Den 8. november 2016 startede som alle andre dage i Indien, og for kriminelle med store kontantbeholdninger, var der fred og ingen fare.

Det skulle dog hurtigt ændre sig, for pludselig ud af det blå, blev der med 6 timers varsel, udmeldt en pengeombytning, der gjorde, at 500 og 1.000 rupee sedlerne ikke længere ville være gyldigt betalingsmiddel, da de skulle veksles til nye, eller mindre sedler.

Det var selvfølgelig et betydeligt problem for kriminelle med store kontantbeholdninger, idet ombytningen skulle ske i bankerne, der naturligvis skulle registrere, hvem der ombyttede store mængder kontanter, således at myndighederne efterfølgende kunne kontrollere hvor de nu havde dem fra.

Dette medførte en sand tsunami af panik, og guld steg med raketfart, ligesom fantasien ingen grænser kendte for at få kontanterne brugt. Der blev f.eks. lynhurtigt udsolgt af meget dyre førsteklasses togrejser, der senere kunne refunderes osv. osv.

Indien havde ikke, som i Danmark, forbud for erhvervsdrivende mod at modtage store kontante betalinger, så dette var i Indien en farbar vej til at få pengene ”brugt” ( – og efterfølgende refunderet med de nye sedler).

Det er det derimod ikke i Danmark, da man ikke i Danmark f.eks. kan købe en bil med kontanter, du kan ikke veksle dine kontanter ved vekselbureauerne uden at afgive ID-oplysninger, med mindre det er små beløb, og i det hele taget er det danske samfund ved at være optimeret til at foretage en pengeombytning, som i Indien.

Tænk sig, hvis det var blevet meldt ud, d. 31. december, at fra og med nytår var 500 kr. og 1.000 kr. ikke længere gangbart betalingsmidler, men at man selvfølgelig efter nytår kunne gå ned i banken og få dem indsat på sin konto – dog selvfølgelig således at bankerne vil foretage hvidvaskindberetninger af større indsættelser.

Tænk også, hvis Skattestyrelsen i dagene efter, stod ude i vekselbureauerne, som der trods alt ikke er mange af og kontrollerede alle, der kom og ville veksle / overføre større mængder kontanter.

Derudover får Skattestyrelsen jo automatisk ultimosaldiene i bankerne indberettet og det ville være en smal sag at udsøge de borgere, hvis ultimosaldi sammenholdt med året før, viser en opsparing, som der ikke har været råd til, sammenholdt med årets indtjening. Det vil med andre ord, afsløre et unormalt lavt, eller endog negativt privatforbrug, som med det samme, vil kunne udløse en kontrol.

Det vil naturligvis ikke være en 100 % sikker løsning, men det er helt sikkert, at det vil kunne løse mange af de problemer, der er med sort undergrundsøkonomi, hvis 500 og 1.000 kr. sedlerne ikke blot blev ombyttet, men direkte udgik.

Er man ikke klar til at lade sedlerne udgå, vil en ombytning i sig selv have en betydelig præventiv effekt, hvilket erfaringerne fra Indien, da også har vist, da det ikke er særligt attraktivt at ligge med 100.000 vis af kroner i kontanter, hvis man pludselig risikerede, at man ikke længere kunne bruge dem.

Der er dog ikke tegn på, at man er klar til en sådan løsning i Danmark, idet vi fra d. 17. november 2020 faktisk begyndte at få nye 500 kr. sedler, her ville en ombytning som i Indien have været oplagt, men denne mulighed er nu forspildt. Selv svenskerne har kunnet finde ud af lave en ombytning, dog med deres 1.000 kr. seddel, men altså ikke i Danmark.

Men, der kan da ikke være mange kontanter i omløb mere, efterhånden som der bliver mere og mere digital betaling?

Faktisk, så jo.

Danskerne har aldrig haft så mange kontanter som i 2020, hvor kontantbeholdningen nåede op på 73 milliarder kroner, svarende til over 12.500 kr. pr. dansker. Prøv at tænke på de personer, du kender, hvor mange af dem har en kontantbeholdning på over 12.500 – ? Jeg kender ikke nogen.

Det interessante er, at langt størstedelen af den kontante beholdning er 500 og 1.000 kr. sedler. Der er for ca. 28 milliarder i 1000 kr. sedler og 22,7 milliarder i 500 kr. sedler. Det svarer til hhv. 28 og 45 millioner sedler.

Lavede man en ombytning, ville man en gang for alle få ryddet op i denne meget store kontante beholdning, og systemet er sat op til at det er meget vanskeligt at anvende større kontante beløb hurtigt, uden at myndighederne vil få mulighed for at kunne kontrollere, hvor de kommer fra.

Det er selvfølgelig ikke en 100 % sikker løsning, men vælger man den helt hårde løsning med at 500 kr. og 1000 kr. sedlerne udgår, vil det fremover være noget vanskeligere at anvende en kontantøkonomi.

Dernæst er stort set alle lande omkring os, omfattet af hvidvasklove m.v., så det nytter ikke umiddelbart noget at køre til Tyskland og veksle sine penge til Euro, særligt ikke, hvis man stillede som krav for at de udenlandske banker kunne få danske sedler ombyttet, at de kan redegøre for, hvor de har fået dem fra, altså at der er indhentet ID-oplysninger på de danskere, der har fået dem vekslet.

Vil man gå helt hårdt til værks kan man kombinere en ombytning / indløsning med en nedsættelse af kontantforbuddet til f.eks. 5.000 kr., så det vil være meget vanskeligt at omsætte kontanterne ved køb af varer med returret, som man gjorde med meget stor fantasi i Indien.  

Vil man omvendt have penge i statskassen kan man kombinere ovenstående med en amnestiordning, som man tidligere har forsøgt, så der sker beskatning incl. renter af de penge, der er unddraget. Man skal i den forbindelse ikke være blind for, at der formentlig er en række, særligt ældre personer, der ligger med temmelig store kontante beholdninger, for at undgå reduktion af ældrecheck og andre offentlige goder, og i øvrigt for at reducere arveafgiften.

Ud over altså at reducere muligheden for kriminelle for at betale med kontanter, vil en ombytning / indløsning derudover ganske givet i sig selv give et provenu til statskassen i form af reducerede ydelser fremover.

Med andre ord, sæt i gang.