Dato for udgivelse

22 Jan 2019 09:06

Dato for afgørelse

18 Dec 2018 13:26

SKM-nummer

SKM2019.31.SR

Myndighed

Skatterådet

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

18-0628167

Dokument type

Bindende svar

Emneord

Aktier, afståelse, vedtægtsændring, afvisning

Resumé

Spørgerne ønskede det bekræftet, at en vedtægtsændring, hvor en anpartshaver opgav sin bestemmende indflydelse, ikke medførte afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30. Vedtægtsændringen medførte, at en far, der havde den bestemmende indflydelse, opgav sin bestemmende indflydelse og at der fremadrettet ikke vil være nogen anpartshaver med bestemmende indflydelse. Såfremt der ikke kunne svares Ja til vedtægtsændringen ønskedes en række alternative dispositioner besvaret.

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, der medførte opgivelse af bestemmende indflydelse for en anpartshaver, var en væsentlig ændring, da der ikke var identitet mellem anparterne før og efter vedtægtsændringen. Skatterådet afviste at besvare spørgsmålene om de alternative dispositioner

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven

Reference(r)

AktieavancebeskatningslovenS § 30
Boafgiftsloven
Skatteforvaltningslovens § 21, § 23 og § 24

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit A.A.3.9.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-2, afsnit C.B.2.1.4.8.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at en ophævelse af inddelingen i A- og B-anpartsklasser med henblik på normalisering af ejerforholdet i Selskab A ikke medfører afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven § 30?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt A-anpartshaverne vederlægges med en forlods udbytteret til vederlag for den forholdsmæssige del af stemmerettighederne, der tildeles de hidtidige B-anpartshavere som følge af den stemmeretlige sidestilling, vil dette ske til handelsværdien?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at en kapitaludvidelse, hvor alle nuværende anpartshavere kan tegne nye A-anparter til kurs pari, ikke medfører afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30 eller gavebeskatningen efter boafgiftsloven?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at en fondsanpartsemission, hvorved alle anpartshavere modtager to A-anparter for hver af deres nuværende anparter ikke medfører afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30 eller gavebeskatningen efter boafgiftsloven?

Svar

  1. Nej
  2. Afvises
  3. Afvises
  4. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Indledning

Ejerkredsen bag Holdingselskabet (”Selskab A”), består af ægteparret (”Far”) og (”Mor”) samt ægteparrets tre børn (”Datter 1”), (”Datter 2”) og (”Datter 3”). Selskabet A’s primære formål har – udover forvaltning af egne midler – været at varetage ejerskabet af en del af ejerskabet i Selskab B, som indtil fornylig ejede 10% af aktierne i Selskab C.

Selskab A’s kapital er pt. opdelt i to kapitalklasser henholdsvis A- og B-anparter, begge med en nominel værdi af DKK 1. A-anparterne har 1 stemme pr. kapitalandel, hvorimod B-anparterne er stemmeløse. Der er ingen andre forskelle på A- og B-anparterne.

Ejerforholdet ser ud som følger (Tabel 1):

Anpartshavere

Far

Mor

Datter 1

Datter 2

Datter 3

I alt

Kapitalandele

43.856

43.855

39.763

39.763

39.763

207.000

Procent

21,19%

21,19%

19,21%

19,21%

19,21%

100%

A-aktier

43.856

43.855

B-aktier

39.763

39.763

39.763

Samlet

43.856

43.855

39.763

39.763

39.763

Stemmer

43.856

43.855

87.711

Procent

50.0006%

49.9994%

0,00%

0,00%

0,00%

100%

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er det nuværende ejerforhold etableret således, at alene Far og Mor har stemmerettigheder i Selskab A, mens ægteparrets børn kun har økonomiske rettigheder i Selskab A. Det nuværende ejerforhold er et udslag af det tidligere indirekte ejerskab af aktier i Selskab C gennem Selskab B. Det var således et krav fra de daværende ejere af Selskab C, at Far havde de fulde ejerbeføjelser over hans aktier, dvs. at det var et krav, at han alene kunne kontrollere aktiernes stemmerettigheder.

Selskab B fik i 2017 mulighed for at indgå aftale om at sælge de ellers omsætningsbegrænsede aktier i Selskab C, hvilket Selskab A gjorde brug af. Der er således ikke længere noget krav om, at Far alene besidder stemmerettighederne i Selskab A, hvorfor ejerkredsen ønsker at normalisere ejerforholdet, således at alle kapitalejere sikres lige rettigheder i Selskab A fremadrettet. Første skridt i denne normalisering skete ved en ægtepagt i 2017, hvor Far overdrog knap halvdelen af sine A-anparter til Mor, således at Far i dag besidder 50,0006% og Mor besidder 49,9994% af stemmerettighederne. Næste, og sidste, skridt mod en fuld normalisering af ejerforholdet er derfor at sikre børnene indflydelse i Selskab A svarende til deres ejerandel. Det skal i denne forbindelse påpeges, at børnene gennem den nuværende anpartsklassestruktur har fulde økonomiske rettigheder, og dermed fuld adgang til eventuel fortjeneste i Selskab A. De påtænkte dispositioner indebærer altså ingen økonomisk begunstigelse af børnene.

Det skal endvidere bemærkes, at Datter 3 er mindreårig, hvorfor de stemmerettigheder, som efter en sidestilling af kapitalklasserne tilfalder hende, vil blive deponeret hos Mor, således at Mor udøver stemmerettigheder på vegne af både Mor og Datter 3, dvs. respektive 40,40% (tabel 1) eller 42,07% (tabel 2) af stemmerettighederne. Stemmerettighederne vil være deponeret indtil Datter 3 fylder 21 år.

Det er ejernes ønske, at Selskab A efter gennemførelsen af den påtænkte normalisering af stemmerettighederne skal konverteres fra et ApS til et A/S. Det forudsættes, at en sådan konvertering ikke medfører nogen afståelsesbeskatning af kapitalejerne bag Selskab A eller i øvrigt udløser nogen skattemæssige konsekvenser for parterne.

Det er hensigten med denne anmodning om bindende svar at sikre klarhed over de mulige skattemæssige konsekvenser forbundet med den påtænkte normalisering.

De påtænkte dispositioner

a) Ophævelse af kapitalklasserne

Det er parternes primære ønske at ophæve anpartsklasserne, således at der kun er én kapitalklasse i Selskab A, og alle anpartshavere i selskabet dermed har samme rettigheder. Det er parternes opfattelse, at denne løsning medfører det ønskede resultat på en minimalt indgribende måde. I figur 1 nedenfor har vi skitseret, hvordan ejerandele og stemmerettigheder er fordelt efter en ophævelse af kapitalklasserne.

Figur 1

Som det er beskrevet ovenfor, har A- og B-anparterne identiske økonomiske rettigheder, hvorfor det alene vil være stemmerettigheder, der påvirkes som følge af den påtænkte disposition. Ejerandelene og de dertil knyttede økonomiske rettigheder ser derfor ud på samme måde som forinden den påtænkte ophævelse af kapitalklasserne realiseres, jf. figur 1 ovenfor.

Ophævelsen medfører samlet set, at anpartshaverne i Selskab A reelt får indflydelse svarende til deres kapitalandele, hvilket er ejerkredsens egentlige ønske.

I det omfang Skatterådet ikke kan bekræfte Selskab A’s vurdering af ovenstående har ejerkredsen identificeret en række alternative fremgangsmåder, som potentielt kunne implementeres med henblik på at sikre en (delvis) normalisering af ejerforholdet. Disse er:

b) Præferenceret som vederlag for tildeling af stemmerettigheder

c) Tegning af nye A-anparter til kurs pari

d) Fondsemission

I det følgende vil vi gennemgå de forskellige alternativer.

b) Præferenceret som vederlag for stemmerettigheder

Ved denne løsning påtænker parterne, at A-anpartshaverne vederlægges med en forlods udbytteret på deres nuværende A-anparter som vederlag for den kontrol over Selskab A’s stemmer, som afgives ved en vedtægtsændring vedrørende B-anparterne. Det forudsættes, at denne forlods udbytteret værdiansættes svarende til armlængdeprisen for værdien af stemmerettighederne. Henset til, at der ikke overgives bestemmende indflydelse til andre anpartshavere, dvs. at ingen enkelt anpartshaver efter dispositionen vil kunne udøve bestemmende indflydelse over Selskab A, må denne anses for værende af begrænset værdi.

Denne løsning medfører det ønskede resultat med en normalisering af ejerskabet og stemmebesiddelsen, om end præferenceudbytteretten vil medføre en vis økonomisk favorisering af de hidtidige A-anpartshavere indtil de er fyldestgjort svarende til deres forlods udbytteret. Imidlertid mener vi, at det faktum, at A-anpartshaverne vederlægges svarende til den mistede indflydelse medfører, at der ikke kan antages at foreligge en forskydning mellem anpartshaverne, da A-anpartshaverne netop modtager kompensation for den indflydelse, som går tabt ved A- og B-anparternes fulde stemmemæssige sidestilling.

Rent praktisk forestiller anpartshaverne sig, at de vedtægtsmæssige rettigheder knyttet til de nuværende kapitalkasser ændres således, at hver A- og B-anpart herefter har 1 stemme, og at A-anparterne får en midlertidig vedtægtsmæssig ret til forlods at modtage udbytte svarende til værdien af stemmerettighederne. Denne udbyttepræference bortfalder, når det samlede forlods udbytte er modtaget af de nuværende A-anpartshavere, hvorefter der ikke længere er forskel på A- og B-anparternes vedtægtsmæssige rettigheder, og alle anparter således har samme rettigheder uanset kapitalklasse. Herved opnås den sidestilling af anpartshaverne, som er det egentlig ønske med alle de påtænkte dispositioner.

Det skal her bemærkes, at værdien af stemmerettigheder isoleret set er af uhyre begrænset værdi. SKAT udtalte således i afgørelsen offentliggjort som TfS 2008, 1245, at ”SKAT er enig i… at når vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, kun undtagelsesvis fører til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse, er det ensbetydende med, at aktier med forskellige stemmerettigheder som udgangspunkt værdiansættes til samme kurs, jf. også Ligningsvejledningen 2008-3, S.G.2.3.1.2.” I det omfang, kapitalandele med forskellige stemmerettigheder skal værdiansættes til samme kurs, vil den værdi, som isoleret set kan tilskrives stemmerettighederne derfor blive af uhyre begrænset værdi.

Der eksisterer ingen fast metode for værdiansættelsen af sådanne stemmerettigheder, ligesom der ikke synes at være nogen administrativ praksis på området. Da værdien imidlertid er begrænset, jf. ovenstående, og det må formodes at rene stemmeretter på det åbne marked vil være vanskelige at afsætte henvises der til vores værdiansættelse under argumentation vedrørende spørgsmål 2.

c) Tegning af nye A-anparter til kurs pari

Denne løsning indebærer, at Selskab A foretager en kapitaludvidelse, hvor alle nuværende kapitalejere tilbydes at tegne to nye A-anparter til kurs pari for hver hidtidig ejet anpart.

Ved denne løsning opnås en delvis normalisering af ejerforholdet, da børnene opnår en delvis sidestilling af stemmerettighederne i Selskab A. Børnene vil imidlertid stadig eje deres B-anparter. Der henvises til tabel 2 nedenfor, for en illustration af ejerforholdet efter en nytegning af A-anparter. Den tilsvarende kapitaludvidelse vil ligeledes give Selskab A mulighed for at konvertere til et A/S, da selskabskapitalen bliver forhøjet fra DKK 207.000 til DKK 621.000.

d) Fondsemission

Som et sidste alternativ påtænker parterne, at en normalisering af Selskab A’s ejerforhold delvist kan opnås ved en udstedelse af fondsanparter til alle de nuværende anpartshavere. Det påtænktes, at hver anpartshaver – både A- og B-anpartshavere, skal have udstedt to A-fondsanparter for hver af deres nuværende anparter.

Denne løsning medfører ligeledes en tilnærmelse af en fuld ligestilling af anpartshaverne, ligesom den tilsvarende kapitaludvidelse vil give Selskab A mulighed for at konvertere til et A/S, da selskabskapitalen bliver forhøjet fra DKK 207.000 til DKK 621.000.

Kapitalstrukturen efter de sidste to foreslåede løsninger kan illustreres således (Tabel 2):

Anpartshavere

Far

Mor

Datter 1

Datter 2

Datter 3

I alt

Kapitalandele

131.568

131.565

119.289

119.289

119.289

621.000

Procent

21,19%

21,19%

19,21%

19,21%

19,21%

100%

A-aktier

131.568

131.565

79.526

79.526

79.526

B-aktier

39.763

39.763

39.763

Samlet

131.568

131.565

119.289

119.289

119.289

Stemmer

131.568

131.565

79.526

79.526

79.526

501.711

Procent

26,22%

26,22%

15,85%

15,85%

15,85%

100%

Samlet set er Selskab A interesseret i at opnå den højeste grad af normalisering af stemmeforholdet i Selskab A mens det samtidig ønskes at undgå, at anpartshaverne imødeser afståelsesbeskatning eller andre uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indstilling vedrørende spørgsmål 1:

Baseret på nedenstående argumentation indstilles det, at spørgsmål 1 besvares: ”Ja, det kan bekræftes, at den påtænkte ophævelse af A- og B-anpartsklasserne ikke medfører afståelsesbeskatning eller andre skattemæssige konsekvenser for de respektive kapitalejere i Selskab A.”

Argumentation vedrørende spørgsmål 1:

Som udgangspunkt er konsekvensen af ophævelsen af kapitalklasserne, at alle anpartshavere for så vidt angår rettigheder sidestilles med de nuværende A-anparter. Der sker således ingen faktisk afståelse af anparterne.

Det følger af praksis, at der ved vedtægtsændringer, hvorved de respektive kapitalandele ændrer så væsentligt karakter, at de efterfølgende ikke kan siges at have bevaret deres identitet, kan statueres afståelsesbeskatning hos kapitalejerne, jf. ABL § 30, jf. § 1, stk. 2.

Det klare udgangspunkt er i den forbindelse, at vedtægtsændringer, som alene vedrører stemmerettigheder ikke er en skattepligtig begivenhed. Det følger således af Skatteministeriets ”Redegørelse om retssikkerhed” udgivet marts 1992, side 141, at ”vedtægtsændringer, der alene angår stemmerettigheder, må på baggrund af skattemyndighedernes mangeårige praksis anses for at være uden skatteretlig virkning” med reference til afgørelserne RR 1969, SM 45, RR 1978, SM 131, TfS 1985.170 og TfS 1988.705. Dette følger endvidere af Juridisk Vejledning C.B.2.1.4.8., som er en gengivelse af bemærkningerne til § 30, stk. 1 i L 78 2004-05, at ”vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret – eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling – fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse. Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Synspunktet forefindes også i administrativ praksis. Af praksis kan udledes, at der skal foretages en konkret vurdering, hvori følgende forhold særligt indgår:

i) Formål

ii) Kontrolskifte

iii) Interessefællesskab

iv) Formueforskydning

I det følgende skal redegøres for, hvorfor denne anmodning skal besvares med, at der ikke udløses skattemæssige konsekvenser, idet der ikke foreligger særlige forhold, jf. Juridisk Vejledning C.B.2.1.4.8, som bringer situationen væk fra det klare udgangspunkt om ingen beskatning ved vedtægtsændringer omhandlende stemmerettigheder.

Vi mener således, at det klare udgangspunkt er, at vi i denne sag med rette kan drage paralleller til afgørelsen offentliggjort som TfS 1993, 285 LSR, hvor et børsnoteret selskab ophævede sine A- og B-aktieklasser, og Landsskatteretten med henvisning til afgørelserne RR 1969, SM 45 og TfS 1985.170 fandt, at ”en vedtægtsændring, hvorefter forskellen mellem A–aktier og B-aktier blev ophævet, således at A-aktierne og B-aktierne fik samme stemmevægt og samme udbytteret kunne ikke anses for afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.

Formål

Det følger af praksis, at der ved bedømmelsen af tilsvarende dispositioner er lagt vægt på, hvorvidt dispositionen har været forretningsmæssigt motiveret. I SKM2008.232SR, fandtes ophævelsen af et selskabs aktieklasser, som led i en ”turn around” plan, ikke at medføre afståelsesbeskatning. Et lignende resultat kom Ligningsrådet frem til i TfS 1992, 345 LR, hvor et selskab ønskede at ophæve sine kapitalklasser og sidestille alle aktionærer. Selskabet angav optimering af drift og adgang til kapitalmarkeder som begrundelse for den påtænkte ophævelse, hvilket blev accepteret af Ligningsrådet.

I den konkrete sag er det parternes ønske, at ejerforholdet i Selskab A bliver normaliseret sådan at alle kapitalejere får indflydelse svarende til deres kapitalandele, da Selskab A ikke længere i relation til sit (gennem Selskab B) indirekte ejerskab af de omsætningsbegrænsede Selskab C-aktier har noget behov for at sikre, at Faren besidder alle stemmerettighederne i Selskab A. Arbejdet henimod at få ejerforholdet normaliseret blev således initieret med Farens overdragelse af 49,9994% af hans A-anparter til Moren via ægtepagt i august 2017, og søges nu fuldendt med en ophævelse af anpartsklasserne.

Sammenfattende mener vi, at en ophævelse af kapitalklasserne er et naturligt led i normaliseringsprocessen efter exit af Selskab C-aktierne, da der ikke længere er behov for, at alene Faren besidder stemmerettighederne. Vi anfører, at da alle kapitalejere som udgangspunkt er ligestillede, må det være både naturligt og ønskværdigt at søge at nå tilbage til dette udgangspunkt i mangel af behov for andet. I det lys fremstår ophævelsen af Selskab C’s kapitalklasser som en ønskværdig løsning på en strukturel udfordring, hvilket vi mener klart er at anse som et driftsmæssigt formål.

Kontrolskifte

I det omfang, en vedtægtsændring vedrørende stemmerettigheder medfører kontrolskifte, har dette i visse tilfælde i praksis medført, at der sker så væsentlige ændringer i de til anparterne knyttede rettigheder, at dette kan medføre afståelsesbeskatning.

Det synes imidlertid at være en forudsætning i den praksis, hvor kontrolskifte har ført til afståelse, at der er sket et decideret skift, hvorefter en anden kapitalejer efter de(n) påtænkte disposition(er) har haft majoriteten af stemmerettigheder og dermed bestemmende indflydelse, jf. bl.a. SKM2007.433.SR og SKM2011.757.LSR.

Som følge af, at ejerandelene fordelt på kapital er nogenlunde ligeligt fordelt mellem anpartshaverne vil en ophævelse af anpartsklasserne medføre, at de nuværende A-anpartshaverne må tåle en vis udvanding af deres stemmerettigheder. Efter ophævelsen vil ingen anpartshaver derfor alene kunne udøve bestemmende indflydelse.

I den konkrete situation består forskellen på A- og B-anparter alene i de til anparterne knyttede stemmerettigheder. Der sker således ingen forskydning af økonomiske rettigheder. Som anparterne er fordelt på nuværende tidspunkt, besidder Faren 50,0006% og Moren 49,9994% af stemmerettighederne, hvorimod de efter ophævelsen af kapitalklasserne vil besidde 21,19% af stemmerettighederne. Faren vil derfor ikke længere have majoriteten.

Det medgives, at Faren de facto opgiver sin bestemmende indflydelse i Selskab A, men der vil efter den foreslåede disposition ikke være nogle anpartshaver(e), som alene vil besidde majoriteten i Selskab A. Der vil således ikke ske noget egentligt kontrolskifte – som den i praksis omhandlede – ved ophævelsen af anpartsklasserne. Det er derfor vores vurdering at der ikke sker et sådant kontrolskifte, der kan begrunde en afståelsesbeskatning.

Interessefælleskab

Administrativ praksis har tillagt det vægt, hvorvidt der forelå interessefællesskab mellem parterne, jf. fx TfS 1992, 345 LR.

Vi medgiver, at der foreligger interessefællesskab i den konkrete situation. Ejerkredsen bag Selskab A består således af ægteparret Far og Mor samt ægteparrets tre børn. Da der ingen anpartshavere er, som ønskes tilgodeset i denne sag er det imidlertid vores opfattelse, at det er uden betydning, hvorvidt der er tale om et interessefællesskab i form af et familieforhold.

Vi mener således, at transaktionen netop spejler, hvad uafhængige aktører ville have krævet; nemlig at alle anpartshavere (i mangel af behov for andet) får indflydelse svarende til deres kapitalandele.

Formueforskydning

Ved vurderingen af, hvorvidt en vedtægtsændring kan siges at medføre afståelsesbeskatning, synes det vigtigste at være, hvorvidt vedtægtsændringen medfører formueforskydning. I den forbindelse er det tilstrækkeligt, at en vedtægtsændring kan medføre formueforskydning, jf. SKM2012.257.SR.

I den konkrete sag er der alene tale om en stemmemæssig forrykning, da de økonomiske rettigheder knyttet til anparterne er identiske. Der sker som følge af ophævelsen heller ikke noget kontrolskifte, da ingen anpartshaver efter ophævelsen vil have majoriteten af stemmerettighederne, hvorfor der hverken er, eller kan være, mulighed for, at der sker en formueforskydning.

Det skal i denne forbindelse gentages, at børnene gennem den nuværende anpartsklassestruktur har fulde økonomiske rettigheder, og dermed fuld adgang til eventuel fortjeneste i Selskab A. Den påtænkte disposition har således intet med en mulig økonomisk begunstigelse af børnene at gøre.

Sammenfattende er der tale om en vedtægtsændring, som alene vedrører stemmerettigheder, uden at der i den forbindelse sker kontrolskifte. Efter ophævelsen af B-anpartsklassen vil alle anpartshavere i Selskab A være ligestillede, både hvad angår forvaltnings- og økonomiske rettigheder, hvilket klart synes at tjene et forretningsmæssigt formål. Med udgangspunkt i Skattestyrelsens eget udsagn i Juridisk Vejledning C.B.2.1.4.8, foreligger altså ikke sådanne ”særlige forhold”, at udgangspunktet om ingen beskatning er muligt at fravige.

Sammenfattende er der altså ikke grundlag for at statuere afståelsesbeskatning, da anparterne i alt væsentlighed er identiske før hhv. efter ophævelsen af anpartsklasserne, og der ikke sker nogen formueforskydning, jf. bl.a. TfS 1992, 345, TfS 1993, 285 LSR, SKM2008.232.SR og SKM2013.35.SR.

På dette grundlag indstiller vi til, at spørgsmål 1 besvares bekræftende.

Høringssvar vedr. spørgsmål 1 og 2-4

Spørgsmål 1: Hvad forstås ved ”særlige forhold”

Det er fortsat vores vurdering, at den påtænkte vedtægtsændring, der alene angår anparternes stemmerettigheder, ikke udgør en skattemæssig afståelse, og at der således ikke foreligger sådanne ”særlige forhold”, som rent undtagelsesvis kan begrunde en afståelsesbeskatning.

Skattestyrelsen lægger i sin indstilling vedrørende spørgsmål 1 op til, at en ophævelse af A- og B-anpartsklasserne i Selskab A, hvorefter én anpart giver én stemme, medfører afståelse af samtlige anparter i Selskab A. Dette er alene baseret, at Faren som følge af en sådan ophævelse af anpartsklasserne ikke længere vil besidde majoriteten (50,0006%) af stemmerne i Selskab A. Det er vores opfattelse, at en sådan fortolkning af ABL § 30, samt den praksis, som bestemmelsen har givet anledning til, er forkert og må anses som en væsentlig udvidende fortolkning uden støtte i hidtidig praksis. Skattestyrelsens indstilling giver indtryk af, at man forsøger at udvide rammerne for hidtidig praksis til ugunst for skatteyderen.

Som nævnt i anmodningen, er der alene tale om stemmemæssige ændringer, da den eneste forskel på de nuværende A- og B-anparter er, at B-anparterne på nuværende tidspunkt er stemmeløse. Som ligeledes nævnt, er bevæggrunden for dette, at Selskab A var indirekte aktionær i Selskab C, gennem ejerskabet i Selskab B, og at disse – omsætningsbegrænsede – aktier var behæftet med et forretningsmæssigt krav om, at Faren suverænt udøvede de til aktierne knyttede stemmerettigheder.

Selskab B fik ultimo 2017 mulighed for at sælge aktierne i Selskab C, hvorfor der ikke længere er et forretningsmæssigt krav om – eller behov for – opdeling i A- og B-anparter. En ophævelse af anpartsklasserne vil således blot medføre, at alle kapitalejerne i Selskab A sidestilles, og får indflydelse svarende til deres faktiske kapitalandele, da der ikke længere er et forretningsmæssigt krav om, at Faren besidder flertallet af stemmerne. En fordeling, hvor stemmerettighederne følger kapitalandelen må vel siges at være normalen fsva. kapitalandelsstrukturer.

Det fremgår af Juridisk Vejledning 2018-2 C.B.2.1.4.8, at [vores understregninger]:

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret – eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling – fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Dette flugter med Skatteministeriets ”Redegørelse om Retssikkerhed” af marts 1992, afsnit XI, punkt 2.5, hvoraf det følger [vores understregninger]:

På baggrund af de foreliggende afgørelser synes retstilstanden at kunne beskrives således, at hvis ændringen alene berører stemmeretten, vil den ikke have skattemæssige konsekvenser, mens ændringer, som bevirker en umiddelbar forskydning af de økonomiske rettigheder, først og fremmest vedrørende udbytteretten, fører til, at aktierne skatteretligt anses for afstået.

Sammenfattende kan der således ikke herske megen tvivl om, at det altovervejende udgangspunkt er, at vedtægtsændringer, som alene vedrører stemmerettigheder ikke medfører afståelsesbeskatning i fravær af økonomisk formueforskydning eller særlige forhold.

Skattestyrelsen anfører, at [vores understregninger]:

Det er Skattestyrelsens vurdering, at vedtægtsændringen direkte kan sidestilles med situationerne i SKM2007.433.SR, SKM2011.757.LSR og SKM2012.257.SR, hvor en aktionær, der har kontrol over et selskab, opgiver denne kontrol til fordel for familiemedlemmer uden at modtage et vederlag. I disse sager var opgivelsen af kontrol en så væsentlig vedtægtsændring, at den medførte afståelsesbeskatning.

Skattestyrelsen anfører ligeledes i den kontekst, at:

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det afgørende i sagen og afgørelserne SKM2007.433.SR, SKM2011.757.LSR og SKM2012.257.SR er, hvorvidt der sker en ændring i kontrollen af selskabet ved stemmerne. Dvs. om en aktionær går fra at kontrollere selskabet til ikke længere at kontrollere selskabet.

Denne opfattelse kan vi grundlæggende ikke tilslutte os, og finder ikke at dette er en korrekt gengivelse af praksis.

I SKM2007.433.SR, hvori Skatterådet tilslutter sig SKATs indstilling fremgår det eksplicit, at [vores understregninger]:

Det fremgår af Ligningsvejledningen S.G.2.3.1.2 vedrørende vedtægtsændringer, at en vedtægtsændring efter praksis sidestilles med overdragelse af aktier, når vedtægtsændringen medfører, at aktierne får en anden identitet. Dette gælder dog kun, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning. Hvorvidt der er tale om en formueforskydning beror på en konkret vurdering.

Det fremgår af det oplyste, at formålet med overdragelsen er, at Aktionær B skal have stemmemajoriteten og at der ikke skal betales vederlag.

Det fremgår af Ligningsvejledningen, at en vedtægtsændring kun kan sidestilles med en afståelse, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning, herunder at vedtægtsændringer, der alene angår aktiers stemmerettigheder undtagelsesvis fører til, at der skattemæssigt anses for at foreligge en afståelse.

Ligeledes fremgår det, at:

SKAT har ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en afståelse især lagt vægt på følgende:

  • Der er ikke tale om en generel vedtægtsændring, da den kun omfatter A-aktionæren og den ene B-aktionær.
  • Der er tale om interesseforbundne parter (far og søn).
  • Der flyttes ved ændringen væsentlig indflydelse(stemmer) fra en aktionær til en anden.

SKAT finder efter en samlet vurdering, at vedtægtsændringen derfor skal sidestilles med afståelse af aktierne for Aktionær A og Aktionær B.

Ligeledes fremgår det af SKM2011.757.LSR, at [vores understregninger]:

Aktiekapitalen i G1 A/S på nom. 2,5 mio. kr. er opdelt i nom. 1 mio. kr. A-aktier og nom. 1,5 mio. kr. B-aktier, hvortil der knytter sig hhv. 1.000 stemmer og 150 stemmer. Klager og hans søn har således – som ejere af hhv. A-aktierne og B-aktierne – en ejerandel på hhv. 40 % og 60 % samt en stemmeandel på hhv. 86,96 % og 13,04 %.

Ved den påtænkte ophævelse af aktieklasserne vil klager og CR’s stemmeandel blive ændret til hhv. 40 % og 60 %. Vedtægtsændringen vil således medføre en forskydning af stemmeandelen på 46,96 %, hvorved stemmemajoriteten overgår fra klager til CR.

Ifølge det oplyste sker vedtægtsændringen som led i generationsskifte, og CR påtænker efter vedtægtsændringen at ombytte sin aktiepost i G1 A/S med aktier i et nystiftet holdingselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36 om skattefri aktie-ombytning uden tilladelse, idet der efter vedtægtsændringen kan opfyldes kravet om, at det erhvervende holdingselskab ved aktieombytningen opnår stemmemajoriteten i G1 A/S.

Ligeledes fremgår det af sagen, at:

Ud fra en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, herunder den ændrede stemmefordeling, som i sig selv kan medføre en forskydning af værdi i forhold til de hidtidige aktieklasser, sammenholdt med aktionærkredsens sammensætning og det oplyste om baggrunden for vedtægtsændringen, ses der ikke at være grundlag for at ændre SKATs afgørelse, hvorefter vedtægtsændringen må sidestilles med en afståelse i skattemæssig henseende i relation til reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 30.

Det forhold, at der – i modsætning til vedtægtsændringen i SKM2007.433.SR (nævnt i Ligningsvejledningen 2011, S.G.2.3.1.2) – er tale om en generel vedtægtsændring omfattende begge selskabets aktionærer, kan ikke i sig selv begrunde en ændret bedømmelse. I øvrigt bemærkes, at vedtægtsændringen medfører overgang af stemmemajoritet fra klager til CR, uanset at stemmeandel efter vedtægtsændringen svarer til ejerandel.

Slutteligt skal det i forhold til SKM2012.257.SR bemærkes, at sagen vedrørte en koncern ejet af en far og 3 sønner, og der ønskedes at foretage flere steps i forbindelse med en omstrukturering, herunder først en opdeling i A- og B-aktieklasser (stemmeløse B-aktier), udlodning af aktierne, internt salg af aktierne og ophævelse af aktieklasserne. Selskab D var administrationsselskab i koncernen, og formålet er eksplicit angivet til at, at Selskab A fremover skulle blive administrationsselskab i sambeskatningen, og overtager genbeskatningsforpligtelsen fra Selskab D.

I den konkrete sag fandt Skatterådet, at [vores understregninger]:

I den konkrete sag medfører vedtægtsændringen, at der flyttes 50 % af stemmerne (Selskab D går fra at have 100 % af stemmerne til at have 50 % af stemmerne).

Hvis der kigges på aktionærerne i Selskab C og Selskab D får vedtægtsændringen den konsekvens, at Faren, der kun er aktionær i Selskab D, går fra indirekte at have 66,7 % af stemmerne i Selskab A til kun indirekte at have 33,3 % af stemmerne i Selskab A.

Dette medfører efter Skatteministeriet vurdering, at der kan ske en forflytning af værdier mellem de to aktionærer og det får den konsekvens, at vedtægtsændringen medfører, at alle aktierne skal anses for afstået.

Det skal understreges, at det der i sagen medfører en potentiel økonomisk forskydning af værdier ikke er Farens opgivelse af kontrol, men det konkrete forhold mellem Selskab C og D (”mellem de to aktionærer”). Selskab D havde konkret bestemmende indflydelse i koncernen, og formålet med dispositionerne er eksplicit angivet til at denne kontrol skulle overgå til Selskab A efter gennemførelse af de påtænkte dispositioner og genbeskatningsforpligtelsen skulle overgå fra Selskab D til Selskab A, dvs. fra 100% båret af Selskab D til 50% båret af Selskab D og 50% båret af Selskab C (gennem Selskab A). Der skete således en klar økonomisk formueforskydning. Skatterådet fandt ikke, at Farens opgivelsen af kontrollen var afgørende, da en tildeling af retten til at udpege hele ledelsen i Selskab A til Faren ikke ændrede ved at der skete den nævnte overflytning af værdier (som behandlet i anmodningens spg. 6).

Det fremgår eksplicit, at afgørelserne er baseret på en konkret helhedsvurdering og at formålene med de omhandlede vedtægtsændringer var at opnå kontrolskifte, dvs. at opnå en ny majoritetsaktionær. Skatterådet og Landsskatteretten fandt altså baseret på en helhedsvurdering, hvori der henses til formål, personsammenfald samt at der med vedtægtsændringer var tiltænkt et decideret kontrolskifte, at det måtte antages, at der var tale om en formueforskydning, hvorfor der kunne statueres afståelsesbeskatning.

Overnævnte tre afgørelse er siden fulgt op af Skatterådet i SKM2013.190.SR, hvor den ovenfor beskrevne praksis opsummeres, som at [vores understregninger]:

Det fremgår af praksis, at en ændring af stemmerettigheder kan medføre, at aktierne i et selskab må anses for afstået, jf. SKM2007.433.SR, SKM2011.757.LSR og SKM2012.257.SR. I de nævnte sager er der tale om overdragelse af store portioner af stemmer. Vedtægtsændringerne skete i selskaber, der var kontrolleret af familier og vedtægtsændringerne havde karakter af, at formålet var at begunstige bestemte familiemedlemmer.

Skatterådet har således allerede i 2013 stadfæstet den grundlæggende forståelse, som vi med nærværende skrivelse forsøger at illustrere; nemlig at der skal være et element af formueoverførsel inden for et kontrolleret miljø førend der kan statueres afståelsesbeskatning. Det er ikke tilstrækkeligt, at en kontrollerende aktionær afgiver stemmeflertallet, men det kræves derimod, at der som følge af en sådan afgivelse af majoriteten åbnes op for, at der faktisk sker eller kan ske en formueforskydning ved begunstigelse af de øvrige kapitalejere.

Dette er som nævnt ikke tilfældet i den foreliggende situation, da stemmesituationen efter den påtænkte vedtægtsændring jo netop medfører, at ingen aktionærer vil kunne råde over Selskab A, og at der derfor med vedtægtsændringer indføres et de facto værn mod en sådan formueforskydning og der ej heller er tiltænkt en sådan formueforskydning, som praksis lægger op til, som kan danne grundlag for skønnet afståelsesbeskatning.

Det må samtidigt erindres, som også gengivet af Skattestyrelsen, at det fremgår af Juridisk Vejledning 2018-2 C.B.2.1.4.8, at der skal foretages en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, samt at:

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ovennævnte praksis understøtter netop en helhedsbedømmelsen med vægt på særlige bevæggrunde (formål) og økonomiske konsekvenser, mens Skattestyrelsen i den foreliggende sag udelukkende synes at fokusere på, at vi er inden for et kontrolleret miljø og at Faren afgiver stemmemajoriteten.

Vi skal for en god ordens skyld understrege, som det også fremgår af både anmodningen samt umiddelbart ovenfor, at bevæggrunden for den påtænkte disposition er at normalisere ejerforholdet i Selskab A og få ryddet ud i anpartsklasserne, som ikke længere er forretningsmæssigt nødvendige. Dette indebærer således, at der er en særdeles god forretningsmæssig begrundelse for ophævelsen af kapitalklasserne. Ligeledes opnås der ved normalisering af anpartsklasserne ingen eller – hvis sådanne skulle foreligge – udelukkende insignifikante økonomiske og skattemæssige konsekvenser, da alle kapitalejerne er fysiske personer og ingen opnår nogen skattemæssigt fordelagtig position ved overgang til pro rata stemmerettigheder eller i øvrigt opnår økonomiske begunstigelser. Dette er ej heller formålet.

Vi indstiller derfor (fortsat) til, at Skatterådet træffer afgørelse i overensstemmelse med eksisterende praksis, som gengivet ovenfor, og bekræfter, at en ophævelse af anpartsklasserne ikke medfører afståelsesbeskatning. Vi finder ikke grundlag for en ny skærpende praksis, ligesom der i øvrigt ikke i sagen eksisterer særlige (værns) hensyn, som kan begrunde en sådan skærpende praksis.

Spørgsmål 2-4: Afvisning grundet ”rådgivende karakter”

Først og fremmest skal vi gøre opmærksomme på, at vi mener, at Skattestyrelsen går for vidt i sin afvisning af vores spørgsmål 2-4, med henvisning til, at en besvarelse af spørgsmålene vil være at sidestille med egentlig rådgivning. Det er os meget uklart, om det alene er fordi vi opstiller 3 følgespørgsmål, at Skattestyrelsen finder vores anmodning om bindende svar at sidestille med rådgivning, og derved om en opdeling i 4 separate anmodninger ville ændre Skattestyrelses afvisning.

Vi må helt grundlæggende tage afstand fra Skattestyrelsens indstilling på dette punkt. Spørgsmålene er udformet på en måde, hvor Skattestyrelsen alene skal bekræfte en forståelse af gældende ret, hvorfor et argument om, at en besvarelse af spørgsmålene skulle falde uden for bindende svar-instituttet må afvises.

Vi anmoder på baggrund af en udførlig beskrivelse og analyse alene om bekræftelse på, at Skattestyrelsen er enig i, at:

  • En markedskonform vederlæggelse for opgivelse af stemmerettigheder ikke medfører en økonomisk formueforskydning.
  • En tegning til kurs pari af nye aktier (kapitaludvidelse) ikke medfører en økonomisk formueforskydning.
  • En fondsemission ikke medfører en økonomisk formueforskydning.

Med henvisning til den administrative praksis, som SFL § 24, stk. 2, har givet anledning til, og som Skattestyrelsen finder anledning til at referere, må det fremstå meget klart, at vores spørgsmål og situation på ingen måde er sammenlignelig med de anførte sager. I SKM2011.641.LSR, var der tale om, at spørgeren anmodede Skatterådet om at ”oplyse efter hvilke principper det skal afgøres…”. En sådan type spørgsmål blev afvist af Landsskatteretten, da det alene kunne besvares med en egentlig teoretisk redegørelse af responsumlignende karakter. I SKM2014.397SR, udtalte Skatterådet, at ”Denne anmodning handler om en egentlig rådgivning om hvilken af 5 modeller, der vil være mindst indgribende for klienten og samtidig den billigste rent skattemæssigt”.

Det må fremstå med alt ønskelig tydelighed, at vi hverken har stillet spørgsmål, som alene kan besvares ved teoretiske responsa, eller har stillet spørgsmål om, hvilken løsning, som vil være den billigste. Vi ønsker blot bekræftelse på, om Skattestyrelsen er enige i, at der ikke vil ske afståelsesbeskatning i de meget konkrete beskrevne og analyserede situationer, som anført ovenfor. De forelagte spørgsmål må i det hele taget efter enhver målestok anses for at være langt fra på nogen måde at kunne anses som rådgivning. Hvis en bekræftende besvarelse af sådanne spørgsmål skulle siges at være udtryk for rådgivning, vil lagt de fleste anmodninger om bindende svar tilsvarende anses for at udgøre rådgivning. Dette er selvsagt ikke korrekt.

Det anføres af Skattestyrelsen, med henvisning til lovforslag L 110 2004-05, at det ikke er muligt at anmode om bindende svar vedrørende spørgsmål af ren teoretisk karakter. Vi kan end ikke tilnærmelsesvis genkende, at vores spørgsmål skulle være af teoretisk karakter, eller at besvarelsen af disse skulle anses som rent intellektuelle øvelser, der falder uden for formålet med bindende svar-instituttet. Tværtimod er grundlaget meget konkret beskrevet, konkretiseret og relevant for skatteyderen. Relevansen bekræftes jo netop ved den indstilling til svar på spørgsmål 1 som Skattestyrelsen har afgivet. Det er således særdeles relevant for spørger at opnå klarhed over, hvorvidt de øvrige identificerede fremgangsmåder kan anvendes uden at udløse afståelsesbeskatning. Når Skattestyrelsen samtidig forsøger at rykke grænsen for, hvornår en sådan afståelsesbeskatning kan finde sted, er behovet for klarhed endnu større og mere presserende. Dermed befinder vi os i kernen af der, som instituttet om bindende forhåndsbesked netop skal bruges til.

Det følger af lovforslag L 110 2004-05, 2. samling, almindelige bemærkninger afsnit 4.7.3., at [vores understregninger]:

Herefter kan der som udgangspunkt gives bindende svar om alle skattespørgsmål, når den pågældende lov i øvrigt administreres af told- og skatteforvaltningen. Der gives ikke bindende svar på spørgsmål om ejendomsvurderingsloven.

Reglerne om bindende svar har til formål at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar på det tidspunkt, der passer den enkelte, på spørgsmål om mere almindeligt forekommende skattespørgsmål.

Reglerne om bindende svar har således til formål at styrke borgernes retsstilling ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af den enkeltes dispositioner.

Reglerne skal endvidere ses i lyset af bestræbelser på skatteministerens område på at flytte ressourcer fra efterfølgende myndighedskontrol til forudgående vejledning og service.

Det er derfor særdeles overraskende, at Skattestyrelsen indstiller til afvisning af de konkrete spørgsmål vedrørende almindeligt forekommende forhold – nemlig adgangen til ved en simpel disposition at tilrette sin selskabsstruktur, da det ikke blot synes at være inden for rammerne af bindende svar-instituttet, men at være selve formålet med dette. Det følger ligeledes direkte af bemærkningerne, at formålet bl.a. er at give skatteyderne adgang til at opnå forudsigelighed ved påtænkte eller effektuerede dispositioner, hvorfor det er særdeles overraskende, at Skattestyrelsen afviser at bibringe denne klarhed.

Der anmodes således blot om, at Skattestyrelsen skal be-/afkræfte en række forståelser af gældende ret, hvilket netop præcist er formålet med bindende svar-instituttet. Der er ikke tale om, at vi afkræver Skattestyrelsen en responsumlignende afrapportering, som svar på åbne eller ukonkrete spørgsmål eller anmodning om generel vejledning, men derimod konkrete og afgrænsede spørgsmål, vedrørende én påtænkt disposition; konsekvenserne af hvilke, må anses som til strækkeligt uklare til at skatteyder ikke kan påtage sig risikoen for at gennemføre disse, uden en forudgående afklaring. En anmodning om bindende svar er netop relevant, når man tager udgangspunkt i det temmelig uklare anvendelsesområde af ABL § 30 i konteksten af vedtægtsændringer, som også illustreret ved Skattestyrelsens indstilling til besvarelse af spørgsmål 1.

Sammenfattende er vi derfor meget uenige og uforstående over for Skattestyrelsens indstilling til afvisning, da vores spørgsmål ikke synes at adskille sig fra de utallige anmodninger om påtænkte dispositioner, der indeholder mere end et konkret løsningsforslag, som Skattestyrelsen skal be-/afkræfte, og på ingen måde har sammenfald med den af Skattestyrelsen nævnte praksis. Vi mener at vi har et retskrav på svar. Det er således vores opfattelse, at loven er klar, bemærkningerne er klare og at formålet er klart. En afvisning i strid med disse må anses som en brud på god forvaltningsskik, som kan påses af ombudsmanden og/eller Skats retssikkerhedschef.

Nyt høringssvar vedr. spørgsmål 2 til 4

Formålet med denne skrivelse er at bibringe Skatterådet kommentarer til Skattestyrelses ændrede indstilling til svar af spørgsmål 2 til 4. Vi henviser fortsat også til vores supplerende kommentarer af 12. november 2018.

Spørgsmål 2-4: Afvisning grundet ”rådgivende karakter”

Skattestyrelsen finder fortsat, at vores anmodning om bindende svar er at sidestille med rådgivning. Der henvises fortsat til administrativ praksis i SKM2014.397.SR og SKM2014.248.SR, mens SKM2014.841.SR er kommet til.

Det er fortsat vores meget klare opfattelse og vurdering, at det er åbenbart, at vores spørgsmål og situation på ingen måde er sammenlignelig med de anførte sager. Vi gentager, at i SKM2014.397.SR, udtalte Skatterådet, at ”Denne anmodning handler om en egentlig rådgivning om hvilken af 5 modeller, der vil være mindst indgribende for klienten og samtidig den billigste rent skattemæssigt”. I SKM2014.248.SR spurgte spørger ind til fortolkningen af ”kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende” i KSL § 7, herunder om ferie med sporadisk arbejde i maksimalt 60 dage (spg. 2) eller 100 dage (spg. 3) eller 120 dage (spg. 4) omfattedes heraf. I SKM2014.841.SR spurgte spørger indtil vurderingen af ”selvstændige ansættelsesforhold” i momsmæssig henseende, herunder om det ”gjorde en forskel”, såfremt hver ansat kun havde én ansættelseskontrakt; hver ansat kun modtog én lønseddel pr. måned med et sammenlagt beløb for begge arbejdsgivere eller hver ansat modtog én lønseddel pr. måned, hvor løn fra de enkelte arbejdsgivere er specificeret. I begge disse sager er det således tydeligt, at spørger søger at få oplyst de yderste grænser for reglerne og endda få sat disse på formel, uagtet er at der tale om begrebsapparater og konkrete vurderinger.

Sammenfattende har vi fuld forståelse for Skatterådets afvisninger i de nævnte sager. Sagerne er på ingen punkter sammenlignelige med vores spørgsmål og den situation der spørges til, da vi på ingen måde har stillet spørgsmål som søger grænser eller forsøger at sætte noget på formel. Vi ønsker helt reelt blot svar på en meget konkret problemstilling om normalisering af selskabsforholdene, og vi er særdeles overraskede over afvisningen. Vi mener fortsat, at vi befinder os inden for selve kernen af instituttet om bindende svar. Derfor anser vi Skattestyrelsens indstilling som et uhørt forsøg på at begrænse skatteyders adgang til at opnå klarhed forud for den påtænkte disposition.

Skattestyrelsen henviser ydermere i den nye indstilling til Folketingets Ombudsmand 2009 14-1 af 11. maj 2009, hvoraf det fremgår, at [vores fremhævninger]:

Ifølge skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan Skat, henholdsvis Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.”

Det følger endvidere af Folketingets Ombudsmand 2009 14-1 af 11. maj 2009, at [vores fremhævning]:

Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder i disse situationer et krav om at den planlagte disposition – herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på – beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Ombudsmanden fandt i sagen, at revisoren ikke havde beskrevet den planlagte disposition tilstrækkelig detaljeret og præcist, og ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere at Landsskatteretten havde afvist at svare på revisorens spørgsmål eller at Landsskatteretten burde have bedt ham om at indsende de oplysninger som manglede. Det er en helt naturlig forudsætning, at spørger udarbejder en tilstrækkelig detaljeret og præcis anmodning, hvilket vi også har gjort i vores anmodning om bindende svar. Sammenfattende mener vi således ikke, at sagen fra Folketingets Ombudsmand er sammenlignelig med vores spørgsmål eller den situation der spørges til. Vi skal da også henlede opmærksomheden på, at det ikke er på dette grundlag, at Skattestyrelsen søger at afvise vores spørgsmål.

Vores anmodning om bindende svar er netop tilstrækkelig detaljeret og præcist beskrevet. Det er således vores opfattelse, at det er utvivlsomt, at vores spørgsmål kan besvares med fornøden sikkerhed, og at skatteyder meget konkret på forhånd har gjort sig klart, hvad der ønskes opnået. Stemmeforholdene ønskes således normaliseret, med henblik på at sidestille nominelt kapitalejerskab og stemmerettigheder, idet der ikke længere er nogen begrundelse for at bibeholde den historiske opdeling i kapitalklasser. Derudover har vi på vegne af skatteyder meget klart beskrevet, hvilken fremgangsmåde der ønskes anvendt til at opnå ovenstående mål. Dette er kommet til udtryk i spørgsmål 1-4, som i prioriteret rækkefølge oplister de muligheder, der er for at opnå dette mål. Skatteyder ønsker således primært at følge den vej, der er angivet som spørgsmål 1, men i lyset af Skattestyrelsens negative indstilling, er det åbenlyst, at skatteyder har en konkret interesse i at opnå klarhed, over den skattemæssige behandling af de fremgangsmåder der er angivet i spørgsmålene 2-4, som tillige er beskrevet tilstrækkeligt detaljeret. Hertil kommer, som anført adskillige gange, at en besvarelse af disse velbeskrevne alternativer på ingen måde kan komme i nærheden af at kunne sidestilles med rådgivning.

Vi vil dog gerne understrege, at sagen og Ombudsmanden bekræfter, at kun i særlige tilfælde kan der afvises at afgive bindende svar og at vi lagt fra befinder os i en sådan særlig situation, som også redegjort for ovenfor og i supplerende bemærkninger af 12. november 2018.

Indstilling vedrørende spørgsmål 2:

Baseret på nedenstående argumentation indstilles det, at spørgsmål 2 besvares: ”Ja.”

Argumentation vedrørende spørgsmål 2:

Såfremt Skatterådet mod forventning ikke kan besvare spørgsmål 1 bekræftende, er det fundet nødvendigt tillige at spørge Skatterådet om den situation, hvor A-anpartshaverne vederlægges som følge af opgivelsen af stemmerettigheder, herunder fastlæggelsen af vederlaget.

Som anført i spørgsmål 1, så opstår denne situation kun såfremt Skatterådet ud fra en konkret vurdering af følgende kriterier har vurderet at anparterne anses for afstået:

i. Formål
ii. Kontrolskifte
iii. Interessefællesskab
iv. Formueforskydning

Det er i det følgende lagt til grund at Skatterådet i spørgsmål 1 har vurderet at ophævelsen af aktieklasserne medfører en formueforskydning, hvilket det i givet fald ønskes modgået ved at kompensere A-anpartshaverne med en forlods udbytteret.

Anvendelsen af kapitalandele med ret til forlods udbytte er en velkendt konstruktion i dansk skatteret. Det tætteste vi synes at komme på en lignende sag i praksis er afgørelsen offentliggjort som TfS 1993, 285 LSR. Heri udtaler Landsskatteretten, at ”den foreslåede vedtagelse af kapitaludvidelse og fordeling af fondsaktier var tilsigtet en økonomisk udligning af konsekvenserne af den planlagte vedtægtsændring, således at der ikke var grund til at anse … fondsaktierne for afstået i skattemæssigt henseende, jf. ABL § 1, stk. 2.” Sagen omhandlede et selskab, som ønskede at ophæve sine kapitalklasser og i den forbindelse ville vederlægge de aktionærer, hvis stemme-rettigheder blev udvandet som følge af dispositionen.

Derudover findes et større antal A/B-generationsskiftemodeller, hvor den ene kapitalklasse struktureres med en forlods udbytteret som kompensation for værdier, der tilflyder de øvrige anpartshavere. I den konkrete situation er der ikke tale om et generationsskifte, men samlet set synes selve modellen, hvor en forlods udbytteret anvendes til økonomisk udligning at være alment skatteretligt accepteret til modvirkning af, at der ikke sker formueforskydning og derved ej heller skal statueres afståelse.

Hvad angår værdiansættelsen af stemmerettigheder (formueforskydningen) indeholder praksis ingen brugbar vejledning, ligesom der ikke eksisterer en fast metode til værdiansættelsen heraf. Der synes således ikke at være nogen fast praksis for, hvordan værdien af stemmerettigheder fastsættes. Det fremgår af afgørelsen offentliggjort som SKM2009.791.SR, at mens en forlods ret til likvidationsprovenu alene repræsenterede en marginal øget værdi, så repræsenterede en mindre stemmeandel en tilsvarende marginal reduceret værdi, hvorfor der i den konkrete situation ikke skete en formueforskydning, og derfor ikke kunne statueres afståelse. Sagen angik en påtænkt spaltning, hvor et selskab med A- og B-aktier ønskede at ændre B-aktierne fra at have 1/10 stemmeret til at være stemmeløse mod en vederlæggelse i form af en forlods ret til likvidationsprovenu. A-aktierne ville fortsat have stemmeret, men ingen ret til forlods udbytte eller likvidationsprovenu. Samlet set fandt Skatterådet, at kursværdien på omhandlede A- og B-aktier var at anse for enslydende.

Der synes altså ikke at være klare holdepunkter i hidtidig praksis vedrørende værdiansættelsen af stemmerettigheder. Af mangel på dansk praksis eller vejledning har vi hentet inspiration fra amerikansk værdiansættelsespraksis. Spørger er naturligvis klar over, at udenlandsk praksis ikke kan tillægges nogen egentlig retskildeværdi i en dansk kontekst. Det er imidlertid vores opfattelse, at de finansielle synspunkter, der anvendes, er universelle og dermed ikke begrænser sig til ét konkret land. Dermed kan denne værdiansættelsespraksis tillige indgå i en dansk kontekst, hvor der ikke findes nogen praksis på området. De væsentlige indsigter som kan hentes fra amerikansk praksis er følgende (se bl.a. dr. Shannon P. Pratt i Business Valuation Discounts and Premiums, 2. edition fra 2015 samt Aaron Stumpf og Andrew Cline i artiklen Price Differentials Between Voting and Non-voting Stock):

  • Der kan være en prisforskel
  • De amerikanske domstole har historisk accepteret en prisreduktion på 0-5% for stemmeløse kapitalandele i forhold til stemmeberettigede kapitalandele.
  • Der skal kun foretages en prissætning, hvis det faktisk er muligt at påvise en økonomisk fordel forbundet med stemmerne.
  • Den væsentligste omstændighed, som kan medføre en forskellig værdi, skyldes muligheden for at opnå absolut kontrol, og at bruge denne ret til at ændre muligheden for at opnå cash flows i form at fremtidige forhøjede udbytter eller i forbindelse med en eventuel likvidation eller ved udskiftning af ledelsen i et dårligt drevet selskab.
  • I situationer, hvor der foreligger en minoritet, vil der ikke være forskel på værdien af stemmeberettigede og stemmeløse kapitalandele.
  • Det er relevant om minoritetsejere kan forhindre at blive dårligere stillet, har ret til samme information som majoriteten og har ret til ligebehandling og samme cash flow. Hvis dette ikke kan ændres, er der ikke anledning til at værdiansætte de forskellige aktieklasser forskelligt.

Som det ses af ovenstående er det langt fra i alle tilfælde, at der i konkrete tilfælde vil være forskel på værdien af stemmeberettigede og stemmeløse kapitalandele. I den konkret situation er det vores vurdering, at hvis stemmerettighederne måtte anses for at have en værdi, så er denne begrænset.

Den konkrete ændring i stemmerettighederne består i at B-anpartshaverne (børnene) hver opnår 19,21 % af stemmerettighederne mod 0 % nu, mens Farens stemmerettigheder modsvarende reduceres til 21,19 % mod tidligere 50,0006 % og Morens stemmerettigheder reduceres til 21,19 % mod tidligere 49,9994 % Ingen af børnene eller Moren opnår kontrol, hvorved den primære argumentation for en formueforskydning i givet fald må være Farens opgivelse af kontrol. Ingen andre anpartshavere opnår kontrol, og der skabes blot en situation, hvor stemmerettighederne følger retten til økonomisk udbytte. Sagt på en anden måde, så skal vederlaget være et udtryk for at B-anpartshaverne (børnene) ved ændringerne i stemmerettighederne er i bedre stand til at skabe højere cash flow (økonomisk værdi) i kraft af tilførslen af stemmerettigheder på 21,19 % til hver B-anpartshaver mod at Faren ikke længere alene har kontrol (mere end 50 % af stemmerne).

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at hvis der skal fastsættes et vederlag, så må dette være i den lave ende af skalaen på 0-5 %, da der må anses for at være en meget lille økonomisk fordel ved tildeling af stemmerettighederne til B-anpartshaverne. Den værdi må i givet fald være at ingen af anpartshaverne egenhændigt herefter har kontrol over Selskab A og at B-anpartshaverne nu kan stemme på generalforsamlingen, herunder vedrørende udpegning af direktør og økonomiske forhold.

Det påtænkes derfor, at værdien af stemmerettighederne sættes til et nedslag på 2 % i værdiansættelse af de stemmeløse anparter, som A-anpartshaverne herefter skal kompenseres for ved at blive vederlagt med en udbyttepræference, grundet den forholdsmæssig afgivelse af stemmerettigheder.

Lægges det eksempelvis til grund at værdien af Selskab A’s egenkapital udgør X mio. kr., som det fremgår af Selskab A’s regnskab for 2016, så vil B-anpartshavernes enkelte ejerandele efter ophævelse af anpartsklasserne have en værdi på X mio. kr. (19,21 % af X mio. kr.). Forud for ophævelsen af anpartsklasserne måtte B-anpartshavernes enkelte ejerandele ved en anvendelse af ovenstående nedslag på 2 % have en værdi på X mio. kr. (98 % af X mio. kr.). Dette svarer til at B-anparter ved en ophævelse af anpartsklasserne samlet vil stige med X mio. kr. Det er derfor vores vurdering, at der undgås en formueforskydning ved at hver A-anpartshaver kompenseres med en forlods udbytteret svarende til X kr. (X mio. kr. sammenlagt).

Sammenfattende mener vi, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 2 bekræftende, da den påtænkte disposition ved en forlods udbytteret beregnet ud fra et 2 % nedslag ved værdiansættelsen af stemmeløse anparter ikke medfører økonomisk formueforskydning.

Indstilling vedrørende spørgsmål 3:

Baseret på nedenstående argumentation indstilles det, at spørgsmål 3 besvares: ”Ja.”

Argumentation vedrørende spørgsmål 3:

Den ønskede konvertering af Selskab A til et A/S forudsætter, at der sker en kapitalforhøjelse. Ejerkredsen påtænker i den forbindelse, at foretage en kapitalforhøjelse ved at lade de nuværende anpartshavere tegne nye A-anparter til kurs pari. Hverken A- eller B-anparter giver ejerne fortegningsret ved en kapitaludvidelse, hvorfor alle anpartshavere som udgangspunkt vil være berettiget til at tegne nye anparter på lige fod, jf. selskabslovens § 162, stk. 3.

Tegning af nye anparter til kurs pari medfører isoleret set ingen skattemæssige konsekvenser, da anparter derimod avancebeskattes ved afståelse, som forskellen mellem anskaffelses- og afståelsessummen.

Ejerforholdet efter en kapitalforhøjelse og nytegning af A-anparter svarer til den i tabel 2 illustrerede. Efter nytegningen vil ejerandele for så vidt angår de økonomiske rettigheder i Selskab A være uændrede, hvorimod stemmerettighederne i et vist omfang vil afspejle de respektive kapitalejeres andele af kapitalen. Der sker således en tilnærmelse af den normalisering af ejerforholdet, som er anpartshavernes egentlige ønske, ligesom Selskab A’s kapital bliver forhøjet så tilstrækkeligt, at der kan foretages den ønskede konvertering til et A/S.

I mens det klare udgangspunkt må være, at alle anpartshavernes tegning af nye A-anparter til kurs pari ikke er en skattepligtig begivenhed, skal det overvejes i hvilket omfang dette udgangspunkt kan fraviges. Et eksempel findes i afgørelsen offentliggjort som UfR 1958.1164H, hvor et selskab ønskede at lade den ene aktionær tegne aktier til kurs pari. Selskabets aktiekurs på tidspunktet var 900. Højesteret nåede frem til, at da der forinden kapitaludvidelsen var enighed blandt aktionærerne om, at alene sønnen skulle have lov at tegne nye aktier til kurs pari var der tale om en afgiftspligtig gave, som skulle beskattes hos sønnen.

Den situation der er på tale i denne anmodning om bindende svar, svarer ingenlunde til ovenstående praksis. Således kan en kapitalforhøjelse, hvor alle anpartshavere får lov at tegne nye anparter på lige fod per definition ikke medføre økonomisk skævvridning. Ejerforholdet anpartshaverne imellem vil procentuelt være uændret efter forhøjelsen, hvorfor resultatet blot vil være en fordeling af stemmerettighederne ud på de faktisk anpartshavere tilnærmelsesvis svarende til deres ejerandele, med en lille skævdeling i Farens og Morens favør (26,22% mod 15,85% til de øvrige anpartshavere).

Det må derfor samlet anføres, at da selve tegningen af nye A-anparter ikke medfører nogen beskatning for de tegnende anpartshavere, dvs. dem alle, og da der ikke sker nogen formueforskydning eller anden væsentligt ændring i Selskab A’s ejerforhold, synes der ikke at være belæg for at statuere afståelse, jf. ABL § 30, jf. § 1, stk. 2, eller at foretage en gavebeskatning af børnene, da der ikke foreligger nogen vederlagsfri overdragelse.

Sammenfattende mener vi, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 3 bekræftende, da den påtænkte disposition ikke medfører økonomisk formueforskydning.

Indstilling vedrørende spørgsmål 4:

Baseret på nedenstående argumentation indstilles det, at spørgsmål 4 besvares: ”Ja.”

Argumentation vedrørende spørgsmål 4:

Ved en fondsemission vil Selskab A udstede to fondsanparter for hver anpart de nuværende ejere har. En sådan løsning vil medføre, at Selskab A på en og samme tid normaliserer stemmerettighederne i Selskab A samt opnår den nødvendige kapitalforhøjelse for at Selskab A kan opnå sin målsætning om at konvertere til et A/S.

Det anføres indledningsvist, at selve modtagelsen af fondsanparter som det klare udgangspunkt ikke medfører nogen skattemæssige konsekvenser for modtagerne, jf. LL§ 16 A, stk. 4, nr. 1. Ligeledes fremgår det af Skatteministeriets ”Redegørelse om retssikkerhed” udgivet marts 1992, side 152, at modtagelsen af fondsandele aldrig medfører nogen beskatning af modtagerne. I stedet bliver fondsandele ved en senere afståelse tillagt en anskaffelsessum på 0 kroner, hvorved den til andelen knyttede gevinst bliver bruttobeskattet.

Som anført under det foregående spørgsmål, medfører en sådan konstruktion, at der sker en delvis normalisering af ejerforholdet, dvs. at efter en fondsemission har anpartshaverne i Selskab A tilnærmelsesvis stemmerettigheder svarende til deres andel af kapitalen. Dette medfører, at der efter fondsemissionen ikke er én bestemmende anpartshaver, hvorefter beslutninger, for at kunne træffes med flertal, skal tiltrædes af flere anpartshavere. Kontrollen bliver således spredt ud som en følge af fondsemissionen.

Som ved andre typer vedtægtsændringer, bliver spørgsmålet, hvorvidt der sker en formueforskydning ved den påtænkte disposition. Dette synes ikke at være tilfældet, da alle anpartshavere modtager fondsanparter svarende til deres forholdsmæssige ejerskab af kapitalen.

Rent selskabsretligt er situationen atypisk. Det følger af selskabslovens § 45, at alle kapitalejere har lige rettigheder, dog med det forbehold, at der kan oprettes forskellige kapitalklasser, jf. § 45, 2. punktum. Dette vil som udgangspunkt medføre, at A-anpartshavere ved en fondsemission har ret til at modtage A-anparter, og tilsvarende har B-anpartshavere ret til at modtage B-anparter. En fondsemission, hvor alle anpartshavere på tværs af kapitalklasser modtager A-anparter, vil derfor skulle vedtages med enstemmighed. I den konkrete situation, hvor alene A-anpartshaverne har stemmerettigheder, vil det alene være A-anpartshaverne, som med enstemmighed vedtager, at B-anpartshaverne skal modtage A-anparter.

Der synes ikke i praksis at være eksempler på sager med omstændigheder identiske med denne; den rene udstedelse af fondsanparter i selskaber med flere kapitalklasser synes således ikke at have givet anledning til nogen offentliggjort praksis. Af øvrig praksis fremgår et par eksempler, hvor en fondsemission har været en del af en yderligere vedtægtsændring.

I afgørelsen offentliggjort som TfS 1992, 130, ønskede et Selskab at konvertere fra et ApS til et A/S, hvorfor var der behov for at forøge selskabskapitalen. Dette søgtes opnået ved en udstedelse af fondsaktier. Ligningsrådet fandt, at da udstedelsen af fondsaktier normalt ikke medførte skattemæssige konsekvenser, og da der ikke i vedtægterne var ændret på aktiernes ret til udbytte og man have forsøgt at opnå en så lille stemmeforskydning som muligt, og da ændringen i øvrigt var dikteret af de selskabsretlige regler, var der ikke i den konkrete situation grundlag for at anse anparterne for så væsentligt ændrede, at der kunne statueres afståelse. Et tilsvarende resultat nåede Landsskatteretten frem til i TfS 1993, 285 LSR, hvor et selskab ønskede at udstede en mængde fondsaktier, som kompensation for den skete udvanding af stemmerettigheder, hos A-aktionærerne. Landsskatteretten fandt, at en fondsemission måtte anses for en udvidelse af såvel A- som B-kapitalen, hvorfor en vedtagelse om, at alene A-aktionærerne skulle have ret til fondsaktier måtte anses for en ikke-vedtægtsmæssig skævdeling.

Da en fondsemission således må anses som en udvidelse af Selskab A’s samlede selskabskapital, og derfor dække både A- og B-anparter, må det klare udgangspunkt være, at alle anpartshavere, med samme økonomiske rettigheder, skal have ret til modtagelse af fondsanparter for at undgå økonomisk skævvridning.

Sammenfattende mener vi, at Skatterådet skal besvare spørgsmål 4 bekræftende, da den påtænkte disposition ikke medfører økonomisk formueforskydning.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en ophævelse af inddelingen i A- og B-anpartsklasser med henblik på normalisering af ejerforholdet i Selskabet ikke medfører afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven § 30.

Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at der foretages en vedtægtsændring, der har den konsekvens, at en aktionær, der havde bestemmende kontrol i et selskab ved at eje mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet, ikke længere har bestemmende kontrol over dette selskab, da aktionæren ender med at have mindre end 50 pct. af stemmerne.

Skattemæssigt kan en vedtægtsændring medføre, at aktier anses for afstået efter aktieavancebeskatningsloven, hvis der ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter vedtægtsændringen.

Ved vurderingen af, hvorvidt vedtægtsændring skal medføre afståelse, skal foretages ud fra følgende efter Den juridiske vejledning 2018-2 C.B.2.1.4.8:

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

(…)”.

For vedtægtsændringer, der kun vedrører ændringer af stemmer fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2018-2 C.B.2.1.4.8:

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret – eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling – fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

I nogle offentliggjorte afgørelser har Skatterådet og Landsskatteretten forholdt sig til situationer, hvor der skete et skifte fra at have mere end 50 pct. af stemmerne til at have mindre end 50 pct. af stemmerne i et selskab for en aktionær.

I SKM2007.433.SR fandt Skatterådet, at en vedtægtsændring, hvor en aktionær ville overføre stemmerettigheder til sin søn, ville medføre afståelse. Vedtægtsændringen ville medføre, at faren gik fra at have 50% af stemmerne til at have 5,56% af stemmerne.

I SKM2011.757.LSR fandt Landsskatteretten, at en vedtægtsændring, hvorved der skete ophævelse af opdelingen af aktiekapitalen i et selskab i to aktieklasser, blev sidestillet med afhændelse af aktierne. Klager og hans søn havde – som ejere af hhv. A-aktierne og B-aktierne – en ejerandel på hhv. 40 % og 60 % samt en stemmeandel på hhv. 86,96 % og 13,04 %.

Ved den påtænkte ophævelse af aktieklasserne ville klager og CR’s stemmeandel blive ændret til hhv. 40 % og 60 %. Vedtægtsændringen vil således medføre en forskydning af stemmeandelen på 46,96 %, hvorved stemmemajoriteten overgår fra klager til CR.

I SKM2012.257.SR kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en efterfølgende vedtægtsændring, hvor en selskabsaktionær gik fra at have 100 % af stemmerne til kun at have 50 % af stemmerne ikke ville medføre afståelsesbeskatning, da vedtægtsændringen kunne medføre en forflytning af værdier mellem aktionærerne. Skatterådet kunne ikke vedr. den anden vedtægtsændring bekræfte, at den ikke ville medføre afståelsesbeskatning, såfremt en aktionær fik retten til at udpege ledelsen i et datterselskab, da ændringen af stemmer stadigvæk var væsentlig. I sagen var der tale om dispositioner, der involverede forældre og børn.

I en enkelt offentliggjort sag er Skatterådet nået frem til, at vedtægtsændring, der medførte opgivelse af kontrol med et selskab ikke skulle medføre afståelse. I sagen SKM2013.190.SR bekræftede Skatterådet, at en ændring af stemmeretsforholdene, hvor en aktionær gennem et holdingselskab ved en vedtægtsændring overførte 40 % af stemmerne til brorens holdingselskab, ikke ville medføre afståelse. Før vedtægtsændringen havde de to brødres holdingselskaber hver 50 % af stemmerne. Skatterådet lagde vægt på, at vedtægtsændringen var en konsekvens af et krav i revisorlovens § 13 vedr. stemmeretsforhold, og der derfor ikke skulle være afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at afgørelsen i SKM2013.190.SR væsentligt adskiller sig fra de andre nævnte afgørelse, da der er tale om et lovkrav fra revisorloven, hvorimod vedtægtsændringerne i SKM2007.433.SR, SKM2011.757.SR og SKM2012.257.SR alene sker på baggrund af de involverede aktionærers ønsker.

I den konkrete sag er der tale om en far, der opgiver sin kontrol af et selskab, idet faren går fra at besidde mere end 50 pct. af stemmerettighederne til at besidde 26,22 pct. Efter vedtægtsændringen er der ingen aktionær, der har kontrol over selskabet.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at vedtægtsændringen direkte kan sidestilles med situationerne i SKM2007.433.SR, SKM2011.757.SR og SKM2012.257.SR, hvor en aktionær, der har kontrol over et selskab, opgiver denne kontrol til fordel for familiemedlemmer. I disse sager var opgivelsen af kontrol en så væsentlig vedtægtsændring, at den medførte afståelsesbeskatning.

Det fremgår af rådgivers argumentation til spørgsmålet, at det skal tillægges særlig vægt, at der ikke sker et egentligt ”kontrolskifte” i sagen. Ifølge rådgiver skal vedtægtsændringen ikke medføre afståelse, når der ikke er en anden aktionær, der opnår ”kontrol”.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det afgørende i sagen og afgørelserne SKM2007.433.SR, SKM2011.757.SR og SKM2012.257.SR er, hvorvidt der sker en ændring i kontrollen af selskabet ved stemmerne. Dvs. om en aktionær går fra at kontrollere selskabet til ikke længere at kontrollere selskabet.

I den konkrete sag går faren fra at have kontrol til ikke at have kontrol. Dette er efter Skattestyrelsens vurdering en væsentlig ændring af aktionærernes rettigheder identitet, hvilket medfører at aktiernes identitet ændres. Vedtægtsændringen medfører derfor afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30.

Afståelsesbeskatningen omfatter alle aktionærerne i selskabet, da de alle bliver rørt af konsekvenserne af vedtægtsændringen.

Skattestyrelsens bemærkninger til høringssvaret

Det fremgår af høringssvaret, at den konkrete vedtægtsændring, hvor der sker opgivelse af bestemmende indflydelse til at ingen har bestemmende indflydelse, er efter spørgers opfattelse forskellig fra situationen, hvor der sker overdragelse af bestemmende indflydelse til en anden aktionær.

Skattestyrelsen skal bemærke, at det afgørende ved vurderingen, hvorvidt en vedtægtsændring medfører afståelse, er, hvorvidt at:

”(…) rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, (…)”.

Jf. det tidligere citerede afsnit fra Den juridiske vejledning 2018-2 C.B.2.1.4.8.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at når en aktiepost ikke længere har bestemmende indflydelse, så er der ikke længere identitet mellem den oprindelige aktiepost og aktieposten efter vedtægtsændringen. Rettighederne, der er knyttet til aktieposten, har således fået et væsentligt andet indhold.

Farens opgivelse af rettigheder, der giver bestemmende indflydelse, medfører, at farens aktiepost ikke længere har bestemmende indflydelse, hvilket har den virkning, at farens aktiepost efter vedtægtsændringen har fået et væsentligt andet indhold.

Vedtægtsændringen medfører også afståelse for de øvrige aktionærer, idet der ikke længere er en ejer med bestemmende indflydelse alene og de øvrige aktionærer får en ikke uvæsentlig indflydelse. Efter vedtægtsændringen har de fem aktionærer således stort set samme andel af stemmerne.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at såfremt A-anpartshaverne vederlægges med en forlods udbytteret til vederlag for den forholdsmæssige del af stemmerettighederne, der tildeles de hidtidige B-anpartshavere som følge af den stemmeretlige sidestilling, vil dette ske til handelsværdien.

Begrundelse

Følgende fremgår af anmodningen:

I det omfang Skatterådet ikke kan bekræfte Selskabets vurdering af ovenstående har ejerkredsen identificeret en række alternative fremgangsmåder, som potentielt kunne implementeres med henblik på at sikre en (delvis) normalisering af ejerforholdet. Disse er:

b) Præferenceret som vederlag for tildeling af stemmerettigheder

c) Tegning af nye A-anparter til kurs pari

d) Fondsemission

I det følgende vil vi gennemgå de forskellige alternativer.

Disse alternativer fremgår af anmodningens spørgsmål 2-4.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, at man kan få bindende svar på den skattemæssige virkning af en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Det fremgår videre af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven, som fremsat den 24. februar 2005, fremgår følgende angående § 23: ”Gebyret betales for hver disposition, der ønskes svar om, men uanset antallet af spørgsmål om den pågældende disposition. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning.” (Skattestyrelsens fremhævelse.)

Vedrørende § 24, stk. 2, fremgår bl.a., at ”afvisningsmuligheden i øvrigt [er] tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter”.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 2-4 bør afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, jf. § 24, stk. 2, idet spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret.

Denne opfattelse støttes endvidere en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand 2009 14-1 af 11. maj 2009. Folketingets Ombudsmand anfører følgende:

”Ifølge skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan Skat, henholdsvis Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Om skatteforvaltningslovens § 21 bemærkes særligt at når det i bestemmelsen er anført at bindende svar gives vedrørende en ‘disposition’, må det forstås sådan at bindende svar kun gives vedrørende en bestemt disposition og ikke en ubestemt flerhed af mulige dispositioner eller forskellige måder at gennemføre en given disposition på.

Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, er uproblematisk når der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en allerede gennemført disposition. I disse tilfælde ligger faktum fast, og det vil være muligt objektivt at konstatere og dokumentere faktum.

I de tilfælde hvor der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition, er det derimod ikke muligt objektivt at konstatere og dokumentere sagens faktum. I disse tilfælde udgøres ‘faktum’ alene af spørgerens beskrivelse af den planlagte disposition. Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder i disse situationer et krav om at den planlagte disposition – herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på – beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Det vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering, om en beskrivelse af en planlagt disposition er tilstrækkelig præcis og detaljeret til, at der kan gives et bindende svar. ” (Skattestyrelsens fremhævelse.)

Spørger ønsker således bindende svar på flere forskellige/alternative måder at gennemføre en given disposition på, og spørger har dermed ikke på forhånd gjort sig klart, præcist hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at opnå sit mål.

Dermed vil en besvarelse af anmodningen om bindende svar vedrørende spørgsmål 2-4 efter Skattestyrelsens opfattelse have karakter af rådgivning, og spørgsmålene skal dermed afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 21, jf. § 24, stk. 2.

Skatterådet afviste i SKM2014.397.SR, SKM2014.248.SR og SKM2014.841.SR at besvare spørgsmål vedrørende alternative dispositioner, da en besvarelse heraf ville få karakter af rådgivning.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke vil gøre nogen forskel, hvis spørgeren foretog en opdeling i 4 separate anmodninger og sendte disse ind samtidigt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Afvises”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at en kapitaludvidelse, hvor alle nuværende anpartshavere kan tegne nye A-anparter til kurs pari, ikke medfører afståelsesbeskatning efter ak-tieavancebeskatningslovens § 30 eller gavebeskatningen efter boafgiftsloven.

Begrundelse

Der henvises til Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Afvises”.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en fondsanpartsemission, hvorved alle anpartshavere modtager to A-anparter for hver af deres nuværende anparter ikke medfører ikke medfører afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 30 eller gavebeskatningen efter boafgiftsloven.

Begrundelse

Der henvises til Skattestyrelsens begrundelse til spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Afvises”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 30

”Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.”

Praksis

Den juridiske vejledning 2018-2 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

”Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår en vedtægtsændring er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Eksempler
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  • aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret – eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling – fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.”

Landsskatteretten

SKM2011.757.LSR

En vedtægtsændring, hvorved der skete ophævelse af opdelingen af aktiekapitalen i et selskab i to aktieklasser, blev sidestillet med afhændelse af aktierne.

Skatterådet

SKM2013.190.SR

Skatterådet bekræftede, at en ændring af stemmeretsforholdene, hvor en aktionær gennem et holdingselskab ved en vedtægtsændring overførte 40 % af stemmerne til brorens holdingselskab, ikke ville medføre afståelse. Før vedtægtsændringen havde de to brødres holdingselskaber hver 50 % af stemmerne. Skatterådet lagde vægt på, at vedtægtsændringen var en konsekvens af et krav i revisorlovens § 13 vedr. stemmeretsforhold, og der derfor ikke skulle være afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen. Skatterådet bekræftede, at vedtægtsændringen medførte, at der blev etableret sambeskatning mellem to af selskaberne.

SKM2012.257.SR

Skatterådet blev spurgt om to vedtægtsændringer. Skatterådet bekræftede, at den første vedtægtsændring, hvor aktiekapitalen blev opdelt i 50 % A-aktier med 100 % af stemmerne og 50 % B-aktier med 0 % af stemmerne ikke ville medføre afståelsesbeskatning, da aktierne på tidspunktet for vedtægtsændringen var 100 % ejet af én aktionær. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at en efterfølgende vedtægtsændring, hvor en selskabsaktionær gik fra at have 100 % af stemmerne til kun at have 50 % af stemmerne ikke ville medføre afståelsesbeskatning, da vedtægtsændringen kunne medføre en forflytning af værdier mellem aktionærerne. Skatterådet kunne ikke vedr. den anden vedtægtsændring bekræfte, at den ikke ville medføre afståelsesbeskatning, såfremt en aktionær fik retten til at udpege ledelsen i et datterselskab, da ændringen af stemmer stadigvæk var væsentlig.

SKM2007.433.SR

Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor en aktionær ville overføre stemme-rettigheder til sin søn, ville medføre afståelse. Vedtægtsændringen ville medføre, at faren gik fra at have 50% af stemmerne til at have 5,56% af stemmerne.

Spørgsmål 2, 3 og 4

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1

”Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.”

Skatteforvaltningslovens § 23

”Samtidig med indgivelse af en anmodning om et bindende svar skal der betales et gebyr på 300 kr. (2010-niveau). Gebyret reguleres efter § 20 i personskatteloven. Gebyret betales tilbage, hvis anmodningen afvises eller tilbagekaldes.”

Skatteforvaltningslovens § 24

”En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.”

Forarbejder

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 110 til skatteforvaltningsloven, som fremsat den 24. februar 2005, fremgår følgende angående § 23: ”Gebyret betales for hver disposition, der ønskes svar om, men uanset antallet af spørgsmål om den pågældende disposition. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning.”

Vedrørende § 24, stk. 2, fremgår bl.a., at ”afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter”.

Praksis

Den juridiske vejledning 2018-2 A.A.3.9.1 Afvisning som følge af spørgsmål om alternative dispositioner

”Det fremgår af lovbemærkningerne til SFL § 24, at en anmodning om bindende svar efter en konkret vurdering kan afvises, hvis spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret, således at en besvarelse vil være at sidestille med rådgivning.

(Henvisningen til SFL § 24 er forkert og da det kommer fra bemærkningerne til SFL § 23)

Eksempel (afvisning af anmodning om belysning af 5 modeller om samme forhold)

Med udgangspunkt i anskaffelse af en sommerbolig i Italien anmodede ledelsen i det danske ejerselskab om bindende svar om de skattemæssige virkninger af 5 alternative modeller om organiseringen af brugsretten. Skatterådet afviste anmodningen med den begrundelse, at den omhandlede egentlig rådgivning om, hvilken af de 5 modeller, der ville være mindst indgribende og samtidig den billigste rent skattemæssigt. Se SKM2014.397.SR.

Eksempel (afvisning af spørgsmål til 4 alternative dispositioner)

Der var stillet spørgsmål til 4 forskellige alternative dispositioner, hvorfor der skete afvisning med den begrundelse, at anmodningen var at sidestille med rådgivning, som falder uden for rammerne af ordningen om bindende svar. Se SKM2014.248.SR

SKM2014.841.SR.

I denne sag ønskede spørger bl.a. oplyst, om de kunne nøjes med én ansættelseskontrakt for at opnå samme skattemæssige virkning som hvis de havde to ansættelses-kontrakter. Spørger ønskede ligeledes oplyst, om de skulle udstede en lønseddel, hvor løn fra de enkelte arbejdsgivere skulle anføres som et sammenlagt beløb for begge arbejdsgivere eller om lønnen fra de enkelte arbejdsgivere skulle være specificeret. Det var Skatterådets opfattelse, at en besvarelse forudsatte så forskellige fakta, at det fik karakter af rådgivning. Der var således ikke tale om, at spørger ønskede at få svar på den skattemæssige virkning af en bestemt disposition, men i stedet at spørger ønskede at få oplyst, hvilken disposition han skulle foretage for at opnå en bestemt skattemæssig virkning. De nævnte spørgsmål blev derfor afvist, jf. skatteforvaltningslovens § 21, jf. § 24, stk. 2.

SKM2014.397.SR

Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet.

SKM2014.248.SR

Skatterådet afviser at besvare de stillede spørgsmål. Spørger ønsker en række alternative muligheder besvaret, så en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning. Skatterådet finder derfor, at de stillede spørgsmål ikke falder indenfor rammerne af bindende svar instituttet.

SKM2011.641.LSR

Landsskatteretten ændrede Skatterådets bindende svar på et spørgsmål vedrørende principperne for opgørelsen af anskaffelsessummen for anparter, således at spørgsmålet afvistes.

Udtalelse fra Folketingets Ombudsmand 2009 14-1 af 11. maj 2009

Ifølge skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, kan Skat, henholdsvis Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Om skatteforvaltningslovens § 21 bemærkes særligt at når det i bestemmelsen er anført at bindende svar gives vedrørende en ‘disposition’, må det forstås sådan at bindende svar kun gives vedrørende en bestemt disposition og ikke en ubestemt flerhed af mulige dispositioner eller forskellige måder at gennemføre en given disposition på.

Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, er uproblematisk når der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en allerede gennemført disposition. I disse tilfælde ligger faktum fast, og det vil være muligt objektivt at konstatere og dokumentere faktum.

I de tilfælde hvor der anmodes om bindende svar på de skattemæssige virkninger af en planlagt disposition, er det derimod ikke muligt objektivt at konstatere og dokumentere sagens faktum. I disse tilfælde udgøres ‘faktum’ alene af spørgerens beskrivelse af den planlagte disposition. Kravet om at der skal være tale om en bestemt disposition, afføder i disse situationer et krav om at den planlagte disposition – herunder den måde som dispositionen planlægges gennemført på – beskrives tilstrækkelig detaljeret i anmodningen om bindende svar. Spørgeren må altså på forhånd gøre sig klart præcist, hvad det er han eller hun ønsker at opnå (målet), og hvilken fremgangsmåde spørgeren har tænkt sig at anvende for at nå sit mål.

Det vil naturligvis afhænge af en konkret vurdering, om en beskrivelse af en planlagt disposition er tilstrækkelig præcis og detaljeret til, at der kan gives et bindende svar.