Svaret er, ja det kan du sådan set godt.

Der er flere eksempler på, at en nærtstående aktionær ender med at blive beskattet, selvom det er den anden aktionær, der hæver pengene i selskabet.

I en nylig afsagt dom (der pt. er under anke) ejede mand/hustru et selskab sammen. Manden ejede langt den største del af selskabet, og neglede 22 millioner. Hustruen hævede ingen penge, men vidste dog at manden hævede pengene, accepterede han disponerede over dem, og gjorde ingen indsigelser.

Hun endte med at blive beskattet iht. sin ejerandel, selvom hun ikke havde hævet pengene. Det skal selvfølgelig bemærkes, at der var tale om mand/hustru, hun var vidende om at pengene blev hævet, og at hun accepterede, at manden disponerede over dem, men man skal ikke være blind for, at udgangspunktet for beskatning er den forholdsvise ret man som aktionær har til udbetalt udbytte.

I og med at hun accepterede, at manden disponerede over alle pengene, har resultatet meget for sig, idet hun derved for det første accepterede, at pengene var hævet, qua hun ikke krævede dem tilbagebetalt til selskabet, eller i øvrigt gjorde indsigelser over for manden.

Hun accepterede derudover også at manden disponerede over hendes penge ( altså den del af udbyttet som hun formelt havde ret til), hvilket man groft sagt kan sige er hendes eget problem.

Sagen havde stillet sig anderledes, hvis der havde været tale om underslæb eller andre former for økonomisk kriminalitet, særligt mellem ikke nærtstående aktionærer, hvor der ene part bliver besveget af den anden. Dette var dog ikke tilfældet i den pågældende sag.

Dette gælder principielt også i en strafferetlig kontekst, hvis der tillige unddrages skat og moms i selskabet, idet der ikke gælder objektivt ansvar.

Det skal dog siges, at er man f.eks. registreret som direktør i et selskab, og tilegner ens ægtefælle sig midler fra selskabet, finansieret ved manglende angivelse af skat og moms, som denne ægtefælle har haft ansvaret for at angive, skal der ikke meget til før direktørægtefællen kommer i fedtefadet, qua registreringen som direktør, og dermed ansvarlig, i selskabet.

Pointen er således: udgangspunktet er beskatning iht. den ret til forholdsvis udbytte, man har som aktionær, nærtstående beskattes uanset man ikke modtager pengene, i hvert fald når man er vidende om, at de hæves og den anden ægtefælle disponerer over dem.

Er man ikke vidende om, at de hæves, kan der principielt tale om strafbare forhold.

Finansieres hævningen ved skatte- og momsunddragelse (hvad der ofte er tilfældet i sådanne sager, da der ellers ikke vil være penge at hæve af) og er den ægtefælle, der er uvidende om at pengene hæves, direktør m.v. i selskabet, risikeres straf for minimum grov uagtsomhed, hvis omstændighederne viser, at der ikke er udvist tilstrækkelig agtpågivenhed.

Dette gælder særligt blandt nærtstående, da det ofte vil have formodningen imod sig, at den ene ægtefælle ikke er bekendt med, hvad der foregår. Dette gælder særligt hvis levestandarden i husstanden overstiger, hvad der reelt set ville have været muligt, var der ikke tilflydt husstanden ”uofficielle midler”.