Dato for udgivelse

11 Jul 2019 14:49

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

25 Jun 2019 13:35

SKM-nummer

SKM2019.371.SR

Myndighed

Skatterådet

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

16-1837562

Dokument type

Bindende svar

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder

Emneord

Aktier, afståelse, vedtægtsændring, praksisændring, aktieombytning

Resumé

Det ønskedes bekræftet, at overdragelse af anparter, der skete ved en A/B-model ikke ville medføre afståelsesbeskatning ved vedtægtsændringen, en efter følgende anpartsombytning kunne ske efter aktieavancebeskatningslovens § 36 og at værdiansættelsen skete til handelsværdien.

Skatterådet fandt, at i værdiansættelsen burde værdien af en gevinstmulighed indgå i værdiansættelsen efter de konkrete omstændigheder.

Skatterådet ønskede dog ikke at lade dette element indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller, da der i disse sager ville være tale om en praksisændring.

Værdien af gevinstmulighed skulle derfor først indgå i værdiansættelsen i A/B-modeller efter, at der var udsendt et styresignal af Skattestyrelsen. Styresignalet skulle indeholde en frist på 6 måneder til at disponere uden værdien af en gevinstmulighed.

Hjemmel

Aktieavancebeskatningsloven

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 1 og 2, § 30, § 31, § 36,
Boafgiftsloven § 22

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.2.1.4.8.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.B.2.1.4.5.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.6.3.8.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit C.D.7.4.1.


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte opdeling af anpartskapitalen i Holding ApS i A- og B-anparter kan ske uden afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven for Person A?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte anpartsombytning af A-anparterne i Holding ApS kan ske efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, og derfor ikke medfører afståelsesbeskatning for Person A?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at det ved anpartsombytningen nye holdingselskab ved ombytningen skattefrit vil modtage den forlods udbytteret?
  4. Kan Skatterådet bekræfte på baggrund af de modtagne beregninger, at merværdien af A-anparterne kan opgøres til 66,2 mio. kr.?
  5. Kan Skatterådet bekræfte, at 7,5% årlig ”forrentning” af den forlods udbytteret er et acceptabelt niveau?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at Person A kan overdrage B-anparterne til sine børn uden at overdragelsen udløser beskatning for Person A efter aktieavancebeskatningsloven eller en større end oplyst gaveafgift efter boafgiftsloven?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Nej, se dog begrundelse.
  4. Ja, se Skatterådets begrundelse.
  5. Ja.
  6. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Holding ApS er holdingselskab, hvis hovedaktivitet er investering i aktier og andre værdipapirer. Selskabet ejes 100 % af Person A.

Holding ApS ejer bl.a. 50 % af et andet selskab – dette selskab har flere datterselskaber. Der er ikke sket omstruktureringer i koncernselskaberne de seneste 3 år. Det skal dog bemærkes, at et 100% ejede datterselskab blev erklæret konkurs i 2016. I de økonomiske opgørelser er der justeret for værdien af egenkapitalen for dette selskab, hvoraf Holding ApS’ ultimative ejerandel er korrigeret.

Person A ønsker at igangsætte et generationsskifte til sine 2 børn. Generationsskiftet igangsættes ved at de 2 børn eller de 2 børns helejede holdingselskaber skal blive anpartshavere i Holding ApS. 

Overdragelse af kapitalandele i Holding ApS påtænkes gennemført ved, at anpartskapitalen i selskabet vedtægtsmæssigt opdeles i A- og B anparter som led i en A/B model. Det er således hensigten, at de to børn skal komme til at eje B anparterne.

Den nuværende anpartskapital i Holding ApS på nominel DKK 125.000 er ikke opdelt i klasser – dette påtænkes at ske så anpartskapitalen opdeles på følgende måde:

126 stk. A-anparter a DKK 100 = nominelt DKK 12.600 svarende til 10,08 % af den nominelle anpartskapital. A anparterne vil være eneste anpartsklasse med stemmeret. Herved opnår A anparterne den fulde stemmeret i Holding ApS.

1.124 stk. B-anparter a DKK 100 = nominelt DKK 112.400 svarende til 89,92 % af den nominelle anpartskapital. B-anparterne gøres stemmeløse og vil som udgangspunkt ikke have ret til udbytte før den forlods udbytteret, jf. nedenfor er betalt.

Opdelingen i A og B anparter vil ske medens Person A stadig er 100% ejer af Holding ApS. Vedtægtsændringen medfører således ikke formueforskydning til børnene og vil derfor ikke have skattemæssige konsekvenser for børn eller Person A.

Ved A/B modellen tillægges A anparterne en forlods udbytteret, således at B anparterne, uden stemmeret og med accept af forlods udbytteret til A anparterne, kan overdrages/tegnes til kurs 100.

Da det på nuværende tidspunkt er Person A, der ejer Holding ApS, vil udbytteretten på A anparterne som udgangspunkt tilfalde Person A. Udnyttelse af udbytteretten vil derfor løbende medføre aktieindkomst beskatning af Person A privat.

For at undgå denne situation påtænkes derfor gennemført en skattefri anpartsombytning uden tilladelse fra SKAT. Formålet hermed er, at det nye holdingselskab herefter kan modtage skattefrit udbytte fra Holding ApS.

Den skattefrie anpartsombytning gennemføres ved, at Person A indskyder sine A anparter i Holding ApS ind i et nystiftet holdingselskab. Stemmerets kravet ved anpartsombytningen er opfyldt, da Person A ejer alle A anparterne (tillige med B anparterne).

Ved anpartsombytningen vil den forlods udbytteret på A anparterne i Holding ApS således ”flyttes” fra Person A privat til det nystiftede holdingselskab.

Ved anpartsombytningen vil det nystiftede holdingselskab få et holdingkrav på A anparterne i Holding ApS i en periode på 3 år regnet fra ombytningstidspunktet.

A-anparterne vil som nævnt vedtægtsmæssigt opnå ret til forlods udbytte af fremtidigt overskud i Holding ApS, indtil værdien af den forlods udbytteret er blevet fuldt honoreret. Først herefter vil B-anparterne modtage udbytte eller få værditilvækst på kapitalandelen.

Den forlods udbytteret beregnes i forhold til den værdi, som B anparterne ”uretmæssigt” får andel i målt i forhold til de nominelle kapitalandele.  Metoden til beregning af den forlods udbytteret baserer sig på Ligningsrådets beregningsmodel herfor.

Værdien af A -anparterne skal i Ligningsrådet model svare til den anslåede handelsværdi af Holding ApS på ”opdelingstidspunktet”, hvorved det sikres, at en efterfølgende overdragelse af B-anparterne til børnene eller børnenes holdingselskaber kan ske i forhold til nominelle værdier dvs. til kurs 100 og ikke vil udløse skatteretlig formueforskydning og afståelsesbeskatning.

Det er vores opfattelse, at handelsværdien af den samlede merværdi på anpartskapitalen på nominel DKK 125.000 i Holding ApS er DKK 66,2 mio.

Jf. gældende praksis fra Ligningsrådet kan værdien af den forlods udbytteret på A anparterne på nominelt DKK 12.600 beregnes til 89,92% af selskabets merværdi på DKK 66.200.000 med tillæg af eventuelt kontant kapitalindskud. Fra dette beløb fratrækkes det eventuelle kontante kapitalindskud. Dette beløb divideres med 89,92%.

Baseret på den anslåede merværdi af selskabets egenkapital vil den forlods udbytteret til A anparterne derfor kunne opgøres til følgende beløb:

89,92% X (66.200.000 + 0) = 59.527.040

59.527.040 – 0 = 59.527.040

59.527.040 / 89,92 % = 66.200.000

Den forlods udbytteret på A anparterne er således beregnet til DKK 66.200.000. 

Holding ApS’ 50% ejede datterselskab vil årligt modtage udbytte fra især et datterselskab – dette selskab forventes årligt at genere et overskud på ca. DKK 15 mio.  Selskabet har de seneste tre år modtaget DKK 35 mio. i udbytte. 

Indtjeningen i Holding ApS fra underliggende selskaber forventes at kunne honorere den forlods udbytteret i løbet af ca. 5-10 år, idet det budgetterede overskud i selskabet ligger på ca. DKK 7 mio. årligt. 

Det er vores opfattelse, at Holding ApS inden for en overskuelig årrække kan honorere udbytteretten. Der vil ske udlodning hvert år til A anpartshaveren indtil den forlods udbytteret er betalt fuldt ud. Den fremtidige indtjening i Holding ApS vil således forlods loyalt anvendes til udbytte i det omfang udbyttebetaling er forretningsmæssigt forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne herom i selskabsloven. 

Efter gældende praksis skal den forlods udbytteret forrentes med en passende ”rente”, der afspejler udbytterettens løbetid og risiko for A anpartshaveren. 

Når løbetiden for udbytteretten forventes at være maksimalt 10 år og da selskabets aktivitet og indtjeningsforhold ikke vurderes særlig risikofyldt, er det vores opfattelse at en passende forrentning kan være 7,5% p.a.  Dette synes også rimelig forrentning set ud fra alternativ forrentningsmuligheder. Endvidere tilgodeser denne rentesats også det forhold, at Holding ApS ikke har en kontrollerende indflydelse på udlodning af udbytte fra et datterselskab.    

Overdragelsen af B anparterne til børnene påtænkes at ske ved at Person A efter den vedtægtsmæssig ændring af anpartskapitalen i Holding ApS er gennemført, efter at den skattefrie anpartsombytning af A anparterne er gennemført og efter at den forlods udbytteret er tildelt A anparterne i Holding, vil gaveoverdrage B anparterne i Holding ApS til sine 2 børn.

Disse B anparter er ikke en del af den skattefrie anpartsombytning og vil derfor fortsat ejes af Person A privat.  Da B anparterne ikke har stemmeret, vil majoritetskravet ikke kunne anses for omgået. 

Værdien af gaven i form af B anparterne forudsættes at kunne gaveoverdrages til kurs 100, da B anparterne ikke er tillagt stemmeret og skal acceptere den forlods udbytteret svarende til merværdien af A anparterne. Hvert af de to børn vil således modtage en gave på DKK 56.200 svarende til 50% af B anparterne til kurs 100.  

Da børnene påtænkes at skulle eje B anparterne via helejede holdingselskaber, vil Person A samtidigt give børnene en kontantgave på DKK 60.000 til brug for stiftelse af eget holdingselskab. Da de to gaver i form af B anparter og kontantbeløb samlet overstiger den afgiftsfri bundgrænse på DKK 61.500 vil gaverne anmeldes til SKAT.

Børnene vil efter stiftelsen af holdingselskaberne overdrage B anparterne til hvert deres holdingselskab.

Resume af køreplan:

  1. Anpartskapitalen i Holding ApS opdeles vedtægtsmæssigt i A og B anparter.
  2. A anparterne tillægges vedtægtsmæssigt stemme- og forlods udbytteret.
  3. Der gennemføres en skattefri anpartsombytning med A anparterne i Holding ApS.
  4. B anparterne gaveoverdrages til hvert barn tillige med kontant gave – gaveanmeldes.
  5. Hvert barn overdrager B anparterne til helejet holdingselskab.

Koncernoversigt efter transaktionerne i spørgsmål 1 til 6 er gennemført:

Koncernoversigt

Spørgers opfattelse og begrundelse

Der henvises til ovenstående.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte opdeling af anpartskapitalen i Holding ApS i A- og B-anparter kan ske uden afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven for Person A?

Begrundelse

Der planlægges en vedtægtsændring, der skal medføre, at anpartskapitalen i Holding ApS opdeles i A-anparter og B-anparter, hvor A-anparterne tildeles en forlods udbytteret og vil være den eneste anpartsklasse med stemmeret.

Det er oplyst, at den forlods udbytteret ikke bortfalder før ”indtil værdien af den forlods udbytteret er blevet fuldt honoreret. Først herefter vil B-anparterne modtage udbytte eller få værditilvækst på kapitalandelen.”.

Det fremgår af bemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 30, at det beror på en konkret bedømmelse, om en vedtægtsændring sidestilles med afståelse.

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning. Dette fremgår også af Den juridiske vejledning 2019-1 afsnit C.B.2.1.4.8.

Den hidtidige aktionær i Holding ApS, Person A, påvirkes ikke af den planlagte vedtægtsændring, da der kun er én aktionær på det tidspunkt, hvor vedtægtsændringen finder sted. Der sker dermed ikke en formueforskydning mellem aktionærer, jf. bl.a. SKM2003.134.LR, SKM2004.416.LR, hvor der også kun var én aktionær på tidspunktet for vedtægtsændringen og SKM2013.35.SR, hvor ændringerne kun skete for en enkelt aktionærs aktier og der ikke skete formueforskydning i forhold til andre aktionærer.

Denne praksis er også bekræftet i SKM2015.274.SR, hvor spørgeren via en vedtægtsændring uden skatteretlige konsekvenser kunne etablere aktieklasser i sit 100 procent ejede selskab, således at A-aktieklassen blev tillagt en forlods udbytteret og flertallet af stemmerne.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens, at vedtægtsændringen ikke medfører afståelse efter aktieavancebeskatningsloven.

Skattestyrelsen skal bemærke, at der med denne indstilling kun taget stilling til, om vedtægtsændringen er en væsentlig ændring, der kan sidestilles med afståelse.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 2

Kan Skatterådet bekræfte, at den påtænkte anpartsombytning af A-anparterne i Holding ApS kan ske efter aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, og derfor ikke medfører afståelsesbeskatning for Person A?

Begrundelse

Det fremgår af anmodningen, at der ønskes gennemført en skattefri anpartsombytning af A-anparterne i Holding ApS til et nyt holdingselskab ved anvendelse af reglerne om skattefri anpartsombytning uden tilladelse i aktieavancebeskatnings-lovens § 36, stk. 6.

Ved anvendelse af reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse (de objektive regler) er det en betingelse, at ombytningen skal ske til handelsværdien, jf. Den juridiske vejledning 2019-1 C.D.7.4.1 og aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, 2. pkt.

I den konkrete sag er det kun A-anparterne, der vil indgå i anpartsombytningen, mens B-anparterne fortsat vil blive ejet direkte af Person A. Skattemæssigt vil det have betydning, hvilken værdi, der fastsættes for den enkelte anpartsklasse, da A-anparterne vil kunne afstås skattefrit, mens B-anparterne afståelsesbeskattes.

Skattestyrelsen skal henvise til besvarelsen af spørgsmål 4, hvor det fremgår af Skattestyrelsens begrundelse, at Skattestyrelsen ikke er enig i værdierne for den enkelte anpartsklasse.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående, at når ombytningen af A-anparter ikke sker til handelsværdien, så er betingelsen om ombytning til handelsværdien i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 6, ikke opfyldt, og ombytningen vil derfor være en skattepligtig afståelse af A-anparterne for Person A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med ”Nej”.

Spørgsmål 3

Kan Skatterådet bekræfte, at det ved anpartsombytningen nye holdingselskab ved ombytningen skattefrit vil modtage den forlods udbytteret?

Begrundelse

Skattestyrelsen har ved besvarelsen af spørgsmål 1 bekræftet, at den forlods udbytteret er en del af A-anparterne og ikke en selvstændig ret.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2019-1 ”C.D.6.3.8 Virkninger af en skattefri aktieombytning”, at:

”Aktierne i det erhvervede selskab

Aktierne som det erhvervende selskab modtager i det erhvervede selskab omfattes ikke af succession. Det betyder, at det erhvervende selskab anses for at have erhvervet de ombyttede aktier til handelsværdien på tidspunktet for ombytningen.

Det er ved afståelsen af aktierne i det erhvervede selskab, at skatteundgåelsesmuligheden foreligger. Det skyldes, at selskaber som udgangspunkt ikke er skattepligtige af aktieavancen, hvis aktierne er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier omfattet af enten ABL § 4 A eller 4 B. Men også, at aktierne anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for ombytningen og dermed reelt vil kunne afstås uden fortjeneste, såfremt det erhvervende selskab sælger aktierne i det erhvervede selskab kort efter aktieombytningen.”

Skattemæssigt er A-anparterne med den forlods udbytteret ikke omfattet af skattefriheden ved en skattefri aktieombytning, men en eventuel beskatning af en gevinst sker først, når anparterne afstås, såfremt anparterne ikke opfylder betingelserne for skattefrie datterselskabsaktier. Tilsvarende vil der alene ske beskatning ved udlodninger af den forlods udbytteret, såfremt betingelserne for skattefri datterselskabsaktier ikke er opfyldte.

Anpartsombytningen medfører ingen beskatning af anparterne på tidspunktet for ombytningen.

Skattestyrelsen finder, at der ikke kan besvares bekræftende på spørgsmålet, da der kan ske en fremtidig beskatning.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med ”Nej, se dog begrundelse”.

Spørgsmål 4

Kan Skatterådet bekræfte på baggrund af de modtagne beregninger, at merværdien af A-anparterne kan opgøres til 66,2 mio. kr.?

Begrundelse

I spørgsmålet ønskes det bekræftet, at A-anparternes handelsværdi kan opgøres til 66,2 mio. kr.

Det juridiske grundlag for værdiansættelsen i sagen

I aktieavancebeskatningsloven er det i en række situationer nødvendigt at skønne over handelsværdien af en aktiepost. Det er fx nødvendigt ved afståelse, herunder ved vedtægtsændring, der anses for at udløse afståelse, eller tilflytning/fraflytning. Tilsvarende er det i boafgiftsloven relevant at kende en aktieposts værdi ved bl.a. vurderingen af en gaves værdi.

I aktieavancebeskatningsloven og boafgiftsloven skal værdien af aktier fastsættes til deres handelsværdi. I aktieavancebeskatningsloven og boafgiftsloven er ordet handelsværdi anvendt i flere bestemmelser, jf. bl.a. aktieavancebeskatningslovens §§ 31, 34 og 37. I boafgiftslovens §§ 12 og 27.

Ved handelsværdien forstås den værdi en uafhængig tredjemand ville betale for aktierne. I den konkrete sag er der tale om interesseforbundne parter (forældre og deres børn).

Højesteret fandt i SKM2018.41.HR i en sag om værdiansættelse ved fraflytning, at anparternes værdi skulle fastsættes til handelsværdien, ”dvs. det beløb, som de vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked.”

I den konkrete sag er det Skattestyrelsens opfattelse, at det er handelsværdien, der skal findes.

Det følger af praksis fra Højesteret, at der i det skøn, der foretages i forbindelse med en fastsættelse af handelsværdien for aktier, skal tages højde for de rettigheder, der påhviler den enkelte aktie.

I f.eks. SKM2012.571.HR (værdiansættelse af aktier 19. maj 1993) indgik der i værdiansættelse fastsættelse af værdien af en kontrolpræmie ved skønnet over handelsværdien. Højesteret sagde, at ”Kontrolpræmien afspejler muligheden for, at selskabet bliver genstand for et købstilbud, hvor kontrollen overføres til en ny ejer.”

I en tilsvarende sag om værdiansættelse af aktier 19. maj 1993 (TfS 2000, 560 H) udtalte Højesteret følgende:

”(…)

På baggrund af omsættelighedsbegrænsningens formål og de alternative muligheder for afståelse uden begrænsning, som aktionærerne kunne have en fælles interesse i at gennemføre, lægger Højesteret til grund, at det den 18. maj 1993 ikke var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne – eventuelt på et senere tidspunkt – ville kunne afstås uden begrænsninger.

På denne baggrund finder Højesteret, at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed ikke indebærer, at der skal ses bort fra de merværdier, der er dokumenteret ved skønserklæringen.

(…).”

Dommene fra Højesteret viser, at der i et skøn over handelsværdien af aktier skal tages højde for de rettigheder og muligheder for merværdier, der kan tilfalde den enkelte aktie og at disse værdier skal indgå i Skattestyrelsens skøn.

Skattestyrelsen skal bemærke, at der i forbindelse med A/B-modeller er truffet en del afgørelser af Ligningsrådet og Skatterådet vedr. disse modeller, jf. bl.a. SKM2015.274.SR og SKM2015.195.SR. I disse sager er det lagt til grund, at der kan laves en særlig aktieklasse (A-aktier) med en forlods udbytteret, hvor der sker en årlig opskrivning af den forlods udbytteret. Dette skulle medføre, at aktierne i den særlige aktieklasse (A-aktierne) med den forlods udbytteret får stort set alt værdien og de andre aktier i selskabet (typisk B-aktier) får en meget lav værdi.

Det centrale i disse afgørelser har været, at der i den enkelte sag skete en konkret værdiansættelse, hvor der blev lavet et skøn, hvor handelsværdien blev fastsat. Der er ikke i forbindelse med disse sager lavet rammer for dette skøn. Dvs. at der ikke er fastsat regler for, hvordan dette skøn i disse sager skal foretages. Det afgørende i alle A/B-sager har været, at skønnet skulle fastsætte handelsværdien i den enkelte sag. I dette skøn indgik det oplyste om aktiernes rettigheder.

Skattestyrelsen er i den konkrete sag i forbindelse med skønnet over fastsættelse af handelsværdien for de enkelte anpartsklasser af den opfattelse, at den i sagen valgte model medfører, at A- og B-anparterne med et indskud erhverver en fordel i form af en gevinstmulighed, der giver adgang til en potentielt stor gevinst ved en relativ lav investering, jf. senere afsnit om ”Værdiansættelse af nytegning/kapitalforhøjelsen”. Det fremgår ikke af det oplyste, at der er sket kompensation for værdien af gevinstmuligheden ved kapitalforhøjelsen med C-aktier.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at fordelen og den merværdi, den repræsenterer, skal indgå i skønnet over handelsværdien, idet en uafhængig tredjemand ville have skulle kompensere sælger for fordelen ved køb på det åbne marked, se SKM2018.41.SR.

Selvom ”værdien af gevinstmuligheden” ikke har indgået i de tidligere skøn i sager med A/B-modeller, så medfører dette efter Skattestyrelsens opfattelse ikke, at det ikke kan gøres gældende i den konkrete sag.

Skattestyrelsen har foretaget nedenstående skøn ved fastsættelse af handelsværdien med udgangspunkt i ovenstående.

Værdiansættelse af A/B-modellen

Det er oplyst, at selskabet er splittet op i A- og B-anparter i forbindelse med at man ønsker at foretage et generationsskifte. Skattestyrelsen hæfter sig ved at der ved oprettelsen af den pågældende struktur, hvor der etableres en forlodsudbytteret som udgør næsten 100 % af selskabets værdi, opstår en asymmetrisk mulighed for gevinst eller tab for B-anparterne.

Nærmere betegnet, så sker der det at hvis indtjeningen og forventningerne til fremtiden stiger, så vil det medføre en stor værdiforøgelse hos B anparterne, idet forlodsudbytterettens størrelse og afkast vil være uændret for A-anparterne, da denne er uafhængig af selskabets fremtidige indtjeningsstigning. Og i modsat fald, hvor indtjeningen og forventningerne til fremtiden forværres, vil den relativt beskedne investering i B anparterne være tabt, men langt den største del af værdiforringelsen vil skulle absorberes i forlodsudbytteretten hos A-anparterne. B anparterne er ikke forpligtet ud over deres indskudte anpartskapital.

Denne asymmetri, hvor B anparterne ved en lav investering kan få en stor gevinst eller miste den beskedne investering, efterligner det man kender fra finansielle optioner, og medfører en formueforskydning fra A-anparterne til B-anparterne. Denne formueforskydning skal ligeledes indregnes i værdiansættelsen af A-anparterne og B-anparterne, og dette kan for eksempel ske ved hjælp af optionsteori, hvor man ved brug af eksempelvis Black-Scholes modellen eller binomialmodellen vil kunne beregne værdien som opstår som følge af den pågældende struktur og den asymmetriske mulighed for gevinst og tab.

Idet der i det bindende svar ikke er taget højde for formueforskydningen mellem A- og B- finder Skattestyrelsen, at det ikke kan bekræftes, at A-anparternes handels-værdi kan opgøres til 66,2 mio. kr.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med ”Nej ”.

Spørgsmål 5

Kan Skatterådet bekræfte, at 7,5% årlig ”forrentning” af den forlods udbytteret er et acceptabelt niveau?

Begrundelse

Det fremgår af spørgsmålet, at der ønskes et svar på, hvorvidt en årlig opskrivning på 7,5 % kan accepteres.

Skatterådet har i SKM2016.219.SR taget stilling til, hvad der kan indgå i vurderingen af om en opskrivning er fastsat korrekt.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at begrundelsen, i SKM2016.219.SR vedr. opskrivningen, kan sammenfattes til følgende:

  • Det er handelsværdien i den konkrete sag, der skal findes.
  • Det er en konkret vurdering, hvad en uafhængig investor ville kræve i opskrivning ud fra det oplyste i den konkrete sag.
  • Opskrivningen fastsættes som afkastkravet for en investering i de unoterede aktier i det konkrete selskab i sagen (egenkapitalforrentning).

I sagen er der ved fastsættelse af opskrivningen taget udgangspunkt i følgende:

Når løbetiden for udbytteretten forventes at være maksimalt 10 år og da selskabets aktivitet og indtjeningsforhold ikke vurderes særlig risikofyldt, er det vores opfattelse at en passende forrentning kan være 7,5% p.a. (…).”    

Det fremgår af det oplyste, at selskabets risikoprofil er vurderet til ikke at være særlig risikofyldt og at en opskrivningsprocent på 7,5 % p.a. vil være passende. Skattestyrelsen har vurderet selskabets risikoprofil og finder, at opskrivningsprocenten konkret kan accepteres.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 5 besvares med ”Ja”.

Spørgsmål 6

Kan Skatterådet bekræfte, at Person A kan overdrage B-anparterne til sine børn uden at overdragelsen udløser beskatning for Person A efter aktieavancebeskatningsloven eller en større end oplyst gaveafgift efter boafgiftsloven?

Begrundelse

Skattestyrelsen skal bemærke, at overdragelsen af B-anparterne fra Person A til dennes børn ved en gave er en skattepligtig afståelse efter aktieavancebeskatningslovens § 31.

Overdragelsen af B-aktierne er en afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven og der skal laves en avanceopgørelse, hvor der kan være tab eller gevinst på unoterede aktier. Der skal tages højde for den værdi, der fremgår af Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 4.

Gaveoverdragelsen af B-aktier vil efter Skattestyrelsens vurdering ske til en større værdi end det oplyste, jf. Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 4. Dette medfører, at det må forventes, at gaveoverdragelsen vil medføre en større gaveafgift efter boafgiftslovens § 22.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 6 besvares med ” Nej”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse vedr. 1, 3 og 5.

Skatterådet skal bemærke vedr. besvarelsen af spørgsmål 2, 4 og 6, at værdien af en “gevinstmulighed” skal indgå i værdiansættelsen under de konkrete omstændigheder i sagen.

Skatterådet ønsker dog ikke at lade dette element indgå i værdiansættelsen på nuværende tidspunkt, men først efter en frist på 6 måneder fra offentliggørelsen af et styresignal, idet et sådant element ikke tidligere er inddraget i værdiansættelsen i sammenlignelige situationer, og da Skatterådet finder, at der er tale om en praksisændring. Fristen gælder alene for sammenlignelige A/B-sager.

Skattestyrelsen vil udsende styresignalet, hvor der vil være en frist på 6 måneder til at disponere, før der henses til værdien af “en gevinstmulighed“. Efter dette tidspunkt vil værdien af en “gevinstmulighed”, som beskrevet i Skattestyrelsens sagsfremstilling, blive inddraget i værdiansættelser, når de konkrete forhold kan begrunde det.

Ved dispositionstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor gevinstmuligheden overføres som led i A/B-arrangementet, dvs. typisk ved overdragelsen af aktierne eller nytegning af kapital.

Skatterådet besvarer spørgsmål 2 og 6 med ”Ja”, og spørgsmål 4 med ”Ja, se Skatterådets begrundelse”.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2

”Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b.”

Aktieavancebeskatningslovens § 30

”Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.

Stk. 2. Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.”

Forarbejder

”Bemærkninger til lov nr. 1413 af 21. december 2005 (L 78 2005-06). Bemærkningerne er gengivet i Den juridiske vejledning 2019-1 C.B.2.1.4.8

Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, idet ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, som ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret indenfor en eksisterende aktieklasseopdeling.”

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1 C.B.2.1.4.8 Vedtægtsændringer

”Regel

Der er efter praksis tale om afståelse af aktier, hvis

  • aktionærerne ændrer selskabets vedtægter, og
  • denne vedtægtsændring giver aktierne en anden identitet.

Vurdering af om vedtægtsændringen er en afståelse

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning – herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber – sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, fx ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.

I forbindelse med vedtægtsændringer kan der statueres afståelse, uanset om aktierne fysisk set ombyttes eller ej.

Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret – eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende ak-tieklasseopdeling – fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.

Ændring af udbytteret

Vedtægtsændringer, der medfører en ændret udbytteudlodning til forskellige aktionærklasser, indebærer normalt en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil blive sidestillet med afståelse, med mindre vedtægtsændringen efter en konkret bedømmelse må tillægges mindre betydning

En vedtægtsændring af en post A-aktier til B-aktier er blevet sidestillet med en ombytning af aktier, der medfører afståelse. Se SKM2010.595.SR.

Bemærk

Ombytning af anparter til aktier i forbindelse med selskabets omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab eller omvendt sidestilles ikke med afståelse. Det forudsætter dog, at der ikke i øvrigt sker vedtægtsændringer, der bevirker, at anparterne eller aktierne må anses for afstået.”

SKM2003.134.LR

”En aktionær ønskede at indskyde ny kapital i et eksisterende selskab ved kontant indskud til en kurs tæt på pari, idet de aktier der udstedtes herved skulle tåle, at de hidtidige aktier var tillagt en forlods udbytteret. Aktionærerne ville aftale i en aktionæroverenskomst, at den forlods udbytteret kun kunne eksekveres op til et aftalt maksimum på 4.825.000 kr. og senest på generalforsamlingen i 2005. Ligningsrådet blev anmodet om at bekræfte, at den nye aktionær ville få en skattemæssig anskaffelsessum på sine aktier opgjort som den kontante anskaffelsessum for disse uden nogen form for tillæg f.eks. for goodwillværdi. Ligningsrådet blev endvidere anmodet om at bekræfte, at den hidtidige aktionær ville opretholde sit hidtidige anskaffelsestidspunkt og sin hidtidige anskaffelsessum. Forespørger forventede ikke nogen stillingtagen til værdiansættelsen mellem parterne. Under nærmere anførte forudsætninger vedrørende værdiansættelsen tiltrådte Ligningsrådet aktionærernes opfattelse af de skattemæssige konsekvenser.”

SKM2004.416.LR

”Eneanpartshaverens holdingselskab påtænkte at lade eneanpartshaverens to børn´s holdingselskaber nytegne anparter i eneanpartshaverens holdingselskabs helejede datterselskab. Tegningskursen på anpartsposterne oversteg imidlertid børnenes holdingselskabers betalingsevne. I forbindelse med nytegningen skulle vedtægterne derfor ændres, således at børnenes holdingselskaber kunne tegne anparter, der tålte de andre anparters forlods ret til udbytte. Den forlods udbytteret ville reducere værdien af børnenes holdingselskabers anpartsposter, således at værdien af anparts-posterne svarede til holdingselskabernes betalingsevne.”

SKM2013.35.SR

”Skatterådet fandt, at en vedtægtsændring, hvor der skete ændringer af aktieklasser ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet lagde vægt på, at ændringerne alene skete for en enkelt aktionærs aktier og der ikke skete formueforskydning i forhold til andre aktionærer ved ændring af stemmer eller værdier i forhold til de andre aktionærer.”

SKM2015.274.SR

”Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i en A/B-model ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet besvarede spørgsmålet med den forudsætning, at værdiansættelserne i forbindelse med A/B-modellen skete til handels-værdien. Skatterådet bekræftede med den samme forudsætning, at en overdragelse af B-aktier efter opdelingen i A- og B-aktier, først skal anses for afstået på tidspunktet for overdragelsen til børnene.”

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningslovens § 36

”Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14, 17-19 og 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 21.

Stk. 6. Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en periode på 3 år efter om-bytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf. ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 7. Senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatte-forvaltningen oplysning om, at selskabet har deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen.”

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1 C.D.7.4.1

”(…)

Ombytningen skal ske til handelsværdi

Det er en betingelse for at kunne foretage en skattefri aktieombytning uden tilladelse, at ombytningen sker til handelsværdi. Det vil sige, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum skal svare til handelsværdien af de ombyttede aktier. Se ABL § 36, stk. 6, 2. pkt.

Skatterådet har taget stilling til situation, hvor én person ejer samtlige anparter i 2 selskaber, og der ikke påhviler aktionærnedslag på nogen af anparterne i de to selskaber. I denne situation kunne der ikke opnås utilsigtede skattemæssige fordele ved en aktieombytning, hvor anparterne i det ene selskab ombyttes med anparter i det andet selskab, når blot der blev udstedt vederlagsanparter. Skatterådet bekræftede, at betingelsen om at ombytningen skal ske til handelsværdien, var opfyldt. Se SKM2013.763.SR.

I SKM2014.128.SR har Skatterådet taget stilling til en situation, hvor to aktionærer hver ejer 50 procent af et selskab. Dette selskab ejer 70 procent af datterselskabet. De resterende 30 procent af datterselskabet ejes af de to aktionærer med 15 procent hver. Der skulle foretages en aktieombytning, så selskabet erhvervede de resterende 30 procent i datterselskabet. Ombytningen skulle gennemføres som en kapitalforhøjelse. Skatterådet fandt, at den planlagte aktieombytning til et eksisterende selskab, hvor aktionærerne vederlægges uden at der sker skævdeling mellem selskabsdelta-gerne, og på baggrund af de konkrete forhold, udgjorde vederlæggelse til handels-værdi. Der skulle udstedes til vederlagsaktier, som kan bære successionen.

(…)”.

Spørgsmål 3

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1 C.D.6.3.8 Virkninger af en skattefri aktieombytning

”Regel

Når betingelserne er opfyldt, udløser transaktionen ikke ophørsbeskatning af aktionæren. Se ABL § 36, stk. 1 med henvisning til FUL §§ 9 og 11.

Aktierne i det erhvervende selskab – succession

Aktionæren i det erhvervede selskab ved ombytning af aktier har adgang til beskatning efter reglerne i FUL §§ 9 og 11. Se også afsnit C.D.5.2 om skattefri fusion.

De skattemæssige konsekvenser ved succession er for overdrageren, at vedkommende ikke anses for at have afstået de ombyttede aktier og derfor ikke beskattes af en eventuel gevinst i forbindelse med ombytningen. Skatten udløses først, når de aktier, som den pågældende har fået i bytte, afstås, medmindre dette igen sker ved succession.

Ved en afståelse af de tilbyttede aktier anses disse erhvervet på samme tidspunkt som de ombyttede aktier og til samme værdi og med samme hensigt. Hvis de ombyttede aktier fx er anskaffet som led i aktionærens næringsvej, anses de modtagne aktier også for næringsaktier.

Kontante udligningssummer, der modtages i forbindelse med skattefri aktieombytning, beskattes som udbytte, forudsat, at aktionæren efter omstruktureringen ejer aktier i et af de indskydende eller modtagende selskaber eller selskaber, som er koncernforbundne med de nævnte selskaber.

Aktierne i det erhvervede selskab

Aktierne som det erhvervende selskab modtager i det erhvervede selskab omfattes ikke af succession. Det betyder, at det erhvervende selskab anses for at have erhvervet de ombyttede aktier til handelsværdien på tidspunktet for ombytningen.

Det er ved afståelsen af aktierne i det erhvervede selskab, at skatteundgåelsesmuligheden foreligger. Det skyldes, at selskaber som udgangspunkt ikke er skattepligtige af aktieavancen, hvis aktierne er datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier omfattet af enten ABL § 4 A eller 4 B. Men også, at aktierne anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for ombytningen og dermed reelt vil kunne afstås uden fortjeneste, såfremt det erhvervende selskab sælger aktierne i det erhvervede selskab kort efter aktieombytningen.”

Spørgsmål 4

Praksis

Den juridiske vejledning 2019-1 C.B.2.1.4.5 Værdiansættelse ved bo- og gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked”

”Regel

Værdiansættelse ved bo- og gaveafgiftsberegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal ske efter aktiernes handelsværdi.

TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 samt SKATs værdiansættelsesvejledning fra 2009 kan anvendes vejledende.

Det fremgår af pkt. 1 og 3 i TSS-cirkulære 2000-9, at hjælpereglen er vejledende, og at det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed, eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.”

SKM2018.41.HR

”Sagen angik den skattemæssige værdiansættelse af unoterede anparter i et selskab ved ophør den 29. november 2010 af dansk beskatningsret i forbindelse med appellantens flytning fra Danmark til Schweiz, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 4, jf. stk. 1.

Appellantens påstand var, at værdien af anparterne skulle fastsættes til kr. 1.250.000,-.

Dette byggede han på, dels at en værdi på grundlag af formueskattekursen i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer og ved gaveafgiftsberegning udgjorde kr. 6.250,-, dels at værdien beregnet ud fra reglerne i TSS-cirkulære 2000-09 og 2000-10 ville udgøre minus kr. 2.574.454,-.

Hans hovedanbringende var, at disse cirkulærer gav ham et retskrav på, at værdier beregnet på grundlag af cirkulæret kunne lægges til grund.

SKAT havde skønsmæssigt fastsat værdien af anparterne til kr. 150 mio. på grundlag af en indkomst- og markedsbaseret metode uden hensyntagen til nævnte cirkulærer.

Højesteret fastslog, at anparternes værdi skulle fastsættes til handelsværdien, dvs. det beløb, som de vil kunne indbringe ved et salg på det åbne marked.

Højesteret tiltrådte af de grunde, landsretten havde anført, og som var bestyrket ved de oplysninger, der var fremkommet for Højesteret, at cirkulærernes hjælperegler førte til en værdi, som var markant lavere end anparternes handelsværdi på fra-flytningstidspunktet.

Højesteret fandt derfor, at det var med rette, at SKAT ved værdiansættelsen så bort fra hjælpereglerne og i stedet fastsatte anparternes værdi efter et skøn.

Endelig fandt Højesteret på baggrund af oplysningerne om koncernen, at SKATs skøn ikke havde ført til en værdiansættelse, som må anses for åbenbart urimelig, og at SKATs skønsmæssige ansættelse derfor ikke kunne tilsidesættes.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom om frifindelse af Skatteministeriet.”

SKM2012.571.HR

Aktionær fik ikke medhold i sine indsigelser imod værdiansættelsen af unoterede A-aktier pr. 19. maj 1993. Der var således hverken grundlag for at tilsidesætte ansættelsen af selskabets totalværdi, som var i overensstemmelse med skønsmændenes vurdering, eller landsrettens ansættelse af kontrolpræmiens størrelse.

TfS 2000, 560 HR

Sagen drejer sig om værdien af selskabets aktier pr. 19/5 1993. Selskabet nedlagde som mandatar for de 5 skatteydere, som er aktionærer i selskabet, påstand om, at kursen blev fastsat til 1467. Ligningsrådet havde i 1995 givet bindende forhåndsbesked om, at kursen kunne ansættes til 449, mens Landsskatteretten efter et udmeldt syn og skøn fastsatte kursen til 446, idet retten henviste til bestemmelser om om-sætningsbegrænsning og værdiansættelse for aktierne i en mellem skatteyderne indgået aktionæroverenskomst. Landsretten fandt, at sagsøgerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at handelsværdien af aktierne pr. 19/5 1993 var højere end kurs 446, og frifandt Skatteministeriet. Højesteret hjemviste sagen til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien, idet den fornyede ansættelse skulle ske under hensyntagen til den merværdi som følge af virksomhedens indtjeningsevne, som var dokumenteret under det tidligere udmeldte syn og skøn (tidligere ØLD i TfS 1999, 423).

SKM2015.274.SR

Skatterådet bekræftede, at en vedtægtsændring i en A/B-model ikke ville have skattemæssige konsekvenser. Skatterådet besvarede spørgsmålet med den forudsætning, at værdiansættelserne i forbindelse med A/B-modellen skete til handelsværdien. Skatterådet bekræftede med den samme forudsætning, at en overdragelse af B-aktier efter opdelingen i A- og B-aktier, først skal anses for afstået på tidspunktet for overdragelsen til børnene.

SKM2015.195.SR

Skatterådet bekræftede i en generationsskiftemodel (A/B-model), at det oplyste om den forlods udbytteret var udtryk for handelsværdien og udbytteretten kunne beregnes til det oplyste. Skatterådet lagde vægt på, at den beregnede værdi var udtryk for handelsværdien, da der blev anvendt en metode til beregning af den forlods udbytteret, der gav handelsværdien for den forlods udbytteret.

Spørgsmål 5

Praksis

SKM2016.219.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en investering i et nyt selskab ved brug af en A/B-model med forlods udbytte ikke vil have skattemæssige konsekvenser for parterne. Ud fra det oplyste i sagen var det ikke muligt at bekræfte, at den anvendte opskrivning af den forlods udbytteret svarede til hvad en uafhængig part ville kræve i afkast.

SKATs begrundelse i sagen:

”Begrundelse

Det fremgår af det oplyste, at der bliver aftalt en A/B-model med ret til forlods udbytte mellem parterne i forbindelse med erhvervelsen af en aktivitet i fællesskab fra et selskab. Den ene part vil få en forlods udbytteret, mens de to andre parter bliver medarbejdere og aktionærer i et nystiftet selskab, hvor aktiviteten indskydes.

Efter praksis i bl.a. SKM2003.66.LR og SKM2003.134.LR skal handelsværdien fastsættes, når der er tale om medarbejdere, der bliver aktionærer i et selskab. I den situation, hvor der indgår en forlods udbytteret, skal der ske en betaling for udskydelsen af betalingen af forlods udbytteret. Betalingen skal tage udgangspunkt i, hvad en uafhængig investor ville kræve.

Konkret vil et interessefællesskab kunne have indflydelse på til hvilke værdier, der fastsættes i forbindelse med betalingen for den forlods udbytteret. Det skal vurderes, hvorvidt der sker en begunstigelse af medarbejderne i forbindelse med fastsættelsen af den forlods udbytteret.

Ved overdragelse af aktier mellem parter med interessefællesskab kan værdiansættelsen tage udgangspunkt i TSS-cirkulære 2000-9 og 2000-10 eller vejledningen om Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse. Det afgørende er, at værdiansættelsesmetoden finder frem til handelsværdien.

I den konkrete sag er det SKATs vurdering ud fra det oplyste, at betalingen for aktiviteten, der købes, sker til handelsværdien, da den erhverves fra en uafhængig part.

I forhold til fastsættelsen af den forlods udbytteret er der ikke tale om uafhængige parter og det skal derfor vurderes, hvorvidt den er fastsat til handelsværdien, så der ikke sker overførsel af værdier mellem parterne.

Ved fastsættelsen af den forlods udbytteret indgår en betaling for den risiko ejeren af den forlods udbytteret har ved ikke at få sine penge med det samme. Konkret bliver der lavet en årlig opskrivning af den forlods udbytteret, der bl.a. tager højde for en risikofaktor og tidsfaktor, jf. SKM2003.134.LR. Opskrivningen skal svare til hvad en uafhængig investor ville kræve.

Der skal altid foretages en vurdering af, om der er forhold, der kan påvirke fastsættelsen af opskrivningen af en forlods udbytteret. Det skal vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem selskabets økonomiske forhold og størrelsen på den forlods udbytteret. Heri ligger, at den forlods udbytteret ikke må fastsættes til en større værdi end selskabet kan forventes at kunne udbetale i udbytte. Vurderingen af om den forlods udbytteret er fastsat til en samlet værdi, som selskabet kan forventes at udbetale, kan foretages ved at vurdere den forventede udvikling i selskabets kreditværdighed/credit rating som følge af budgetforventningerne og de forventede udlodninger til A-aktionærerne. Heri ligger f.eks., at den forventede indtjening kan være styrende for, hvor store de fremtidige udbytter kan være.

Opskrivningen skal altså altid vurderes konkret i forhold til det enkelte selskab og forholdene for dette selskab samt udformningen af indholdet af den konkrete A/B-model. Størrelsen på den årlige opskrivning af den forlods udbytteret afhænger af usikkerheden for at den forlods udbytteret vil blive udbetalt.

SKATs værdiansættelseskontor i Store Selskaber har foretaget en generel vurdering af størrelsen på et afkastkrav på en investering i aktier, samt alternative investeringer.

“Afkastkravet på en investering bliver groft sagt bestemt ud fra risikoen forbundet med det forventede afkast og hvilken form for kapital der investeres i. Sidstnævnte påvirker blandt andet retsstillingen i tilfælde af konkurs.

På de finansielle markeder anvendes CAPM modellen til at estimere et konkret af-kastkrav på en aktie. Der henvises her til skats værdiansættelsesvejledning afsnit 4.1.2, for en beskrivelse af selve beregningsteknikken.

Med det lave renteniveau i dag, vil afkastkravet på en unoteret aktie med gennemsnitlig risiko, kunne beregnes til ca. 8-12% ud fra CAPM.

I forhold til obligationer, afhænger afkastkravet af hvilken type obligation, der er tale om. Statsobligationer vurderes typisk at være sikre, mens der kan være en risiko forbundet med eksempelvis realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.

Obligationer giver et jævnt afkast og har lavere risiko end en investering i aktier. Derfor er afkastkravet også lavere end hvad man vil kræve ved en investering i aktier.

Aswath Damodaran, en anerkendt professor ved STERN University i New York USA, har en opdateret opgørelse på sin hjemmeside over historiske afkast på børsnoterede aktier og statsobligationer (T-Bonds). Resultaterne er følgende:

Arithmetic Average                                 

Year

18 year T.Bond

S&P 500

1928-2015

5,23 %

11.41&

1966-2015

7,12%

11.01%

2006-2015

5,16%

9,03%

Der foreligger ikke nogen opdateret undersøgelse af afkastet på de danske markeder, så der henvises til en lidt ældre undersøgelse. Claus Parum, professor på Copenhagen Business School (CBS), udgav i 1999 en opgørelse af aktiers og realkreditobligationers afkast i Danmark fra 1926-1999.

Undersøgelsens resultat er, at danske realkreditobligationer i årene fra 1925-1998 havde et gennemsnitligt afkast på 8,9%, mens danske børsnoterede aktier i samme tidsperiode gav gennemsnitligt afkast på 11,9%.

Det er ikke muligt at sige noget generelt om hvad afkastkravet på en investering i aktier skal være, da dette bør baseres på konkrete vurderinger i forbindelse med investeringen.

Det er dog klart at en investering i aktier kræver et betydeligt højere afkast end en investering i obligationer. For en konkret beregning af et afkastkrav anvender markedet CAPM modellen, hvor der henvises til Skats værdiansættelses vejleding, afsnit 4.1.2 for en grundigere forklaring.

Empirisk viser de undersøgelser der er refereret til ovenfor, at man har kunnet realisere et gennemsnitligt afkast på omkring 9-12% på børsnoterede aktier, og 5-9% på obligationer.

Undersøgelserne siger ikke noget om unoterede aktier, men disse vil typisk kræve et afkast, der er noget højere end de børsnoterede, blandt andet fordi de unoterede aktier er mindre likvide. “

I den konkrete sag er det alene oplyst om den årlige opskrivning af den forlods udbytteret, at den er på 3 %, at den er fastsat efter aftale mellem parterne.

Det skal endvidere bemærkes, at der ikke i sagen ikke er fremlagt nogen beregning, der dokumenterer, at de 3 % på nogen måde tilnærmelsesvis skulle være den rigtige årlige opskrivning som en uafhængig investor ville kræve. Tilsvarende er der ikke fremlagt nogen oplysninger om et risikotillæg.

Det skal yderligere bemærkes vedr. den forlods udbytteret, at der er sket en konkret forøgelse af usikkerheden for om aktionæren, der har ret til det forlods udbytte modtager sine penge, da der, før den forlods udbytteret er fuldt udbetalt, kan ske en udbetaling af udbytte til medarbejderne. Ved denne tidligere udbetaling af udbytte til medarbejderne sker der en forøgelse af risikoen og dette burde indgå som et yderligere risikotillæg på opskrivningen af den forlods udbytteret.

Samlet set er det ikke muligt at bekræfte ud fra det oplyste, at en årlig opskrivning af den forlods udbytteret på 3 % skulle være det en uafhængig investor ville kræve i afkast af sin investering ved aktier i det konkrete selskab.

SKAT finder på baggrund af det oplyste, at der ikke kan svares bekræftende på, at der kan ske en årlig opskrivning af den forlods udbytteret med kun 3 %.”

Spørgsmål 6

Lovgrundlag

Aktieavancebeskatningsloven § 31

”Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 2. Erstatnings og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.”

Boafgiftsloven § 22

”En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau) til

a) afkom, stedbørn og deres afkom,

b) afdødt barns eller stedbarns længstlevende ægtefælle,

c) forældre,

d) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,

e) plejebørn, der har haft bopæl hos gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos gavegiver sammen med plejebarnet, og

f) stedforældre og bedsteforældre.

Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).

Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.”

”§ 23. Der skal betales 15 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk. 1, litra a-e, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb. Der skal ligeledes betales 15 pct. i afgift af gaver til barns eller stedbarns ægtefælle, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 2, nævnte beløb.

Stk. 2. Der skal betales 36,25 pct. i afgift af gaver til personer som nævnt i § 22, stk. 1, litra f, i det omfang gaverne i et kalenderår overstiger det i § 22, stk. 1, nævnte beløb.

Stk. 3. Vederlag i forbindelse med afkald på forventet arv og forskud på forventet arv anses som gaver.”