Dato for udgivelse

20 Jan 2021 12:37

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

15 Dec 2020 11:59

SKM-nummer

SKM2021.39.BR

Myndighed

Byret

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

BS-18736/2020

Dokument type

Dom

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Personlig indkomst + Når man ønsker en sag genoptaget

Emneord

Euro, Beskatning, Selskab, Tilbagebetaling, Genoptagelse

Resumé

Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren havde godtgjort, at en indsætning på 65.000 euro på sagsøgerens bankkonto i 2014, var undtaget fra beskatning, fordi indsætningen vedrørte refusion af et udlæg, som sagsøgeren personligt havde afholdt for et Y1-landsk selskab.  

Retten fandt det ikke godtgjort, at det indsatte beløb på 65.000 euro ikke var skattepligtigt. Retten bemærkede i den forbindelse, at der ikke forelå objektive beviser, der understøttede sagsøgerens forklaring om, at beløbet udgjorde tilbagebetaling af udlæg, som han personligt havde foretaget på vegne af det Y1-landske selskab. Retten fandt endvidere, at sagsøgeren havde handlet groft uagtsomt, og at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.  

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Kildeskattelovens § 1, stk. 1

Statsskattelovens § 4

Skatteforvaltningslovens § 26

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1 C.F.1.2.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, Ej offentliggjort 

Sagen er anket til Østre Landsret.


Parter

A

(v./ advokat Hans Lindstrøm Svendsen)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Camilla Bjerg Ipsen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Morten Lange.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 7. maj 2020 og drejer sig om, hvorvidt A er skattepligtig af et beløb på 65.000 euro, der blev indsat på hans private bankkonto den 4. december 2014.

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at beløb euro 65.000,00 (483.600,00 kr.) indsat på As bankkonto i 2014 ikke er skattepligtig for A.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det er ubestridt, at A i 2014 havde bopæl i Danmark, hvor han var skattepligtig, og at han er eneejer af selskabet G1 ApS, ligesom det er ubestridt, at han i 2014 ikke selvangav indkomst i Danmark.

Den 1. december 2014 anmodede A selskabet G2 om at refundere de regninger fra selskabet, som han havde betalt privat. Refusionen skulle ske til hans private konto ved F1-bank og kunne afdrages, hvis det samlede beløb på 65.000 euro var for stort. Anmodningen fra A blev skrevet på selskabet G1 ApS’ brevpapir.

Den 4. december 2014 blev beløbet på 65.000 euro som ønsket indbetalt på As private bankkonto i Y1-land. Ved overførslen var det anført, at betalingen var fra G2 GmbH til A G1, og der var anført “Diverse re G1 ApS”.

Af kontobogføring pr. 31. december 2014 for G2 GmbH fremgår, at der er anført en betaling på 65.000 euro til G1.

Af årsrapport for G1 ApS for 2014 fremgår, at denne er opstillet uden revision eller gennemgang, og at årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, hvor LM var dirigent. Af årsrapporten fremgår, at selskabet har andre skyldige omkostninger på 572.850 kr.

Skattestyrelsen traf den 20. juli 2018 afgørelse om at forhøje A skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med kr. 483.600, hvilken afgørelse A indbragte for Skatteankenævn Y2-by.

Skatteankenævn Y2-by traf afgørelse i sagen den 10. februar 2020. Af ankenævnets afgørelse fremgår blandt andet:

“…

Faktiske oplysninger

Klageren ejer selskabet G1 ApS, hvori han er hovedanpartshaver med sit 100 % ejerskab.

Selskabet er beliggende på Y3-bopæl, Y4-by, hvor klageren ligeledes har haft bopæl siden l. januar 2005.

Klageren har oplyst til Skattestyrensen, at selskabet G1 ApS har kapitalandele i følgende selskaber i Y1-land:

G1 GmbH

G3 GmbH

G4 GmbH

Klageren har endvidere oplyst til Skattestyrelsen, at han personligt har kapitalandele i følgende selskaber, hvoraf der i 2014 Ikke er fortaget udbetalinger:

G5 GmbH

G6 GmbH

G7 mbh

G2 AG

Klageren har endvidere oplyst at han har ydet lån til følgende selskaber:

G1 ApS

G1 GmbH

G8 GmbH & co. KG

G9 GmbH

Det fremgår af sagen, at klageren har en konto i den danske F2-bank, samt en konto i den Y1-landske F1-bank. Der er fremlagt kontoudtog fra de to banker for 2014, hvoraf det fremgår at der blandt andet er indsat 65,000 euro den 4. december 2014, med teksten Gutschr. Diverse re G1: ApS abschlag gutschr. Rechnung vom. 6.3.2015.

Det fremgår af sagen, at klagerens repræsentant den 24. januar 2018 i e-mail har oplyst, at indsættelserne fra G2 stammer fra udtræk af en mellemregningskonto med et Y1-landsk selskab. Endvidere fremgår det, at Skattestyrelsen den 9. februar 2018 har anmodet om yderligere dokumentation for tilgodehavender i nuværende og tidligere Y1-landske selskaber.

Der er fremlagt faktura fra G1 ApS til G2 dateret l. december 2014, hvoraf det fremgår, at klageren anmoder selskabet om en refundering af de regninger, som klager personligt har betalt. Refusionen skal ske til den private konto i F1-bank X1. Hvis det samlede skyldige beløb er for højt, kan der ske en aconto betaling på 65.000 euro.

Klageren har i e-mail oplyst til Skatteankestyrelsen, at kravet på de 65.000 euro er opstået på baggrund af selskabets opkøb af ejendomme på ejendomsauktioner ved lokale domstole, hvor der deponeres en sikkerhed på 10 % af prisen til domstolen. Klageren har som direktør stillet den sikkerhed for selskabet. Nå ejendomshandlen var på plads blev ejendommen registreret i virksomheden og det deponerede beløb faktureret.

Ved ophør som direktør havde klageren tilgodehavender, som blev opkrævet G2. Dokumentation har været håndskrævet og pga. vandskade i arkivet er disse gået tabt. Dokumentation for anmeldelse af vandskade samt foto af skaden er fremlagt.

Der er ikke fremlagt mellemregningskonto mellem klageren og G2, eller dokumentation for, hvor de 65,000 euro klageren har betalt i sikkerhed for selskabet stammer.

Der er fremlagt mellemregningskonto mellem klageren og G1 ApS.

(…)

Skatteankenævn Y2-bys afgørelse

Pligten til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med loven, påhviler personer der har bopæl her i landet. Det følger af kildeskatteloven § l, stk. l.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Beløbet beskattes som personlig indkomst. Det følger af personskattelovens § 3, stk. 1. Det er klageren, der har bevisbyrden for, at kontante indsætninger stammer fra allerede beskattede midler, eller i øvrigt ikke er skattepligtige. Der lægges i denne forbindelse vægt på om klagerens forklaring kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette kan udledes af byrettens dom af 28, februar 2017 offentliggjort i SKM2017.233.BR.

Klageren har haft bopæl på Y3-bopæl, Y4-by siden 1. januar 2005, hvorefter klageren er fuld skattepligtig her i landet.

Det er konstateret, at der i indkomståret 2014 er indsat 65.000 euro på klagerens Y1-landske konto i F1-bank.

Der er fremlagt faktura fra G1 ApS, hvoraf det fremgår, at der ønskes 65.000 euro indbetalt på klagerens private konto til dækning af privat udlæg for selskabet.

Der er fremlagt mellemregningskonto for G1 ApS, hvoraf de 65.000 euro ikke fremgår.

Klageren har forklaret, at beløbet stammer fra private udlæg til selskabet G2. Dokumentationerne har været håndskrevet, og pga. vandskade i selskabets arkiv den 19. juni 2018, er dokumentationen gået tabt.

Der er ikke fremlagt mellemregningskonto for G2, eller dokumentation for hvorfra de 65.000 euro stammer.

Nævnet finder det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren reelt har afholdt udgifter for G2 og haft et tilgodehavende i selskabet. Der er herved henset til, at klageren ikke ved kontoudtog eller anden form for objektiv dokumentation har godtgjort, at udlægget faktisk er overført fra ham. Det er således ikke muligt at følge pengestrømmen fra klageren til selskabet.

Endvidere bemærker nævnet, at klageren har anvendt G1 ApS brevpapir til fakturering af G2. Beløbet fremgår imidlertid ikke af mellemregningskonto mellem G1 ApS og klageren.

På baggrund af ovenstående finder nævnet det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det indsatte beløb på klagerens konto er undtaget for beskatning eller, at der er tale om allerede beskattede midler. Der er herved lagt vægt på, at forklaringen om, at pengene stammer fra et udlæg, ikke er understøttet af objektive kendsgerninger. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har beskattet klageren af det indsatte beløb på i alt 483.600 kr. i indkomståret 2014. Erklæringen fra G2 GmbH, som er stilet til G1 ApS, ses ikke at ændre herved.

Nævnet stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse.”

Der er fremlagt et udateret brev fra G2 GmbH til G1 ApS, hvorved førstnævnte bekræfter, at indbetalingen på 65.000 euro i december 2014 var en tilbagebetaling af private midler. Parterne har oplyst, at det er en erklæring, der er udarbejdet i forbindelse med skattesagen.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og LM.

A har forklaret, at han er 68 år og uddannet bankkøbmand. Han var gennem 25 år ansat i to forskellige banker, men i 1993 forlod han banken og blev selvstændig. Han fik en godtgørelse på 150.000 euro udbetalt, da han forlod banken. Det beløb blev delvist beskattet, og han fik 130.000 euro udbetalt efter skat.

Han har ejet 4 væddeløbsheste, der medførte særdeles gode indtægter. Indtægterne fra væddeløb er skattefri i Y1-land, og han fik gevinsterne udbetalt i kontanter og lagde dem i sin kontantbeholdning. Han havde derfor et større kontantbeløb liggende i et pengeskab i Y1-land. Det er også usædvanligt i Y1-land at have så mange penge i kontanter, men dengang var han kun hjemme i weekenderne, så det gav mening for ham.

Han ejede et Y1-landsk anpartsselskab, hvori der blev foretaget en virksomhedskontrol, og myndighederne var interesserede i hans kontantbeholdning og stillede spørgsmål ved den. Da kontrollen var afsluttet, ønskede myndighederne at se kontantbeholdningen, og boksen blev åbnet. Pengene blev talt, og myndighederne erklærede, at kontrollen var i orden. De ville vide, hvor pengene kom fra, og han viste dem en stak af væddeløbstidende, han havde liggende. Der kunne de se, at han havde vundet pengene.

Han har ejet flere selskaber i Y1-land, der alle udelukkende beskæftigede sig med køb og salg af ejendomme. Der var dog et selskab, der beskæftigede sig med traverser af aluminium. Selskabet G2 AG er et aktieselskab, som han har ejet. Selskabet G2 GmbH har han aldrig ejet anparter i, men han var direktør for selskabet. Det fungerede sådan, at hans selskab, G1 ApS, havde en rådgiveropgave for G2 GmbH. G1 ApS fik 2.000 euro pr. måned i betaling.

G2 GmbH beskæftiger sig kun med ejendomme, og selskabet køber særligt ejendomme på auktioner med henblik på istandsættelse og videresalg. I Y1-land skulle man ved auktioner deponere 10 pct. hos domstolene, og han måtte derfor lægge penge ud for selskabet. Han valgte at tage sine egne kontanter med til formålet. Han vidste aldrig, om han endte med at købe noget, så det var nemmere at medbringe sine egne kontanter fremfor at skulle hæve penge på firmakontoen og sætte dem tilbage igen, hvis der ikke blev indgået en handel. De havde meget travlt og købte 2-3 ejendomme hver uge. De havde derfor ikke tid til at foretage afregning af beløbene, men de udarbejdede en håndskreven liste, hvor beløbene blev anført.

Når der på kontokortet for G2 GmbH er anført “G1” ud for gælden på 65.000 euro, skyldes det, at alt arbejde han udførte for G2 GmbH, blev bogført af revisoren under G1 ApS, fordi anpartsselskabet havde opgaven. Det blev bogført sådan, uanset om han havde brugt sine private midler til udlæg. Revisoren kunne ikke se, om midlerne kom fra ham personligt eller fra G1 ApS. Det er de 65.000 euro, han har bedt om at få udbetalt privat.

På kontokortet for G2 GmbH for 2016 er der anført et beløb som afdrag til G1 ApS andel MH. MH var den ene af de to anpartshavere i G2 GmbH, og MH havde også haft sine egne penge med til auktioner og fået dem tilbagebetalt via em mellemregningskonto. De 10.000 euro, der er anført, var penge, han havde lagt ud. Det er bogført sådan, fordi revisoren ikke kunne se, hvor beløbene hørte til. Revisoren måtte gå ud fra, at han havde indbetalt beløbene, da han er eneejer af G1 ApS.

Da han den 1. december 2014 skrev til G2 GmbH og anmodede om at få de 65.000 euro udbetalt til sin private konto, var det på G1 ApS’ brevpapir. Han har ikke privat brevpapir, så han brugte G1 ApS’ brevpapir. Pengene skulle ikke udbetales til G1 ApS, fordi han havde brugt private midler.

Den udaterede erklæring fra G2 GmbH, hvor de bekræftede, at deres betaling fra december 2014 på 65.000 euro var en tilbagebetaling af private midler, er underskrevet af en person, der hedder NK. NK var anpartshaver sammen med MH, men ejer nu selskabet alene og er direktør for selskabet. NK var anpartshaver i 2014 og vidste godt, at der blev brugt private midler til at lægge ud ved auktioner.

Det er korrekt, at han ikke havde en indtægt i 2013 eller 2014, hvor han og hans kone levede af hans kones indtægt. Han modtog ikke betaling for sin rolle som direktør i G1 ApS i 2014. Han modtog hverken løn, overskud eller udlodning.

Den håndskrevne liste over private udlæg blev altid underskrevet af den ene af anpartshaverne i G2 GmbH. Han sikrede sig ikke kvitteringer. Det var der ikke behov for. De havde listen, som de skrev på, og det var tilstrækkeligt for dem. Han overvejede ikke at sikre sig anden dokumentation. Listen gik altid til revisoren kort efter, og revisoren sørgede for dokumentationen. Listen lå til daglig på hans skrivebord, men da han udtrådte af selskabet, blev den lagt på et arkiv i Y5-by. Det var et fælles arkiv for flere firmaer.

Listen gik desværre tabt den 19. juni 2018 ved en vandskade på arkivet. Det var et rørbrud. Det er ikke korrekt, når der i Skatteankenævnets afgørelse står, at det var en vandskade hos G1 ApS. Vandskaden blev anmeldt til politiet, fordi arkivet lå i en bygning, som de havde solgt. Ejeren havde brudt døren op og en masse ting var blevet ødelagt. På den måde sikrede de sig dokumentation.

LM har forklaret, at han er revisor og har været revisor for selskabet G1 ApS siden 2010-2011. Han lavede ikke As personlige selvangivelse dengang, men har gjort det, siden A fik en skattepligtig indkomst i Danmark. A får pension fra Y1-land, der anføres på selvangivelsen i Danmark.

I 2014 fik G1 ApS honorar fra G2 GmbH, fordi A arbejdede for selskabet. Der skete månedlig afregning. I 2013 havde G1 ApS en omsætning på 293.000 kr. Langt det meste kom fra G2 GmbH. Der var normalt ikke de store mellemregninger mellem de to selskaber. G2 GmbH købte tjenester fra G1, og A udførte arbejdet.

På balancen for G1 ApS pr. 31. december 2014 er anført 572.850 kr. i andre skyldige omkostninger under passiver. Det var primært til penge, som A havde til gode. A havde ca. 558.000 kr. til gode hos selskabet. Det fremgår af en mellemregningskonto. Når A ikke udbetalte løn til sig selv som direktør i 2013 og 2014, var det, fordi det ikke gav mening, før tilgodehavender var udbetalt.

Han var ikke involveret i de 65.000 euro i 2014. Han fik først kendskab til det udestående, da der kom en skattesag. Han har intet kendskab til, hvad der foregik i de Y1-landske selskaber. I 2014 ville A have kunnet trække de 65.000 euro ud af selskabet skattefrit, fordi han havde mere end 500.000 kr. til gode i selskabet. Der er ingen mellemregning mellem G1 ApS og G2 GmbH om de 65000 euro, fordi G1 ApS ikke havde et tilgodehavende. Det var A, der havde det.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

“Det gøres gældende, at det i sagen omhandlede beløb ikke er skattepligtigt, da der er tale om refusion af et beløb, som sagsøger personligt har udlagt.

Det gøres gældende, at dette understøttes af de i sagen fremlagte bilag.

Selv om retten måtte finde, at beløbet rettelig skulle have været udbetalt til selskabet G1 ApS, gøres det gældende, at beløbets udbetaling til sagsøger personligt heller ikke i dette tilfælde ville være skattepligtigt, da sagsøger havde et tilgodehavende i selskabet G1 ApS, der oversteg det indsatte beløb. Der henvises herved til regnskab for G1 ApS for 2014. Regnskabet fremlægges som bilag 6.

Det fastholdes i øvrigt, at kravet er rejst for sent, jf. § 26 i Skatteforvaltningsloven. Det bestrides, at sagsøger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.”

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende:

“Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren er skattepligtig af det indsatte beløb efter statsskattelovens § 4, stk. 1, og at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelse for 2014.

3.1     Sagsøgeren er skattepligtig af indsætningen

Det følger af globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4, at alle sagsøgerens årsindtægter er skattepligtige, hvad end de hidrører her fra landet eller ej, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at beløbet indsat på sagsøgerens konto i 2014 stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, jf. eksempelvis UfR 2009.163H, UfR 2010.415/2H og UfR 2011.1599H.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Til støtte for, at indsætningen ikke er skattepligtig, har sagsøgeren gjort gældende, at indsætningen på hans bankkonto udgjorde udbetaling af en del af sagsøgerens tilgodehavende fra G2 GmbH i 2014, og at der er tale om refusion af et udlæg, som sagsøgeren har afholdt for selskabet.

Det bestrides som udokumenteret.

Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation for, at han personligt har afholdt et udlæg på 65.000 euro for G2 GmbH.

Sagsøgeren har under retssagen fremlagt en række dokumenter på Y1-landsk, der trods Skatteministeriets opfordring ikke er oversat til dansk, jf. retsplejelovens § 149, stk. 2. Skatteministeriet gør derfor overordnet gældende, at disse dokumenter ikke kan tillægges bevismæssig betydning. De enkelte dokumenter giver herudover anledning til følgende bemærkninger:

Sagsøgeren har fremlagt årsrapport for G2 GmbH for 2014 (bilag 2), som er affattet på Y1-landsk. Heraf fremgår alene et beløb på 73.256,30 euro vedrørende selskabet G1 ApS. Dermed dokumenterer bilag 2 ikke, at beløbet på 73.256,30 euro i regnskabet for 2014 (bilag 2) skulle vedrøre et udlæg, der er foretaget af sagsøgeren personligt, ligesom beløbet ikke rent beløbsmæssigt svarer til indsætningen på 65.000 euro på sagsøgerens bankkonto i 2014.

Sagsøgeren har endvidere fremlagt kontokort fra bogholderiet hos G2 GmbH (bilag 3), der ligeledes er på Y1-landsk. Dette dokumenterer heller ikke, at indsætningen er udtryk for et af sagsøgeren personligt foretaget udlæg for selskabet G2 GmbH. Sagsøgerens bemærkning i stævningen, side 2, om, at “Det er misvisende, at den omhandlede konto i kontoplanen er betegnet “G1 ApS”” er ikke understøttet af noget som helst. Tværtimod understøtter bilag 3, at det ikke er sagsøgeren personligt, der har afholdt et udlæg på 65.000 euro på vegne G2 GmbH, men derimod sagsøgerens selskab, G1 ApS. Dette understøttes også af, at der i teksten til den omhandlede indsætning på sagsøgeren konto (bilag C, side 8, mf.) anføres “DIVERSE RE G1 : APS (understreget her).

Der er heller ikke herudover fremlagt dokumentation i form af kontoudskrifter eller lignende, der på objektivt grundlag dokumenterer, at sagsøgeren som påstået har afholdt udlæg for selskabet G2 GmbH. Der er således ikke dokumentation for pengestrømmene, og det er ikke muligt at se, at sagsøgeren faktisk har lagt penge ud for selskabet.

Sagsøgeren har som bilag 4 fremlagt et brev af 1. december 2014, som ligeledes er affattet på Y1-landsk. Ifølge sagsøgeren fremgår det af brevet, at der er tale om et personligt tilgodehavende, jf. replikken, side 1, 2. afsnit. Da sagsøgeren stadig ikke har fremlagt en oversættelse af brevet, bestrides sagsøgerens gengivelse af brevets indhold fortsat. Under alle omstændigheder udgør brevet dog ikke objektiv dokumentation for, at den omhandlede indsætning på sagsøgerens Y1-landske bankkonto angår et af sagsøgeren personligt foretaget udlæg. Således har sagsøgeren anvendt G1 ApS’ brevpapir, på trods af, at der – som hævdet af sagsøgeren – angiveligt skulle være tale om et personligt udlæg.

Sagsøgeren har for Skatteankenævnet forklaret, at der alene eksisterede håndskrevet dokumentation for udlægget, som imidlertid gik tabt ved en vandskade den 19. juni 2018, jf. bilag 1, side 6, 11. afsnit.

Som bilag 5 har sagsøgeren fremlagt en udateret erklæring fra G2 GmbH (som er stilet til G1 ApS), hvori selskabet angiveligt erklærer, at sagsøgeren havde lagt private penge ud for selskabet. Også denne erklæring er på Y1-landsk, men erklæringen dokumenterer under alle omstændigheder ikke, at den omhandlede indsætning på sagsøgerens Y1-landske bankkonto angår refusion af et personligt udlæg. Således er erklæringen udarbejdet til brug for sagens behandling ved skattemyndighederne, og det er uklart, på hvilken baggrund G2 GmbH har kunnet afgive en erklæring om, hvem der faktisk har afholdt udgifter for selskabet, når den eneste (håndskrevne) dokumentation er gået tabt. Uden dokumentation for de underliggende pengestrømme kan sagsøgeren ikke ved en sådan erklæring løfte sin bevisbyrde, jf. f.eks. UfR 2009.476/2H.

Såfremt retten lægger til grund, at G1 ApS havde et tilgodehavende hos G2 GmbH, gør sagsøgeren gældende, jf. replikken, side 2, 3.-4. afsnit, at den omhandlede indsætning på sagsøgerens private konto kan betragtes som en tilbagebetaling fra G1 ApS til sagsøgeren af hans tilgodehavende hos dette selskab. Dette bestrides som udokumenteret.

Således fremgår det ikke af sagsøgerens mellemregningskonto med G1 ApS, hverken at han har haft et tilgodehavende hos selskabet på 65.000 euro, eller at et sådant tilgodehavende skulle være blevet godskrevet på mellemregningskontoen i forbindelse med indsætningen på hans private konto den 4. december 2014, jf. bilag 1, side 6, 3. afsnit fra neden. Dette fremgår heller ikke af G1 ApS’ årsrapport for 2014, der er fremlagt som bilag 6.

Det bestrides på den baggrund som udokumenteret, at indsætningen på 65.000 euro på sagsøgerens konto dækker over refunderede udgifter afholdt af sagsøgeren som udlæg for det Y1-landske selskab G2 GmbH. Indsætningen er derfor skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

3.2              Ekstraordinær genoptagelse

Uanset de ordinære genoptagelsesfrister i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter toldog skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en eller flere af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8 er opfyldte.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår det, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis:

Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag” (understreget her).

Som anført ovenfor blev der den 4. december 2014 indsat 65.000 euro på sagsøgerens konto, uden at sagsøgeren selvangav beløbet.

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at indsætningen på 65.000 euro vedrørte refusion af et udlæg afholdt af sagsøgeren. Sagsøgeren har med andre ord ikke bevist, at indsætningen på hans konto stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det må tværtimod lægges til grund, at det modtagne beløb var udbetaling af skattepligtig indtægt. På baggrund af disse omstændigheder har sagsøgeren handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbet, som han var forpligtet til efter skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, SKM2019.388.VLR og SKM2018.46.VLR.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen

Der er enighed mellem parterne om, at de ordinære genoptagelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26 er overskredet, og at en ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af As indkomstskat for 2014 forudsætter, at han forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

A anmodede i december 2014, uagtet at han var fuldt ud skattepligtig i Danmark, et Y1-landsk selskab om at overføre et stort beløb til hans private Y1-landske konto, og samtidig selvangav han til de danske skattemyndigheder, at han ikke havde en skattepligtig indkomst i Danmark i 2014.

Retten finder under disse omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og at skattemyndighederne således har været berettigede til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2014

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, at pligten til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der har bopæl her i landet. Til den skattepligtige indkomst skal medregnes alle den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4. Efter Højesterets praksis er det skatteyderen, der bærer bevisbyrden for, at et indsat beløb på skatteyderens private konto ikke er skattepligtigt.

A har gjort gældende, at overførslen på 65.000 euro ikke er skattepligtig indkomst, idet det var tilbagebetaling af kontante udlæg, han havde foretaget som direktør for G1 ApS, der var hyret som rådgiver for det Y1-landske selskab G2 GmbH.

Han har forklaret, at han var i besiddelse af store kontante beløb fra hestevæddeløb, og at det var nemmere at bruge disse kontanter end at hæve fra firmakontoen, når det ikke altid var sikkert, om der skulle foretages udlæg, når han deltog på auktioner. Han har også forklaret, at der ikke blev gemt kvitteringer, men at udlæggene blev noteret på en håndskreven liste, der er gået tabt i forbindelse med en vandskade.

Af overførslen den 4. december 2014 fremgår, at betalingen var til A G1, og der var anført “Diverse re G1 ApS”, mens det af kontobogføring pr. 31. december 2014 for G2 GmbH fremgår, at betalingen på 65.000 euro vedrørte G1.

Både A og revisor LM har herom forklaret, at der for det Y1-landske selskab ikke var forskel på A og G1 ApS, da selskabet købte tjenester af G1 ApS, mens A udførte arbejdet.

Der foreligger efter bevisførelsen ikke objektive beviser, der understøtter As forklaring om, at beløbet på 65.000 euro udgjorde tilbagebetaling af udlæg, som han havde foretaget fra sin egen kontantbeholdning på G2 GmbHs vegne. Der foreligger således hverken kvitteringer, aftaledokumenter eller bogføringsbilag. Derimod fremgår det af overførslen og bogføringen, at det var et tilgodehavende vedrørende G1 ApS.

Retten finder under disse omstændigheder, at det ikke er godtgjort, at det indsatte beløb på 65.000 euro ikke var skattepligtigt.

Den til skattesagen udarbejdede erklæring fra G2 GmbH, hvor det bekræftes, at indbetalingen på 65.000 euro var en tilbagebetaling af private midler, kan ikke ændre herved.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.

Efter sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed og sagens forholdsvis enkle karakter, fastsat til 30.000 kr. til dækning af udgiften til advokatsalær inkl. moms.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale 30.000 kr. i sagsomkostninger.

Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.