Indeholdelse, angivelse og betaling af skat, moms og afgifter

Indeholdelse, angivelse og betaling af skat, moms og afgifter

Det danske skattesystem bygger grundlæggende på tillid, og en, heldigvis ofte, berettiget forventning om, at reglerne efterleves.

Det er hele grundlaget for det danske system, at arbejdsgivere f.eks. indeholder den skat, der skal betales af den løn, der udbetales, samt at arbejdsgiveren efterfølgende angiver og betaler denne skat. Tilsvarende forholder det sig i relation til angivelse og betaling af moms og afgifter.

Hele systemet er således båret af en grundlæggende præmis om, at de forpligtede (virksomhederne) selv oplyser skattemyndighederne om de beløb, der skal betales – og at de rent faktisk efterfølgende betales.

Det er langt hen ad vejen et udmærket system, men grundlæggende er det omvendt også et sårbart system, og et system der helt overordnet set også er temmelig naivt.

Det ses f.eks. stort set uden undtagelse i alle konkurskarantænesagerne, at det er det offentlige der er største kreditor, og at alle andre kreditorer i videst muligt omfang har fået sine penge.

Det er klart, at får de ansatte ikke lønnen til tiden, så kommer konkursen prompte, men Skattestyrelsen skal først have sine penge d. 10 i den efterfølgende måned, og betales der ikke der, går der ofte længere tid, før der sker noget effektivt, ofte flere måneder.

Ofte, er Skattestyrelsens – vores fælles penge – anvendt til betaling af alle andre kreditorer, således at kassen er tom, når skatten endelig skal betales.

Men, hvorfor skal det overhovedet være muligt for virksomhederne at udbetale løn uden samtidig at afregne skatterne? Hvorfor skal samfundet bære en kreditrisiko og i øvrigt være med til at holde liv i virksomheder der i stedet skulle gå konkurs, således at tab undgås.

Konkurskarantænereglerne giver jo ikke penge i kassen efterfølgende, og medfører ikke, at der ikke sker tab.

Det nuværende system, særligt på løn, giver således en hel række udfordringer, men særligt i den seneste tid virker det som om, at mere organiserede kriminelle har fået øjnene op for, at Danmark er et slaraffenland for økonomisk kriminalitet.

Det skyldes selvfølgelig, at virksomhederne får så mange af det offentliges penge i hænderne og først efterfølgende skal afregne dem. Det drejer sig om salgsmoms, hvor mange virksomheder er på halvårsmoms, det drejer sig om A-skatter, og AM-bidrag og det drejer sig om afgifter.

Desto højere skat, moms og afgifter, desto flere penge er der at unddrage.

Vi så det f.eks. tidligere i slikbutikkerne. Man undlod af afregne salgsmoms af omsætningen. Dermed var de første 25 % hjemme. Man undlod at betale afgift af det slik man importerede og solgte. Det gav typisk 25-40 % af omsætningen (afhængig af salgsprisen på slikket) og man undlod at afregne de ansattes A-skatter og AM-bidrag (hvis de da ikke var sort ansat). Det er klart, at en virksomhed af denne karakter, der kørte helt ude på kanten relativt hurtigt, vil blive stoppet, men i den periode, hvor den er i drift unddrages der voldsomt store summer.

Tilsvarende kender vi fra en lang række andre brancher f.eks. nedbrydning, transport rengøring osv. osv. osv.

Hvis denne tendens fortsætter er det min holdning, at man bliver nødt til at se på det nuværende system, da det er alt for naivt at stole på, at der sker indeholdelse, angivelse og betaling, og min frygt er at vi kun har set toppen af isbjerget, da der synes at være en stigende tendens til mere omfattende og systematisk svindel, simpelthen fordi, det er nemt, og skatterne, momsen og afgifterne er så høje i Danmark.

Dertil kommer, og det er den væsentligste pointe, at virksomhederne har det offentliges penge i hænderne i ofte ganske lang tid. Det kan langt, langt de fleste heldigvis fint håndtere, men man må omvendt også være realistisk og forholde sig til, at det er der nogen, der på ingen som helst vis kan.

 En løsning kunne være, at man lavede en offentlig portal til indberetning og betaling af løn (med API adgang fra eksisterende lønsystemer), således at både skatten og lønnen skulle afregnes samtidig, dermed ligestilles forpligtelsen til at betale sine ansatte, med forpligtelsen til at afregne overfor det offentlige.  Kan man ikke det, kan der kun afregnes en forholdsmæssigt løn, således at skatterne tillige kan betales.

Det vil naturligvis have en øjeblikkelig konsekvens, hvis de ansatte ikke får deres fulde løn, men det er sådan set også meningen, da det kan være med til meget hurtigt og effektivt at få aflivet, de virksomheder, der konsekvent bruger fællesskabet som kassekredit, og i øvrigt stort set altid ender med at påføre os alle sammen meget betydelige tab.

Skal man vælge en sådan løsning skal man selvfølgelig omvendt sikre, at lønmodtagernes garantifond, får de ressourcer der skal til, således at de ansatte ikke går fra hus og hjem, men faktum er blot, at den sikreste og mest effektive metode til at undgå offentlige tab er gennem manglende afregning af de ansatte. Skatte- og Gældsstyrelsen kan vi desværre ikke stole på pt.

En anden afledt effekt af mit forslag går på, at det alene er lønsedler udstedt fra denne portal efter, at skatten tillige er betalt, der kan tjene som dokumentation for at der er sket afregning af skatterne, og dermed at der ikke er tale om sort arbejde, eller fiktive ansættelsesforhold. Har man ikke modtaget en kvittering fra denne portal er der således ikke sket korrekt angivelse af lønnen og dermed ej heller afregning af skat.

Dermed kan vi undgå det hav af sager med fiktive ansættelsesforhold, hvor der aldrig har været realitet i nogen afregning – og hvor det ofte påstås, at der er betalt kontant. Dette sker f.eks. for at optjene ret til barselsdagpenge, dagpenge, opholdstilladelser m.v., ligesom vi ser mange, mange tilfælde af ansættelsesforhold, hvor det aldrig har været meningen at A-skatterne og AM-bidraget skal betales.

Dermed kan vi få luset ud i de virksomheder, der er baseret på fup og svindel, og som giver en helt urimelig konkurrence, da det i sagens natur er relativt nem at konkurrere, når det ikke er en del af forretningsplanen, at der skal afregnes skat, moms og afgifter.