Det er formentlig de fleste bekendt, at der er et støt stigende fokus på reduktion af vores energiforbrug og CO2 udledning, ligesom det er regeringens politik, at vores CO2 udledning skal nedbringes med 70 % regnet fra 1990 niveau.

En del af løsningen til at nå dette mål synes at være støt stigende afgifter på energiforbrug, være sig benzin, olie, gas eller el, enten ved direkte afgifter, eller f.eks. ved at øge ejerudgifterne.

Der kan f.eks. henvises til, at tillægget til beskatning af fri bil, udover bilens værdi, der beregnes på baggrund af miljøafgiften, stiger fra 150 % til 700 % inden for en meget kort årrække, og vil være fuldt ud indfaset i 2025.

Det er klart, at sådanne stigninger er adfærdsregulerende og formentlig vil være medvirkende til, at en del af de meget forurenede biler udfases, da de ganske simpelt bliver for dyre at holde kørende, både i forhold til benzinforbrug, miljøafgifter m.v.

Med andre ord; de lidt ældre biler eksporteres eller skrottes, da de bliver meget svært omsættelige, hvilket de til en vis grad allerede er.

Kaster vi et blik på vores boligmasse, ses den samme tendens, med den ret væsentlige forskel, at denne tendens har noget større betydning.

Der har igennem en længere årrække været en klar tendens til, at boliger med dårlige energimærker har længere liggetider og sælges for lavere priser, ganske simpelt fordi driftsomkostningerne, som med bilerne, bliver for høje.

Dette er et flerleddet problem. For det første fordi kravene til nybyg konstant skærpes, således at den eksisterende boligmasse forholdsvis kommer længere og længere bagud, hvis den ikke kontinuerligt opdateres, og at driftsomkostningerne dermed også forholdsvis bliver højere og højere, som afgifterne kontinuerligt stiger.

Dernæst er dette med til at accelerere de områder, der ofte benævnes ”Udkantsdanmark” idet kravene til renoveringer af boligerne i forhold til den energistandard, de skal leve op til, bliver højere og højere, hvilket i sagens natur gør renoveringerne dyrere og dyrere.  Og, denne tendens kommer ikke til at stoppe, tværtimod peger alt på, at der kommer yderligere stigende fokus på energiforbedringer.

Problemstillingen er blot, at de omkostninger, der er forbundet hermed, ikke står mål med mange af boligernes værdi, idet det ganske simpelt er for dyrt at renovere husene i forhold til hvad, de kan koste.

Dermed falder de længere og længere bagud, og de områder, hvor husene meget vanskeligt lader sig sælge bliver større og større, med den naturlige konsekvens at folk stavnsbindes til deres hus, og deres opsparing smuldrer mellem hænderne på dem.

Dernæst skal man ikke være blind for, at denne tendens rammer lavindkomstfamilierne, idet de bedre stillede, ikke bor i denne type ejendomme / områder, og har ressourcerne til at få deres ejendomme energirenoveret.

Og, det bringer mig videre til den næste udfordring. De puljer og initiativer der er sat i værk, skelner ikke mellem, hvor ejendommene er beliggende, eller hvem støtten udbetales til – der stilles kun krav om energirenovering af en temmelig høj standard.

Hermed kobler man igen en række af ejendommene Udkantsdanmark fra, og den næste udfordring er naturligvis, at de fleste, der i den seneste tid har forsøgt at finde en håndværker har lært, at det både er overordnet vanskeligt i det hele taget at finde en, der har tid, og lykkes det endelig er priserne skyhøje.

Politisk skal man selvfølgelig forfølge de mål, man nu har, men lige præcis i dette tilfælde, skal man ikke være blind for de enorme værdier, der ligger i den eksisterende boligmasse, der går tabt med meget store tab til følge for de, typisk, lavindkomstfamilier, der har investeret i sådanne huse.

Det er ikke med huse, som med biler, hvor man blot kan skrotte den udtjente bil, og anskaffe en elbil, og dynamikken på boligmarkedet er nu engang sådan, at der allerede er en accelererende tendens henimod at huse i bestemte områder, er usælgelige og min påstand er, at denne tendens bliver kraftigt forøget, som det ser ud nu.

I virkeligheden er der således formentlig en reel risiko for, at den største omkostning ved den grønne omstilling er det meget væsentlige formuetab mange – lavindkomst – danskere bosiddende i Udkantsdanmark kommer til at lide ved, at deres ejendomme mister betydelig værdi.

Men, det er selvfølgelig også “kun” i bedste fald tab af opsparing (egenkapital), som den nuværende regering ikke ses at interessere sig voldsomt for.