Dato for udgivelse

08 Jan 2021 13:28

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

27 Nov 2020 13:04

SKM-nummer

SKM2021.15.LSR

Myndighed

Landsskatteretten

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

20-0011293

Dokument type

Afgørelse

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Når man ønsker aktindsigt

Emneord

Aktindsigt, forligsaftale, kreditoraftale, udbytteskat, tavshedspligt

Resumé

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til aktindsigt i en forligsaftale og en kreditoraftale, som Skattestyrelsen havde indgået i forbindelse med sager om udbytteskat. Landsskatteretten fandt, at der i det hele var tale om oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, og som dermed var undtaget fra adgangen til aktindsigt.

Reference(r)

Offentlighedslovens § 7, § 14, §§ 19-35
Skatteforvaltningslovens § 17, § 17, stk. 1, 1. pkt.

Henvisning


Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt i forligsaftale og kreditoraftale, som Skattestyrelsen har indgået i forbindelse med sager om udbytteskat. 

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen indgik den 28. maj 2019 forlig med 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. i forhold til disse planers tilbagesøgning af udbytteskat.

Skattestyrelsen indgik desuden den 11. september 2019 en kreditoraftale med bl.a. en tysk bank og en udenlandsk myndighed.

Klageren anmodede den 21. november 2019 Skatteforvaltningens Borger- og retssikkerhedschef om aktindsigt:

“Jeg skal hermed begære aktindsigt i aftalen om at SKAT betaler bøde for kriminelle. Samtidig bedes retssikkerhedschefen oplyse om SKAT før har indgået lignende aftaler om betaling af bøder for kriminelle.

Retssikkerhedschefen i SKAT bedes venligst oplyse om lovgrundlaget for at SKAT betaler bøden for F1-Bank samt give aktindsigt i aftalen som vedrører at SKAT betaler bøden.”

Anmodningen om aktindsigt blev sendt til Skattestyrelsen for besvarelse.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår der blandt andet følgende:

“Skattestyrelsen har på baggrund af den seneste tids medieomtale af indholdet af det forlig, som er indgået i maj 2019 mellem Skattestyrelsen og 61 amerikanske pensionsplaner m.fl. i forbindelse med udbyttesagen forstået din anmodning således, at du ønsker aktindsigt i denne forligsaftale samt i den kreditoraftale, der i forlængelse heraf er indgået mellem Skattestyrelsen og en tysk bank m.fl. om fordeling af bankens aktiver i forbindelse med et salg af banken.

Skattestyrelsen kan herudover oplyse, at der ikke foreligger aftaler om, at Skatteforvaltningen “betaler bøder for kriminelle”. Der er heller ikke tale om, at Skattestyrelsen har betalt den bøde, som en tysk bank er idømt. Den pågældende bank er idømt en strafferetlig bøde af en domstol for sin rolle i udbyttesagen, og banken hæfter for betaling af bøden.

Til orientering kan det oplyses, at Skattestyrelsen har udsendt en pressemeddelelse med et tilhø-ende faktaark om forliget med de 61 amerikanske pensionsplaner m.fl., som kan findes via dette link:

https://www.sktst.dk/aktuelt/pressemeddelelser/skattestyrelsens-opgave-i-udbyttesagen-er-at-faa-saa-mange-penge-som-muligt-tilbage-i-statskassen/

Skatteankestyrelsens sagsbehandler og Landsskatterettens medlemmer har gennemgået de dokumenter, som klageren har anmodet om aktindsigt i. Ved gennemgangen af dokumenterne blev det konstateret, at forligsaftalen med de amerikanske pensionsplaner blandt andet indeholder oplysninger om parterne, baggrunden for forliget, vilkår og betingelser, betaling, lovvalg, fortrolighed og jurisdiktion. Kreditoraftalen indgået mellem Skattestyrelsen og en tysk bank m.fl. indeholder blandt andet oplysninger om parterne, deres roller, baggrunden for aftalen, vilkår, betingelser og afvikling, lovvalg og fortrolighed.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført:

“…

Din anmodning om aktindsigt er behandlet efter offentlighedsloven. Afgørelse og begrundelse følger i afsnittene umiddelbart nedenfor.

Begrundelse
Efter offentlighedslovens § 7, stk. 1 og 2, kan enhver med de undtagelser, der er nævnt i offentlighedslovens §§ 19-35, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Retten til aktindsigt er begrænset efter offentlighedslovens §§ 19-35.

Offentlighedslovens § 35 – særlige bestemmelser om tavshedspligt
Pligten til at meddele aktindsigt er i henhold til offentlighedslovens § 35 begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, skal skattemyndighederne under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.

Tavshedspligten fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 til andre private end den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen vedrører.

Begge aftaler vedrører fysiske og juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, og langt de fleste oplysninger i begge aftaledokumenter har en sådan karakter, at der ikke kan gives aktindsigt i dem, jf. offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1.

De oplysninger i aftaledokumenterne, som ikke er omfattet af denne tavshedspligt, fremgår af den nævnte pressemeddelelse med tilhørende faktaark.

Offentlighedslovens § 33, nr. 3 – beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser
Efter offentlighedslovens § 33, nr. 3, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed. Bestemmelsen har bl.a. til formål at sikre det offentliges forhandlingsposition i forbindelse med kontraktindgåelser og lignende privatretlige dispositioner.

Bestemmelsen har således til formål bl.a. at give det offentlige mulighed for at optræde som ligestillet part i det pågældende aftaleforhold. Det er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at meddelelse af aktindsigt vil medføre en konkret økonomisk tabsrisiko for det offentlige af væsentlig betydning.

Det kan i den forbindelse oplyses, at Skattestyrelsen har stævnet et meget stort antal parter i en række forskellige lande som led i arbejdet med at tilbagesøge de 12,7 mia. kr., som den danske statskasse formentlig blev svindlet for i forbindelse med refusion af udbytteskat.

Begge de to aftaler, som er omfattet af din anmodning om aktindsigt, er indgået som privatretlige aftaler som led i dette arbejde og er dermed omfattet af det hensyn, som bestemmelsen varetager. Selv om der er tale om afsluttede aftaler, er der efter Skattestyrelsens vurdering en konkret og nærliggende fare for, at aktindsigt i aftaledokumenterne vil forringe det offentliges fremtidige position, herunder ved indgåelse af eventuelle fremtidige aftaler.

På den baggrund har Skattestyrelsen undtaget begge aftaledokumenter fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 3.

Det bemærkes, at der således heller ikke vurderes at være grundlag for at meddele aktindsigt i dele af dokumenterne, jf. offentlighedslovens § 34.

Allerede på grund af ovennævnte har Skattestyrelsen ikke taget nærmere stilling til, hvorvidt dele af dokumenterne også kan undtages i medfør af offentlighedslovens § 32, stk. 2, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser m.v., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Skattestyrelsen har herved lagt vægt på, at oplysningerne i dokumenterne allerede vurderes at kunne undtages i medfør af offentlighedslovens § 33, nr. 3 og på hensynet til den sagsbehandlingstid, der yderligere vil medgå i sagen ved en vurdering i henhold til denne bestemmelse.

Meroffentlighed
Skattestyrelsen har overvejet, om der bør meddeles aktindsigt som udtryk for meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14.

Efter bestemmelsen kan der dog ikke gives aktindsigt i videre omfang, hvis dette er i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt. Det følger således heraf, at Skattestyrelsen ikke kan give aktindsigt efter reglen om meroffentlighed i de oplysninger, som er undtaget efter offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1.

De oplysninger, som ikke er omfattet af tavshedspligten, er allerede offentliggjort og kan bl.a. findes i den nævnte pressemeddelelse med tilhørende faktaark.

Skattestyrelsen har allerede af den grund ikke fundet grundlag for at meddele aktindsigt som udtryk for meroffentlighed.”

Ved genvurdering af sagen i forbindelse med fremsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen fastholdt afgørelsen.

Kammeradvokaten er på vegne af Skattestyrelsen fremkommet med følgende udtalelse i sagen:

“1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING

Sammenfattende er Kammeradvokatens vurdering følgende:

–         Oplysninger i forligsaftalen om navne på forligsparter samt deres økonomiske og erhvervsmæssige forhold er – i det omfang disse ikke allerede er offentligt kendte, f.eks. i pressemeddelelser – omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 og kan dermed undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 35. Størstedelen af de i forligsaftalen indeholdte oplysninger har en sådan karakter, at de kan og bør undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 35.
–         Oplysningerne i aftalen om forligsparterne samt deres økonomiske og erhvervsmæssige forhold kan efter vores vurdering endvidere undtages efter offentlighedslovens § 33, nr. 3, idet der ved udlevering af oplysningerne er nærliggende fare for det offentliges økonomiske interesser.
–         Kammeradvokaten har desuden overvejet, om oplysningerne om forligsparterne samt deres økonomiske og erhvervsmæssige forhold kan undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2, om undtagelse af oplysninger om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes. Det er Kammeradvokatens vurdering, at de nævnte oplysninger vil kunne undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

2. RETTEN TIL AKTINDSIGT I FORLIG

Hovedreglen om retten til aktindsigt findes i offentlighedslovens § 7, der har følgende ordlyd:

“§ 7. Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser
1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.”

Reglerne om undtagelse fra adgangen til aktindsigt er indeholdt i offentlighedslovens kapitel 4.

De regler om undtagelse fra adgangen til aktindsigt, der er vurderet mest relevant i forbindelse med vurdering af, om oplysninger indeholdt i forligsaftalen kan undtages fra aktindsigt, gennemgås straks nedenfor.

2.1 Undtagelse af oplysninger under hensyn til en særlig bestemmelse om tavshedspligt (§ 35) jf. skatteforvaltningslovens § 17

Efter offentlighedslovens § 35 er pligten til at meddele oplysninger begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Retsvirkningen af, at der foreligger en særlig tavshedspligtbestemmelse, er som altovervejende hovedregel, at de forhold, der er omfattet af bestemmelsen, ikke er undergivet aktindsigt efter offentlighedsloven. Det gælder, uanset om der efter et konkret skøn i et foreliggende tilfælde kan siges at foreligge et tilstrækkeligt behov herfor.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at skattemyndighederne under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.

Skatteforvaltningslovens § 17 er en særlig regel om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 35, hvoraf følger, at pligten til at meddele oplysninger efter offentlighedsloven er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Hvis kun en del af oplysningerne i et dokument er omfattet af en særlig tavshedspligtsbestemmelse, vil myndigheden skulle meddele aktindsigt i dokumentets øvrige indhold, jf. også det anførte nedenfor under pkt. 4.2.

I SKATs juridiske vejledning 2019-1 anføres under afsnit A.A.6.1.2.4.2 om skattemyndighedernes særlige tavshedspligt:

“Begrebet “uvedkommende” fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten til andre end den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen er om, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel.”

Anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 37 (nu skatteforvaltningslovens § 17) er endvidere behandlet af Folketingets Ombudsmand i 2005.621, hvor det bl.a. om begrebet “uvedkommende” er anført, at bestemmelsen betegnes i forarbejderne som en absolut tavshedspligt, som forbyder, at oplysningerne videregives til uvedkommende. Borgere og selskaber uden tilknytning til oplysningerne er uvedkommende. Den oplysningerne angår, eller den der er part i sagen, er derimod ikke uvedkommende, og oplysningerne kan udleveres til dem. […] Tavshedspligten gælder imidlertid ikke, hvis oplysningen om en sags eksistens i forvejen er offentlig tilgængelig.

Folketingets Ombudsmand har ved sin udtalelse i sagen FOB 2015-25 udtalt, at det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, at den særlige tavshedspligtsbestemmelse har et meget bredt anvendelsesområde, og at bestemmelsen således gælder alle oplysninger om økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold og ikke kun f.eks. oplysninger, som myndighederne får kendskab til gennem ligningen eller administrationen af skattelovgivningen. Ombudsmanden lagde endvidere vægt på, at fysiske og juridiske personer er sidestillet i bestemmelsen, og at oplysningerne – hvis de ikke kan anses for oplysninger om “privatlivet tilhørende forhold” – eventuelt vil kunne anses for oplysninger om virksomhedernes økonomiske eller erhvervsmæssige forhold.

På baggrund af navnlig Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB 2015-25, hvoraf fremgår, at bestemmelsen omfatter alle oplysninger om økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold og ikke kun f.eks. oplysninger, som myndighederne får kendskab til gennem ligningen eller administrationen af skattelovgivningen, vil oplysninger i forligsaftalen, der vedrører oplysninger af økonomisk og erhvervsmæssig karakter om forligsparterne være omfattet af skatteforvaltningslovens § 17, selv om forligsaftalen ikke vedrører oplysninger, som Skatteforvaltningen har modtaget til brug for ligning eller administration af skattelovgivning i snæver forstand. Det gælder f.eks. navne og lignende på forligsparter, i det omfang sådanne oplysninger ikke allerede er offentligt tilgængelige. Dette må tillige antages at gælde ift. oplysninger om forligsparternes økonomi og forpligtelser samt erhvervsmæssige forhold mm. Idet klager heller ikke har nogen som helst tilknytning til oplysninger og dermed er uvedkommende, er det Kammeradvokatens vurdering, at de nævnte oplysninger kan undtages efter offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

Hvis oplysningerne allerede er offentligt kendte, f.eks. på grund af pressemeddelelser og lignende, vil de således ikke (længere) være omfattet af skatteforvaltningslovens § 17. Oplysningen om forligsaftalens størrelse, hvor mange pensionsplaner der er indgået forlig med mv., er f.eks. offentlig tilgængelig og vil på den baggrund ikke være omfattet af skatteforvaltningslovens § 17. Skattestyrelsen har også henvist til dette, samt hvor disse oplysninger kan findes i deres afgørelse til klageren.

Alt afhængig af, hvilken oplysning der søges aktindsigt i, vil oplysninger i forligsaftalen efter omstændighederne på den baggrund både kunne være omfattet af skatteforvaltningslovens § 17 og de nedenfor gennemgåede undtagelser i offentlighedslovens § 33, nr. 3, og § 30, nr. 2, jf. nedenfor. I almindelighed kan der dog bortses fra § 30, nr. 2, da denne har samme område som skatteforvaltningslovens § 17.

2.2 Undtagelse af oplysninger under hensyn til det offentliges økonomiske interesser (§ 33, nr. 3)

Offentlighedslovens § 33, nr. 3, har følgende ordlyd:

“§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:
[…]
3) Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
[…]”

Der kan meddeles afslag på aktindsigt i oplysninger, jf. offentlighedslovens § 33, nr. 3, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

1. Oplysningerne omhandler det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.

2. Det er efter en konkret vurdering nødvendigt for at beskytte væsentlige hensyn til oplysninger om disse forhold, at der ikke gives aktindsigt.

Offentlighedslovens § 33, nr. 3, finder for eksempel anvendelse på det offentliges kontraktindgåelse, herunder afgivelse af tilbud, køb og salg af fast ejendom mv., f.eks. hvis udlevering af oplysninger vil afskære det offentlige fra at optræde som ligestillet part i det pågældende kontraktforhold.

Offentlighedslovens § 33, nr. 3, forudsætter, at der foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om væsentlige hensyn tilsiger, at det er nødvendigt, at den pågældende oplysning hemmeligholdes. Der skal ved den konkrete afvejning i § 33 ikke tages hensyn til aktindsigtsansøgerens individuelle interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne.

Aktindsigt kan (i almindelighed) kun afslås i det tilfælde, hvor der vurderes at være nærliggende fare for, at de nævnte interesser i lovens § 33, nr. 3, vil lide skade af betydning.

For så vidt angår det offentliges kontraktindgåelse kan nævnes, at det har betydning, om aktindsigtsbegæringen fremsættes forud for kontraktindgåelsen, eller efter at kontrakten er afsluttet. Det skyldes, at hensynet til hemmeligholdelse er større i den første situation. Bestemmelsen kan dog efter omstændighederne også anvendes, når kontrakten er indgået, hvis der er en nærliggende fare for, at aktindsigt vil forringe det offentliges fremtidige forhandlingsposition.

Det er Kammeradvokatens vurdering, at hensynet til det offentliges økonomiske interesser i den foreliggende sag er todelt.

Der vil således først og fremmest være risiko for en negativ påvirkning af forligsparternes økonomiske forhold, hvilket vil påvirke deres mulighed for at betale den resterende del af forligssummen, Dette vil som afledt konsekvens desuden kunne føre til øgede sagsomkostninger for Skattestyrelsen.

Dernæst er der en nærliggende risiko for, at udlevering af oplysninger fra forligsaftaler om indholdet af det pågældende forlig vil kunne svække eller umuliggøre Skattestyrelsens forhandlingsposition.

Det bemærkes endvidere, at der i forligsaftalen er en række oplysninger om forligsparternes forpligtigelser og økonomiske forhold, der ikke er offentligt kendt og som ikke vil kunne tilvejebringes af offentligheden på anden vis. En prisgivelse af sådanne oplysninger – uden, at der foreligger en pligt hertil vil umuliggøre indgåelse af sådanne aftaler.

Det er på den baggrund Kammeradvokatens vurdering, at oplysninger om forligsparterne og deres økonomiske forhold kan og dermed bør undtages fra aktindsigt.

2.3 Undtagelse af oplysninger under hensyn til drifts- og forretningsforhold (§ 30, nr. 2)

Udover de ovenfor anførte betragtninger kan det overvejes, om oplysninger i forligsteksterne også (alternativt) kan undtages efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.

Offentlighedslovens § 30, nr. 2, har følgende ordlyd:

Ҥ 30. Retten til aktindsigt omfatter ikke oplysninger om
[…]
2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes.”

Efter forarbejderne til § 30, nr. 2, er bestemmelsen kun anvendelig, hvis indrømmelsen af aktindsigt efter et konkret skøn må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der påføres den pågældende person eller virksomhed navnlig økonomisk skade af nogen betydning. Der skal dog være en klar årsagsforbindelse mellem aktindsigt i oplysningerne og risikoen for, at den pågældende person eller virksomheden påføres et økonomisk tab. Hvis tabet i det væsentlige indtræder af andre årsager, er betingelserne for at anvende bestemmelsen i offentlighedslovens § 30, nr. 2, således ikke opfyldt. Risikoen skal være konkret. Oplysninger som f.eks. CVR.nr. og årsindkomst, der fremgår af offentligt tilgængelige kilder, kan aldrig undtages – heller ikke selvom de sammenstilles på en ny måde i dokumentet.

I forhold til oplysninger om en virksomheds interne drifts- og forretningsforhold gælder en klar formodning for, at udlevering af oplysningerne vil indebære en nærliggende risiko for, at virksomheden eller den person, oplysningerne angår, vil lide skade af betydning.

Ved vurderingen af, om oplysninger i forligsaftalen om forligsparterne samt deres økonomiske og erhvervsmæssige forhold kan undtages efter § 30, nr. 2, er det væsentligt at inddrage oplysninger herom fra forligsparterne. Kammeradvokaten vurderer, at de af forligsparterne afgivne oplysninger og beskrevne bekymring er udtryk for en realitet.

På den baggrund er det Kammeradvokatens vurdering, at oplysninger, der ikke i forvejen er offentligt kendte, der relaterer sig til information om forligsparternes økonomiske forhold, vil kunne undtages fra aktindsigt også efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.”

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at anmodningen om aktindsigt skal imødekommes.

Klageren har anført følgende begrundelse:

“Jeg skal hermed påklage skattestyrelsens afgørelse af dags dato som ikke overraskende er afgjort så skattemyndighedernes aftaler ikke kan fremlægges.

Jeg har ikke skyggen af tillid til at skattemyndighederne har oplyst den fulde sandhed om de indgåede aftaler som myndighederne ønsker at fremstille som værende det bedst opnåelige og undres over at skattemyndighederne vil hemmeligholde indgåede aftaler efter at skattemyndighederne totalt svigtede og udbetalte mindst 12.700 millioner uden der var skyggen af kontrol.

De indgåede aftaler som SKAT forsøger at hemmeligholde er indgået og dermed kan aktindsigt i aftalerne ikke skade myndighedernes juridiske position i disse sager. Hvis skattemyndighederne har indgået aftaler om at holde svindlernes navne og virksomheder hemmelige kan dette ske ved overstregning.

Såfremt der indgår personlige oplysninger eller firmanavne i aftalerne kan disse overstreges således at afgørelsernes indhold stadig er tilgængelig, men at de personlige oplysninger ikke kan identificeres. Sagen om skattemyndighedernes totalt svigt i sagen har naturligvis borgernes interesse, da man kan frygte at de ansvarlige hos skattemyndighederne som svigtede også er dem som indgår aftale med de som tømte SKAT for milliarder.

Ankestyrelsen bør sikre, at SKAT ikke skjuler sandheden om hvordan disse sager er farligt, men give aktindsigt i de konkrete aftaler som kan anonymiseres. Ankestyrelsen bør forholde sig til at der kan være ansatte hos skattemyndighederne som har haft en andel i udbytteskandalen på mindst 12.700 millioner som nu forsøger at skjule hvordan man har indgået forlig med svindlerne.

Skattestyrelsen eller det tidligere SKAT har allerede oplyst, at Kammeradvokaten har fremsendt mindst 104 faktura i sagen som nu skal til overstregning hos Kammeradvokaten. At aftalerne som skattemyndighederne lader ikke til at ville fremlægge, selvom man kan anonymisere de indgåede aftaler som ikke kan blive skadet ved at blive offentliggjort. Tilliden til skattemyndighederne er ikke til stede og intet tyder på at skattemyndighederne ønsker at borgerne kan få indsigt i de aftaler som der bliver indgået med dem som har fået milliarder overført i strid med alle regler.”

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til Kammeradvokatens udtalelse:

“…

Sammenfattende er Kammeradvokatens vurdering følgende:

– Oplysninger i forligsaftalen om navne på forligsparter samt deres økonomiske og erhvervsmæssige forhold er – i det omfang disse ikke allerede er offentligt kendte, f.eks. i pressemeddelelser – omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 og kan dermed undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 35. Størstedelen af de i forligsaftalen indeholdte oplysninger har en sådan karakter, at de kan og bør undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 35.

Det fremgår af Kammeradvokatens vurdering, at det kun er oplysninger som skattemyndighederne eller Kammeradvokaten vælger at offentliggøre i form af pressemeddelelser eller andet som der skal eller kan gives aktindsigt i.

Kammeradvokaten mener tilsyneladende at kun informationer som Kammeradvokaten finder rimeligt at offentliggøre skal offentliggøres. Eller at kun informationer som skattemyndighederne finde rimeligt at offentliggøre skal der gives aktindsigt i.

Det er muligt at det er ønskeligt at skattemyndighederne eller Kammeradvokaten mener at kun informationer som de ønsker offentliggjort kan eller skal offentliggøres. Jeg savner lovgrundlaget for denne vurdering som man kunne frygte bliver misbrugt til at afpresse parter som vil bøje sig for trusler om offentliggørelse af deres aftaler.

Når skattemyndighederne og Kammeradvokaten har åbnet Pandoras æske ved at udsende pressemeddelelser eller giver informationer til særligt udvalgte i sagerne må de samme regler gælde for alle sagerne – uden undtagelse.

Der skal ikke gøres forskel på Frederiksen og Jensen i disse sager som myndighederne ønsker at forskelsbehandle individuelt og måske dermed bruge som pression overfor parterne. Alle aftaler må behandles på samme måde og der må ikke ske forskelsbehandling som ikke tåler dagens lys.

Jeg er bekendt med at der sidder en dommer i landsskatteretten som får betaling for at varetage skattemyndighedernes interesser som er at skjule så meget som muligt i disse sager og at der sidder enten et folketingsmedlem eller en politisk udpeget sammen med en ukendt i afgørelse af sagen og jeg håber der ved sagens afgørelse i landsskatteretten vil blive lagt vægt på at de politiske hensyn ikke påvirker afgørelsen.

Afgørelsen i landsskatteretten bedes med tydelighed beskrive hvordan retten forholder sig til myndighedernes forskelsbehandling i hvilke sager som man vælger at give indsigt i ved pressemeddelelser og hvilke sager man ønsker at hemmeligholde af andre årsager.

Afgørelsen bedes være klar og tydelig så sagen er klar til indbringelse for Folketingets Ombudsmand med påstand om juridisk forskelsbehandling af sagerne.

…”

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af offentlighedslovens § 7, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Retten til aktindsigt begrænses af de undtagelser, der er nævnt i offentlighedslovens §§ 19-35.

Det fremgår af offentlighedslovens § 35, at pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste.

Reglerne om tavshedspligt på skattemyndighedernes område er fastsat i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., der har følgende ordlyd:

“Skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.”

Oplysninger om fysiske eller juridiske personers økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som Skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af, er således undergivet den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17.

Oplysningerne i forligsaftalen med amerikanske pensionsplaner m.fl. i forhold til disse planers tilbagesøgning af udbytteskat og kreditoraftalen med bl.a. en tysk bank og en udenlandsk myndighed må som udgangspunkt anses for oplysninger om juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold, som er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1.

Begrebet uvedkommende i skatteforvaltningslovens § 17 fortolkes restriktivt i forhold til private. Skattemyndighederne må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 til andre private end den, der har afgivet oplysningen, eller den, som oplysningen er om.

Klageren må i relation til de omhandlede dokumenter anses for uvedkommende.

Ved gennemgangen af de dokumenter, der er nægtet aktindsigt i, er det konstateret, at de ikke indeholder oplysninger, som ikke er omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17, bortset fra de oplysninger, som fremgår af Skattestyrelsens pressemeddelelse med tilhørende faktaark.

Retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 7 omfatter eksisterende dokumenter, og Skattestyrelsen er derfor ikke forpligtet til at anonymisere dokumenterne, jf. FOB 2005, side 621.

Det fremgår af offentlighedslovens § 14, at det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens §§ 23-35. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i lov om behandling af personoplysninger.

Da der er tale om oplysninger, der er omfattet af den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, tiltræder Landsskatteretten, at der ikke kan gives aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 14.

Den omstændighed, at der i en pressemeddelelse er offentliggjort oplysninger om visse dele af aftalerne, kan ikke føre til, at klageren er berettiget til aktindsigt i andre oplysninger, som er omfattet af tavshedspligten.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.