Dato for udgivelse

28 Dec 2020 09:19

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

02 Oct 2020 08:43

SKM-nummer

SKM2020.562.BR

Myndighed

Byret

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

BS-31486/2019

Dokument type

Dom

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Personlig indkomst

Emneord

Pensionsordning, Invalidepension, Personlig indkomst

Resumé

Sagen angik, om sagsøgeren skulle beskattes af erstatning, som sagsøgeren have modtaget for tab af erhvervsevne. 

Retten fandt, at erstatningen var omfattet af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Retten fandt endvidere, at erstatningen var en invalidepension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c, der skulle beskattes som personlig indkomst. 

I vurderingen af, hvorvidt erstatningen var en invalidepension, lagde retten vægt på, at ordningen både efter sin karakter og forsikringsselskabets egen karakteristisk af ordningen, var en invalidepension. 

Retten anførte endvidere, at det forhold, at udbetalingerne fra ordningen ville ophøre, når sagsøgeren fyldte 67 år, ikke kunne føre til et andet resultat. 

Skatteministeriet blev derfor frifundet. 

Reference(r)

Pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c

Pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, jr. nr.: 17-0991938


Parter

A

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Per Lunde Nielsen)

Denne afgørelse er truffet af dommerfuldmægtig

Mette Brændgaard Kolby.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 11. juli 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt erstatning for tab af erhvervsevne er skattefri i sagsøgers sag.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstande:

Principalt

Erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt fra G1 police nr. policenummer-1 skal behandles efter Pbl §53A stk. 1, hvorfor udbetalingerne er skattefri.

Subsidiært

Erstatning for tab af erhvervsevne udbetalt fra G1 police nr. policenummer-1 skal behandles efter SL § 4-6, hvorfor udbetalingerne er skattefri.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at A i årene før sin operation og deraf følgende nedsatte erhvervsevne var ansat i G2.

Af det fremlagte uddrag af A ansættelseskontrakt fremgår, at hun ved ansættelsen blev omfattet af selskabets Tryghedsprogram, og at dette var en forsikringsordning med bl.a. helbredsog ulykkesforsikring.

Af A pensionsoversigt af 3. maj 2016 fra G1 Pension fremgår

“…

G1 Erhvervsevne er en forsikring, der dækker ved nedsat erhvervsevne.

Løbende udbetaling på 40 % af din løn årligt – 175.138 kr.

…”

Pensionen er tegnet med policenummerpolicenummer-1.

Endvidere fremgår af et fremlagt udklip fra G1’s hjemmeside, at dækningen ophører ved det fyldte 67. år.

Af Pensionsvilkår for G1 Plus af 3. maj 2016 fremgår:

“…

1.2.  Gruppeforsikringsordningen og aftaleforholdet, som forsikringsordningen er en del af

Den forsikredes forsikringsordning er oprettet som led i en gruppeforsikringsordning, der er omfattet af en samarbejdsaftale om G1 Plus mellem G2 Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og G1 Pension. G2 Statsautoriseret Revisionspartnerselskab betegnes som forsikringstager. Gruppeforsikringsordningen begynder på det tidspunkt, der følger af samarbejdsaftalen. Gruppeforsikringsordningen omfatter de gruppemedlemmer, der fremgår af samarbejdsaftalen, og som forsikringstager har tilmeldt hos G1 Pension. G1 Pension kan træffe aftale med forsikringstageren for alle gruppemedlemmerne om alle forhold og ændringer af disse, der vedrører samarbejdsaftalen, og som dermed vedrører gruppeforsikringsordningen.

1.3.  Definition af den forsikrede og gruppeforsikringsordning

Et gruppemedlem, der er omfattet af gruppeforsikringsordningen, bliver betegnet som den forsikrede. Den forsikrede er den person, på hvis liv og/eller helbred forsikringsordningen er oprettet.

Ved forsikringsordning forstås den eller de forsikringer, som er nævnt i den forsikredes pensionsbevis. Hvis den forsikredes børn er dækket af særlige forsikringer i den forsikredes forsikringsordning, vil begrebet “den forsikrede” kun omfatte et barn i det omfang, det fremgår af disse pensionsvilkår for G1 Plus.

5. Særlige pensionsvilkår for G1 Erhvervsevne

5.1.  Løbende udbetaling af erhvervsevneforsikring og indbetalingssikring

G1 Pension udbetaler løbende erhvervsevneforsikring og yder indbetalingssikring, hvis den forsikrede uafbrudt i mindst 3 måneder (karensperioden) har nedsat erhvervsevnen i dækningsberettiget grad som følge af sygdom eller ulykkestilfælde.

5.1.1. Definition af erhvervsevnenedsættelsen

5.1.1.1.  Nedsættelse i dækningsberettiget grad

Erhvervsevnen er nedsat i dækningsberettiget grad, hvis den forsikrede efter G1 Pensions skøn ikke længere er i stand til at tjene mere end 50 procent af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, anciennitet og alder. Bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering under hensyn til den forsikredes helbredstilstand, uddannelse og tidligere beskæftigelse. Den forsikrede har ikke ret til løbende erhvervsevneforsikring og indbetalingssikring under ansættelse i en stilling, der finansieres helt eller delvist af det offentlige som følge af nedsat erhvervsevne, medmindre den generelle erhvervsevne er nedsat til 50 procent eller mindre af den fulde erhvervsevne, og den forsikredes indtjening (summen af arbejdsindtægt og eventuelle sociale og andre offentlige ydelser og tilskud) er nedsat til 50 procent eller mindre af, hvad der er sædvanligt for fuldt erhvervsdygtige personer med lignende uddannelse, anciennitet og alder.

…”

Den 12. oktober 2016 vurderede G1 Pension, at A helbredsmæssige erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen, og G1 Pension startede herefter udbetalinger for nedsat erhvervsevne med tilbagevirkende kraft til den 1. maj 2016. Af brevet af 12. oktober 2016 fra G1 Pension til A fremgår:

“…

Hvornår og hvor meget får du udbetalt?

Du får den første udbetaling på 14.595 kr. fra den l. maj 2016, når vi vurderer din erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen i tre måneder (dvs. efter karensperioden) og du har lønophør. Beløbet er før skat, og betales månedligt forud. Du vil modtage den første udbetaling på din NemKonto om ca. 14 dage.

…”

Af oversigt over årlige indbetalinger på A’ police nr. policenummer-1 til pensionsordningen ses, at disse er registreret med skattekode 10. Af oversigt over skattekoderne fra SKATs hjemmeside fremgår at skattekode 10 vedrører “pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder tjenestemandspension, bortset fra ophørende livrenter”.

Af G1s egne skatteregler for forsikringer, der fremgår af G1s hjemmeside fremgår:

“…

G1 Erhvervsevne løbende udbetalinger Skat ved udbetaling: Som personlig indkomst Skat ved indbetaling: Skattefri

G1 Erhvervsevne engangsbeløb

Skat ved udbetaling: 40 % i afgift til staten Skat ved indbetaling: Skattefri

…”

Der er endvidere fremlagt udskrift af A personlige skattemappe, hvoraf fremgår, at der har været indeholdt A-skat af udbetalingerne fra G1.

Den 16. februar 2017 henvendte A sig til SKAT med henblik på at få SKAT til at bekræfte, at udbetalinger fra G1 ikke var skattepligtige. SKAT besvarede henvendelsen samme dag, idet SKAT oplyste, at udbetalingerne efter SKATs opfattelse er skattepligtige.

Den 24. august 2017 traf SKAT afgørelse i sagen og afviste A anmodning om skattefritagelse for udbetalingerne.

Sagen blev herefter indbragt for Landsskatteretten, der ved afgørelse af 25. april 2019 stadfæstede SKATs afgørelse.

A indbragte sagen for retten ved stævning af 11. juli 2019.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at hun i 2014 blev opereret for en coloid cyste i hjernen. Det er en cyste som man er født med, og i hendes tilfælde sad den dybt i hjernen. Man kan dø som følge af cysten, og typisk indtræder døden meget pludseligt. Hun skulle derfor have bortopereret cysten.

Operationen medførte et hul i hjernebroen, og det har betydet, at hun i dag lider af det, der hedder udtrætning. Hun bliver meget hurtigere træt end andre mennesker. Hun er ikke blevet mindre intelligent, men har et meget lavere energiniveau. Det er denne udtrætningstilstand, der har medført, at hun ikke er i arbejde. Hun prøvede på alle mulige måder sammen med sin daværende arbejdsgiver at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men de måtte til sidst opgive.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

“…

Anbringender

• Erstatningen for tab af erhvervsevne har karakter af en erstatning for tab af evne til at arbejde grundet sygdom eller ulykke. Opsamlingsbestemmelsen i Pbl § 53 A stk. 1 nr. 5 omhandler sygeog ulykkesforsikringer og sagsøger gør gældende at erhvervsevnetabsforsikringen i denne konkrete sag hører under denne paragraf, alternativt under Pbl § 53A stk. 1 nr. 3 eller 7.

• Af Pbl § 53 A stk. 5 følger hermed at udbetalinger fra forsikringsordningen er skattefri, medmindre der er givet fradrag eller bortseelsesret for indbetalingerne.

• Udbetaling fra G1 erhvervevnetabs forsikring træder ikke istedet for lønindkomst, men er erstatning for tab af erhvervsevne. Der er således tale om en syge/ulykkesforsikring, hvis formål er at give forsikringstager erstatning for tab af sit indkomstgrundlag. Af dette følger, at forsikringsudbetalinger skal beskattes efter PBL §53A stk. 1, der netop omhandler sygeog ulykkesforsikringer og hermed at den er skattefri jf. stk 5.

Der henvises til ansættelseskontrakten fra 2015 (bilag 7, side 125 i ekstrakt), hvor der under tryghedsprogram er beskrevet, at dette bl.a. indeholder en helbredsforsikring samt en ulykkesforsikring. Der henvises også til bilag 2 (side 69 i ekstrakt), hvoraf fremgår at G1 erhvervsevne er en forsikring, der dækker ved nedsat erhvervsevne.

• Gruppelivspræmien til G1 er beskattet, hvilket underbygger, at præmie til erhvervevnetabsforsikringen er beskattet, jf. bilag 6 (side 68 i ekstrakt).

• Finder I ikke, at det er dokumenteret at præmie til erhvervsevnetabsforsikringen er beskattet, da gøres det gældende, at dette ikke er afgørende for om udbetalinger fra erhvervsevnetabsforsikringen skal beskattes eller ej, idet selve forsikringens karakter og G1´s karakteristik af ordningen som en forsikring ved tab af erhvervsevne medfører, at der er tale om en forsikring i tilfælde af sygedomog ulykke, hvilket er skattefrit efter PBL § 53A.

• Det gøres gældende, at pensionsselskaber selv definerer hvilken mengrad, der skal være tale om førend erhvervsevnetabsforsikringen kommer til udbetaling, men ikke hvad der i retlig henseende karakteriserer en syge/ulykkesforsikring, jf. TfS 2009.841 H og TfS 2003.659.

• G1 beskriver selv, som overvejende hovedregel, forsikringsordningen som en erhvervsevnetabsforsikring i sine breve til sagsøger samt i sine pensionsvilkår, jf. bilag C (side 64-65 i ekstrakt) og bilag 2-5 (side 69, 70 og 78 i ekstrakt), hvilket underbygger, at der er tale om en forsikring og ikke en pensionsordning.

• Det gøres gældende, at TfS 2009.841H (Ufr 2009.2696) ikke er anvendelig i denne sag, idet dommen omhandler en forsikring, der var tegnet i 1989 og som hermed ikke kunne gøre brug af den nugældende PBL § 53 A.

• Erhvervsevnetabsforsikringen i denne sag er tegnet efter år 2000, hvorfor PBL § 53A var gældende på tegningstidspunktet, jf. TfS 2003.659 LR, der netop omhandler en forsikring ved tab af erhvervsevne, som gav ret til skattefri udbetaling, hvis den forsikrede mistede evnen til at tjene penge ved egen arbejdsindsats.

• Det bemærkes, at Bilag D (side 104 i ekstrakt) ikke er en retskilde, men et dokument udarbejdet af G1.

• Kan forsikringen efter et lex speciales princip ikke henføres til Pbl, da er det de generelle regler i SL §4-6, der skal anvendes. I den forbindelse gøres der opmærksom på, at G1 har tildelt forsikringen midlertidigt og at de derfor løbende beder om lægeerklæringer mv. (senest i 2017) jf. bilag 3 og 4 (side 78-79 i ekstrakt). Da forsikringstildelingen på nuværende tidspunkt er midlertidig, bør den behandles juridisk som midlertidig, hvormed udbetalingen får karakter af et engangsbeløb, der er skattefrit.

• Finder retten ikke, at forsikringen er omfattet af PBL § 53A, da gøres det gældende at den skal anses som skattefri jf. SL §4-6, idet der er tale om erstatning for tab af erhvervsevne (indkomstgrundlag) og ikke for tab af lønindkomst. G1 vurderer således løbende om sagsøger opfylder betingelserne for modtagelse af erhvervevnetabsforsikringen og tildeler forsikringen for tidsbegrænsede perioder af 1-5 år.

• Som det fremgår af ovenstående oplysninger, da stopper udbetalingerne fra G1 erhvervsevnetabs forsikringen senest når sagsøger bliver 67 år (jf. bilag 1, side 124 i ekstrakt). Ordlyden af Pbl §2 stk. 1 er: “En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død”. Af dette fremgår, at sagsøgers erhvervsevnetabsforsikring ikke kan være omfattet af Pbl §2 og hermed heller ikke af Pbl §20, idet den senest stopper når sagsøger bliver 67 år gammel og ikke ved sagsøgers død.

• Sagsøgers pension er oprettet i et andet pensionsinstitut og sagsøger har hermed aldrig indbetalt pension til ordningen under police nr. policenummer-1 hos G1, jf. bilag 2 (side 69 i ekstrakt), hvoraf der øverst fremgår, at der ikke bliver betalt til ordningen samt bilag F (side 84-85 i ekstrakt), hvoraf fremgår at pensionsbidrag er indbetalt til Police nr. Policenummer-2. Der henvises også til bilag 7 (side 125 i ekstrakt), hvoraf fremgår at sagsøgers arbejdsgiver ikke bidrager til pension samt bilag 8 (side 67 i ekstrakt), hvoraf fremgår, at sagsøger ikke bidrager til en arbejdsgiver administreret pensionsordning.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

“…

2. ANBRINGENDER

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at udbetalingerne fra G1 Pension for nedsat erhvervsevne skal medregnes til A’ skattepligtige indkomst, idet de løbende udbetalinger udgør skattepligtig invalidepension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, litra c.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, at der til den skattepligtige indkomst medregnes pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger.

Af pensionsbeskatningslovens § 2 fremgår, at en pensionsordning med løbende udbetalinger bl.a. omfatter invalidepension, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, litra c.

Udtrykket “invalidepension” er ikke defineret i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra c, men skal afgøres ud fra bl.a. forsikringens karakter samt forsikringsselskabets karakteristik af ordningen, jf. UfR2009.2696H og de specielle bemærkninger til § 2, nr. 4, jf. lovforslag nr. 26 af 7. oktober 1970. Det er ikke et krav, at ordningen er betegnet som værende en “pensionsordning”. Af afsnit C.A.10.2.1.1.6 i Den juridiske vejledning, 2020-2, fremgår det, at pensionskasserne og forsikringsselskaberne normalt anser en forsikring med dækning ved nedsat erhvervsevne med mindst 50 pct. for en “invalidepension”.

A var i 2016 dækket af en arbejdsgiveradministreret pensionsordning hos pensionsselskabet, G1 Pension. Det fremgår af hendes pensionsoversigt (bilag 2), at hun var dækket af G1 Erhvervsevne:

“G1 Erhvervsevne er en forsikring, der dækker ved nedsat erhvervsevne. Løbende udbetaling på 40,00 % af din løn – årligt 175.138 kr.”

Det fremgår af brev af 12. oktober 2016 (bilag 4) fra G1 til A, at A var berettiget til udbetaling for nedsat erhvervsevne med månedlige udbetalinger på 14.595 kr. Erstatningen blev udbetalt fra 1. maj 2016. Det fremgik af brevet, at “Beløbet er før skat, og betales månedligt forud“. G1 Pension oplyste, at selskabet ville foretage en ny vurdering af A’ erhvervsevne den 1. marts 2017.

Ved brev af 6. oktober 2017 (bilag 3) vurderede G1, at A’ erhvervsevne fortsat var nedsat, og at udbetalingerne ville fortsætte som hidtil.

Skatteministeriet har i svarskriftet, side 2, som opfordring (1) opfordret A til at fremlægge kopi af forsikringspolicen. A har ikke efterkommet denne opfordring. Som anført i duplikken, side 1, gøres det gældende, at dette skal tillægges processuel skadevirkning for A, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Det gøres gældende, at A’ erhvervsevnetabsforsikring hos G1 Pension er en invalidepension, jf. UfR2009.2696H. Det gøres videre gældende, at invalidepensionsordningen er en pensionsordning med løbende udbetalinger, idet G1 Pension har udbetalt ydelserne månedligt, jf. også TfS 1992.465, SKM2003.525.LSR og SKM2013.250.SR.

A’ pensionsordning ophører, når hun fylder 67 år, jf. bilag 1. Det bestrides, jf. stævningens side 2, at det medfører, at ordningen falder uden for anvendelsesområdet for pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1. Det er ikke en betingelse, at ordningen skal være livsvarig for at være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. SKM 2010.451.ØLR.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-2, afsnit C.A.10.2.1.3.1.1, at præmier og indskud til pensionsordninger med løbende udbetalinger, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, ikke medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Dette stemmer overens med G1s oversigt over skatteregler (bilag D), hvoraf fremgår, at indbetaling til ordningen G1 Erhvervsevne – løbende udbetalinger er skattefri.

Udskriften af årlige indbetalinger på A’ police nr. policenummer-1 (bilag F) viser, at indbetaling til pensionsordningen er foretaget med skattekode 10, dvs. som en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. oversigten i bilag G.

Indskud til pensionsordningen medregnes derfor ikke ved opgørelsen af A’ skattepligtige indkomst. Derimod vil udbetalinger fra pensionsordningen være skattepligtige.

Det fremgår også af A’ indkomstoplysninger (bilag H) (perioden november 2016-december 2016) og (bilag I) (perioden januar 2017-december 2017)), at G1 Pension har angivet A-skat ved udbetaling af erstatningsbeløbet.

Det gøres på denne baggrund gældende, at ordningen har karakter af at være en invalidepension med løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1.

Det bemærkes, at landsretten i UfR2009.2696H tillagde forsikringsselskabets egen karakteristik af ordningen vægt i begrundelsen for afgørelsen. Højesteret stadfæstede dommen af de grunde, der var anført af landsretten. I overensstemmelse med Højesterets dom i UfR 2009.2696H, er forsikringen dermed skattepligtig.

“… I forsikringspolicen er endvidere anført, at beskatningsformen for den pågældende forsikring er en »pensionsordning med løbende udbetalinger«.

Forsikringen findes herefter både efter sin karakter og forsikringsselskabets karakteristik af ordningen at være en invalidepensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra b. Forsikringen er derfor skattepligtig, jf. pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1.”

Således betegner G1-udbetalingerne til A som udbetaling af invalidepension, jf. bl.a. G1s brev af 6. oktober 2017 (bilag 3).

I forhold til beskatning af udbetalingen fremgår det også af G1s oversigt over skatteregler for forsikringer (bilag D), at G1 Pension har angivet A-skat ved udbetaling af erstatningsbeløbet.

G1 har en anden ordning for udbetaling af engangsbeløb, G1 Erhvervsevne – engangsbeløb, jf. bilag D. G1’s ordning vedrørende engangsudbetaling retter sig mod de tilfælde, hvor forsikringstagerens erhvervsevne er varigt nedsat, og forsikringsdækningen på den baggrund og efter de konkrete omstændigheder berettiger forsikringstageren til at få udbetalt den samlede invalidesum. A er ikke dækket af denne ordning, jf. bilag 2.

G1s egen karakterisering af pensionsordningen og vurdering af de skattemæssige forhold understøtter således også, at ordningen er en invalidepension med løbende udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1.

Sammenfattende er det udbetalte forsikringsbeløb skattepligtig i medfør af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1. Beløbet skal medregnes i A’ personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Dette understøttes også af, at udbetalingerne træder i stedet for hendes løn og har karakter af skattepligtig indkomsterhvervelse.

A har gjort gældende, at pensionsordningen skal behandles efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, og subsidiært efter statsskattelovens §§ 4-6. Det bestrides.

Det bestrides, at det forhold, at G1 løbende vurderer, om A er berettiget til udbetaling for nedsat erhvervsevne for tidsbegrænsede perioder, medfører, at udbetalingen udgør erstatning for tab af indkomstgrundlag.

Det er uden betydning for spørgsmålet i sagen, at det af uddraget af ansættelseskontrakten (bilag 7, afsnit 4 “Tryghedsprogram”) fremgår, at A er omfattet af arbejdsgiverens Tryghedsprogram, der bl.a. indeholder en helbredsforsikring og en ulykkesforsikring.

A har ikke fremlagt oplysninger om det omtalte tryghedsprogram og de omfattede forsikringer. I øvrigt udgør bilag 7, der alene er et kortfattet uddrag af A’ ansættelseskontrakt, ikke fyldestgørende dokumentation for hendes ansættelsesforhold.

Det gøres gældende, at det er uden betydning for spørgsmålet i sagen, herunder om der er blevet indbetalt til ordningen, at det af ansættelseskontrakten (bilag 7, 2. afsnit om “Pension”) fremgår, at A’ arbejdsgiver ikke indbetalte til pension.

Det fremgår således af bilag F, side 1-2, at der både i 2015 og 2016 er foretaget indbetalinger til ordningen under police nr. policenummer-1 hos G1. Det fremgår også, at disse indbetalinger er foretaget med skattekode 10, dvs. som en pensionsordning med løbende udbetalinger, jf. oversigten i bilag G.

Det fremgår af bilag F, side 1-2, at der både i 2015 og 2016 er foretaget indbetalinger til ordningen under police nr. policenummer-1 hos G1. Det bestrides, at det har betydning for nærværende sag, at A, jf. replikken, side 2, har en egenbetalt pensionsordning ved siden af. Af bilag F fremgår endvidere, at der alene blev foretaget indbetalinger til police nr. Policenummer-2 i 2011 (bilag F, side 6) og i 2012 (bilag F, side 5). A har i øvrigt ikke fremlagt oplysninger om omtalte police nr. Policenummer-2.

Fra det forhold, at en gruppelivspræmie til G1 måtte være beskattet, kan ikke sluttes noget om, hvorvidt præmien til erhvervsevnetabsforsikringen er beskattet. A har i øvrigt ikke fremlagt nærmere oplysninger om den omtalte gruppelivsforsikring.

Det bestrides, at Østre Landsrets dom af 4. juli 2013 (SKM 2003. 337ØLR) kan tillægges betydning for nærværende sag.

De fremlagte bilag 6 og bilag 8 vedrører indkomståret 2014. Allerede derfor er bilag 6 og 8 uden betydning for sagens afgørelse.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger til grund, at ordningen med policenummerpolicenummer-1 er en arbejdsgiver administreret pensionsordning. Det fremgår således af sagen, at ordningen er tegnet som led i A ansættelsesforhold i G2, og at G2 har foretaget indbetalingerne til ordningen. Det forhold, at der ikke indgik en alderspension i denne ordning kan ikke føre til en anden vurdering af ordningens karakter.

Retten lægger videre til grund, at de månedlige løbende udbetalinger som A har modtaget med virkning fra den 1. maj 2016 med henvisning til den del af pensionsordningen, der betegnes som “G1 – Erhvervsevne” er en invalidepension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c, og at beskatning heraf finder sted efter bestemmelsen i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., hvorefter de skattepligtige udbetalinger skal medregnes i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Ved vurderingen af, at der tale om en invalidepension lægger retten navnlig vægt på, at ordningen både efter sin karakter og efter G1s karakteristik af ordningen er en invalidepension, der skal beskattes som personligindkomst, jf. princippet i UfR.2009.2696H. Retten lægger således vægt på, at G1 i sin pensionsoversigt betegner ordningen som havende “løbende udbetalinger”, og at det af G1s egne vejledninger til de omfattede af ordningen fremgår, at ordningen beskattes som personlig indkomst. Endvidere lægger retten vægt på at G1 i sit brev af 6. oktober 2017 til A skriver, at hun foreløbigt får invalidepension frem til 1. november 2018.

Det forhold at udbetalingerne fra ordningen ophører ved det fyldte 67. år kan ikke føre til et andet resultat. Ordlyden af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, vedrørende bortfald ved den pensionsberettigedes død medfører således ikke er krav om, at ordningen først må bortfalde ved den pensionsberettigedes død for at være omfattet af bestemmelsen, men at den senest skal bortfalde ved den pensionsberettigedes død for at bestemmelsen kan finde anvendelse.

Skatteministeriet Departementet frifindes på baggrund heraf i begge de nedlagte påstande.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 13.000 kr. Skatteministeriet Departementet er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale 13.000 kr. i sagsomkostninger.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.