vil være afgift på bilerne.

Den næste fordel, og det er den vigtigste – førstegangskøbere, der ikke har midler til kontantbetaling, eller leaser en bil, vil kunne købe en bil, uden at skulle lånefinansiere afgifterne, og uden at have et meget betydeligt værditab på en bil, hvor der er betalt afgifter.

Som mit eksempel ovenfor viser, er den gennemsnitlige betaling til staten ca. 1.050 kr. pr. måned.

Forestiller vi os, at et ægtepar ved køb af en bil, skal lånefinansiere kr. 100.000 til afgifter, med en årlig omkostning i procent på 5, vil det medføre en renteudgift på kr. 5.000.

Med en fradragsværdi på ca. 33 % vil nettoomkostningen være på kr. 3.350 svarende til kr. 280 kr. pr. måned. Det er næsten 28 % af statens provenu på afgifterne.

Derudover er der naturligvis den fordel, at en sådan flatratebetaling vil være fleksibel. Det vil være langt lettere at hoppe ind og ud af bilmarkedet, på samme vis som vi kender det for leasede biler, dog med endnu mere fleksibilitet.

Ulempen vil naturligvis være, at der løbende vil skulle opkræves en betaling for benyttelse af bilen. For private kan dette problem løses ved, at man konkret reducerer personfradraget, svarende til at skattebetalingen forøges, således at der sikres effektiv betaling af den løbende ydelse måned for måned, uden en dyr administration. I og med, at alle har et personfradrag, vil det være en relativ simpel løsning, at reducere fradraget, så den øgede skattebetaling modsvarer den løbende ydelse.

For virksomheder, kan sikring af effektiv betaling ske på samme måde, som vi kender for f.eks. ejendomsskatter, hvor gæld til det offentlige hæfter på ejendommen forud for panthæftelser.

I forhold til de biler, der allerede er afgiftsberigtiget vil man kunne sikre, at der ikke risikeres voldsomme tab, ved at disse biler i en overgangsperiode, ikke skal betale den månedlige ydelse, således at værdien af den løbende besparelse modsvarer den allerede betalte afgift.

For mig at se kan der være mange fordele ved løbende at omlægge afgifterne til en flatratebetaling, særligt hvis renterne begynder at stige i væsentligt omfang, da rentebyrden med den beskedne fradragsværdi vi har nu, vil blive betydelig for mange, ligesom det kan blive svært at sælge bilen med afgift, hvis markedet vender.