Dato for udgivelse

30 Jul 2021 12:48

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

15 Jun 2021 12:33

SKM-nummer

SKM2021.396.BR

Myndighed

Byret

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

BS-12041/2020

Dokument type

Dom

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Personlig indkomst

Emneord

Skattepligtig, Lån, Bevisbyrde

Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt skatteyderen var skattepligtig af en række indsætninger på hans bankkonto i indkomståret 2017 på i alt 49.000 kr.  

Skatteyderen gjorde gældende, at pengene ikke tilhørte ham. Det blev forklaret, at pengene var et lån til en anden, og at skatteyderen derfor havde hævet og videregivet beløbene. Skatteyderen havde under sagens behandling hos skattemyndighederne afgivet forskellige forklaringer om baggrunden for indsætningerne og havde i den forbindelse fremlagt et lånedokument på 47.000 kr. og kontoudskrifter, der viste hævninger på i alt 37.000 kr.  

Retten fandt, at det var sagsøger, der havde bevisbyrden for, at beløb indsat på hans konto ikke skulle beskattes. Denne bevisbyrde havde skatteyderen ikke løftet. Retten anførte, at bevisførelsen i form af vidneforklaringer og dokumenter ikke blev støttet af objektive kendsgerninger. Beløbene skulle derfor medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst.  

Skatteministeriet blev frifundet.  

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, jr. nr.: 19-0078131


Parter

A

(v./ advokat Torben Dyring Kledal)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v./ advokat Per Lunde Nielsen v/advokatfuldmægtig Erik Christian Ebdrup)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Merete Engholm.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt det var berettiget at forhøje sagsøger, As skatteansættelse for 2017

Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for 2017 nedsættes med 49.000 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, har fremsat påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, SM og NM.

A har forklaret bl.a., at hans kærestes søn – SM – havde spurgt ham, om han måtte “låne” hans bankkonto. Da det ikke var tale om store beløb, tillod han det. Han har kendt SMs mor i ca. 25 år. Sagsøger skulle så hæve de beløb, der blev sat ind på hans konto og give dem til SM. SM sagde ikke noget om, hvad pengene skulle bruges til. Sagsøger hævede derfor den 15. februar 2017 et beløb på 7.000 kr., der var indsat på hans konto den 13. februar 2017 og gav det til SM. Alle hævede beløb er videregivet til SM. Han har hævet i alt 37.000 kr. og givet beløbene videre til SM. Det resterende beløb på 12.000 kr. op til lånebeløbet på 49.000 kr. var penge, han havde liggende kontant, som han gav SM, men han undlod så at hæve det beløb, som NM havde indsat på hans konto. Sagsøger havde ikke andre konti end den, der er fremlagt udskrifter af under sagen. Han ved ikke, hvorfor dette beløb på 12.000 – ikke fremgår heraf. Han kendte ikke NM.

Han mener, at SM på det tidspunkt var på kontanthjælp og kun havde en c/o adresse hos en kammerat.

Der blev indledt en skattesag mod NM, og det var i den forbindelse, skattemyndighederne også kom ind i hans skatteforhold.

SM har forklaret bl.a. at han på et tidspunkt – det kan godt passe, at det var i 2017 – mistede sit hus og sit firma. Han havde ikke fast bopæl – hans firma gik konkurs, hans hus blev solgt på tvangsauktion, og han var blev skilt. Han havde behov for at låne penge, da han ingen havde. Sagsøger og hans mor var kærester. Han lånte penge af NM. Han var kommet i kontakt med NM i forbindelse med, at hans hus gik på tvangsauktion. Han havde haft kontakt med NM, som skulle hjælpe med at sælge huset således, at en tvangsauktion kunne undgås. Det lykkedes imidlertid ikke, fordi han henvendte sig for sent til NM. NM ked af, at det ikke var lykkedes og havde sagt, at såfremt han kunne hjælpe en anden gang, måtte han sige til. Det var derfor, at han lånte penge af NM. På det tidspunkt havde han ikke et hævekort til sin bankkonto, og han kunne ikke få et nyt, da han ikke havde fast bopæl. Han havde lånt et værelse af en kammerat. Det var derfor pengene blev sat ind på A’ konto. A hævede derefter pengene og gav dem til ham. Han modtog ca. 40 – 50.000 kr. Der blev udstedet et gældsbrev med NM som kreditor og vidnet som debitor. Det er vidnet, der har underskrevet gældsbrevet. Han holdt ikke styr på, hvor mange penge han modtog fra A. Han skulle også købe nye møbler for pengene, da han lige var blevet skilt. Han brugte F1-bank. Hans hævekort var så slidt, at man ikke kunne se noget på det. Han havde mistet sit kørekort og skulle så bruge sit pas og finde det frem for at hæve penge, hvilket var besværligt, og derfor “brugte” han sagsøger.

NM har forklaret bl.a., at han bor i Y1-by men i det seneste års tid har han på grund af corona opholdt sig i Danmark. SM var på et tidspunkt kunde hos ham i hans virksomhed med gældsrådgivning. Da det var gået så godt, ville han godt låne SM nogle penge, som han senere skulle betale tilbage. Pengene blev overført til hans stedfar – A – da SM ikke havde et hævekort eller også havde han ikke sin egen konto, så han kunne overføre penge til ham. Lånet blev overført i rater. Når der på sagsøgers kontoudskrift ud for den 13. februar 2017 står “salg af mixer” 7.000 kr., så skulle der nok stå “køb af mixer.” Han mener, at SM skulle købe en mixer – han ved ikke, hvilken mixer, det drejer sig om, det kunne måske være en mixer til husholdning eller til musik, idet SM havde drevet flere forskellige virksomheder. På samme måde er det, når der står “salg af sofa” – der menes formentlig “køb af sofa” eller “køb af diverse ting,” da SM lige var blevet skilt. Det var hans vurdering, at SM kunne betale pengene tilbage, idet SM var en driftig person. Han går ud fra, at SM fik alle de penge, som han overførte til sagsøgers konto, idet han gik ud fra, at SM ellers ville have ringet til ham – og det gjorde han ikke.

Når der i sagsøgers kontoudskrift under den 7. september 2017 igen står “salg af mixer” ved han ikke, hvilken mixer, det drejer sig om – men han antager, at det var erhvervsmæssigt, og at der skulle have stået “køb af mixer.”

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

“…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gør sagsøger gældende,

–  at sagsøger ikke er rette indkomstmodtager for de beløb, der udbetalt til sagsøgeren fra NM, idet:

de beløb, der udbetalt til sagsøgeren fra NM til sagsøgeren retteligt tilkommer SM,

de nævnte beløb umiddelbart efter at sagsøgeren havde modtaget disse blev udbetalt til SM, og

–  at årsagen til at beløbene blev udbetalt til sagsøgeren og derefter overført til SM, er at sagsøgeren af SM fik oplyst, at SM ikke havde en bankkonto, hvorfor den anførte fremgangsmåde var nødvendig, og

–  at beløbene endeligt er modtaget af SM…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

“…

ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af de i sagen omhandlede indsætninger på hans bankkonto, jf. statsskatteloven § 4.

Det er ubestridt, at A har modtaget i alt 49.000 kr. ved seks indsætninger på hans bankkonto i 2017. Indsætningerne stammer alle fra en bankkonto, som NM disponerede over i F2-bank, jf. Landsskatterettens afgørelse af 16.december 2019 (bilag 1, side 1f).

Skattestyrelsen bad A redegøre for, hvad de modtagne beløb dækker over. Skattestyrelsen modtog ikke noget svar og foretog, på baggrund af indsætningerne, en forhøjelse af As indkomst for 2017 med i alt 49.000 kr., jf. bilag 1, side 2f.

A klagede over Skattestyrelsens afgørelse den 19. august 2019. Her forklarede han, at han ikke var rette modtager af beløbene, men at de rettelig var et lån til en SM, jf. bilag A. Det blev forklaret at SM ikke havde mulighed for at åbne en bankkonto med tilhørende hævekort i 2017, og at A derfor hjalp ham ved at modtage indsætningerne på sin egen bankkonto, hæve dem og aflevere dem til SM, jf. bilag A, side 2, næstsidste afsnit.

I forbindelse med klagens behandling i Skatteankestyrelsen gjorde Skattestyrelsen dog opmærksom på, at SM i 2017 faktisk havde en konto i F1-bank, og at det alene var børn under 7 år, der ikke kunne få udstedt hævekort/debetkort, jf. bilag D, side 3.

Herefter skiftede A forklaring og oplyste, at SM faktisk havde en bankkonto, men at SMs hævekort ikke virkede, og at han ikke kunne få et nyt, da han ikke havde fast bopæl, jf. bilag E, side 2. Det er i den forbindelse ikke dokumenteret, at SM ikke havde fast bopæl i 2017, eller at han ikke havde mulighed for at hæve kontanter på anden vis; f.eks. i banken ved fremvisning af pas eller kørekort.

Der blev i forbindelse med den nye forklaring også fremlagt et lånedokument, jf. bilag E, side 1, jf. bilag B. Lånedokumentet hænger dog ikke sammen med teksterne på overførslerne og indsætningerne, jf. bilag 1, side 1f, og bilag C, eller sagens omstændigheder i øvrigt. Låneaftalen og forklaringen om lån kan samlet set ikke lægges til grund.

For det første er teksten på overførslerne på kontoen i F2-bank angivet som “NM SM”, “NM sofa”, “A t”, mm., jf. bilag 1, side 1f-2f. Det er således ikke klart, at indsætningerne ikke tilhører A, eller at det skulle være hensigten, at beløbene skulle videreoverdrages. As senere fremlagte udskrifter fra bankkontoen (bilag C) underbygger heller ikke forklaringer om lån. For så vidt angår indsætningen af 7.000 kr. den 13.02.2017, så angives den på overførslen som “NM SM”, mens der på indsætningen på As konto står “salg af mixer”, jf. bilag 1, side 1f, overfor bilag C, side 1. Tilsvarende angives overførsel af 10.000 kr. af 07.09.2017 som “SM” på afsenderkontoen, jf. bilag 1, side 1f, mens der på indsætningen på As konto står “Salg af mixer”. Disse tekster har ingen sammenhæng med en forklaring om lån fra NM til SM via As konto. Det er derudover ikke muligt at fremfinde kontotekster for samtlige indsætninger på de fremlagte udskrifter.

For det andet er der ikke dokumenteret en klar sammenhæng mellem indsætninger på As konto og de hævede beløb, som angiveligt skulle gå til SM, jf. udskrift fra As konto (bilag C), som nærmere gennemgået i svarskriftet side 3, afsnit 7. Således fremgår det af udskrifterne, at der den 25. juli 2017 blev hævet 8.000 kr., hvorimod der den 7. juli 2017 blev indsat 10.000 kr. på As konto. Derudover blev der den 10. august 2017 hævet 12.000 kr., hvorimod der den 7. august alene blev indsat 10.000 kr. A forklarer forskellen i juli 2017 med, at han selv havde kontanter liggende svarende til restbeløbet på 2.000 kr. (bilag E, side 2). Hævningerne i det fremlagte kontoudtog udgør i alt kun 37.000 kr. Det blev i den forbindelse forklaret, at A for de 10.000 kr. indsat i oktober allerede havde kontanter liggende, som han kunne bruge til at betale SM, jf. bilag E, side 2, 6. afsnit. Det bemærkes i den forbindelse, at teksterne på indsætninger ikke understøtter forklaringen om, at det er lånebeløb som allerede anført indledningsvis. Derudover bemærkes, at datoerne på låneaftalen er angivet som den dato, hvor pengene blev indsat på As konto, modsat den senere dato, hvor pengene angiveligt blev hævet og overgivet til SM.

For det tredje dækker låneaftalen kun 47.000 kr., jf. bilag B. Forklaringen om de resterende 2.000 kr. blev i forbindelse med fremlæggelsen af låneaftalen skiftet. Således var det først forklaret, at de 49.000 kr., herunder de 2.000 kr., var et lån fra NM, jf. bilag A, side 2, afsnit 4-5. Ved fremlæggelsen af lånedokumentet blev det forklaret, at de 2.000 kr. udgjorde salg af en sofa, jf. bilag E, side 2, afsnit 2.

For det fjerde er det særligt henset til de skiftende forklaringer ikke dokumenteret, hvorfor et lån fra NM til SM skal gå via NMs fars konto og så videre til A. Gældsbrevet er i øvrigt uden vitterlighedsvidner, der kan bevidne aftalen.

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det A at føre bevis for, at beløbene ikke tilhører ham og ikke er skattepligtige for ham, jf. bl.a. U 2010.415/2 H, SKM2013.613.ØLR og SKM2016.327.ØLR.

Denne bevisbyrde har A, jf. ovenstående gennemgang, ikke løftet, hvorved bemærkes, at As forklaringer er skiftende og ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. bl.a. U 2009.476/2 H, U 2011.1599 H, SKM2016.327.ØLR og U 2021.1853 H.

Under sagen for retten er der ikke fremlagt yderligere dokumentation eller i øvrigt forklaret nærmere om sammenhængen. I stævningen af 16. marts 2020 er der ingen nærmere redegørelse for forløbet, idet der oplyses, at en supplerende redegørelse er under udarbejdelse og snarest vil blive fremlagt, jf. stævningen, side 2, 3. afsnit. Dette er ikke sket. Der angives uden nærmere uddybning i stævningen, at de 49.000 kr. tilhører “… sagsøgerens mors kæreste“, jf. stævningen, side 2, 4. afsnit.

Ex tuto bemærkes, at eventuelt nye forklaringer, der måtte komme under hovedforhandlingen om, at pengene tilhører andre end A, som udgangspunkt skal bestyrkes ved objektive kendsgerninger, jf. bl.a. SKM2020.316.ØLR.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og resultat

Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 24. maj 2019 sagsøgers skattepligtige indkomst for 2017 med 49.000 kr. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten, som den 16. december 2019 stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse.

Forhøjelsen skete på baggrund af en gennemgang af sagsøgers bankkonto, hvoraf fremgik, at der var indsat i alt 49.000 kr. fra selskaberne G1 ApS og G2 ApS på bankkontoen. Sagsøger havde ikke angivet beløbet. Skats forespørgsel om, hvad pengene vedrørte, blev ikke besvaret. Skat antog derfor, at beløbet var almindelig indkomst, som derfor skulle beskattes. Efterfølgende er det oplyst, at beløbet ikke tilhørte sagsøger, men derimod sagsøgers kærestes søn, SM, idet beløbet udgjorde lån fra NM til SM, men blot var blevet indbetalt på sagsøgers konto. Sagsøger hævede herefter pengene og videregav dem til SM.

Under sagens behandling hos skattemyndighederne er der givet forskellige forklaringer om baggrunden for at indsætte beløbet på sagsøgers konto. Der er oprettet et gældsbrev på 47.000 kr. mellem SM og NM den 5. oktober 2017, som den 24. oktober 2019 blev fremsendt til brug for ankesagens behandling. Der er fremlagt kontoudtog af sagsøgers konto, hvoraf fremgår, at der alene er hævet 37.000 kr. Retten finder, at bemærkningerne på kontoudtoget ved de relevante beløb ikke støtter, at beløbene rettelig tilhører SM.

Det er sagsøger, der har bevisbyrden for, at beløb indsat på hans konto ikke skal beskattes.

På baggrund af bevisførelsen i form af de refererede vidneforklaringer og dokumenter, der ikke støttes af objektive kendsgerninger, findes det ikke bevist, at beløbene indsat på sagsøgers konto, ikke tilhørte sagsøger. Beløbene skal derfor medregnes ved opgørelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, betaler sagsomkostninger med 20.000 kr. til Skatteministeriet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.