Afgørelse af 30. april 2020

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 138.472 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som følge heraf ikke godkendt, at reglerne i virksomhedsskatteloven finder anvendelse, hvorfor der tilbageføres en rentekorrektion på 250 kr.

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 51.585 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som følge heraf ikke godkendt, at reglerne i virksomhedsskatteloven finder anvendelse, hvorfor der tilbageføres en rentekorrektion på 176 kr.

Indkomståret 2014

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 31.926 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som følge heraf ikke godkendt, at reglerne i virksomhedsskatteloven finder anvendelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. […1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. juni 2006, hvor virksomheden ligeledes blev momsregistreret.

Ifølge klageren bestod virksomhedens aktiviteter af en dyrlægepraksis med en smådyrsklinik og en mobilklinik til udkørsel. Virksomheden blev oprindeligt drevet fra [ø1].

I 2011 flyttede klageren og klinikkens mobile enhed til [ø2].

Ifølge klageren blev dyreklinikken på [ø2] drevet på fuld tid, samtidig med at der var lejlighedsvis drift på [ø1]. Den 31. august 2011, 4 måneder efter klageren var flyttet til [ø2], flyttede klageren til [by1]. Ifølge klageren blev dyreklinikken på [ø2] herefter løbende passet i weekenderne.

I 2012 blev den mobile enhed frasolgt, og der blev etableret en stationær klinik på [ø2]. Privat flyttede klageren til [by2].

Ifølge klageren har virksomheden både haft omsætning fra [ø1], [ø2] og [by2]. Klageren har oplyst, at der reklameres via opslag på facebook, lokale opslag samt via mund til mund metoden.

Klageren er uddannet dyrlæge fra Landbohøjskolen i 1996.

Ifølge klageren blev virksomheden drevet på fuld tid i 2007, hvorefter den er blevet drevet ved siden af klagerens lønmodtagerarbejde. Vedrørende arbejdet som lønmodtager fremgår følgende af SKATs afgørelse og af klagerens R75:

År

Lønindtægter

Timeantal

2008

161.951 kr.

347 (01.04.2008-31.12.2008)

2009

187.846 kr.

336 (01.06.2009-31.12.2009)

2010

423.712 kr.

1.711

2011

354.866 kr.

1.812

2012

435.057 kr.

1.813

2013

483.426 kr.

1.924

2014

480.298 kr.

1.924

2015

482.343 kr.

1.924

2016

485.700 kr.

1.924

2017

501.887 kr.

1.924

2018

529.739 kr.

1.924

Overfor SKAT har klageren oplyst, at hun var sygemeldt i 12 måneder med stress i 2014 og kunne derfor hverken arbejde i et tilstrækkeligt omfang i virksomheden eller i sit lønmodtagerjob. Ifølge klageren blev arbejdet i egen virksomhed fuldt genoptaget i 2015.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende skattemæssige resultater for perioden 2006-2014:

År

Resultat

2006

-5.879 kr.

2007

-209.699 kr.

2008

80.278 kr.

2009

-14.145 kr.

2010

-71.759 kr.

2011

-59.501 kr.

2012

-138.472 kr.

2013

-51.585 kr.

2014

-31.926 kr.

Klageren har i indkomstårene 2012-2014 valgt beskatning efter virksomhedsordningen.

Resultater m.v.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2012-2018 fremgår følgende regnskabstal:

År

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Omsætning

30.053 kr.

10.252 kr.

7.378 kr.

29.111 kr.

63.319 kr.

45.715 kr.

34.483 kr.

Vareforbrug

8.955 kr.

12.200 kr.

3.259 kr.

5.616 kr.

10.043 kr.

10.804 kr.

10.304 kr.

Dækningsbidrag

21.098 kr.

-1.948 kr.

4.119 kr.

23.495 kr.

53.276 kr.

34.911 kr.

24.179 kr.

Transportomkostninger inkl. leasing

46.079 kr.

0 kr.

         

Administrationsomkostninger

56.558 kr.

20.726 kr.

7.414 kr.

5.810 kr.

11.425 kr.

9.741 kr.

3.883 kr.

Resultat før afskrivninger

-81.539 kr.

-22.674 kr.

-3.295 kr.

17.685 kr.

41.851 kr.

25.170 kr.

20.296 kr.

Afskrivning på driftsmidler

19.088 kr.

4.873 kr.

3.899 kr.

3.119 kr.

2.495 kr.

1.996 kr.

1.596 kr.

Afskrivning på klinikindretning

8.953 kr.

8.953 kr.

8.953 kr.

8.953 kr.

8.953 kr.

8.953 kr.

8.953 kr.

Resultat før renter

-109.581 kr.

-36.500 kr.

-16.147 kr.

5.613 kr.

30.403 kr.

14.221 kr.

9.747 kr.

Renteindtægter

1.294 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Renteudgifter

33.297 kr.

29.785 kr.

27.275 kr.

25.571 kr.

15.207 kr.

11.504 kr.

9.701 kr.

Resultat

-141.584 kr.

-66.285 kr.

-43.422 kr.

-19.958 kr.

15.196 kr.

2.717 kr.

46 kr.

Klageren udarbejdede i 2006 en forretningsplan for virksomheden. I denne fremgik det, at hun forventede en omsætning på 500.000 kr. i år 1, en omsætning på 1. mio. kr. i år 2, og efter år 3-5 forventede hun en omsætning på 2. mio. kr., samt at der var flere dyrlæger ansat.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 138.472 kr. for indkomståret 2012, 51.585 kr. for indkomståret 2013 og 31.926 kr. for indkomståret 2014, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Som følge heraf har SKAT ikke godkendt, at reglerne i virksomhedsskatteloven kan anvendes.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(…)

SKAT anser ikke din virksomhed for at være erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand.

Du har indsendt bemærkninger. De indsendte bemærkninger har ikke bevirket, at SKAT har ændret opfattelse jf. nedenstående argumenter. Der er derfor sendt et fornyet forslag, hvori også 2014 medtages. Du har sendt bemærkninger til det fornyede forslag, hvilket stadigvæk ikke bevirket at SKAT ændrer opfattelse, jf. nedenstående argumenter.

Ovenstående kan begrundes med følgende:

•  Intensitet og praksis på området for bibeskæftigelse:

Du har i forvejen fuldtidsarbejde, hvilket betyder at virksomheden drives i fritiden

Af praksis på området for bibeskæftigelse kan henvises til følgende:

(…)

I bemærkningerne er fremført “virksomheden har gennem hele perioden været drevet med henblik på at virksomheden skal udgøre [person1]s levebrød. Det forhold at virksomheden blev opstartet umiddelbart før finanskrisen og den nødvendige flytning til [ø2] har imidlertid betydet, at [person1] har haft behov for at supplere indtægten med lønarbejde. Der har langt overvejende været tale om vikaransættelser, henholdsvis i dyrlægeklinikker eller indenfor veterinærkontrol m.v. Det bemærkes samtidig, at [person1] siden 2010 har været enlig forsøger for to børn”.

SKAT vil hertil bemærke at [person1] gennem flere år har haft stort set fuldtidsarbejde, idet hun har haft følgende lønarbejde hos Fødevarestyrelsen.

(…)

SKAT skønner ikke at virksomheden er drevet med den fornødne intensitet.

De seneste mange år er virksomheden drevet som bi-erhverv og det skønnes ikke at være brugt tid nok til at der kan være tale om en rentabel forretning. Hertil er det vigtigt at bemærke, at virksomheden aktivitet har bestået af stationær klinik og mobil klinik. Den mobile enhed blev solgt i 2012 og der blev etableret stationær klinik på [ø2] hos forældrene.

Ifølge folkeregisteret har du kun boet på [ø2] i 4 måneder i 2011, hvorefter du er flyttet til Nordjylland, hvor dit arbejde også er beliggende.

I bemærkningerne nævner du at du stadigvæk har udstyr stående på [ø1] og at den stationære klinik er på [ø2].

Du bor i Nordjylland og driver underskudsvirksomhed med dyrlægepraksis på [ø2] og [ø1]. Dette skønner SKAT ikke at være tilrettelagt for at give en rentabel forretning, hvor der er plads til forrentning af kapital og driftsherreløn.

Ifølge forretningsplan “[virksomhed1]” havde du planer om en omsætning på 500.000kr. det første år og 2. mil. det 3. år. Det har været en meget optimistisk plan og som ikke har holdt stik jf. omsætningstal. SKAT fastholder at det er et optimistisk plan, på trods af dine bemærkninger af 20.10.2015:

(…)

Enkeltstående år med overskud bevirket dog ikke, at en virksomhed ikke kan anses for ikke-erhvervsmæssig drevet fremgår det af praksis.

Du påpeger selv 2008 og 2011 som gode år. Set over en længere årrække er der dog ikke drevet en rentabel forretning og indkøringsperioden skønnes for længst at være gået.

Der er ikke indsendt budgetter for fremtiden, der viser bedre resultater, hvilket også hænger sammen med, at du selv har fortalt til SKAT ved telefonsamtale den 4.6.2015 at du har lagt det hele på hylden i 2014 og nu passer fuldtidsjob. Hertil kan ligeledes tilføjes, at du har ladet dig forskudsregistrere for 2015 med et underskud på 60.000 kr. i resultat af virksomhed.

SKAT fastholder at det er vigtige argumenter i den sag, selvom du i bemærkningerne påpeger:

I forslaget har Skat misopfattet en telefonsamtale mellem undertegnede og [person2], hvor Skat efterfølgende har konkluderet at virksomheden er lagt på hylden og passer fuldtidsjob ved Fødevarestyrelsen.

Det er en misforståelse hos Skat. Situationen i 2014 var at undertegnede var sygemeldt i knap 12 mdr pga. stress. I den periode kunne hverken arbejde i egen virksomhed eller som lønmodtager passes i tilstrækkeligt omfang. Efter en restitutions periode i starten af 2015 er arbejdet i egen virksomhed blevet genoptaget gradvist.

Det har på intet tidspunkt været planer om at ophøre virksomheden eller at fra sælge den stationære klinik, da formålet hele tiden har været at erhverve indtægt ved udnyttelse af egen uddannelse og kompetencer.

Skats konklusion på baggrund af forskudsregistrering for 2015, er ikke holdbar, idet forskudsregistreringen 2015 ikke er opdateret.

SKAT vil hertil pointere, at du stadigvæk har fuldtidsarbejde pr. 30.9.2015 ved Fødevarestyrelsen. At du for første halvår 2015 kun har haft en momspligtig omsætning på 1.600 kr.

•  Tidligere år med underskud

(…)

Du har gennem perioden 2009-2014 oparbejdet et samlet underskud af virksomheden på -367.388 kr., hvilket i gennemsnit er -61.231 kr. SKAT anser ud fra dette at virksomheden ikke er rentabel, idet indkøringsfasen for længst er overstået.

•  Regnskab og afskrivninger.

Det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, som der skal bedømmes på, når der lægges vægt på om resultat er rentabel. Der kan henvises til følgende praksis:

(…)

Dine seneste års regnskaber viser at resultatet før afskrivninger er negativt. Der skal være plads til driftsøkonomiske afskrivninger. De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra et konkret skøn. Ifølge praksis i SKM2005.327 henvises til regnskabsstatistikker fra Landbrugets rådgivningscenter, hvor der regnes med 4 % på bygninger og 15 % på driftsmidler.

Din revisor har påpeget at 2011 har givet overskud før driftsøkonomiske afskrivninger. Desuden har han nævnt at en afskrivning på 20 % som de har beregnet er for højt. Han har således fremført at virksomheden før eller siden vil give overskud.

SKAT er ikke enig i denne betragtning. Omsætningen de seneste år har været minimal og du passer fuldtidsjob ved Fødevarestyrelsen, så SKAT skønner at din virksomhed er i en nedtrapningsfase.

•  Underskud af virksomhed.

Virksomheden anses ikke for at være rentabel. SKAT anser din virksomhed for at være ikke erhvervsmæssig, hvorfor der ikke er fradrag for underskud af virksomheden.

(…)

•  Faglige forudsætninger.

SKAT bestrider ikke, at de faglige forudsætninger er tilstede. At ejeren har de faglige forudsætninger for driften af virksomheden og den i øvrigt har været drevet professionelt er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden skal vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvilket fremgår af Østre Landsretsdorn af 16. oktober 2013:

(…)

Alt dette gør, at SKAT skønner din virksomhed for ikke-erhvervsmæssig. Der er især lægt vægt på, at virksomheden ikke er rentabel. Desuden drives virksomheden i fritiden og forsat drift kræver konstant kapitaltilførsel til neutralisering af underskuddene. Der er ikke lavet budgetter der viser, at der i fremtiden vil blive tale om overskud. Virksomhedens omsætning har de seneste år været minimal

og SKAT anser ikke virksomheden drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet, hor der er plads til forrentning af kapital og til driftsherreløn.

Virksomheden har eksisteret siden 2006 og indkøringsperioden anses for overstået. SKAT anser, at virksomheden de seneste år har befundet sig i en nedtrapningsfase, idet omsætningen har været minimal og du passer fuldtidsjob. I 2011 flyttet du fra kærsten på [ø1]. Du etablerede dyrlægepraksis hos forældrene på [ø2]. Du havde kun adresse på [ø2] i 4 måneder, hvorefter du flyttede til Nordjylland, hvor du fik fuldtidsarbejde som embedsdyrlæge. Du solgte den mobile dyrlægeklinik fra i 2012 og aktiviteterne har bestået af dyrlægepraksis drevet fra [ø2] og [ø1] samtidig med at du har boet i Nordjylland.

De indsendte bemærkninger bevirker ikke at SKAT har ændret opfattelse.

(…)

3. Virksomhedsordningen

(…)

Idet SKAT har anset din virksomhed for en ikke- erhvervsmæssig virksomhed kan du ikke anvende virksomhedsordningen jf. virksomhedsskatteloven. Det fremgår af virksomhedsskatteloven § 1 at personer der driver selvstændig virksomhed kan anvende ordningen.

Du skal derfor beskattes efter de almindelige skatteberegningsregler jf. Personskatteloven § 4.

Rentekorrektion for 2012 på 250 kr. og for 2013 på 176 kr. tilbageføres jf. VSL § 11.

De indsendte bemærkninger har ikke bevirket at SKAT har ændret opfattelse jf. pkt. 1.4 og 2.4.

(…)”

SKAT er i udtalelse til klagen fremkommet med følgende bemærkninger:

”(…)

I forbindelse med klagen er der sendt diverse nye skrivelser samt oversigt over virksomhedens resultater i perioden 2007-2015. De nye oplysninger ændrer dog ikke ved SKAT’s afgørelse, og fastholder de tidligere begrundelser jf. afgørelsen.

Der kan tilføjes følgende:

•  Resultatet:

Der er fremsendt en oversigt over virksomhedens driftsresultater for 2007-2015. Ligeledes er der i klagen argumenteret for at virksomheden bør anses for rentabel, idet der har været et driftsmæssigt overskud i 2008 og 2011.

SKAT har sammenhold oversigten med det selvangivne resultat jf. nedenstående.

Det viser sig at samlet har der været et driftsresultat før afskrivninger på -254.612 kr. over de seneste 8 år.

Der skal være plads til driftsøkonomiske afskrivninger og resultatet har været negativt allrede før afskrivninger.

Der er selvangivet et skattemæssigt “underskud af virksomhed” de seneste 8 år på i alt -496.809 kr.

(…)

SKAT finder ikke at virksomheden rentabel ud fra regnskaberne og vil pointere at enkeltstående år med overskud ikke bevirker at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand.

•  Forbigående underskud:

I klagen er der argumenteret for, at der er tale om et forbigående underskud, idet der har været år med overskud så som 2008,2011,2015 og et budget for 2016

Der har ikke tidligere været indsendt budgetter.

Der er endnu ikke selvangivet for 2015, men skatteyder oplyser, at ud fra det foreløbige årsregnskab forventes der et overskud efter afskrivninger og før renter på 3.000 kr. for 2015. Budgettet for 2016 viser et resultat efter afskrivninger og før renter på ca. 26.000 kr.

SKAT anser forsat virksomheden for ikke erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand i de omhandlede år 2012, 2013 og 2014 jf. tidligere argumenter. At virksomheden forventer positivt resultat for 2015 og 2016 ændrer ikke herved. Indkøringsperioden skønnes for længst overstået, ligeledes skal det ses i lyset af, at der skal være plads til forrentning af kapital og til en driftsherreløn.

Dette skønnes ikke tilfældet med de forventede “beskedne” overskud for 2015 og 2016.

Der er ikke lavet langtidsbudgetter.

•  Lønarbejde:

I klagen er der argumenteret for at dine lønmodtagerjobs er uden vagtforpligtigelse og uden weekendarbejde samt med flextid og at dette er foreneligt med at passe din virksomhed.

SKAT vil hertil pointere, at skatteyder har været fuldtidsansat i en længere årrække jf. SKAT’s afgørelse.

Dette betyder sammen med argumenterne i SKAT’ s afgørelse, at SKAT fastholder at virksomhedens skal anses som ikke-erhvervsmæssig for perioden 2012-2014.

(…)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende udtalelse efter at have modtaget klagerens regnskaber for 2015-2018:

”(…)

Skattestyrelsen fastholder tidligere afgørelse på trods af nye regnskaber for efterfølgende år

2015-2018 med følgende begrundelser:

•  Lønarbejde:

I klagen er der argumenteret for at dine lønmodtagerjobs er uden vagtforpligtigelse og uden weekendarbejde samt med flextid og at dette er foreneligt med at passe din virksomhed.

SKAT vil hertil pointere, at skatteyder har været fuldtidsansat i en længere årrække jf. SKAT’ s afgørelse.

Ejer har ved siden af sin virksomhed haft følgende indtægter i form af løn:

(…)

Dette betyder sammen med argumenterne i SKAT’s afgørelse, at SKAT fastholder at virksomhedens skal anses som ikke-erhvervsmæssig for perioden 2012-2014.

•  Resultatet:

Der er sendt resultat af nye års regnskaber.

De seneste 4 år har der været et overskud før renter, dog af mindre omfang.

Skattestyrelsen har sammenhold oversigten med det selvangivne resultat jf. nedenstående.

Skattestyrelsen finder ikke at virksomheden rentabel ud fra regnskaberne og vil pointere at enkeltstående år med overskud ikke bevirker at virksomheden kan anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand. Her er det også vigtigt at bemærke at administrationsomkostningerne er markant mindre end de kontrollerede år, på trods af en stigende omsætning.

Selvom de seneste 4 år har givet overskud har det været af mindre omfang og langt fra nok til at opveje tidligere års underskud. Det er væsentlig at vurdere på en virksomhed over en længere årrække, når der skal vurderes om den er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand.

Det viser sig at samlet har der været et driftsresultat før afskrivninger på -149.610 kr. over de seneste 12 år. (gennemsnitlig -12.467 kr.)

Det viser sig at samlet har der været et driftsresultat før afskrivninger på -2.506 kr. over de seneste 7 år. (gennemsnitlig -358 kr.)

Der skal være plads til driftsøkonomiske afskrivninger og resultatet har været negativt allerede før afskrivninger uanset om det er over en 12 års periode eller en 7 års periode.

(…)

Desuden er det værd at bemærke, at der ikke har været omsætning i 1. halvår 2019, idet der er angivet 0 angivelse for moms for perioden 01.01.2019 – 30.06.2019 jf. vedlagte.

Skattestyrelsen anser forsat virksomheden for ikke erhvervsmæssig drevet i skattemæssig forstand i de omhandlede år 2012, 2013 og 2014 jf. tidligere argumenter. At virksomheden efterfølgende har haft overskud ændrer ikke herved.

Indkøringsperioden er for længst overstået, og der har ikke været plads til driftsherreløn og forrentning af kapital. Dette betyder sammen med argumenterne i SKAT’ s afgørelse, at Skattestyrelsen fastholder at virksomhedens skal anses som ikke-erhvervsmæssig for perioden 2012-2014.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 138.472 kr. for indkomståret 2012, 51.585 kr. for indkomståret 2013 og 31.926 kr. for indkomståret 2014.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at reglerne i virksomhedsskatteloven kan anvendes.

Klageren har som begrundelse for påstandene anført følgende:

”(…)

1) Skat anser ikke virksomheden for at være rentabel.

Heri er jeg ikke enig.

Ved en vurdering af rentabiliteten må der i sagens natur anvendes korrekt talmateriale. I agterskrivelsen er regnskabstallene for de seneste år oplistet. I bilag 1 er oplistet virksomhedens resultater før og efter renter siden 2007. Det forekommer i den forbindelse uforståeligt, at der ikke tages hensyn til, at virksomheden allerede i 2008, dvs. umiddelbart efter start, har kunnet præstere et overskud.

Tilsvarende er det min opfattelse, at eksempelvis resultatet i 2011 bør analyseres nærmere. Før afskrivninger udgør resultatet således 27.097 kr.

Jeg gør derfor gældende, at min virksomhed med resultatet før renter i både 2008 og 2011 tydeligt har demonstreret, at virksomheden er rentabel, og at jeg dermed har vist, at virksomheden ”før eller siden vil give overskud (er rentabel)”.

Af stor betydning er det endvidere, at virksomheden i 2015 gav et positivt resultat før renter samt ligeledes fremadrettet forventes at give overskud før renter, men efter driftsøkonomiske afskrivninger. I 2016 forventes overskud efter renter.

2) tidligere år med underskud. Skat anser at virksomheden ikke er rentabel, idet indkøringsfasen for længst er overstået.

Heri er jeg ikke enig, idet jeg mener der er tale om et forbigående underskud.

Det gøres gældende, at det dels med resultaterne i 2008, 2011 og 2015 samt med budget for 2016 er dokumenteret, at der er tale om forbigående underskud.

Det følger af Ligningsvejledningen, at underskud i start, i forbindelse med flytning og omlægning, eller på grund af konjunkturer ikke udelukker rentabilitet, når blot virksomheden har udsigt til rentabilitet over en længere periode. Der kan henvises til Landsskatteretsafgørelse sags.nr. 14-0207671 hvor retten har lagt vægt på at ombygning af virksomheden til økologisk gårdbutik, har gjort det muligt at virksomheden kan give overskud. Virksomheden havde haft underskud i tolv år inden og under ombygningen.

Der kan herved også henvises til TfS 1997.293 VLD hvor retten lagde vægt på at underskuddet i virksomheden ikke skyldtes upåregnelige forhold. For min virksomhed har underskuddene klart skyldtes upåregnelige forhold, herunder særligt den globale finanskrise og det forhold, at der flyttede en ny dyrlæge til [ø1], hvilket nødvendiggjorde en flytning af klinikken.

Det er således min opfattelse, at SKATs hovedargument – at virksomheden ikke er rentabel – ikke længere er intakt, og at der derfor ingen begrundelse er for at tilsidesætte underskuddet fra virksomheden.

3) Intensitet og praksis m.m. Skat skønner ikke at virksomheden er drevet med den fornødne intensitet.

Heri er jeg ikke enig.

Der stilles efter praksis krav om at omsætningen har en vis størrelse, idet der ikke må være tale om helt ubetydelig/beskeden omsætning.

Jeg har i perioden 4. kvartal 2013 – 1. kvartal 2015 været syg pga. stress, hvilket er baggrunden for den lavere omsætning i 2013 samt i 2014 og starten af 2015. Dette forhold kan imidlertid ikke tillægges betydning i den samlede vurdering af nærværende sag, bl.a. fordi det må anses for dokumenteret, at rentabilitetskravet allerede er opfyldt i tidligere år og 2015.

4) regnskab og afskrivninger. Skat skønner at min virksomhed er i en nedtrapningsfase. (pga. minimal omsætning i de seneste år og at jeg passer fuldtidsjob i Fødevarestyrelsen.)

Heri er jeg ikke enig. Min virksomhed er ikke i en nedtrapningsfase.

Omsætning på 200.000 kr.i 2011 kan ikke betegnes minimal. Omsætningen i 2012 er påvirket af arbejdsindsatsen ved omlægning af virksomheden. Omsætningen 2013 og 2014 er forklaret i tidligere afsnit.

Siden flytningen til [ø2] i 2011 har virksomheden været i en tilpasningsfase og det har været et mål at få reduceret virksomhedens omkostninger kraftigt samt at få tilbagebetalt erhvervsgælden.

2012 er et enkeltstående år udgiftsmæssigt, da der sker en omlægning af virksomheden. Det er året, hvor virksomheden tilskæres drastisk for at reducere omkostningerne fremover. Mobilklinikken med udstyr og leasingaftale frasælges. Klinikinventar fra [ø1] flyttes til [ø2], hvor ny stationær klinik indrettes. Kassebilen skades alvorligt under flytningen og istandsættes for at kunne sælges.

Omkostninger til klargøring af trailer og bil til salg, omkostninger ved biluheld samt at betydeligt akkumuleret tab på bornholmske debitorer på 23.000 gør at 2012 er et økonomisk omkostningstungt år. Venligst se bilag 9 med omkostninger fra 2012 årsregnskabet.

Vigtigt at bemærke, at omkostninger i 2012 er engangsudgifter i forbindelse med omlægning af klinikken. Venligst noter et fald i omkostninger på 110.300 kr. på to år. Fra 131.000 i 2011 til 20.700 i 2013 jf. bilag 1.

Året 2015 gav overskud før renter. Status i januar 2016 viser at omkostningerne er nu reduceret til omkring 8.000 kr. årligt og en stor del af erhvervsgælden er tilbagebetalt. Dette betyder at der er skabt et grundlag for at drive en virksomhed med et voksende overskud pga. stigende omsætning og uden tunge omkostninger. Det muliggør at jeg kan nedtrappe mit lønmodtagerjob, således at jeg kan erhverve mig som selvstændig i fremtiden. Målet er det samme i dag såvel ved opstarten i 2007, at jeg kan erhverve mig på fuldtid af min dyreklinik.

Min virksomhed kan således på ingen måde beskrives som at være i en nedtrapningsfase.

5) Faglige forudsætninger. Skat bestrider ikke at de faglige forudsætninger er til stede. MEN SKAT henviser til at det ikke er afgørende for vurderingen af om virksomheden er en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

Jeg er ikke enig heri.

Det er ubestridt, at jeg har de faglige forudsætninger for at drive dyrlægeklinik. Dette er ligeledes et afgørende kriterie i vurderingen af hvorvidt der er tale om erhvervsmæssig virksomhed, jf. TfS 1997.293 vedrørende landbrugsmedhjælper, der drev virksomhed med fotoplatter, TfS 1991.506 vedrørende erhvervsfisker og TfS1991.525 vedrørende erhvervsdykker.

Ifølge Ligningsvejledningen skal der foretages en samlet konkret vurdering, hvorfor det er afgørende at alle momenter inddrages i vurderingen. De øvrige momenter fra Ligningsvejledningen er medtaget herunder.

Naturlig sammenhæng med øvrige indtægtsgivende erhverv. Klinikken har endvidere en naturlig sammenhæng med mit lønarbejde, idet jeg er ansat som embedsdyrlæge, og derved beskæftiger mig med fagområdet, og løbende forbedrer mit uddannelsesniveau, til gavn for arbejdet i virksomheden. Desuden er de konkrete lønmodtagerjob valgt ud fra forudsætningen om at jeg skal passe min virksomhed samtidig med jobbet. Dvs. det er lønmodtagerjobs uden vagtforpligtigelse og uden weekendarbejde samt med flextid.

Lønsomhed undersøgt før opstart. Virksomheden er opstartet efter udarbejdelse af en forretningsplan med tilhørende budgetter. Jeg deltog i et iværksætterkursus, havde indgående kendskab til dyrlæge-praksis, samt det potentielle kundegrundlag på hhv. [ø1] og [ø2]. Det er således klart, at der ved etablering af virksomheden såvel som ved flytning af denne udelukkende er lagt professionelle og forretningsmæssige forhold til grund for beslutningerne.

Der er i retspraksis lagt stor vægt på at der foretages fornødne undersøgelser af grundlaget for etablering af virksomhed forinden opstart. Der skal f.eks. henvises til TfS 1997.293 VLD og SKM2006.527ØLD.

Anvendes aktiver til privat brug. Aktiverne i virksomheden bliver ikke og kan ikke anvendes til privat brug.

Sædvanlig driftsform. Der er tale om en fuldt sædvanlig driftsform for dyrlægepraksis.

Opfyldes erhvervsmæssig standard. Alle erhvervsmæssige standarder opfyldes naturligvis.

Mulighed for salg til tredjemand. Klinikken på [ø2] vil kunne afhændes til tredjemand med henblik på at denne drives videre på [ø2] eller andetsteds.

(…)

Afsluttende bemærkninger:

Med henvisning til ovenstående punkter vil jeg fastholde, at min virksomhed er en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, og at SKATs afgørelse derfor skal omgøres.

Min virksomhed er en professionelt drevet virksomhed, der dog i perioder grundet udefra kommende forhold har haft det svært. Jeg har løbende forsøgt at optimere virksomhedens drift bl.a. ved at tilpasse udgifterne til de indtægter virksomheden genererer. Herunder ved flytning af klinikken samt tilpasning i form af salg af mobilenheden.

Det forhold, at jeg sideløbende haft lønindtægt udelukker ikke at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Der kan herved henvises til TfS 1991.525 vedrørende en erhvervsdykker. Her blev virksomheden godkendt som erhvervsmæssig, selvom indehaveren havde fuldtidsbeskæftigelse ved siden af dykkervirksomheden. Retten lagde vægt på, at opgavemængden var varierende, at dykkerens ansættelsesforhold ikke forhindrede udførelsen af opgaver, at dykkeren var fagligt kvalificeret og at alt materiel var professionelt og ikke blev benyttet privat.

Desuden kan der henvises til Landsskatteretsafgørelse af 14. oktober 2014 sagsnr. 14-0207671, hvor retten ikke tillagde det forhold, at virksomhedsejeren havde fuldtidsansættelse som lærer igennem virksomhedens levetid, nogen vægt.

I TfS 1991.506 godkendte Landsskatteretten en virksomhed som bierhvervsfisker som erhvervsvirksomhed. Retten lagde vægt på at driften var tilrettelagt forsvarligt, at underskuddene fremkom i en periode hvor virksomheden var under opbygning. Der blev ikke tillagt det forhold, at der var tale om en bibeskæftigelse vægt.

Det er min opfattelse, at jeg med ovenstående har godtgjort, at den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012, 2013 og 2014 skal fastholdes som den er selvangivet oprindeligt og Skats afgørelse skal annulleres.

(…)”

Klageren har den 20. februar 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

” Jeg skal først og fremmest meddele, at jeg fastholder mine tidligere bemærkninger i sagsforløbet samt tilføje flg.:

Jeg skal herunder især præcisere, at underskuddene i årene 2012, 2013 og 2014 refererer direkte til nødvendig tilpasning af virksomhedens omkostninger i forhold til indtjeningsniveau, og at behovet for væsentlig lønindkomst ved fuldtidsarbejde var bestemt af undertegnedes behov for at klare renter og afdrag på erhvervsgælden samt at overleve rent privatøkonomisk.

Såfremt Landsskatteretten fastholder Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse burde man kunne forvente, at Landsskatteretten påpeger uansvarlige, forretningsmæssige dispositioner foretaget gennem årene.

Hele sagsforløbet fra Skats indsigelse den sidste dag i april 2015, med nægtelse af fradrag i de forløbne 3 år, til afgørelse af min anke 8 år senere i forhold til 2012, (hvor skat jo kunne have gjort indsigelse i 2013), får mig kun til at konstatere at retssikkerheden ikke fungerer i Danmark.

Når jeg læser ankestyrelsens forslag til afgørelse mister jeg troen på at få en uvildig, retfærdig og fair afgørelse i min sag. Forslaget lægger op til en uretfærdig afgørelse af min sag i og med der ikke tages udgangspunkt i de virkelige omstændigheder omkring min dyrlægepraksis og min økonomiske situation.

Hvorfor vurderes det, at klinikken ikke er drevet erhvervsmæssigt, blot fordi jeg har været nødsaget til at tjene penge som lønmodtager? Jeg har arbejdet langt over 40 timer ugentlig siden jeg startede op som selvstændig i 2007. Hvordan kunne kreditorerne betales uden mit ekstra arbejde som lønmodtager? Hvordan kunne familien overleve uden jeg tjente penge som lønmodtager, når det var afprøvet at min dyrlægeklinik ikke kunne skaffe det fornødne levebrød under de aktuelle omstændigheder, herunder en stor virksomhedsgæld?

Det var en kendsgerning at virksomhedsgælden skulle væk for at dyrlægeklinikken kunne blive rentabel. Virksomhedsgælden og senere skattegælden vedr. denne sag har påkrævet en størrelse af indkomst, som var mulig at skaffe som lønmodtager og ikke som selvstændig for mig. Jeg har arbejdet langt over 40 timer om ugen siden jeg startede som selvstændig, da jeg har både arbejdet i min virksomhed og som lønmodtager.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

I indkomstårene 2012-2014 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden på henholdsvis 141.584 kr., 66.285 kr. og 43.422 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger og renter. Klageren har endvidere selvangivet underskud fra virksomhedens opstart i 2006 og frem til 2014, med undtagelse af 2008, hvor der var et overskud på 80.278 kr.

Klageren har fremsendt regnskaber for de efterfølgende indkomstår 2015-2018, hvor det fremgår, at der har været et underskud på 19.958 kr. i 2015 og overskud i 2016-2018 på henholdsvis 15.196 kr., 2.717 kr. og 46 kr. Omsætningen i 2016-2018 var henholdsvis 63.319 kr., 45.715 kr. og 34.483 kr.

Ved bedømmelsen af, om klagerens virksomhed har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, er der lagt vægt på, at virksomheden har haft flere år med underskud i perioden 2006-2018. Der har været overskud i 2008 og efterfølgende overskud i 2016-2018.

Landsskatteretten finder, at overskuddene i indkomstårene 2016-2018 på henholdsvis 15.196 kr., 2.717 kr. og 46 kr. ikke kan rumme en rimelig aflønning af klagerens arbejdsindsats i virksomheden. Der er henset til den arbejdsindsats, som klageren må have ydet i virksomheden i forhold til virksomhedens omsætning i 2016-2018.

Når dette sammenholdes med de mange år med underskud, finder Landsskatteretten, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Det forhold, at klageren har været i besiddelse af de faglige forudsætninger for at drive den pågældende virksomhed, kan ikke føre til et andet resultat. Endvidere finder Landsskatteretten, at finanskrisen ikke kan tillægges betydning for bedømmelsen af virksomheden i indkomstårene 2012-2014, idet klageren i disse år har haft tid til at indrette sig herpå.

Den omstændighed, at klageren var sygemeldt i 2014, og at aktiviteten i virksomheden som følge heraf var lav, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises til Retten i [by3] dom af 17. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.463 BR, hvor skatteyderen drev en tandlægepraksis, som i perioden frem til at skatteyderen blev syg, havde haft en rimelig omsætning og overskud. Da skatteyderen blev syg, faldt omsætningen, og virksomheden fik underskud. Byretten fandt herefter, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, og at det faktum, at skatteyderen var syg, ikke kunne føre til et andet resultat.

Virksomheden har derfor ikke været drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende i indkomstårene 2012-2014. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed på 138.472 kr. i indkomståret 2012, 51.585 kr. i indkomståret 2013 og 31.926 kr. i indkomståret 2014.

Da virksomheden ikke har været drevet erhvervsmæssigt i de påklagede indkomstår, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.