Dato for udgivelse

13 Jun 2019 09:45

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse

30 Apr 2019 10:24

SKM-nummer

SKM2019.309.SR

Myndighed

Skatterådet

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

19-0260003

Dokument type

Bindende svar

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder

Emneord

Skattefri spaltning, fordeling af aktiernes anskaffelsessum

Resumé

Skatterådet fastslog, at fordeling af den skattemæssige anskaffelsessum efter en skattefri grenspaltning finder sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i de to selskaber de første 20 handelsdage, hvor selskaberne var noteret på Nasdaq Copenhagen.

Hjemmel

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4.

Reference(r)

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.6.1.8. Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling ved grenspaltning


Spørgsmål

  1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at fordelingen af aktiernes anskaffelsessum finder sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i G1 A/S og G2 A/S de første 20 handelsdage, hvor selskaberne er noteret på Nasdaq Copenhagen?

Svar

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

G1 A/S agtes grenspaltet med G1 A/S som det fortsættende selskab og G2 A/S som det modtagende selskab. G2 A/S vil eje en fast ejendom samt alle aktierne i G3 A/S, som er øverste holdingselskab i G4-koncernen. G2 A/S vil blive optaget til handel på Nasdaq Copenhagen. G2 A/S vil blive stiftet som følge af grenspaltningen og vederlagsaktierne i G2 A/S vil blive fordelt ligeligt mellem aktionærerne i G1 A/S.

Spørger anmoder om, at fordelingen af aktiernes historiske anskaffelsessum finder sted på baggrund af den gennemsnitlige børskurs af aktierne i G1 A/S og i G2 A/S i forholdet til den samlede værdi de første 20 handelsdage, hvor selskabernes aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen.

Ifølge CVR-registret udgør selskabets registrerede kapital i alt X kr.

Spørgeren har ved telefonsamtale oplyst, at grenspaltningen forventes vedtaget på selskabets generalforsamling den xx. xxx 2019.

Spørgeren har ved telefonsamtale bekræftet, at der er tale om en skattefri grenspaltning.

Ved eftersyn af CVR-registeret er det konstateret, at grenspaltningen er vedtaget.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Efter spørgers vurdering skal spørgsmålet besvares bekræftende.

Spørgeren har i anmodningen om bindende svar fremført følgende:

Det juridiske grundlag

Ifølge fusionsskatteloven § 15 b, stk. 4, 7. pkt. anses selskabsdeltagerne i G1 A/S for at have anskaffet aktierne i G1 A/S og G2 A/S på samme tidspunkt som aktierne i G1 A/S. Ifølge samme bestemmelses 11. pkt. skal anskaffelsessummen for aktierne i G1 A/S før spaltningen fordeles på de aktier, aktionærerne efterfølgende ejer i G1 A/S og G2 A/S. Fordelingen foretages efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i G1 A/S og aktierne i G2 A/S og den samlede kursværdi af aktierne på spaltningsdatoen.

I øvrigt henvises til, at samme metode er anvendt i G5 / G6 spaltningen. Skattestyrelsen (Fonde og Koncerner) har efter spørgerens henvendelse svaret, at metoden er anvendt i TfS2001.73 LR (Novo/Zymes) og SKM2005.179.LR (Group 4/Falck).

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at fordelingen af aktiernes anskaffelsessum finder sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i G1 A/S og G2 A/S de første 20 handelsdage, hvor selskaberne er noteret på Nasdaq Copenhagen.

Begrundelse

Ifølge fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, anses aktierne i det indskydende selskab for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber, og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

Ligningsrådet har i TfS 2001, 73 LR og i SKM2005.179.LR udtalt, at man ikke havde nogen indvendinger mod den af selskaberne ønskede fordelingsmåde, hvorefter fordelingen i de konkrete tilfælde fandt sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i de to selskaber i de første 20 dage, hvor selskaberne var noteret på Københavns Fondsbørs.

Denne fordelingsmåde, hvorefter fordelingen af aktiernes anskaffelsessum finder sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i de to selskaber i de første 20 handelsdage, hvor selskaberne er børsnoterede, betyder, at der sker en eliminering af eventuelle kurssvingninger i tiden indtil der er sket en stabilisering af kurserne.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan denne fordelingsmåde også anvendes ved fordelingen af den skattemæssige anskaffelsessum mellem aktierne i G1 A/S og G2 A/S. 

Den nævnte fordelingsmåde kan anvendes ved fordeling af den skattemæssige anskaffelsessum for aktier, erhvervet før grenspaltningen, uanset om den skattemæssige anskaffelsessum er den faktiske anskaffelsessum, eller om den skattemæssige anskaffelsessum er værdien efter diverse særregler, herunder overgangsreglerne, i aktieavancebeskatningsloven.  

Der er ikke taget stilling til, om betingelserne for en skattefri spaltning er opfyldt.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja.”

 Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1-3, og § 15 b, stk. 2 og 4

§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager eller det pågældende deltagende selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det indskydende selskab efter aktieavancebeskatningslovens § 17, og som samtidig kan modtage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at værdien af de tildelte aktier eller anparter med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver. Det er endvidere en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at forholdet mellem aktiver og forpligtelser, der overføres til det modtagende selskab, svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab. Det er endelig en betingelse for anvendelsen af stk. 1, 4. pkt., at der ikke tildeles kontantvederlag til selskaber, der ved spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis aktier i det indskydende selskab er omfattet af definitionen af koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 B eller definitionen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslovens § 4 C.

Stk. 3. Ophører det indskydende selskab ikke ved en spaltning, skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, udgøre en gren af en virksomhed, jf. § 15 c, stk. 2.

(…)

§ 15 b. (…)

Stk. 2. Spaltes et selskab hjemmehørende her i landet, finder § 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8 tilsvarende anvendelse. § 7, stk. 1, og § 10 finder endvidere tilsvarende anvendelse, hvis selskabet ophører ved spaltningen. Ophører selskabet ikke ved spaltningen, indgår fortjeneste eller tab på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af spaltningen er knyttet til et her hjemmehørende modtagende selskab eller et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet, ikke i det indskydende selskabs skattepligtige indkomst. § 8, stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der som følge af spaltningen er knyttet til et her i landet hjemmehørende modtagende selskab eller til et i udlandet hjemmehørende modtagende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet. Et modtagende selskab kan alene overtage den del af det indskydende selskabs skattemæssige afskrivninger, nedskrivninger og henlæggelser, der vedrører de overtagne aktiver. Sikkerhedsfondshenlæggelser som omhandlet i selskabsskattelovens § 13 C, stk. 1, fordeles som udgangspunkt efter forholdet mellem de overførte forsikringer og den samlede forsikringsbestand på spaltningstidspunktet. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en anden fordeling. Ubenyttede investeringsfondshenlæggelser i det indskydende selskab og de dertil knyttede indskud i pengeinstitutter kan overføres til et eller flere af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab, beskattes fortjeneste eller tab på andre aktiver og passiver efter reglerne i selskabsskattelovens § 5.

(…)

Stk. 4. Spaltes et selskab, og beskattes selskaberne efter reglerne i stk. 1 eller 2, skal beskatningen af selskabsdeltagerne i det indskydende selskab ske efter reglerne i 2.-12. pkt. Ved anvendelse af reglerne anvendes spaltningsdatoen for det indskydende selskab, hvis det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. § 9 finder tilsvarende anvendelse. Aktierne i det indskydende selskab anses for ombyttet med aktier i de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Ophører det indskydende selskab, finder § 11 tilsvarende anvendelse på aktierne i hvert af de modtagende selskaber. Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet som led i selskabsdeltagerens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for anskaffet som led heri. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også for omfattet af disse bestemmelser. Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme skattemæssige status, eller er de anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Er de modtagne aktier forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen særskilt for hver art af de modtagne aktier.

(…)

Forarbejder

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 487 af 12. juni 1996. Ved denne lov blev det skatteretlige spaltningsbegreb udvidet, således at det også kom til at omfatte grenspaltninger. Lov nr. 487 af 12. juni 1996 er gennemført på grundlag af lovforslag L 118 i folketingsåret 1995/1996. Ændringen af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, skete på grundlag af ændringsforslag § 03, nr. 18, i betænkningen.

Bemærkningerne til dette ændringsforslag har følgende ordlyd:

”Til § 03, nr. 18

Fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, regulerer den skattemæssige stilling for deltagerne i det indskydende selskab. Der foreslås en udvidelse af bestemmelsen, som skal tage højde for den skattemæssige behandling af selskabsdeltagerne i et indskydende spaltende selskab, der ikke ophører ved spaltningen. De regler, der fastsættes herfor, er en overførsel af bestemmelserne i fusionsskattelovens § 11.

Mens fusionsskattelovens § 11 forudsætter, at det indskydende selskab opløses, og at deltagerne i det indskydende selskab erhverver nye selskabsandele til erstatning for de gamle, tager de foreslåede nye bestemmelser i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, højde for, at deltagerne i det indskydende selskab ikke afstår aktier eller andele, men alene modtager nye andele som vederlag for de aktiver og passiver, det indskydende selskab afstår til det eller de modtagende selskaber.

Opløses det indskydende selskab ved spaltningen, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Såfremt det indskydende selskab ikke opløses ved spaltningen, anses de aktier, deltagerne i det indskydende selskab modtager fra det eller de modtagende selskaber, for anskaffet på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab.

Ved beregning af den anskaffelsessum, deltagerne i det indskydende selskab skal tillægge aktierne i det eller de modtagende selskaber, fordeles anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab før spaltningen på de aktier, selskabsdeltagerne i det indskydende selskab efterfølgende sidder inde med i det indskydende selskab samt det eller de modtagende selskaber. Fordelingen foretages efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Er aktierne i det indskydende selskab næringsaktier, eller er de omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b eller § 2 c, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber få samme status. Har aktierne i det indskydende selskab forskellig status, eksempelvis således, at en del af aktierne er næringsaktier, mens en anden del hører til aktionærens anlægsbeholdning, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber.

Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber også være omfattet heraf. Dette gælder dog alene for selskabsdeltagerens følgende tre indkomstår efter spaltningsdatoen. Efter dette tidspunkt vil det bero på en selvstændig bedømmelse af beskatningsniveauet og aktiviteten i det eller de modtagende selskaber, om aktierne heri er omfattet af § 2 a i aktieavancebeskatningsloven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor under nr. 1.”

Praksis

Den juridiske vejledning (2019-1), afsnit C.D.6.1.8. Selskabsdeltagernes skattemæssige stilling ved grenspaltning

(…)

Lovgrundlag

FUL § 15 b, stk. 4, fastlægger den skattemæssige stilling for deltagerne i det indskydende selskab, når selskabet spaltes efter reglerne i FUL § 15 b, stk. 1 eller 2. Bestemmelsen indeholder bl.a. regler for, hvordan anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab skal fordeles på aktierne i det eller de modtagende selskaber, som selskabsdeltageren modtager i forbindelse med spaltning.

Vederlag med andet end aktier eller anparter

Kontante udligningssummer, beskattes som udbytte hos aktionærerne i det indskydende selskab. Udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer er generel og gælder for alle aktionærer i det indskydende selskab. Det vil sige, at udbyttebeskatningen fx både gælder fysiske og juridiske personer, uanset om aktionærerne er fuldt eller begrænset skattepligtige af udbytte. Kontante udligningssummer omfatter ethvert vederlag, som ikke er aktier i det modtagende henholdsvis erhvervende selskab.

Når kontante udligningssummer generelt beskattes som udbytte, skal ingen af aktierne i det indskydende selskab anses for afstået.

Som eneste undtagelse til udbyttebeskatningen af kontante udligningssummer foreslås det, at kontante udligningssummer behandles som en aktieafståelse efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, hvis aktionæren helt udtræder af koncernen. Det vil sige, at der sker avancebeskatning af kontantvederlaget under forudsætning af, at aktionæren efter omstruktureringen ikke ejer aktier i det indskydende selskab, det modtagende selskab eller hermed koncernforbundne selskaber. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, der har den forbindelse, der er anført i LL § 2.

Reglen om, at kontante udligningssummer beskattes som udbytte, har virkning for omstrukturering, der vedtages fra den 20. november 2013 (Lov nr. 274 af 26. marts 2014).

Vederlag med aktier eller anparter

Anskaffelsestidspunkt

Hvis det indskydende selskab ikke ophører ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Se FUL § 15 b, stk. 4, 6. pkt. Er aktierne i det indskydende selskab anskaffet på forskellige tidspunkter, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber. De forholdsmæssige andele beregnes efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen. Se § 15 b, stk. 4, 10. og 11. pkt.

Selskabsdeltagerne i et selskab, der deltager i en spaltning, og som ikke opløses i forbindelse hermed, afstår ikke aktier i det indskydende selskab. Tværtimod vil selskabsdeltagerne beholde alle deres aktier mv. i det indskydende selskab, idet der alene vil ske det, at de vil falde i værdi svarende til de aktiver og passiver, som overføres til det eller de modtagende selskaber. Også på aktionærsiden vil der derfor ske en art succession, idet deltagerne i det indskydende selskab anses at have erhvervet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab.  Endvidere vil aktionærens oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab blive anset som anskaffelsessum for aktierne i det eller de modtagende selskaber samt det indskydende selskab.

Anskaffelsessum

Den anskaffelsessum, som deltagerne i det indskydende selskab skal anvende for aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber beregnes således: Anskaffelsessummen for aktierne i det indskydende selskab før spaltningen fordeles på de aktier, selskabsdeltagerne i det indskydende selskab efterfølgende har i det indskydende selskab samt på de aktier eller anparter, selskabsdeltagerne har modtaget i det eller de modtagende selskaber.

Fordelingen foretages efter forholdet mellem

  • kursværdien (handelsværdien) af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i hvert enkelt af de modtagende selskaber og
  • den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og aktierne eller anparterne i det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Se FUL § 15 b, stk. 4, 7. pkt.

Eksempel

Dette eksempel belyser reglerne.

Et selskab, der spaltes, uden at det ophører, overfører to af dets virksomhedsgrene til to modtagende selskaber. På spaltningsdatoen er kursen på aktierne i det indskydende selskab samt på aktierne i de to modtagende selskaber på henholdsvis:

Indskydende selskab:        

300 

Modtagende selskab I:       

250 

Modtagende selskab II:      

400 

To aktionærer i det indskydende selskab har erhvervet følgende nominelle aktieposter i det indskydende selskab til den angivne anskaffelsessum:

Aktionær A:

nominel værdi:

20.000 kr.

anskaffelsessum

30.000 kr.

Aktionær B:

Nominel værdi:

10.000 kr.

Anskaffelsessum:

40.000 kr.

Aktionærerne A og B vederlægges fuldt ud med følgende nominelle aktieposter i de to modtagende selskaber:

Aktionær A:

Modtagende selskab I

2.000 kr.

Modtagende selskab II

1.500 kr.

Aktionær B:

Modtagende selskab I

1.000 kr.

Modtagende selskab II

750 kr.

A’s og B’s anskaffelsessummer for aktierne i de tre selskaber, kan herefter opgøres til følgende:

 – A: På spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter: 

Det indskydende selskab

60.000 kr.

Det modtagende selskab I

5.000 kr.

Det modtagende selskab II

6.000 kr.

Den samlede kursværdi

71.000 kr.

 Anskaffelsessummer for A’s aktieposter i de tre selskaber: 

 – Det indskydende selskab: 

      30.000 kr. x 60.000 kr. = 25.352 kr. 

             71.000 kr. 

 – Det modtagende selskab I: 

      30.000 kr. x 5.000 kr. = 2.113 kr.

             71.000 kr. 

 – Det modtagende selskab II: 

     30.000 kr. x 6.000 kr. = 2.535 kr. 

             71.000 kr.

 – B: På spaltningsdatoen er kursværdien af de tre aktieposter: 

Det indskydende selskab

30.000 kr.

Det modtagende selskab I

2.500 kr.

Det modtagende selskab II

3.000 kr.

Den samlede kursværdi

35.500 kr.

 Anskaffelsessummer for B’s aktieposter i de tre selskaber: 

 – Det indskydende selskab: 

            40.000 kr. x 30.000 kr. = 33.803 kr. 

                35.500 kr. 

 – Det modtagende selskab I: 

            40.000 kr. x 2.500 kr. = 2.817 kr. 

                35.500 kr. 

 – Det modtagende selskab II: 

            40.000 kr. x 3.000 kr.= 3.380 kr.

                35.500 kr. 

Næringsaktier med videre

Hvis aktierne i det indskydende selskab er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses aktierne i det eller de modtagende selskaber også som næringsaktier. Se FUL § 15 b, stk. 4, 8. pkt. Er aktierne i det indskydende selskab omfattet af ABL § 18 (andelsbeviser eller andele i andelsforeninger), vil aktierne i det eller de modtagende selskaber tilsvarende blive anset for omfattet af disse bestemmelser. Se FUL § 15 b, stk. 4, 9. pkt.

Forskellig skattemæssig status

Har aktierne i det indskydende selskab forskellig skattemæssig status, for eksempel således at nogle tilhører aktionærens anlægsbeholdning, mens andre er en del af omsætningsformuen, foretages en forholdsmæssig fordeling for aktierne i det eller de modtagende selskaber. Se FUL § 15 b, stk. 4, 10. pkt. Hvis eksempelvis en aktionærs beholdning i et indskydende selskab for halvdelens vedkommende tilhører anlægsformuen, mens den anden halvdel tilhører omsætningsformuen, vil aktierne i det eller de modtagende selskaber også for halvdelens vedkommende blive anset for næringsaktier, og den resterende halvdel som anlægsaktier.

Kursværdi

Har aktierne i det indskydende selskab ikke samme kursværdi, og har de tillige forskellig skattemæssig status for aktionæren i det indskydende selskab, foretages den ovennævnte fordeling ifølge FUL § 15 b, stk. 4, 12. pkt., efter kursværdien af aktierne i det indskydende selskab på spaltningsdatoen.

Såfremt aktierne i det eller de modtagende selskaber er forbundet med forskellige rettigheder, foretages beregningen af aktiernes anskaffelsessum særskilt for hver art af de modtagne aktier på grundlag af aktiernes kursværdi på spaltningsdatoen. Se FUL § 15 b, stk. 4, 14. pkt.

Bemærk

Spaltningsdatoen er ikke nødvendigvis den samme for det indskydende og det eller de modtagende selskaber. I relation til beskatningen af selskabsdeltagerne efter reglerne i FUL § 15 b, stk. 4, er det spaltningsdatoen i det indskydende selskab, der skal anvendes. Det fremgår af FUL § 15 b, stk. 4, 2. pkt., og er i overensstemmelse med Skatterådets afgørelse i SKM2006.551.SR.

(…)

TfS 2001, 73 LR

Novo Nordisk A/S blev spaltet med virkning fra den 1. januar 2000. Spaltningen blev gennemført som en skattefri spaltning efter fusionsskattelovens kapitel 4. Det modtagende selskab var Novozymes A/S.

Ligningsrådet udtalte, at fordelingen af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i Novo Nordisk A/S på de to selskaber skulle ske på baggrund af handelsværdien (kursværdien) af aktierne i de to selskaber. Der fandtes ingen fastlagte regler for, hvorledes handelsværdien fastsættes, idet fastlæggelsen sker efter en konkret bedømmelse i hver enkelt sag.

Ligningsrådet havde ingen indvendinger mod den af selskabet ønskede fordelingsmåde vedrørende anskaffelsessummen for aktierne, hvorefter fordelingen af aktiernes anskaffelsessum i det konkrete tilfælde fandt sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i de to selskaber i de første 20 dage, hvor selskaberne var noteret på Københavns Fondsbørs.

SKM2005.179.LR

Group 4 Falck A/S blev spaltet med virkning fra den 1. januar 2004. Spaltningen blev gennemført som en skattefri spaltning efter fusionsskattelovens kapitel 4. De modtagende selskaber var Group 4 A/S og Falck A/S.

Ligningsrådet udtalte, at fordelingen af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i Group 4 Falck A/S på de to modtagende selskaber skulle ske på baggrund af handelsværdien (kursværdien) af aktierne i de to selskaber på spaltningsdatoen. Der fandtes ingen fastlagte regler for, hvorledes handelsværdien fastsættes, idet fastlæggelsen sker efter en konkret bedømmelse i hver enkelt sag.

Ligningsrådet havde ingen indvendinger mod den af selskabet ønskede fordelingsmåde vedrørende anskaffelsessummen for aktierne, hvorefter fordelingen af aktiernes anskaffelsessum i det konkrete tilfælde fandt sted på baggrund af den gennemsnitlige børsværdi af aktierne i de to selskaber i de første 20 dage, hvor selskaberne var noteret på Københavns Fondsbørs.

SKM2006.551.SR

Et selskab havde fået tilladelse til skattefri grenspaltning. Skatterådet udtalte, at den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab skulle fordeles mellem aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber. Fordelingen skulle ske efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber, og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen. Skatterådet bemærkede, at det som udgangspunkt er værdierne i det indskydende selskab, der skal fordeles.