Dato for udgivelse

14 Aug 2020 12:30

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

03 Jul 2020 12:07

SKM-nummer

SKM2020.331.LSR

Myndighed

Landsskatteretten

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

19-0074627

Dokument type

Afgørelse

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Personlig indkomst

Emneord

Indberetning, fri bil, leje, ansatte, egenbetaling, rådighed

Resumé

Et selskab havde etableret en ordning, hvor medarbejderne kunne leje biler til privat kørsel. Landsskatteretten fandt, at reglerne om fri bil efter ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4 også gælder for biler, der udlejes af arbejdsgiveren til den ansatte. De ansatte skulle således beskattes efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 4, men kunne foretage et fradrag for egenbetalingen i form af den betalte leje. Ved fastsættelse af fradragsbeløbet skulle der tages hensyn til, at egenbetalingen med urette var sket før skattetræk.    

Reference(r)

Ligningslovens § 16, stk. 1, stk. 4
Dagældende skattekontrollovs § 7

Henvisning


Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2015
Indberetning af fri bil 

Ja

Nej

Ja

Indkomstår 2016
Indberetning af fri bil 

Ja

Nej

Ja

Indkomstår 2017
Indberetning af fri bil 

Ja

Nej

Ja

Faktiske oplysninger
Selskabet [H1] har adresse på adresse Y1, by Y1. Selskabet ejes 100 % af H2 Holding ApS, cvr. nr. […]. Selskabet er stiftet af A, og han er ejer og registeret direktør i selskabet. Formål med selskabets drift er at drive vognmandsforretning. Selskabet er registeret med 20-49 ansatte i årerne 2015 til 2018.

Selskabets repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at selskabets drift også omfatter køb og salg af lastbiler, ekstern udlejning af trailere, vedligeholdelsesplaner mv.

Selskabet har i årene 2015-2017 haft følgende biler.

Specifikation af selskabets biler:

Reg.
nr.

Mærke

Ejer

Bruger

Til-
gang

Af-
gang

Lejer

Leje-
periode

[…]

Skoda Citigo

11.09.
2014

24.08.
2016

Ikke
oplyst

[…]

Peugeot 108

H3
ApS

H1
A/S

26.11.
2013

24.08.
2016

[ansat]

15.06.
2016
til
13.08.
2016

H1

H1

24.08.
2016

21.09.
2016

[…]

Renault Trafic

H3
ApS

H1
A/S

12.06.
2013

Special-
indrettet
varebil

[…]

Renault Trafic

H3
ApS

H1
A/S

15.04.
2014

[ansat]

01.05.
2014 –

[…]

Citroën
C3

H3
ApS

H1

09.02.
2015

14.11.
2017

[ansat]

11.02.
2015
til
29.09.
2017

H1

H1

14.11.
2017

04.11.
2018

[…]

Citroën
C3

H3 ApS

H1 A/S

09.02.
2015

26.09.
2017

[ansat]

13.08.
2016
til 05.08.
2017

[…]

Citroën
C3

H3
ApS

H1
A/S

05.03.
2015

15.01.
2018

[ansat]

06.03.
2015
til
07.11.
2017

[…]

Peugeot 207

12.06.
2012

12.08.
2016

[…]

Peugeot 207

G1
A/S

H1
A/S

12.06.
2012

15.02.
2016

[ansat]

12.05.
2014
til
28.09.
2017

H3
ApS

H1
A/S

15.02.
2016

06.10.
2017

[…]

Citroën
C3

H3
ApS

H1
A/S

11.01.
2016

06.11.
2018

[ansat]

11.02.
2016
til
28.06.
2018

[…]

Citroën
C3

H3
ApS

H1 A/S

08.07.
2016

06.11.
2018

[ansat]

11.07.
2016
til
30.06.
2018

[…]

Peugeot 208

H3
ApS

H1
A/S

05.07.
2017

06.11.
2018

Anden
ansat

13.10.
2017
til
07.05.
2018

[…]

Peugeot 208

H3
ApS

H1
A/S

05.07.
2017

[ansat]

06.07.
2017 –

[…]

Peugeot 208

H1
A/S

H1
A/S

05.07.
2017

14.10.
2017

Bilerne, som H1 A/S lejer til selskabets ansatte, er/var ejet af H3 ApS (søsterselskab), og H1 A/S er/var registeret som bruger af alle bilerne.

A har til Skattestyrelsen oplyst, at ovenstående biler lejes af søsterselskabet H3 ApS til markedsleje. Han har endvidere oplyst, at der ikke er udarbejdet en lejekontrakt mellem H1 A/S og søsterselskabet vedrørende leje af bilerne. H1 A/S afregner samlet månedsvis til søsterselskabet.

Personbilerne er derefter blevet fremlejet og derved stillet til rådighed for selskabets ansatte chauffører. Skattestyrelsen har den 11. oktober 2017 og igen den 18. oktober 2018 modtaget lejekontrakter fra otte ansatte. Lejekontrakterne er indgået mellem de ansatte og selskabet vedrørende leje af bilerne. Det fremgår af lejekontrakterne, at de ansatte betaler leje for benyttelse af bilerne. Egenbetalingen er inklusiv alle udgifter, dvs. vægtafgift, forsikring, reparationer og vedligeholdelse. De ansatte skal selv betale for brændstof og selvrisiko ved eventuel skade.

Den leje, som de ansatte betaler for bilerne, er højere end hvad selskabet betaler til søsterselskabet for leje af bilerne. Egenbetalingen er fastsat skønsmæssigt og er dermed ikke fastsat på baggrund af de faktiske udgifter vedrørende hver enkelt bil.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at selskabet har stillet biler til rådighed for 8 ansatte til privat benyttelse.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført:

“(…)

4.3. Retsregler og praksis
Kildeskattelovens § 43, stk. 2 og bekendtgørelse 2015-03-27 nr. 499 om kildeskat § 18, stk. 1, nr. 29 – Fri bil er A-indkomst.
Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2 – Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige.

Ligningslovens § 16
Stk. 1 – Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes blandt andet værdi af fri bil.
Stk. 3 – Fastsættelse af den skattepligtige værdi.
Stk. 4 – Den skattepligtige værdi af en bil. Stk. 4, 8. pkt. – Egenbetaling.
Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg. Fra og med indkomståret 2013 forhøjes dette miljøtillæg med 50%.

Cirkulære 1996 -04-17 nr. 72 Beskatning af personalegoder
Afsnit 2.4.6.5. Egenbetaling.
Udgangspunktet for beskatningen af fri firmabil efter § 16, stk. 4, er, at firmaet afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin.
Betaler den ansatte firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet. Reduktionen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen. Betalingen skal være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og betalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til firmaet.

Afsnit 12.4.6. Firmabil til rådighed for privat kørsel
Stiller arbejdsgiveren et køretøj til rådighed for den ansatte til privat brug, uden at den ansatte betaler fuldt vederlag herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode.

Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.8 Den ansattes egenbetaling for rådigheden
Beløb, som den ansatte selv betaler til fx køb af benzin til firmabilen, kan som udgangspunkt ikke reducere den skattepligtige værdi.
Told- og Skattestyrelse har dog udtalt, at den ansatte og arbejdsgiveren ved at benytte en særlig fremgangsmåde har mulighed for at opnå en reduktion af den skattepligtige værdi af fri bil med den ansattes køb af benzin. Se TfS 1996, 488 TSS.

TfS1994,606 “Fradrag for udgift til leasing af bil” Ikke fri bil, da arbejdsgiverens økonomi ikke var berørt af leasingforholdet, eftersom de udgifter, der var forbundet med dette, endeligt påhvilede skatteyderen. Skatteyderen havde i realiteten af sin egen løn afholdt alle udgifter, der havde været forbundet med leasing af bilen.

Skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 3 – Selskabet har oplysningspligt.
Indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1 – Indberetning til indkomstregistret.

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

(…)

Det er derfor forsat Skattestyrelsens vurdering, at selskabet H1 A/S har stillet en bil til rådighed for de i bilag 1 nævnte ansatte til privat benyttelse, idet man ikke som arbejdsgiver kan indgå en lejeaftale med de ansatte og dermed komme ud af reglerne i ligningsloven.
Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at

  • selskabet bærer den økonomiske risiko og de økonomiske forpligtigelser som er forbundet med bilerne, idet udgifter til forsikring, vægtafgift, vedligeholdelsesudgifter mv. påhviler selskabet.
  • fremlejen ikke svarer til de faktiske udgifter vedrørende bilen i året. Der henvises til TfS1994,606 “Fradrag for udgift til leasing af bil” modsætningsvis.
  • Vognmand H1 A/S er arbejdsgiver og chaufførerne er ansatte.
  • Selskabet er ikke et leasingselskab eller et selskab hvis normale aktivitet er udlejning af biler mv.
  • H1 A/S og chaufførerne oprindeligt havde aftalt, at lejen/egenbetalingen blev f.eks. trukket i chaufførernes løn før A-skatte træk, hvorfor fastsættelsen af lejen/egenbetalingen, efter Skattestyrelsens vurdering, ikke er sket på markedsvilkår, men var påvirket af chaufførernes ansættelsesforhold.

Skattestyrelsen bemærker, at det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at værdien af personalegoder fastsættes til markedsværdien, men en række personalegoder er gjort til personalegoder, der skal beskattes efter en skematisk sats, herunder fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Det vederlag der omtales i cirkulære 1996-04-17 nr. 72 afsnit 12.4.6., er derfor, efter Skattestyrelsens vurdering, værdien af fri bil beregnet efter ligningslovens § 16, stk. 4. Det bemærkes, at såfremt chaufførerne havde betalt fuldt vederlag, ville der ikke være beløb til beskatning.

Udgangspunktet for beskatningen af fri bil efter § 16, stk. 4, er, at firmaet afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin.
Betaler den ansatte firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet.
De ansattes egenbetaling ansættes skønsmæssigt til de i lønnen modregnede udgifter til leje og øvrige udgifter vedrørende bilen, reduceret med den skat den ansatte skulle havde betalt af det modregnede beløb. Egenbetalingen er beregnet individuelt hos den enkelte ansatte.
Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 4, 8. pkt., Cirkulære 1996-04-17 nr. 72 Beskatning af personalegoder afsnit 2.4.6.5. Egenbetaling, TfS 1996, 488 TSS og Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.8.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i ligningslovens § 16, stk. 1, beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 som en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg.

Bilerne som er stillet til rådighed for de ansatte er fx. Citroen C3 1,4 og 1,6, Peugeot 107, 207 og 208. Nyvognsprisen for sådanne biler skønnes at være under 160.000 kr.
Fri bil beskatning udgør 25 % af minimum 160.000 kr.

Værdien af fri bil er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2 og bekendtgørelse 2015-03-27 nr. 499 § 18, stk. 1, nr. 29 og arbejdsmarkedsbidragspligtigt, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 2.

Selskabet burde have haft foretage indberetning til Indkomstregistret (eIndkomst), jf. skattekontrolloven § 7, stk. 1, nr. 3 og indkomstregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1.

Skattestyrelsen indberetter beløbene, såfremt de er større end 0 kr., i felt 13 (A-indkomst, hvoraf der skal beregnes AM-bidrag) og i felt 19 (værdi af fri bil) for de nævnte ansatte.

Beløbene fordeles ud på de respektive måneder.
Der henvises til vedlagte specifikation af beregnet værdi af fri bil for ansatte (bilag 1).”

Skattestyrelsen har den 29. november 2019 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

“(…)

Skattestyrelsen har i afgørelse af 7. juni 2019 anset klager for at have stillet fri bil til rådighed for en række ansatte.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde dette med nedenstående bemærkninger.

Når en person i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, beskattes vedkommende af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16, stk. 1. Værdien opgøres efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af SKM2011.724.SR og SKM2011.61.SR, at såfremt en medarbejder leaser en bil af sin arbejdsgiver, eller et selskab i koncernen, beskattes denne ikke af værdi af fri bil, såfremt selskabet som led i sin virksomhed leaser biler ud, og medarbejderen leaser bilen på markedsvilkår.

Af sagen fremgår, at selskabet ikke har til formål at lease biler ud, men derimod at drive vognmandsforretning. Dette sammenholdt med, at selskabet lejer bilerne af sit søsterselskab, og opsigelsesvarslet er 8 dage, samt at klager lejer bilerne ud til sine ansatte, men selv er registret som primær bruger, hvorved klager bærer den økonomiske risiko, anser Skattestyrelsen ikke lejekontrakterne for at være indgået på markedsvilkår. Således skal der fortsat ske beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 1.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at beskatningen kan nedsættes med nedgangen i kontantlønnen fratrukket den skat, der burde have været betalt.”

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal ske beskatning af fri bil for selskabets ansatte, hvorfor selskabet ikke har indberetningspligt herfor i indkomstårene 2015-2017.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

“(…)

Baggrund
H1 A/S driver vognmandsvirksomhed og har i dag ca. 40 lastbiler med tilhørende trailere m.v. og ca. 50 ansatte medarbejdere, herunder afløsere m.v., det svarer til ca. 45 fuldtidsansatte personer.

A ejer og driver virksomheden og har gjort det siden 1985, i starten som personligt drevet virksomhed og i 2005 blev virksomheden overdraget til et selskab. Drift af virksomheden omfatter også køb og salg af lastbiler, ekstern udlejning trailere, vedligeholdelsesplaner for lastbiler m.v., hvilket A derfor over årene har fået stor erfaring med.

Da et par af chaufførerne manglede en privat bil, så A derfor muligheden for at anvende sin store ekspertise inden for køb/salg, udlejning af trailere og vedligeholdelse af lastbiler til at købe mindre personbiler og udleje disse til chauffører og på den måde skabe en ekstra lille indtægt. Derudover gav det større sikkerhed for at chaufførerne kunne møde på arbejde, da han vidste, at de havde en bil, og endelig var der sikkerhed for at modtage betaling, da den kunne trækkes i chaufførens løn.

Det er et bevidst valg, at der er tale om udlejning af almindelige biler, der er økonomiske i brug og som der findes mange af på det danske marked, da det holder omkostningen for H1 A/S nede og et stort udbud giver et godt grundlag for kalkulation af brugtpriser og dermed afskrivningen.

Hensigten har altid været, at denne udlejning af biler skulle ske på markedsmæssige vilkår og at udlejningen skulle resultere i overskud. Derfor blev prisen og øvrige vilkår fastsat på baggrund af, hvad andre udlejere gør, det vil sige på markedsmæssige vilkår.

(…)

Vores opfattelse
Vi er ikke enige i, at der skal ske beskatning af fri bil til de ansatte chauffører, da de ansatte efter vores opfattelse betaler fuldt vederlag for køretøjerne. I Cirkulære 19 96-04-17 nr. 72 afsnit 12.4.6 står:

12.4.6. Firmabil til rådighed for privat kørsel

Stiller arbejdsgiveren et køretøj til rådighed for den ansatte til privat brug, uden at den ansatte betaler fuldt vederlag herfor, foreligger der et skaffepligtigt personalegode.

Henset til, at

  1. De ansatte betaler en leje for bilen, der svarer til markedsleje.
  2. Øvrige betingelser i lejekontrakten svarer til markedsmæssige vilkår
  3. De ansatte betaler selv brændstof
  4. De ansatte betaler selv for skader/selvrisiko
  5. Der er ikke fri km., de ansatte skal betale for ekstra km.
  6. Der for H1 A/S er en fortjeneste ved udlejning af bilerne.

er det vores opfattelse, at de ansatte betaler fuldt vederlag for køretøjet og derfor ikke skal beskattes af fri bil.

Vores bemærkninger til SKAT’s opfattelse
Efter vores opfattelse er det ikke rimeligt, at en chauffør, der betaler en leje for bilen, hvor betingelser og beløb efter vores vurdering svarer til markedslejen, mister retten til befordringsfradrag. Hvis den pågældende chauffør f.eks. havde valgt at lease en bil af et leasingselskab til kr. 2.000 pr. måned vil udgiften til bilen være lavere og han har stadig ret til befordringsfradrag. Når der betales fuldt vederlag for bilen bør chaufføren efter vores opfattelse stilles på samme måde, uanset om bilen lejes af 3. mand eller lejes af H1 A/S, når øvrige betingelser m.v. er ens.

1. Vi er ikke enige i, at selskabet alene bærer den økonomiske risiko, som er forbundet med bilerne idet det fremgår af lejekontrakt biler at

  • Lejer hæfter for alle skader, som ikke er eller ville være dækket af en tegnet kaskoforsikring
  • Selvrisiko ved skader, 5.000,00 kr. som betales af lejer
  • Udgifter i øvrigt i forbindelse med uheld i lejeperioden afholdes af lejer
  • Udgifter til reparationer foretaget uden aftale med udlejer, betales af lejer.

Efter vores opfattelse dokumenterer lejekontrakten, at lejer også har en økonomisk risiko.

2. Som det fremgår af de vedlagte kalkulationer af overskud svarer fremlejen til de forventede udgifter med tillæg af at beregnet overskud, hvilket er en meget almindelig procedure i forbindelse med prisfastsættelse i erhvervslivet og derfor er med til at underbygge, at udlejningen svarer til markedsmæssige vilkår og at chaufførerne derfor betaler fuldt vederlag for bilerne.

3. Det er uden betydning, at H1 A/S er arbejdsgiver og chaufførerne er ansatte, idet det efter vores opfattelse ikke har nogen betydning i afgørelsen af, om lejeforholdene foregår på markedsmæssige vilkår.

4. At selskabet ikke er et leasingselskab eller lignende er efter vores opfattelse uden betydning. Henset til den store erfaring med køb/salg, udlejning af trailere, vedligeholdelse m.v. af lastbiler virkede det naturligt at anvende denne ekspertise på personbiler og på den måde opnå en ekstra profit.

5. Det er korrekt, at lejen tidligere blev trukket i chaufførernes løn før A-skattetræk, men det er blevet korrigeret, således at lejen er trukket i chaufførernes løn efter A-skattetræk siden oktober 2017. Efter vores opfattelse har det ikke nogen betydning i forbindelse med vurderingen af, om lejen er foregået på markedsmæssige vilkår. Af samme årsag blev der heller ikke ændret på lejekontrakten i forbindelse med, at lejen bliver trukket i chaufførernes løn efter A-skattetræk i oktober 2017 og frem.

Uddybning

  • Det er muligt, at lease en mindre personbil for under kr. 2.000 pr. måned og typisk kr. 5.000 i førstegangsydelse/udbetaling.
  • Man kan minilease (leje i 1-12 måneder) en mindre personbil for kr. 3.000 – 5.000 pr. måned.
  • Man kan tegne et abonnement på en Peugeot 208 for 3 måneder for kr. 3.600 pr. måned.

H1 A/S udlejer mindre personbiler for kr. 3.500- 4.700 pr. måned og henset til ovennævnte priser på markedet for leasing, minileasing og abonnement svarer det efter vores opfattelse til markedsmæssige vilkår. Vi har vedhæftet eksempler på prisniveau for leasing, minileasing og abonnement.

Øvrige betingelser ved lejen svarer efter vores opfattelse til markedsmæssige vilkår, det gælder f.eks.:

  • At lejer selv betaler for skader og selvrisiko
  • At der ikke er fri km, det vil sige, der skal betales ekstra for yderligere km.
  • At bilen ikke må benyttes til motorsport
  • At bilen kun må føres af lejer eller anførte brugere
  • At lejeaftalen skal medbringes under kørsel

Vi har vedhæftet en lejekontrakt fra H1 A/S og en skabelon til lejekontrakt for biler udarbejdet af Bilbranchen, som efter vores opfattelse må svare til markedsmæssige vilkår.

Det har været vigtigt for direktør A at udlejning skal give overskud, især henset til, at det er H1 der løber risikoen for bilerne. Derfor bliver lejen fastsat på baggrund af forventede omkostninger ved bilerne med tillæg af en fortjeneste. Vi har vedhæftet beregninger for 2 biler, der viser at der kalkuleres med overskud ved udlejningen.”

Klagerens repræsentant har den 15. januar 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

“(…)

Vi har konstateret, at både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen fejlagtigt har konkluderet, at der er tale om leasing af biler til trods for, at vi tidligere tydeligt har anført, at der er tale om leje af biler. F.eks. fremgår det tydeligt at tidligere fremsendte eksempel på aftale mellem H1 A/S og medarbejderen, at der er tale om en lejekontrakt.

Efter vores opfattelse har dette forhold væsentlig betydning idet:

  • Ved leje er det udlejer, der er registreret som bruger af bilen. Ved leasing er det leasing tager, der er registreret som bruger af bilen.
  • I en lejeaftale er man bundet i en kort periode, det vil sige 1 måned eller kortere, men med mulighed for at forlænge aftalen. I en leasingaftale er man bundet over en længere periode, det vil sige 36 måneder eller længere.

Ved vurderingen af, om lejekontrakterne mellem selskabet og selskabets ansatte er indgået på markedsmæssige vilkår lægger skatteankestyrelsen vægt på, at selskabets hovedformål ikke er at udleje personbiler til tredjemand. Efter vores opfattelse har selskabets hovedformål ingen betydning for vurderingen af om lejekontrakterne er indgået på markedsmæssige vilkår. Det der har betydning for vurderingen er, om det er muligt hos uafhængig tredjemand at indgå en aftale med til svarende priser og betingelser.

Skattestyrelsen anfører, at såfremt en medarbejder leaser en bil af sin arbejdsgiver, beskattes medarbejderen ikke hvis arbejdsgiver som led i sin virksomhed leaser biler ud, og medarbejderen leaser bilen på markedsvilkår. For at understøtte dette, henviser Skattestyrelsen til SKM2011.724.SR og SKM2011.61.SR. Som vi læser disse afgørelser er det kun et krav, at medarbejderen leaser bilen på markedsvilkår, og det er altså ikke et krav, at arbejdsgiver som led i sin virksomhed leaser biler ud. Det faktum, at virksomhederne i de nævnte afgørelser som led i deres virksomhed leaser biler ud anvendes blot som dokumentation for, at leasingen foregår på markedsvilkår, da det naturligvis er nemt at dokumentere i disse virksomheder, men det er ikke et krav.

I SKM2011.61.SR står blandt andet:
I nærværende sag har Skatteministeriet som besvarelse af spørgsmål 2 indstillet til Skatterådet, at der ved privatleasing ikke stilles fri bil til rådighed, og at der ikke er noget at beskatte. Begrundelsen er, at leasingaftalen er på markedsvilkår.

Her fremgår det tydeligt, at eneste krav er, at leasingaftalen er på markedsvilkår, og det fremgår ikke, at der er et krav om, at arbejdsgiver som led i sin virksomhed leaser biler ud.

Vi har tidligere dokumenteret, at det er muligt at indgå en lejekontrakt med uafhængig tredjemand, hvor vi dokumenterede at priserne svarer til, hvad det koster at leje en bil i markedet og hvor vi dokumenterede at betingelserne svarer til markedet, herunder:

  • At lejer selv betaler for skader og selvrisiko
  • At der ikke er fri km., det vil sige, der skal betales ekstra for yderligere km.
  • At bilen ikke må benyttes til motorsport
  • At bilen kun må føres af lejer eller anførte brugere
  • At lejeaftalen skal medbringes under kørsel

Ved vurderingen af, om lejekontrakterne mellem selskabet og selskabets ansatte er indgået på markedsmæssige vilkår lægger skatteankestyrelsen endvidere vægt på, at det er selskabet, der har afholdt alle udgifter til personbilerne. Ved leje af biler er det normalt, at det er udlejer, der afholder de faste omkostninger, som f.eks. forsikring, vægtafgift og service. Vi har konstateret, at hvis man f.eks. lejer en bil hos G2 i 3 måneder er følgende inkluderet i lejeprisen.

  • Forsikring
  • Grøn ejerafgift
  • Service

Vi har vedlagt udskrift fra G2s hjemmeside, hvoraf ovenstående fremgår.

Vi er desuden ikke enige i, at det er selskabet, der har haft den økonomiske risiko ved udlejningen af bilerne til selskabets ansatte, da lejerne skal betale for selvrisiko ved skade, ekstra kilometer, og brændstof, hvilket fremgår af tidligere fremsendte eksempel på lejekontrakt.

Forudsigelige udgifter, som forsikring, vægtafgift og service er således inkluderet i lejeprisen, hvorimod uforudsigelige udgifter som udgifter ved skader, ekstra kilometer m.v. ikke er inkluderet i lejeprisen, hvilket medfører, at det reelt er lejerne, der har den økonomiske risiko.

Medarbejdernes opfattelse
De chauffører, der har lejet en bil af H1 A/S er meget uforstående overfor, hvorfor de mister retten til befordringsfradrag, når de har lejet en bil til samme pris og på samme vilkår, som de har kunnet opnå andre steder. For nogle er der tale om betydelige beløb i tabt befordringsfradrag, som derfor vil have stor betydning for deres privatøkonomi, og det synes de ikke er rimeligt, da de ikke har fået nogle fordele ved udlejningen.

Afslutning
Det er fortsat vores opfattelse, at udlejningen er foregået på markedsmæssige vilkår og at de ansatte derfor ikke skal beskattes af værd i af fri bil.”

Landsskatterettens afgørelse
Når en person som led i et ansættelsesforhold får stillet en bil til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1. Arbejdsgiveren har oplysningspligt herom, jf. dagældende skattekontrollovs § 7.

Værdien af fri bil ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er rådigheden, der beskattes. Omfanget af den faktiske private kørsel i bilen er således uden betydning.

I nærværende sag er bilen af arbejdsgiveren ved en lejekontrakt stillet til rådighed for den ansattes private kørsel, hvilket er omfattet af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 4, Udgangspunktet er herefter, at klager skal beskattes af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4 med fradrag af egenbetalingen i form af den betalte leje. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag, hvor de ansattes betaling endvidere er foretaget før a-skattetræk. Det forhold, at Skatterådet i 2011 har truffet to afgørelser om, at ansatte i leasingfirmaer i de forelagte tilfælde ikke skulle beskattes af fri bil, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at selskabet har stillet fri bil til rådighed til privat benyttelse til selskabets ansatte. Selskabets ansatte skal derfor beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af fri bil bliver for den ansatte reduceret med den egenbetaling, af beskattede midler, som den ansatte har betalt for råderetten.

Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 som en årlig værdi på 25 procent af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 procent af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesættelse Skattestyrelsens beregning af den skattepligtige værdi af fri bil.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.