Dato for offentliggørelse

28 May 2019 12:56

Tidsfrist for afgivelse af høringssvar

18 Jun 2019 23:59

Kontaktperson

Elsebeth Holm Damgaard

Myndighed

Skatteforvaltningen

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

18-0149001

Dokument type

Udkast til styresignal

Overordnede emner

Skat

Emneord

Tab, fordring

Status

Igangværende høring

Resumé

I styresignal SKM2016.173.SKAT skærpede det daværende SKAT praksis vedrørende fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, som følge af 5 afgørelser fra Skatterådet. Styresignalet er indarbejdet i Den juridiske vejledning C.B.1.4.2.2.

Tre af de fem afgørelser fra Skatterådet blev påklaget til Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten har truffet afgørelse i de tre påklagede sager. De tre afgørelser fra Landsskatteretten er offentliggjort som SKM2016.459.LSR om fradrag for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, SKM2017.522.LSR om fradrag for tab på fordringer relateret til drift af personlig drevet virksomhed og SKM2018.12.LSR om fradrag for tab ved bedrageri, tyveri mv.

Landsskatteretten var enig med Skatterådet i, at der i alle tre sager ikke skulle gives fradrag efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1, men Landsskatteretten begrundede afgørelserne på en anden måde end Skatterådet.

Skatterådet havde fundet, at når en fordring var omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forblev fordringen i den bestemmelse, uanset at der senere skete misligholdelse. Landsskatteretten fandt derimod, at der på det tidspunkt, hvor en fordring, som var omfattet af statsskattelovens § 5, stk.1, litra a, blev misligholdt, opstod der en pengefordring omfattet af kursgevinstloven. Pengefordringen skal værdiansættes på det tidspunkt. Styresignal SKM2016.173.SKAT blev udsendt bl.a. som følge af, at Skatterådet i SKM2016.135.SR fandt, at der forelå en praksis i de situationer, hvor der var sket forudbetaling for levering af private ydelser. Landsskatteretten fraveg i SKM2016.459.LSR denne praksis. Skatterådets praksis, som kom til udtryk i styresignalet kan kun ændres med fremadrettet virkning, i det omfang der er tale om en skærpelse. Er der tale om en lempelse, kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Reference(r)

Kursgevinstlovens § 14

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.1.4.2.2.


1. Sammenfatning

Styresignalet beskriver ændringen af praksis som følge af Landsskatterettens afgørelser SKM2016.459.LSR, SKM2017.522.LSR og SKM2018.12.LSR.

Overordnet set fandt Landsskatteretten,

  • at personers fordringer på levering af private ydelser, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, bliver omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der sker misligholdelse, og der opstår en pengefordring. På det tidspunkt, hvor der opstår en pengefordring, skal der ske en kursfastsættelse af fordringen.
  • at fradrag for tab på fordringer relateret til drift af personlig drevet virksomhed efter kursgevinstlovens § 14 ikke er udelukket, blot fordi betingelserne i kursgevinstlovens § 17 ikke er opfyldte.
  • at der ikke kunne opnås fradrag for et tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri, når debitor ikke kunne identificeres og fordringen ikke var forsøgt inddrevet.

2. Det retlige grundlag

2.1 Lovgrundlag

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at loven omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve. Det fremgår af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, at personers gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, fremgår, at tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, ikke kan fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke fradragsberettigede tab efter kursgevinstlovens § 14, stk. 2, på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

2.2. Hidtidig praksis

Der fremgår bl.a. følgende af Den juridiske vejledning 2019-1, C.B.1.4.2.2:

Tab på pengefordringer, som er omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, er fx følgende: 

  • Tab ved udlån af penge
  • Tab på obligationer
  • Tab i forbindelse med kaution for pengefordringer.

Tab, som ikke er omfattet af kursgevinstloven, er ifølge Skatterådet fx følgende:

  • Tab i forbindelse med forudbetalinger for køb af private ydelser, både varer og arbejdsydelser, som ikke leveres, eller hvor der foreligger fejl og mangler.
  • Tab ved erstatning for svie og smerte.

Tab ved bedrageri, tyveri mv., fx tab opstået i forbindelse med tyveri af private genstande, kan ikke fradrages. Tab opstået i relation til drift af en erhvervsvirksomhed, som ikke anses for omfattet af kursgevinstlovens § 17, kan heller ikke fradrages. Se SKM2016.136.SR, SKM2016.137.SR og SKM2016.138.SR. Landsskatteretten har ved SKM2017.522.LSR fundet, at der godt kan være fradrag efter KGL § 14.

I SKM2016.101.LSR, som er offentliggjort 1. marts 2016, fandt Landsskatteretten i en sag om internetsvindel, at der ikke var fradrag i henhold til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, hvilket er i overensstemmelse med SKM2013.779.HR og SKM2009.318.HR.

Skærpelse af praksis vedr. fradrag for tab efter KGL § 14 –SKM2016.173.SKAT

Skatterådet har i afgørelserne SKM2016.134.SR og SKM2016.135.SR fundet, at der eksisterer en praksis, hvorefter fysiske personer har ret til fradrag i henhold til KGL § 14, stk. 1, for et tab, såfremt der er sket forudbetaling for en ydelse.

Efter denne praksis er der fradrag efter KGL § 14, stk. 1, når en fysisk person har foretaget en forudbetaling i forbindelse med et køb af en privat ydelse, fx en flybillet eller et nyt køkken, men ikke eller kun delvist får leveret ydelsen, eller hvor den leverede ydelse eller vare i øvrigt er mangelfuld, hvorefter der er lidt et tab.

Skatterådet har endvidere fundet, at SKM2014.795.LSR bevirker, at der eksisterer en administrativ praksis om fradrag for tab for erstatning for svie og smerte.

Den skærpede praksis har virkning for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, når der sker betaling den 13. maj 2016 eller senere. 

Den skærpede praksis for erstatning for svie og smerte har virkning, når den begivenhed, som udløser erstatningen, er indtruffet den 13. maj 2016 eller senere.

Skærpelsen af praksis finder ikke anvendelse på tab i henhold til en bindende aftale om forudbetaling, der er indgået senest den 13. maj 2016, når betalingen finder sted senest 13. november 2016. Situationen er i så fald omfattet af den tidligere praksis.

3. Baggrunden for igen at ændre praksis

Landsskatteretten fandt i SKM2016.459.LSR, at tab på en/et fordring/erstatningskrav ikke kunne fradrages. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klageren havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab. Skatterådet havde fundet, at fordringen var omfattet af statsskatteloven og forblev i den bestemmelse, men at der havde været en praksis, når der var tale om forudbetaling/erstatning, således at den konkrete skatteyder kunne få fradrag i det omfang, der var sket betaling.

Landsskatteretten fandt i SKM2017.522.LSR, at en person, der har en personligt drevet erhvervsvirksomhed, kan anvende kursgevinstlovens § 14, hvis et tab på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven ikke kan fradrages efter kursgevinstlovens § 17. Landsskatteretten fandt i den konkrete sag, at der ikke var tale om et fradragsberettiget tab i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og derfor kunne tabet ikke fradrages efter kursgevinstlovens § 17. Endvidere kunne der ikke godkendes fradrag efter kursgevinstlovens § 14, idet fordringens eksistens ikke var fastslået. Skatterådet havde fundet, at man i den situation ikke kunne vælge at anvende kursgevinstlovens § 14.

Landsskatteretten har i SKM2018.12.LSR truffet afgørelse om, at klager ikke kunne foretage fradrag for et tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a., at den omtvistede fordring angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet. Debitor kunne ikke identificeres, og fordringen var derfor ikke søgt inddrevet. Der forelå ikke objektive beviser for fordringens eksistens, eller for at fordringen kunne anses for tabt. Anskaffelsessummen måtte i øvrigt anses for at være 0 kr. Fordringen kunne ikke anses for erhvervet for en højere kurs. Klageren havde under disse omstændigheder ikke godtgjort at have ret til fradrag efter kursgevinstloven. Skatterådet havde fundet, at når en fordring startede i statsskattelovens § 5, stk. 1. litra a, så forblev den der.

I SKM2018.427.SR og SKM2018.428.SR fandt Skatterådet i begge sager, at Spørger ikke kunne få fradrag for tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet, efter kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Afgørelserne er begrundet på samme måde som Landsskatteretten begrundede SKM2018.12.LSR.

SKM2018.12.LSR ligger i forlængelse af SKM2016.459.LSR og er udtryk for samme princip som SKM2016.459.LSR. Derfor må SKM2016.459.LSR anses for den første underkendende afgørelse fra Landsskatteretten, hvori det fastslås, at når en fordring misligholdes og der opstår en pengefordring omfattet af kursgevinstloven, så skal fordringen ansættes til værdien på misligholdelsestidspunktet. Værdien på misligholdelsestidspunktet danner herefter grundlag for, om der efterfølgende bliver et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens § 14 eller gevinst til beskatning efter kursgevinstlovens § 14.

I SKM2017.522.LSR, fandt Landsskatteretten, at hvis en person i forbindelse med drift af en personligt dreven erhvervsvirksomhed har haft et tab, som ikke kan fradrages efter kursgevinstlovens § 17, kan tabet i stedet fradrages efter kursgevinstlovens § 14, hvis betingelserne for fradrag efter kursgevinstlovens § 14 i øvrigt er opfyldt. Dette må anses for den første underkendende afgørelse, som fastslår at kursgevinstlovens § 14 også kan anvendes i den situation.  

4. Ændring af praksis

Det bemærkes, at det i alle de situationer, hvor der efter eksemplerne kan opnås fradrag efter kursgevinstloven, forudsættes at der er tale om en pengefordring, som er omfattet af kursgevinstloven, at der er lidt et tab, og at tabet er endeligt konstateret. Har skatteyderen fx fået erstattet tabet af et forsikringsselskab, Rejsegarantifonden eller andre, har skatteyderen ikke lidt et fradragsberettiget tab.

Alle de former for pengefordringer, der er omhandlet i Landsskatterettens afgørelse, anses for omfattet af kursgevinstloven.

4.1 Forudbetalinger/erstatninger

4.1.1 Hvad gælder, hvis forudbetalingen var sket før den 13. maj 2016?

Det fremgik af styresignalet SKM2016.173.SKAT, at

”Den skærpede praksis har virkning for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, når der sker betaling den 13. maj 2016 eller senere.

[…]

Skærpelsen af praksis i henhold til dette styresignal finder ikke anvendelse på tab i henhold til en bindende aftale om forudbetaling, der er indgået senest den 13. maj 2016, når betalingen finder sted senest 13. november 2016. Situationen er i så fald omfattet af den tidligere praksis.”

Indtil offentliggørelsen den 12. oktober 2016 af Landsskatterettens afgørelse SKM2016.459.LSR har skatteyderne haft en forventning om, at der kunne opnås fradrag for tab på forudbetalinger for leveringer af private ydelser, når betalingen var sket inden 13. maj 2016 eller der var indgået en bindende aftale om forudbetaling senest den 13. maj 2016, når blot betalingen fandt sted senest 13. november 2016.

Der kan derfor foretages fradrag for tabet i det indkomstår, hvor tabet kan konstateres endeligt efter den indtil da gældende praksis, såfremt anmodning om fradrag blev modtaget i det daværende SKAT den 12. oktober 2016 eller tidligere, og såfremt tabet kunne konstateres endeligt den 12. oktober 2016 eller tidligere. Det fradragsberettigede tab skal opgøres i overensstemmelse med den tidligere praksis, der er beskrevet i styresignal SKM2016.173.SKAT. Det betyder, at anskaffelsessummen efter kursgevinstloven i den situation maksimalt kan ansættes til det forudbetalte beløb. Det er en forudsætning, at der var sket forudbetaling for levering af private ydelser senest den 12. maj 2016, eller at der var indgået en bindende aftale om forudbetaling senest den 13. maj 2016, og betaling fandt sted senest 13. november 2016.

Hvis der ikke kan opnås fradrag, fx fordi tabet først kunne konstateres endeligt efter den 12. oktober 2016, gælder det, som er beskrevet i punkt 4.1.2.    

4.1.2 Hvad gælder, hvis forudbetaling var sket den 13. maj 2016 eller senere eller der ikke kan opnås fradrag efter den tidligere gældende praksis?

Efter ændringen af praksis, som blev fastsat i SKM2016.173.SKAT, blev forudbetalinger relateret til formuesfæren anset for at være omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og forblev i denne bestemmelse, også når der skete misligholdelse, når den aftalte ydelse ikke blev leveret. Det medførte, at der ikke var fradrag for tab, og eventuelle betalinger fra debitor var også den skattepligtige indkomst uvedkommende.

Landsskatteretten fandt i SKM2016.459.LSR, at tab på fordring/erstatningskrav ikke kunne fradrages, da der ikke var et tab på den pengefordring, der var omfattet af kursgevinstloven. Der blev lagt vægt på, at der først var etableret en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på det tidspunkt, hvor der var sket en misligholdelse af fordringen på den ydelse, som klageren havde indgået aftale om. Da kursværdien af pengefordringen på misligholdelsestidspunktet måtte anses at være 0, var der ikke lidt et fradragsberettiget tab.

I samme afgørelse tiltrådte Landsskatteretten, at når debitor var en fysisk person, var det ikke tilstrækkeligt til at anse et tab for endeligt konstateret, at skyldneren to gange i fogedretten havde oplyst, at han ikke var i stand til at foretage betaling, idet kravet fortsat bestod.

Landsskatterettens afgørelse er en ændring af praksis, således at når der er sket betaling/forudbetaling for en privat ydelse, overgår kravet til at blive en pengefordring omfattet af kursgevinstloven, hvis der sker misligholdelse af den private ydelse. Der opstår en pengefordring omfattet af kursgevinstloven på misligholdelsestidspunktet. Misligholdelsestidspunktet må efter Skattestyrelsens opfattelse være det civilretlige misligholdelsestidspunkt. Er der fx tale om en betalt flybillet, hvor man ikke får flyrejsen, sker der misligholdelse på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at man ikke får sin flyrejse.

Landsskatterettens afgørelse kan enten være en lempelse eller skærpelse af den praksis, som bl.a. fremgår af styresignal SKM2016.173.SKAT, hvorefter kravet ikke var omfattet af kursgevinstloven, men af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, og dermed den skattepligtig indkomst uvedkommende. Om Landsskatterettens praksisændring er en lempelse eller skærpelse afhænger bl.a. af fordringens værdi på det tidspunkt, hvor der sker misligholdelse.

Hvis en person fx har betalt 3.000 kr. for en flyrejse og ikke får flyrejsen, fordi selskabet går konkurs, og fordringen på misligholdelsestidspunktet (= anskaffelsestidspunktet efter kursgevinstloven) har en kursværdi på 0 kr., så kan skatteyderen ikke foretage fradrag for tabet efter kursgevinstloven. Viser det sig senere, at konkursboet udbetaler dividende, så skal beløbet beskattes, da fordringen er blevet omfattet af kursgevinstloven med en anskaffelsessum på 0 kr.    

Hvis en skatteyder ved domstolene får tilkendt en erstatning på fx 500.000 kr., fordi en håndværker har gjort skade på skatteyderens hus, og håndværkeren ikke betaler erstatningen, medfører Landsskatterettens afgørelse i SKM2016.459.LSR, at på det tidspunkt, hvor der sker misligholdelse, overgår fordringen til at blive omfattet af kursgevinstloven. Hvis fordringen på det tidspunkt fx vurderes at have en kurs på 5, og skatteyderen slet ikke får nogle penge, så kan skatteyderen få fradrag for tabet på 25.000 kr. på det tidspunkt, hvor tabet kan konstateres endeligt. Dette er en lempelse i forhold til den i styresignal SKM2016.173.SKAT beskrevne praksis. Får personen derimod 50.000 kr. af håndværkeren, så vil der være tale om en skærpelse i forhold til tidligere praksis, da han så skal beskattes af en kursgevinst på 25.000 kr.

4.2 Tab på fordringer relateret til drift af en personligt drevet virksomhed

Landsskatteretten fandt i SKM2017.522.LSR, at en person, som har drevet en personligt drevet erhvervsvirksomhed, kan anvende kursgevinstlovens § 14, hvis et tab på en pengefordring omfattet af kursgevinstloven ikke kan fradrages efter kursgevinstlovens § 17.

Det betyder, at såfremt tab på en fordring er opstået i forbindelse med en personligt dreven virksomhed, og tabet ikke kan anses for en driftsomkostning og derfor ikke kan fradrages efter kursgevinstlovens § 17, så kan tabet fradrages i henhold til kursgevinstlovens § 14, såfremt betingelserne for fradrag efter kursgevinstlovens § 14 i øvrigt er opfyldt.

Dette er en lempelse i forhold til tidligere praksis.

4.3 Tab ved bedrageri, tyveri m.v.

Landsskatteretten fandt i SKM2018.12.LSR, at tab, der angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet, ikke kunne fradrages.

Landsskatteretten fandt, at den omtvistede fordring angiveligt var opstået ved bedrageri i forbindelse med en mislykket investering på internettet. Debitor kunne ikke identificeres, og fordringen var derfor ikke søgt inddrevet. Der forelå ikke objektive beviser for fordringens eksistens, eller for at fordringen kunne anses for tabt. Anskaffelsessummen måtte anses for at være 0 kr., og fordringen kunne ikke anses for erhvervet for en højere kurs. Klageren havde under disse omstændigheder ikke godtgjort at have ret til fradrag efter kursgevinstloven.

SKM2018.12.LSR ligger i forlængelse af SKM2016.459.LSR og er udtryk for samme princip som SKM2016.459.LSR. Derfor må SKM2016.459.LSR anses for den første underkendende afgørelse fra Landsskatteretten, hvori det fastslås, at når en fordring misligholdes og der opstår en pengefordring omfattet af kursgevinstloven, så skal fordringen ansættes til værdien på misligholdelsestidspunktet. Værdien på misligholdelsestidspunktet danner herefter grundlag for, om der efterfølgende bliver et fradragsberettiget tab efter kursgevinstlovens § 14 eller gevinst til beskatning efter kursgevinstlovens § 14.

Dette vil være en skærpelse af hidtidig praksis, hvis svindleren efterfølgende findes og betaler en del af eller hele beløbet.

4.4 Eksempler på, hvordan gevinst/tab skal behandles skattemæssigt, efter at Landsskatteretten har ændret praksis

Tab ved svindel

Når debitor er ukendt, kan der ikke foretages fradrag.

Hvis debitor kendes, skal der ske en kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor der sker misligholdelse. Hvis fordringen på misligholdelsestidspunktet har en kursværdi på mere end 0 kr., og der ikke sker betaling, kan tabet (dog kun forskellen mellem værdien på misligholdelsestidspunktet og 0 kr.) fradrages, når tabet kan konstateres endeligt.

Får skatteyderen mere fra debitor end værdien på misligholdelsestidspunktet, skal det beløb, som overstiger kursværdien på misligholdelsestidspunktet, beskattes.

Tyverier af private genstande, herunder cykeltyveri

Når debitor er ukendt, kan der ikke foretages fradrag for tabet.

Hvis debitor kendes, skal der ske en kursfastsættelse på det tidspunkt, hvor der sker misligholdelse. Hvis fordringen på misligholdelsestidspunktet har en kursværdi på mere end 0 kr., og der ikke sker betaling, kan tabet (dog kun forskellen mellem værdien på misligholdelsestidspunktet og 0 kr.) fradrages, når tabet kan konstateres endeligt. Der foreligger dog ikke et fradragsberettiget tab i det omfang de private genstande er dækket af en forsikring. Får kreditor i denne situation mere fra debitor end værdien på misligholdelsestidspunktet, skal det beløb, som overstiger værdien på misligholdelsestidspunktet, beskattes.

Forsikringsselskab går konkurs

Hvis man har tegnet en privat forsikring, og forsikringsselskabet går konkurs i den periode forsikringen gælder for, og der ikke er et andet forsikringsselskab, som overtager forsikringsforpligtelsen, er spørgsmålet, om man kan foretage fradrag for den del af forsikringspræmien, som man ikke får dækning for. 

I denne situation har man krav på at få penge retur fra forsikringsselskabet for den periode, hvor forsikringen ikke dækker.

Hvis man fx har tegnet en forsikring den 1. januar 2017, som skulle dække kalenderåret 2017, og forsikringsselskabet gik konkurs den 1. juli 2017, således at det kun er halvdelen af forsikringsperioden, man var dækket for, har man krav på et få halvdelen af den betalte forsikringssum tilbagebetalt fra forsikringsselskabet.

Anskaffelsessummen efter kursgevinstloven er værdien på det tidspunkt, hvor der opstår et pengekrav. Det vil sige, at værdien beror på forsikringsselskabets betalingsevne på det tidspunkt, hvor kravet overgår til at blive omfattet af kursgevinstloven. Anskaffelsessummen er således ikke lig med den andel af præmien, der er betalt for anden halvdel af året.

Tabet kan anses for endeligt konstateret i det indkomstår, hvor kurator i forsikringsselskabets konkursbo oplyser, hvor meget der højst vil blive udbetalt i dividende.

Hvis dividenden bliver mindre end fordringens anskaffelsessum ved overgang til kursgevinstloven, kan differencen fradrages.

5. Genoptagelse

SKM2016.459.LSR (hvor Skatterådet afgav bindende svar den 26. januar 2016) vil i nogle situationer være en skærpelse af praksis. Skatterådet fandt, at der var en praksis i forudbetalingssituationer. Af styresignal SKM2016.173.SKAT fremgik følgende:

Den skærpede praksis har virkning for tab på forudbetalinger for levering af private ydelser, når der sker betaling den 13. maj 2016 eller senere. 

Den skærpede praksis for erstatning for svie og smerte har virkning, når den begivenhed, som udløser erstatningen, er indtruffet den 13. maj 2016 eller senere.

Skærpelsen af praksis i henhold til dette styresignal finder ikke anvendelse på tab i henhold til en bindende aftale om forudbetaling, der er indgået senest den 13. maj 2016, når betalingen finder sted senest 13. november 2016. Situationen er i så fald omfattet af den tidligere praksis.

Afgørelsen fra Landsskatteretten kan i andre situationer være en lempelse. 

SKM2018.12.LSR ligger i forlængelse af SKM2016.459.LSR. Derfor må SKM2016.459.LSR også finde anvendelse i fx svindelsager. SKM2016.459.LSRkan også i forhold til fx svindelsager enten være en lempelse eller skærpelse. Der vil være tale om lempelse, hvis svindleren kendes, og fordringen derfor har en værdi på det tidspunkt, hvor der sker misligholdelse, og kreditor får mindre end værdien på misligholdelsestidspunktet fra debitor (svindleren). Der er derimod tale om en skærpelse, hvis kreditor får mere fra debitor end værdien på misligholdelsestidspunktet, da det modtagne beløb, der overstiger værdien på misligholdelsestidspunktet, skal beskattes.

Praksis kan kun ændres i skærpende retning med fremadrettet virkning, ligesom at der skal udmeldes et passende varsel, der giver borgerne mulighed for at indrette sig efter den ændrede retstilstand. Er der derfor i den konkrete situation tale om en skærpelse i forhold til hidtidig praksis, har skærpelsen virkning 3 måneder efter udsendelsen af dette styresignal.

SKM2017.522.LSR (hvor Skatterådet afgav bindende svar den 26. januar 2016) må anses for en lempelse i forhold til hidtidig praksis.

I tilfælde hvor Skattestyrelsen har kendskab til, at der ikke er givet fradrag efter den nugældende praksis, vil Skattestyrelsen genoptage sagerne af egen drift.

I øvrige tilfælde skal den skattepligtige selv rette henvendelse til Skattestyrelsen.

Hvis en genoptagelse vil være til ugunst for den skattepligtige, foretager Skattestyrelsen ikke en genoptagelse af ansættelsen.

5.1 Ordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

5.2 Ekstraordinær genoptagelse

Er fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, udløbet, kan der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, ske ekstraordinær genoptagelse, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en afgørelse fra Landsskatteretten.

Når et bindende svar påklages og efterfølgende underkendes endeligt af en administrativ klageinstans, vil der ligeledes være adgang til ekstraordinær genoptagelse.

Der kan derfor ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, fra og med det indkomstår, hvor spørgeren modtog det bindende svar fra Skatterådet eller Skatteforvaltningen, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for afsigelsen af den endelige administrative afgørelse fra Landsskatteretten.

Det betyder, at i de tilfælde, hvor en genoptagelse vil være til gunst for skatteyderen som følge af SKM2016.459.LSR (forudbetaling – offentliggjort 12. oktober 2016), kan ekstraordinær genoptagelse ske fra og med indkomståret 2013. Samme frist gælder i forhold til tab ved svindel/tyveri mv, da SKM2018.12.LSR må anses at være helt i overensstemmelse med SKM2016.459.LSR.Er det som følge af SKM2017.522.LSR (tab ved erhvervsvirksomhed – offentliggjort 31. august 2017), at skatteyderen kan få fradrag for et tab, kan der ske ekstraordinær genoptagelse fra og med indkomståret 2014.

5.3 Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på SKATs hjemmeside.

 5.4 Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse skal indgives til Skattestyrelsen via SKAT.dk eller til adressen: Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse, og CPR-nr., ligesom der skal være vedlagt dokumentation for fordringens eksistens og dokumentation for, at tabet er endeligt konstateret.

6. Gyldighed

Styresignalet har virkning fra offentliggørelsen.

Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2019-2. Herefter bortfalder styresignalet.