Reglerne om beskatning af aktionærlån blev ændret med virkning fra d. 14. august 2012, hvorefter der umiddelbart indtrådte skattepligt i forbindelse med optagelse af aktionærlån.

Det er formentlig de fleste bekendt at optager man et lån i sit selskab, medfører det skattepligt allerede på det tidspunkt, hvor lånet optages.

Det samme gør sig gældende i forbindelse med sikkerhedsstillelse, f.eks. pant / kaution. Dette gælder dog ikke såfremt dette sker som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, hvilket stort set aldrig er tilfældet.

Der er ført utallige sager om opgørelsen af disse lån, herunder navnlig om det er brutto- eller nettoprincippet, der skal finde anvendelse. Dette er ikke temaet for nærværende skriv, så opgørelsen omtales ikke yderligere, ej heller hvilken personkreds, der er omfattet.

Det relevante i forhold til nærværende er spørgsmålet omkring dobbeltbeskatning, som stadig spøger, idet jeg stadig kan konstatere tilfælde, hvor aktionærlån ikke er håndteret skattemæssigt optimalt.

Det forholder sig nemlig således, at uanset der skattemæssigt er gjort op med lånet i forbindelse med hævningen, da hævningen i sig selv udløser beskatningen, eksisterer der stadig et selskabsretligt og regnskabsretligt et lån, der skal håndteres.

Der er utallige eksempler på, at sådanne lån er blevet tilbagebetalt, hvilket ikke er heldigt.

For det første neutraliserer tilbagebetalingen ikke den oprindelige beskatning, og skal pengene ud igen, udløses altså beskatning én gang til. Det er ikke smart.

Det samme er tilfældet, hvis der i privatsfæren mangles likvider og aktionæren derfor har behov for på korrekt vis at hæve løn eller udbytte fra selskabet til brug for betaling af skatten og tilbagebetaling af lånet med renter.

Men, hvad gør man så for at undgå dobbeltbeskatningen er der slet ingen vej udenom?

Jo, det er der heldigvis, men det kræver at man holder tungen lige i munden og ikke springer til at tilbagebetale lånet.

Løsningen er selskabsretligt at apportudlodde fordringen til aktionæren hvilket kan ske uden beskatning, idet der skattemæssigt er gjort op med lånet allerede i forbindelse med den oprindelige hævning.

Det forhold, at aktionæren altså selskabsretligt apportudlodder selskabets fordring på aktionæren udløser dermed ikke en yderligere beskatning.

Dette fremgår klart af forarbejderne og af den Juridiske Vejledning, men det kræver selvfølgelig, at de selskabsretlige regler for apportudlodning overholdes, og at selskabets finansielle stilling gør det muligt.

De regler, der skal være overholdt er følgende:

  • Det skal være den konkrete fordring, der udloddes.
  • Selskabslovens regler herom finder anvendelse – herunder udarbejdelse af vurderingsberetning, jf. § 181 m.v.

Ender man således i en situation, enten bevist, eller ubevist, hvor der er opstået et aktionærlån, der skal beskattes efter ligningslovens § 16 E, skal man altså altid – som i altid – undersøge om det er muligt efterfølgende at udlodde selskabets fordring på aktionæren, til aktionæren, og aldrig blot tilbagebetale lånet.

Tilbagebetaling udløser dobbeltbeskatning, og det gør udlodning af fordringen efter de selskabsretlige regler altså ikke.

Og, det er ikke muligt at reparere en tilbagebetaling derved at man søger tilladelse til omgørelse, når det går op for aktionæren, at tilbagebetalingen udløser dobbeltbeskatning. Det har Landsskatteretten tidligere truffet afgørelse om, så bordet fanger.