Der har udviklet sig en praksis i Skatteankestyrelsen, hvor afgørelser fra Skattestyrelsen deles op i flere sager, afhængig af, hvad de vedrører.

Træffer Skattestyrelsen f.eks. afgørelse i en sag, der både medfører regulering af skat og moms, vil dette ske i én samlet afgørelse.

Påklages denne afgørelse til Skatteankestyrelsen vil det naturligt også ske i en klage, da der en afgørelse at påklage. Skatteankestyrelsen vil derimod dele sagen op i to sager, én der vedrører moms, og én der vedrører skat.

Det kan man mene om, hvad man vil, men det er ikke desto mindre det, der sker. Man kan godt mistænke, at en del af forklaringen, kan henføres til at bringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ned, for tager momssagen kun 6 måneder, og skattesagen 12, vil den gennemsnitlige sagsbehandlingstid pludselig kun blive 9 måneder. Var sagen ikke opdelt, ville sagen tælle 12 måneder i statistikken. Derudover stiger produktionen af sager naturligvis også.

Problemstillingen opstår i forbindelse med omkostningsgodtgørelsen, idet Skattestyrelsen har oplyst overfor undertegnede, at de vil anse den oprindelige sag, som to selvstændige sager i forhold til omkostningsgodtgørelse, når de vurderer medholdsgraden – én klagesag vedrørende moms i henhold til Landsskatterettens afgørelse i den pågældende sag, og én sag vedrørende skat.

Dette forhold skal man selvfølgelig overveje meget nøje inden sagen påklages, da det ikke er helt ligegyldigt, hvordan medholdsgraden beregnes.

Er den skattemæssige værdi af sagen f.eks. 8 mio. kr. og den momsmæssige værdi 10 mio. kr., vil den samlede værdi af Skattestyrelsens afgørelse altså være 18 mio. kr.

Skatteankestyrelsen deler sagen op i 2, og vindes momssagen vil der altså være krav på 100 % godtgørelse i denne sag. Tabes skattesagen vil der kun være krav på 50 % godtgørelse for denne sag, efter Skattestyrelsens opfattelse.

Problemet er blot, at den sag, der påklages har en samlet værdi på kr. 18 mio. kr., og dermed vil man have fået medhold i overvejende grad i den påklagede sag, som helhed, hvis den ikke var blevet opdelt, da man havde vundet 10 mio. kr. på moms, og tabt 8 mio. kr. på skat.

Forestiller man sig den modsatte situation, at det er skatteforholdet, der vindes, er opdelingen selvfølgelig omvendt til klagerens fordel, idet klageren får 100 % dækning af omkostninger til denne sag, selvom den kun udgør 8 mio. kr. af den samlede afgørelse på 18 mio. kr., og dermed under 50 %.

Dette er et forhold, der altid skal tages i betragtning i forbindelse med behandling af enhver klagesag.