Dato for udgivelse

18 Mar 2021 09:00

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

20 Jan 2021 11:23

SKM-nummer

SKM2021.150.ØLR

Myndighed

Østre Landsret

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

BS-15249/2020

Dokument type

Dom

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Personlig indkomst

Emneord

Undladt selvangive, resultat af personlige virksomhed, forkert, grundlag, finansiering, privatforbrug, kontante midler, salg af antikviteter

Resumé

Sagen angik, om appellanten, der i årene 2011 og 2012 dels havde undladt at selvangive resultatet af sin personlige virksomhed, dels havde et negativt privatforbrug ifølge skattemyndighedernes beregning heraf, havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for årene 2011 og 2012 hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige.

Appellanten gjorde bl.a. gældende, at han havde finansieret sit privatforbrug ved kontante midler, der hidrørte fra salget af en andelsbolig i 2008, ved træk på en bankkonto tilhørende et anpartsselskab, som appellanten var indirekte medejer af, samt ved salg af antikviteter, salg af en bil og et lån.

Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. De afgivne forklaringer, der ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, kunne ikke ændre herpå.

Østre Landsret stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.

Reference(r)

Dagældende skattekontrollovs §5, stk. 3 

Statsskatteloven §4

Skattekontrollov §2

Henvisning

Den Juridiske Vejledning, 2021-1 – C.A.2.2.1

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Byretten: SKM2020.200.BR

Tidligere instans: Landsskatteretten, Ej offentliggjort


Parter 

A

(advokat Marie-Louise Forum Johannesen (prøve))

mod

Skatteministeriet

(advokat Jakob Klaris Søgaard)

Retten på Y1- by har den 31. marts 2020 afsagt dom i 1. instans (sag BS47816/2018-FRB).

Afsagt af landsdommerne

Lene Jensen, Mette Lyster Knudsen og Mikael Skjødt (kst.) 

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at de skønsmæssigt ansatte resultater af overskud for egen virksomhed for indkomstårene 2011 og 2012 skal nedsættes til 0 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har principalt påstået dommen stadfæstet, subsidiært at ansættelsen af As skattepligtige indkomst og/eller aktieindkomst for indkomstårene 2011 og 2012 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten fremlagt nye bilag, herunder bl.a. dokumenter vedrørende stiftelsen af G1 ApS (herefter G1 ApS ) og et gældsbrev vedrørende et lån på 300.000 kr.

Af stiftelsesdokument af 24. juni 2009 og af vedtægter for selskabet af samme dato fremgår bl.a., at G1 ApS blev stiftet af G2 ApS , ejet af A, og af G3 ApS , ejet af SJ. G2 ApS tegnede halvdelen af anpartskapitalen på nominelt 250.000 kr. til kurs 100, der blev indbetalt kontant. G1 ApS s formål var efter vedtægterne at drive virksomhed inden for musikbranchen.

Selskabets første årsrapport for perioden 24. juni 2009 til 30. juni 2010 viste, at årets resultat var et underskud på 1.000.776 kr. Af ledelsens beretning fremgår bl.a., at der var planlagt udgivelse af en CD i foråret 2011.

Af gældsbrev dateret den 12. februar 2011 fremgår, at G3 ApS ydede A et lån på 300.000 kr., der skulle tilbagebetales senest den 28. februar 2012.

Af gældsbrevet fremgår endvidere, at lånebeløbet skulle overføres til en bankkonto, og af kontoudskrift af 22. februar 2011 for selskabet G1 ApS fremgår, at lånebeløbet blev overført den 22. februar 2011, hvor saldoen forinden var negativ med 701.662,60 kr. Kontoen var med et kreditmaksimum på 700.000 kr.

Af kontoudskriften for selskabet fremgår endvidere, at der senere blev foretaget yderligere indbetalinger på kontoen, herunder 18.000 kr. den 24. oktober 2011 med posteringsteksten “Studie X” og 50.000 kr. den 2. december 2011 med posteringsteksten “EGEN OVERFØRSEL A”.

A har herudover for landsretten fremlagt to fotos af en række effekter.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. NM, SJ og IP har endvidere afgivet forklaring.

A har forklaret blandt andet, at Volvoen var forsikret gennem NM, der havde den bedste forsikring. Det var en veteranbil, der sjældent blev brugt. De var kærester på det tidspunkt, boede sammen halvdelen af ugen og havde fælles økonomi. Det var mest ham, der betalte regningerne og de faste udgifter. Huslejen blev betalt via girokort med de penge, der lå i pengeskabet. De har et fælles barn. NM fik kontanter af ham til almindelige indkøb. NM og hans børn vidste, at pengene lå i pengeskabet på gården.

Han begyndte at sælge antikviteterne for at skaffe penge. Han forsøgte forinden at sælge gården, men den endte på tvangsauktion. I 2011 begyndte han at sælge ud af sin mors ting, da han hellere ville have rede penge. Pengene i pengeskabet var ikke helt brugt op. IP skaffede kontakten til antikvitetshandleren, der udvalgte nogle ting. De ting, der er på billedet i ekstrakten side 121, havde antikvitetshandleren udvalgt. Han ville give et samlet beløb på 62.000 kr. for tingene fraset billedet med pigen i kirken. Billedet af pigen solgte han selv efterfølgende til en anden antikvitetshandler i Y4-by.

Kassekreditten blev registeret hos G1 ApS Records mod, at han stillede sikkerhed i huset. SJ ville ikke skyde flere penge i projektet. SJ var med til mødet i banken og sagde, at han ikke ville have noget med kassekreditten at gøre. Kassekreditten gik til at færdiggøre en CD med en sangerinde fra TV-program og til hans eget privatforbrug. Han havde en privat konto i F1- bank. 

Det underskrevne gældsbrev, der nu er fremlagt, var tidligere blevet væk. Han vidste godt, at SJ havde dokumentet, men han ønskede ikke at involvere SJ i sagen. NM var ikke indkaldt i byretten, idet han ville skåne hende efter en hård skilsmisse mellem dem.

NM har forklaret blandt andet, at hun og A gik fra hinanden for 3-4 år siden. Hun er uddannet psykoterapeut. I 2011 og 2012 var hun syg med en gigtsygdom. Det første år fik hun lidt sygedagpenge. A betalte de fleste udgifter og gav hende løbende penge kontant til indkøb mv. Han betalte også husleje og udgifterne til deres søn. Han havde kontanterne fra salg af en lejlighed og opbevarede pengene i et pengeskab på ejendommen i Y2- by. Hun har selv set pengene i pengeskabet. Det er hendes opfattelse, at de penge, hun fik fra A, stammede fra pengeskabet. Hun og A boede ikke sammen. De har aldrig boet sammen, selv om de var en familie. De var sammen i weekenden. De havde sammen købt den lejlighed, hun havde i Y3- by, og derfor betalte hun de faste udgifter på lejligheden med pengene, hun fik fra A.

De havde biler sammen, herunder to Volvoer. A havde en dyr veteranbil, der blev solgt, fordi de havde brug for pengene. Hun husker ikke, på hvis konto pengene fra salget gik ind. Hun tror måske, at hun havde forsikringen på bilen. Hun havde overvejende forsikringen på bilerne, fordi hun kunne få en billigere forsikring.

Der var mange ting på gården, som A havde arvet, der blev solgt. En enkelt gang fik han ved salg over 60.000 kr., og en anden gang fik han vist 30.000 kr.

SJ har forklaret blandt andet, at han i dag er pensionist. Han kender A gennem fælles bekendte. De havde et selskab sammen, G1 ApS Records, der blev stiftet omkring 2009. Formålet var at udgive plader med en kvindelig kunstner. Der blev lavet en CD, men der kom aldrig en distributionsaftale på plads. Der var ham bekendt ikke omsætning i selskabet, og han har ikke fået udbetalt udbytte. Hans rolle i selskabet var primært at låne A penge til at få projektet op at køre. Han var mest en passiv investor. Han skød penge ind i selskabet, og senere lånte han A penge privat.

Han har det originale gældsbrev dateret den 12. februar 2011, og det er hans underskrift på gældsbrevet. Han ved ikke, hvad de 300.000 kr. skulle bruges til, men han ville gerne hjælpe A. Han kunne forestille sig, at pengene blev brugt til at producere CD’en. Lånet var også for at beskytte sin investering i selskabet.

Det var A, der forestod den daglige drift af selskabet. Vidnet havde ikke adgang til selskabets konti mv. Han havde et møde med F2- bank med A. Han erindrer ikke, om det var vedrørende en kassekredit eller et lån. Han tror, at det var et beløb til A, da han vist skulle stille sikkerhed i sit hus. Der blev ikke lavet papirer, mens vidnet var til stede.

Vidnet har i alt skudt 2,5 mio. kr. ind i selskabet og i lån til A. De 300.000 kr. er ikke tilbagebetalt, og han har ikke eftergivet lånet. De 2,5 mio. kr. var primært til at få CD’en med sangerinden ud over rampen. Han havde ikke til hensigt at låne penge til As privatforbrug. Han ville have, at A selv hæftede for de 300.000 kr., og derfor var det ikke penge, han som sådan skød ind i selskabet. Han vidste ikke, at de 300.000 kr. blev indbetalt på virksomhedens konto. Det havde han ikke fokus på. Det er vidnets erhvervskonto, der står som afsender den 21. december 2011 ved overførsel af 30.000 kr. “Studie X” var det studie på As landejendom, hvor musikken blev optaget.

IP har forklaret blandt andet, at han kender A tilbage fra 2011 gennem en fælles bekendt, fordi han skulle hjælpe med at sælge nogle af As ting fra morens indbo. Vidnet kontaktede nogle auktionshuse for at få den bedste pris for indboet. Da det skulle gå hurtigt, og A var “på røven”, kontaktede han antikvitetshandler IJ. Antikvitetshandleren hedder ikke JM. IJ kom til Y2- by i sin Transporter. De gennemgik tingene og nåede frem til nogle priser på udvalgte ting. IJ fik tingene med det samme og betalte omkring 62.000 kr. kontant.

Et maleri blev solgt på As eget initiativ via G4. Han går ud fra, at der blev lavet en kvittering på handlen, da en antikvitetshandler skal kunne dokumentere, hvor han har tingene fra. Når man sælger via G4, får man også en skriftlig bekræftelse på, at der er foregået et salg.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

A har for landsretten ikke bestridt, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af hans indkomst for indkomstårene 2011 og 2012, jf. den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Det påhviler herefter A, der bestrider ansættelsen for begge år, at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser for disse år hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, og at hans indkomst for begge år skal ansættes til 0 kr.

A har forklaret, at han lagde en del af de 900.000 kr., som han hævede i 2008, i et pengeskab, og at de blev anvendt til hans privatforbrug i 2011 og 2012.

NM har i landsretten forklaret, at A betalte de fleste udgifter og løbende gav hende kontanter til indkøb mv., at han havde kontanterne fra salg af en lejlighed, og at det er hendes opfattelse, at de penge, hun fik fra A, stammede fra pengeskabet.

Landsretten finder, at de afgivne forklaringer, der ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger, ikke i sig selv godtgør, at der i 2011 og 2012 fortsat var midler i behold fra 2008 til at finansiere det fulde private forbrug.

SJ har for landsretten forklaret, at han ikke har lånt A penge til privatforbrug. Forklaringen støttes af, at det lånte beløb på 300.000 kr. blev indbetalt på en erhvervskonto tilhørende G1 ApS.

Efter forklaringen fra NM må det lægges til grund, at A i 2011 og 2012 afholdt private udgifter til børn, to biler og reelt havde dobbelt husførelse. Det privatforbrug, der er lagt til grund i sagen, svarende til G5s minimums- og referencebudget for én person i én husstand uden børn og uden bil, må derfor antages at være udtryk for et lempeligt skøn.

På denne baggrund, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, findes A heller ikke for landsretten at have godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige.

Landsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af As indkomst for indkomstårene 2011 og 2012 og tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens karakter og omfang samt hovedforhandlingens varighed.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.