Dato for offentliggørelse

03 Jul 2019 14:29

Tidsfrist for afgivelse af høringssvar

02 Sep 2019 13:12

Kontaktperson

Karen Fogh og Charlotte Borggaard

Myndighed

Skatteforvaltningen

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

18-1356043

Dokument type

Udkast til styresignal

Overordnede emner

Skat

Emneord

Rentefradragsbegrænsning

Status

Igangværende høring

Resumé

FSR har stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende selskabsskattelovens § 11 C. Spørgsmålene blev besvaret den 11. september 2017. Svarene på tre af spørgsmålene indebærer en ændring af hidtidig praksis. Disse tre svar beskrives i dette styresignal. De svar, der ikke indebærer en ændring af hidtidig praksis, udsendes i et særskilt styresignal.

Reference(r)

Selskabsskatteloven

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.2.4.4.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.2.4.4.3.


1. Sammenfatning

Styresignalet indeholder Skattestyrelsens fortolkning af tre spørgsmål fra FSR til rentefradragsbegrænsningsreglerne. Svarene på de tre spørgsmål, som danner grundlag for dette styresignal indebærer en ændring af hidtidig praksis. Det drejer sig om svarene på spørgsmål 2, 3 og 9 i FSR’s henvendelse.

Svarene på FSR’s øvrige spørgsmål beskrives i et separat styresignal om praksispræciseringer.

I styresignalet er anvendt samme nummerering af spørgsmålene, som FSR anvendte i sin henvendelse.

I styresignalet gengives FSR’s spørgsmål og bemærkninger efterfulgt af Skattestyrelsens fortolkning.

2. Regelgrundlaget

Selskabsskattelovens § 11 B

Stk. 5. Den skattemæssige værdi af selskabets aktiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskrivningsberettigede aktiver indgår med den nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivningsberettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven samt præmieobligationer og likvide midler medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets aktiver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af igangværende arbejder for fremmed regning. Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varedebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, i det omfang hvormed værdien overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.). Alene lagerbeskattede næringsaktier medregnes. Til aktiverne medregnes anskaffelsessummen på terminskontrakter

m.v., som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, jf. stk. 4, nr. 3, 6. og 7. pkt. Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter § 12. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret uden indkomstårets fradragsbeskæring efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et selskabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtageren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt udleasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, anvendes den skattemæssige værdi i stedet for den regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes kun, i det omfang aktiverne forbliver i selskabet i mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis koncernen har valgt international sambeskatning efter § 31 A. 

(…)

Stk. 7. Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Beløbet i stk. 1, jf. stk. 3, justeres tilsvarende.

(…)

Stk. 10. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbeskæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kunne fradrages i kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven i de 3 efterfølgende indkomstår. Uanset 1. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophører. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiverne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber. Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap fremføres i det selskab, der har indgået renteswappen, hvis det pågældende selskab udtræder af sambeskatningen.

(…)  

Selskabsskattelovens § 11 C

Den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, for selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 b, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksimalt nedsættes med 80 pct. som følge af nettofinansieringsudgifterne efter eventuel fradragsbeskæring efter § 11 B. Den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifterne korrigeres for nettokurstab, der ikke beskæres efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Beskæringen kan maksimalt nedsætte indkomstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til beløbet efter § 11 B, stk. 1, jf. § 11 B, stk. 3 og stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter negativ, kan de fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter ikke overstige beløbet i 3. pkt. Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-4. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgende indkomstår. Fremførte nettofinansieringsudgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i efterfølgende indkomstår. 

Stk. 2. Selskaber, der indgår i en sambeskatning efter § 31 eller § 31 A, opgør den skattepligtige indkomst og nettofinansieringsudgifter samlet. Beløbet i § 11 B, stk. 1 gælder samlet for de sambeskattede selskaber. Hvis der foretages fradragsbeskæring, reduceres selskabernes fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter forholdsmæssigt, i det omfang det enkelte selskabs nettofinansieringsudgifter overstiger 80 pct. af selskabets skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter. Hvis den tildelte fradragsbeskæring overstiger nettofinansieringsudgifterne i enkelte af selskaberne, fordeles den overskydende fradragsbeskæring forholdsmæssigt. Beskårne finansieringsudgifter fremføres samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet. Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet fordeles de fremførselsberettigede finansieringsudgifter forholdsmæssigt efter den skattemæssige værdi i de modtagende selskaber. 

Stk. 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke livsforsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaber kan som administrationsselskab i en sambeskatning fremføre beskårne nettofinansieringsudgifter. De beskårne nettofinansieringsudgifter kan ikke modregnes i livsforsikringsselskabets indkomst.

3. Ændret praksis

Den ændrede praksis vedrører rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskattelovens § 11 B og den tidligere gældende EBIT-regel i selskabsskattelovens § 11 C, der fastsætter et loft over fradraget for selskabers nettofinansieringsudgifter.

Reglerne om rentefradragsbegrænsning består af

  • et renteloft, hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger en standardforrentning af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne, ikke kan fradrages, og
  • en EBIT-regel, hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger 80 procent af den skattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter ikke kan fradrages. Denne regel er fra og med 1. januar 2019 erstattet af en EBITDA-regel, hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger 30 procent af den skattepligtige indkomst før afskrivninger og nettofinansieringsudgifter, ikke kan fradrages.

2. Kan nettokurstab, der fremføres efter selskabsskattelovens §§ 11 B, medregnes til renteloftsaktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5?

Dette spørgsmål handler om opgørelsen af underskud efter selskabsskattelovens § 12 ultimo indkomståret, der indgår i renteloftsaktiverne.

Skattestyrelsen har hidtil praktiseret, at årets anvendelse af nettokurstab, der fremføres efter selskabsskattelovens §§ 11 B, stk. 10, ikke medregnes.

3. Medregning af en forholdsmæssig andel af aktiverne og beløbsgrænsen ved delperioder efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7  

Skattestyrelsen har hidtil praktiseret, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af beløbsgrænsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, ved stiftelse af administrationsselskaber med et første regnskabsår, som er kortere end 12 måneder.   

9. Hvilket selskab i en sambeskatning kan tage fradrag for fremførte nettofinansieringsudgifter?

Skattestyrelsen har hidtil praktiseret, at fradrag for fremførte nettofinansierings-udgifter skal tages i administrationsselskabet.

4. Baggrunden for ændring af praksis

FSR har som nævnt stillet en række spørgsmål om forståelsen af reglerne om rentefradragsbegrænsning i selskabsskattelovens § 11 B og den dagældende selskabsskattelovens § 11 C, som er besvaret den 11. september 2017. FSR har desuden stillet nogle opfølgende spørgsmål i et brev af 9. marts 2018.

Svarene på de tre spørgsmål, som danner grundlag for dette styresignal, indebærer en ændring af hidtidig praksis. Det drejer sig om svarene på spørgsmål 2, 3 og 9 i FSR’s henvendelse. Svarene på FSR’s øvrige spørgsmål beskrives i et separat styresignal om praksispræciseringer. I styresignalet er anvendt samme nummerering af spørgsmålene, som FSR anvendte i sin henvendelse.

5. Ny praksis

2. Kan nettokurstab, der fremføres efter selskabsskattelovens § 11 B, medregnes til renteloftsaktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5?

FSR’s spørgsmål

FSR spørger, om nettofinansieringsudgifter, der efter selskabsskattelovens §§ 11 B eller 11 C ikke kan fratrækkes, men fremføres til senere år, kan medregnes til aktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5.

FSR anfører, at underskud hidrørende fra et kurstab, der fremføres, har et lige så

”legitimt” finansieringsbehov som almindeligt underskud, og at de nævnte fremførte nettofinansieringsudgifter derfor bør medregnes til aktiverne.

FSR ønsker desuden bekræftet, at det fradrag, der kan tages i indkomståret som følge af årets anvendelse af fremførbare nettokurstab i henhold til selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, og fremførbare nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C indgår, når underskud efter selskabsskattelovens § 12 ultimo indkomståret, der indgår som et renteloftsaktiv for indkomståret, opgøres.

Skattestyrelsens opfattelse

Ved opgørelsen af de aktiver, der er styrende for omfanget af rentefradragsretten efter selskabsskattelovens § 11 B, medregnes ikke kun selskabets egentlige aktiver, men også skattemæssige underskud efter selskabsskattelovens § 12. Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 9. pkt., der lyder:

”Ved opgørelsen af selskabets aktiver medregnes fremførselsberettigede underskud efter § 12.”

Om baggrunden for, at skattemæssige underskud kan medregnes til aktivmassen, anføres bl.a. følgende i bemærkningerne til lovforslag L 213 af 18. april 2007 (Skattestyrelsens understregning):

”Det foreslås, at fremførselsberettiget underskud efter ligningslovens § 15 (ultimo indkomståret) forhøjer loftet for rentefradrag, idet behovet for finansiering af driftsunderskud er til stede på lige fod med investering i driftsaktiver. Der medregnes de underskud, der ville være fremførselsberettigede uden fradragsbeskæring efter §§ 11 B og 11 C. Ideelt set burde nettofinansieringsudgifter kun medregnes i det omfang, de ikke fradragsbeskæres. Dette vil imidlertid kræve en cirkulær beregning (iterativ beregning). Gevinsten ved den ideelle beregning står imidlertid ikke mål med den forøgede administrative byrde.”

Til aktivmassen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, medregnes indkomstårets eventuelle underskud, beregnet uden hensyntagen til indkomstårets rentefradragsbegrænsninger efter selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C. Se et eksempel herpå i besvarelsen af FSR’s spørgsmål 1 i præciserende styresignal om rentefradragsbegrænsning, offentliggjort som SKM2019.xx.SKTST. Endvidere medregnes den del af tidligere års eventuelle underskud efter selskabsskattelovens § 12, der resterer ultimo indkomståret.

Baggrunden for, at også underskud efter selskabsskattelovens § 12 (tidligere ligningslovens § 15) kan medregnes til aktiverne, er således, at behovet for finansiering af driftsunderskud er til stede på lige fod med investering i driftsaktiver. Derimod har det ikke været hensigten, at fradragsbeskårne nettofinansieringsudgifter skal medregnes til aktiverne, jf. den understregede del af bemærkningerne.

Det fremgår udtrykkeligt af lovens ordlyd, at de fremførte underskud fra tidligere år, der kan medregnes til selskabets aktiver efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, alene er underskud efter selskabsskattelovens § 12.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at nettofinansieringsudgifter, der ikke kan fratrækkes, men fremføres efter selskabsskattelovens §§ 11 B eller 11 C, ikke kan anses for ”underskud efter § 12”. Det fremgår således af bemærkningerne citeret oven for, at det ikke har været hensigten, at fremførte beskårne nettofinansieringsudgifter kan medregnes til aktiverne, idet alene driftsrelaterede underskud medregnes.

For at hindre en cirkulær beregning indgår fradragsbeskårne nettofinansierings-udgifter ganske vist til aktiverne i underskudsåret, idet hele årets underskud (uden fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens §§ 11B og 11 C) medregnes til aktiverne. Men det er kun i underskudsåret, at der ses bort fra de fradragsbeskårne nettofinansieringsudgifter. Året efter består der et underskud til fremførsel efter § 12 (som er reguleret med en eventuel fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C), og herudover er der eventuelt adgang til fremførsel af nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens §§ 11 B og 11 C.

Der kan endvidere henvises til Skatteministerens svar på et spørgsmål, som IQ Tax stillede under behandlingen i Folketinget af L 213 af 18. april 2007. Der blev spurgt, om kildeartsbegrænsede tab kan medregnes til aktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5. Skatteministeren svarede følgende (L213 bilag 32):

”Formålet med renteloftet er, at der kun skal kunne opnås fradrag for finansieringsudgifter, der vedrører driften. Tab, der ikke fremføres efter ligningslovens § 15, vedrører alle anlægsaktiver – og disse kildeartsbegrænsede tab skal derfor ikke medregnes ved aktivopgørelsen. F.eks. vedrører kildeartsbegrænsningen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, kun anlægsejendomme. Ejendomme, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, er ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 2, og dermed heller ikke af kildeartsbegrænsningen.”

Fremførte finansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 B adskiller sig fra almindelige underskud efter selskabsskattelovens § 12. For eksempel bortfalder nettokurstab, der fremføres efter selskabsskattelovens § 11B, stk. 10, ikke ved en fusion efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, hvilket som udgangspunkt ville have været tilfældet, hvis nettokurstabet var omfattet af selskabsskattelovens § 12, jf. Skatteministeriets tidligere svar til FSR i SKM2008.240.DEP.

Endvidere er det i modsætning til § 12-underskud valgfrit, om fremførte kurstab efter selskabsskattelovens § 11B, stk. 10, skal modregnes i årets nettokursgevinster eller fremføres til senere år. Se svar på FSR’ s spørgsmål 4 i præciserende styresignal om rentefradragsbegrænsning, offentliggjort som SKM2019.xx.SKTST.

Endelig er adgangen til at anvende fremførte finansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11B begrænset på samme måde som kildeartsbegrænsede tab, idet de kun kan udnyttes ved modregning i tilsvarende gevinster og indkomst. 

Sammenfattende er det Skattestyrelsens opfattelse, at nettofinansieringsudgifter, som ikke kan fratrækkes efter selskabsskattelovens §§ 11B og 11C, men som kan fremføres til fradrag i senere år, ikke kan anses for underskud efter selskabsskattelovens § 12, men må behandles på samme måde som kildeartsbegrænsede tab.

Nettofinansieringsudgifter, der fremføres fra tidligere år efter selskabsskattelovens §§ 11 B eller 11 C, kan således ikke medregnes til aktivmassen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5. Fremførbare saldi efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10 og selskabsskattelovens § 11 C repræsenterer således ikke et renteloftsaktiv. 

Det af FSR fremlagte eksempel er nedenfor justeret en smule for bedre at illustrere problemstillingen, idet fremførte kurstab efter selskabsskattelovens § 11 B i eksemplet er forhøjet fra 10.000 til 15.000:

År 2013                                                                                                            

Fremført nettokurstab fra 2013 efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10             

15.000

Almindeligt fremført underskud efter selskabsskattelovens § 12                           

50.000

Fremført fra 2013 i alt                                                                                       

65.000

År 2014                                                                                                           

Skattepligtig indkomst før finansielle udgifter                                                     

5.000  

Renteudgifter

-25.000

  

Årets nettokursgevinst på gæld og finansielle kontrakter

10.000

  

Fremført nettokurstab, der modregnes i årets gevinst

-10.000

  

Årets nettofinansieringsudgift efter modregning

-25.000

-25.000  

Årets skattepligtige indkomst efter renter og modregning                                    

-20.000  

Fremført nettokurstab fra 2013 efter § selskabsskattelovens 11 B, stk. 10             

15.000

Udnyttet ved modregning i 2014                                                                        

-10.000

Herefter resterende kurstab fra 2013 efter § 11 B, stk. 10, der fremføres til 2015

5.000

Herefter underskud efter selskabsskatteloven § 12 fra 2013, der fremføres           

50.000

Årets underskud efter selskabsskattelovens § 12 før beskæring efter selskabsskattelovens §§ 11B og 11C                                                                   

20.000

Summen af årets og tidligere års underskud efter selskabsskattelovens § 12          

70.000

Underskud, der indgår som aktiv efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, pkt. 9-10                  

Ved årets udgang udgør de samlede underskud efter selskabsskattelovens § 12 i alt 70.000, mens der herudover resterer et fremført kurstab på 5.000 efter § selskabsskattelovens 11 B, stk. 10. Alene underskuddet på 70.000 medregnes til aktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B, mens det fremførte kurstab på 5.000 ikke medregnes.

                             

70.000

Opgørelsen af renteloftsaktivet ved afgang fra selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10-saldi i anvendelsesåret 

Saldi til fremførsel efter selskabsskattelovens §§ 11 B, stk. 10 og selskabsskattelovens § 11 C udgør som nævnt ikke et renteloftsaktiv.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beskårne og fremførte nettokurstab omfattet

af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, fra år 1, der i efterfølgende indkomstår kan rummes i bruttokursgevinster – og som selskabet faktisk vælger at anvende til modregning – indgår som en nettofinansieringsudgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (§ 12-underskud ultimo anvendelsesåret), der indgår i renteloftsaktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 9. pkt.

En fremførsel efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, vil således i anvendelsesåret (kunne) have indvirkning på opgørelsen af renteloftaktiverne via den nedsættelse af indkomsten, som fremførslen medfører ved elimineringen af kursgevinster på gæld og finansielle kontrakter. Modregning af en fremført nettokurstabssaldo efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, skal således ske før det skattemæssige underskud til brug for renteloftet opgøres, og før EBIT-indkomsten i den dagældende selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, opgøres.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at beskårne og fremførte nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C ikke indgår som en nettofinansieringsudgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (§ 12-underskud ultimo anvendelsesåret), der indgår i renteloftsaktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 9.pkt.

Den skattepligtige indkomst i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 5, 9. pkt., og selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 1. pkt., er efter Skattestyrelsens opfattelse den samme opgørelse. Det fremgår af sammenhængen i selskabsskattelovens § 11 C, at de fremførselsberettigede nettofinansieringsudgifter alene indgår i beregningen som følge af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 6. pkt. Det må efter Skattestyrelsens opfattelse betyde, at den skattepligtige indkomst er uden den fremførselsberettigede EBIT-saldo.

En fremført EBIT-saldo indgår derimod som en nettofinansieringsudgift i EBIT-opgørelsen i efterfølgende indkomstår. Se selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 6.  pkt., og eksemplet gengivet i Skatteministerens svar til IQ Tax under behandlingen i Folketinget af L 213 af 18. april 2007, bilag 32 og bilag 33  (ændringsforslaget stillet den 29. maj 2007). Modregning af en fremført EBIT-saldo efter selskabsskattelovens § 11 C skal således ske, efter at nettofinansieringsudgifterne inklusive eventuelle fremførsler efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, og beskæring efter selskabsskattelovens § 11 B er opgjort.

3. Medregning af en forholdsmæssig andel af aktiverne ved delperioder efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7

FSR’s spørgsmål

FSR rejser spørgsmål i relation til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, der har følgende ordlyd: ”Hvis et selskab ikke beskattes i hele indkomståret, medregnes aktiver ved opgørelsen efter stk. 5 og 6 i forhold til, hvor stor en del beskatningsperioden udgør af et kalenderår. Beløbet i stk. 1, jf. stk. 3, justeres tilsvarende”

Endvidere indeholder selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, 4. pkt. følgende bestemmelse: ”Hvis et selskab ikke indgår i sambeskatningen i hele indkomståret, medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. selskabets aktiver ved udløbet af delperioden, jf. § 31, stk. 5, i forhold til hvor stor en del delperioden udgør af et kalenderår.”

FSR spørger, om der ved frivillig regnskabsomlægning og ved stiftelse eller likvidation af selskaber, hvor indkomståret er kortere eller længere end 12 måneder, skal medregnes en forholdsmæssig andel af aktiverne og en forholdsmæssig andel af beløbsgrænsen svarende til indkomstårets længde.

FSR finder det urimeligt, hvis der ikke skal foretages en forholdsmæssig opgørelse i tilfælde, hvor regnskabsperioden fx er på 15 måneder, således at der medregnes nettofinansieringsudgifter for en 15 måneders periode, mens der kun beregnes afkast af aktiverne for en 12 måneders periode.

FSR synes at mene, at der i alle tilfælde, hvor indkomstårets længde afviger fra 12 måneder, bør foretages en forholdsmæssig opgørelse.

FSR ønsker desuden oplyst, om reglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, har betydning i andre tilfælde end ved flytning af et selskabs hjemsted, og i givet fald hvilke andre situationer.

Skattestyrelsens opfattelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der alene skal foretages forholdsmæssig beregning af aktiverne og beløbsgrænsen efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, når selskabet ikke beskattes i hele indkomståret, hvilket kan være tilfældet ved flytning af selskabets hjemsted til eller fra Danmark. Hvis selskabet beskattes i hele indkomståret, og der således kun foreligger én indkomstperiode, skal der efter bestemmelsen ikke foretages forholdsmæssig beregning, uanset om indkomståret er kortere eller længere end 12 måneder. Ved ind- og udtræden af sambeskatning i løbet af et indkomstår skal der dog foretages en forholdsmæssig fordeling på de to delperioder, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, 4. pkt.

Ved regnskabsomlægning og ved stiftelse og likvidation, hvor der kun er én indkomstperiode i hvert indkomstår, skal der, som loven er formuleret, således ikke foretages en forholdsmæssig opgørelse af aktiverne og beløbsgrænsen.

Skattestyrelsen finder ikke, at det er muligt at foretage en udtømmende oplistning af andre situationer, hvor reglen i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 7, kan have betydning.

Afgrænsningen af hvilke andre situationer reglen har betydning i, vil kunne fastlægges gennem praksis. Det er således muligt for et selskab at anmode om bindende svar, hvis der opstår tvivl, om hvorvidt en konkret situation er omfattet af reglen.

I den nye EBITDA-regel i selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, 3. pkt., er der dog indført en forholdsmæssig justering af beløbsgrænsen. Se lov nr. 1726 af 27. december 2018.

9. Hvilket selskab i en sambeskatning kan tage fradrag for fremførte nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C?

FSR’s spørgsmål

Beskårne nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 C fremføres til fradrag i efterfølgende år. Under en sambeskatning fremføres nettofinansieringsudgifterne samlet for de sambeskattede selskaber hos administrationsselskabet.

FSR spørger, om finansieringsudgifter, der under en sambeskatning er beskåret og fremført efter selskabsskattelovens § 11 C, i senere år skal benyttes til fradrag i administrationsselskabet, eller om fradraget skal fordeles på de respektive selskaber, hvori der er ”plads” til fradragene.

FSR ønsker desuden oplyst med hvilket beløb, fradraget skal tages. FSR ser to alternative muligheder, hvis der sker fradragsbeskæring i år 1:

1. De beskårne nettofinansieringsudgifter fradrages i år 2, uanset størrelsen af EBIT og nettofinansieringsudgifterne i år 2. Herefter beregnes der en fradragsbeskæring for år 2. Ved beregning af fradragsbeskæring for år 2 indgår de fremførte nettofinansieringsudgifter i nettofinansieringsudgifterne for år 2, jf. selskabsskattelovens § 11 C, stk. 1, 6. pkt., eller

2. Der foretages fradrag i efterfølgende år (år 2) i det omfang et sådant fradrag kan ”rummes” indenfor 80 % af det pågældende års EBIT (år 2’s EBIT).

Skattestyrelsens opfattelse

Det fremgår af selskabsskattelovens § 11 C, stk. 2, 5. pkt., (nu selskabsskattelovens § 11 C, stk. 6, 5. pkt.) at beskårne finansieringsudgifter fremføres ”samlet for de sambeskattede selskaber” hos administrationsselskabet. Det fremgår ikke direkte af loven, hvilket selskab der i et senere år kan benytte de fremførte finansieringsudgifter til fradrag.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er formuleringen ”samlet for de sambeskattede selskaber” udtryk for, at de fremførte udgifter i et senere år kan benyttes af de selskaber, der i det senere år, er sambeskattet med administrationsselskabet, og hvori der er ”plads” til fradragene. Der ses ikke at være noget krav om, at fradraget i et senere år nødvendigvis skal tages i administrationsselskabet.

Skattestyrelsen finder således, at koncernen i udnyttelsesåret selv kan prioritere placeringen af fremført fradrag i forhold til finansieringsudgifterne, dvs. om fradrag skal ske i administrationsselskabet eller i andre selskaber, hvori der er ”plads”, idet fremførslen efter selskabsskattelovens § 11 C er uendelig, og prioriteringen ikke har betydning for koncernens samlede skattebetaling.

Spørgsmålet om med hvilket beløb fradraget skal tages, er omtalt i høringsskemaet til lov nr. 1726 af 17. december 2018 – L 28 2018-19, bilag 1.

FSR bad om, at det bekræftedes, at både FSR’s alternativ 1 og alternativ 2 ville være mulige under den foreslåede EBITDA-regel (alternativ 1 og alternativ 2 var dog byttet om i FSR’s spørgsmål i høringen).

Skatteministeren svarede, at der i relation til den foreslåede EBITDA-regel vil kunne anvendes den metode, der beskrives i Den juridiske vejledning, når det beregnes, om der kan ske fremførsel af beskårne låneomkostninger i relation til den dagældende EBIT-regel (FSR’s alternativ 2).

Skatteministeren svarede videre, at ”Det er ikke med bemærkningernes udsagn om, at der ”skal være kapacitet inden for bestemmelsens regler for, at fremførte låneomkostninger kan fradrages på et senere tidspunkt” tiltænkt, at der skal være pligt til at anvende en bestemt teknisk beregningsmetode. Det bemærkes herved, at der ikke vil gælde nogen tidsbegrænsning for adgangen til at fremføre overstigende låneomkostninger, der er blevet beskåret som følge af den foreslåede EBITDA-regel. Det vil derfor ikke indebære nogen materiel forskel i relation til fremførselsadgangen, om der beregningsmæssigt anvendes den ene eller den anden af de alternative metoder, som FSR nævner.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at begge muligheder, som FSR beskriver, kan anvendes.

6. Genoptagelse

I dette afsnit beskrives reglerne om genoptagelse.

6.1 Frister for genoptagelse

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at i de tilfælde, hvor en praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet, kan genoptagelse foretages til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for ændringen af praksis.

I dette konkrete tilfælde er det datoen for besvarelsen af FSR, der er afgørende for den tidsmæssige udstrækning af genoptagelsesadgangen. Adgangen til genoptagelse vil derfor gælde fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for besvarelsen.

Da henvendelsen er besvaret den 11. september 2017, vil der dermed være adgang til genoptagelse til og med indkomståret 2014.

6.2 Reaktionsfrist

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Reaktionsfristen regnes fra offentliggørelsen af dette styresignal på Skattestyrelsens hjemmeside.

 6.3 Anmodning om genoptagelse

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen skal indgives til Skattestyrelsen enten via:

  • Tastselv Erhverv – mail, eller
  • Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing – fysisk post.

Det er en betingelse for genoptagelse, at den skattepligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.  Skattestyrelsen vil af egen drift genoptage skatteansættelser for de omhandlede indkomstår, hvis Skattestyrelsen umiddelbart er eller bliver bekendt med, at der er skattepligtige, der er lignet forkert eller har angivet forkert, og hvor betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

7. Gyldighed

Den ændrede praksis, som er indeholdt i styresignalet, vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning, 2020-1, afsnit C.D.2.4.4. Efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2020-1 og udløbet af reaktionsfristen i pkt. 5.2, er styresignalet ophævet.