Afgørelse af 21. oktober 2019

SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske godtgørelse af et beløb på 451.520 kr. i forbindelse med tinglysning af pantstiftende vedtægter i 272 ejerlejligheder i ejendommen med matrikelnummer […1] [by1] by, [by1], idet betingelserne for afgiftsgodtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 9 ikke er opfyldte.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 3. september 2015, 23. september 2015, 24. september 2015, 19. oktober 2015, 21. oktober 2015, 11. november 2015, 27. november 2015 og 7. december 2015 tinglyste selskabet i 272 ejerlejligheder pantstiftende vedtægter med en hæftelse på 23.000 kr. pr. ejerlejlighed.

Ejerlejlighederne er alle beliggende på matrikelnummer […1] [by1] By, [by1].

Pantet blev tinglyst i hver enkelt ejerlejlighed og i hver sin ekspedition.

Selskabet betalte ved tinglysningen en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 400 kr. pr. lejlighed.

SKAT henvendte sig den 12. maj 2016 skriftligt til Tinglysningsretten. SKAT ønskede at få afklaret, hvorvidt det på tinglysningstidspunktet havde været muligt at tinglyse de pantstiftende vedtægter i alle 272 ejerlejligheder i én samlet anmeldelse.

Den 23. maj 2016 besvarede Tinglysningsretten SKATs henvendelse. I svaret henviste Tinglysningsretten bl.a. andet til Vestre Landsrets afgørelse i V.L.K. af 19. december 2013, nr. […], 7. afd., hvoraf fremgår, at vedtægter kan anmeldes til pantstiftende tinglysning i ét dokument på flere ejerlejligheder.

s afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at der ikke kan ske godtgørelse af et beløb på 451.520 kr. i forbindelse med tinglysning af pantstiftende vedtægter i 272 ejerlejligheder i ejendommen med matrikelnummer […1] [by1] by, [by1], idet betingelserne for afgiftsgodtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 9 ikke er opfyldt. Eftersom selskabet allerede har modregnet beløbet på 451.520 kr. i sit storkunderegnskab, har SKAT genopkrævet beløbet.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[…]

Hver anmeldelse til tinglysning udløser afgiftspligt i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 16. I denne sag er der foretaget 272 anmeldelser og afgiftspligten efter § 5, stk. 1, er derfor udløst 272 gange.

Ved lov 2013 519, indsattes tinglysningsafgiftslovens § 9, hvorefter der kun skal betales én grundafgift på 1.660 kr., selvom der er foretaget flere anmeldelser.

Anvendelsen af § 9 er nærmere reguleret ved § 37 i BEK 368 af 27/4 2011. Efter § 37 skal der ved flere anmeldelser af samme retsforhold mellem samme parter kun betales én grundafgift på 1.660 kr., såfremt anmeldelserne ikke kan samles i én anmeldelse i det digitale tinglysningssystem, og dette skyldes mangler ved tinglysningssystemet, hvilket vil sige, at det før digitaliseringen var muligt at anmelde retsforholdet i en og samme anmeldelse.

I denne sag kunne tinglysningen af de pantstiftende vedtægter på de omhandlede 272 ejerlejligheder være foretaget på grundlag af én anmeldelse, hvorfor afgiftsfritagelsen i § 9, ikke finder anvendelse.

Tinglysningsafgiftsloven indeholder herudover ikke hjemmel til at lade betaling af grundafgiften bortfalde, når først anmeldelse og tinglysning af et retsforhold har fundet sted. Den betalte afgift for tinglysning af de 272 dokumenter er derfor korrekt, og ingen del af afgiftsbetalingen kan godtgøres.

Derfor genopkræves den faste afgift for hvert enkelt dokument, idet I på det tidspunkt hvor I søgte om at få tinglysningsafgiften godtgjort, samtidig skulle bogføre godtgørelsesbeløbet på konto for indgående tinglysningsafgift.

Der er tinglyst 272 dokumenter a 1.660 kr. hvilket giver 451.520 kr., som vi genopkræver.

[…]”

Klagerens opfattelse

Selskabet har i klage af 25. august 2016, indsendt til Skatteankestyrelsen, nedlagt både en principal og en subsidiær påstand.

Principalt har selskabet nedlagt påstand om, at der skal ske godtgørelse af et beløb på 451.520 kr. i forbindelse med tinglysningen af pantstiftende vedtægter i 272 ejerlejligheder.

Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at der alene skal betales fast tinglysningsafgift på 1.660 kr. otte gange (svarende til et beløb på 13.280 kr.), idet tinglysning af dokumenterne er sket i otte tempi.

Til støtte for sine påstande har selskabet anført følgende:

”[…]

Hermed vil jeg gerne påklage afgørelse foretaget af SKAT den 2. juni 2016 og i henhold til hvilken afgørelse SKAT har besluttet, at et beløb stort kr. 451.520,00 ikke kan kræves godtgjort.

Baggrunden for tilbagesøgningen af beløbet er, at betalingen er sket på et fejlagtigt grundlag, idet samme betaling har været overflødig.

Den omhandlede sag påbegyndtes her på kontoret i 2011, hvor en servitut lyst den 20. august 1985 skulle digitaliseres som følge af, at servitutten skulle lyses pantstiftende/forhøjes.

Servitutten er tinglyst på et ejerlejlighedskompleks bestående af x antal lejligheder.

I forbindelse med dette blev der rettet henvendelse til Tinglysningsretten i [by2] for at få afklaret, hvorledes tinglysning skulle ske og hvilken afgift dette var belagt med.

I 2013 blev erklæring om digitalisering udarbejdet og underskrevet.

Derefter var en omfattende dialog med Tinglysningsretten indtil erklæring om digitalisering blev tinglyst i juli 2014.

I juli 2014 påbegyndtes herefter registrering af samlet fuldmagt. Denne fuldmagt blev registreret i juli 2015.

I juli 2015 igangsættes arbejdet med tinglysning af servitutten, der skulle lyses pantstiftende for kr. 23.000,00.

I den forbindelse blev der i årene op til og i forbindelse med igangsættelsen af arbejdet flere gange rettet henvendelse til Tinglysningsretten vedrørende dette ganske omfattende tinglysningsmæssige arbejde.

Det er flere gange af Tinglysningsretten blevet oplyst, at lysning af deklarationen for de nævnte kr. 23.000,00 på de ejerlejligheder i bebyggelsen [adresse1], [by3], hvor servitutten ikke var lyst pantstiftende skulle betragtes som en ny særskilt hæftelse på hver ejerlejlighed, hvorfor der skulle oprettes en anmeldelse pr. lejlighed.

Grunden hertil var som oplyst af Tinglysningsretten, at deklarationen for størstedelen af ejerlejligheden ikke skulle lyses pantstiftende i henhold til ordlyden i deklarationen, hvorfor den efterfølgende tinglysning af pant var at betragte som et “nyt pantebrev”.

På denne baggrund og efter denne rådgivning er der løbende fremsendt anmeldelser om tinglysning af deklarationen lyst pantstiftende for kr. 23.000,00 på ejerlejlighederne [by1]parken eksklusive de lejligheder, hvor sikkerheden skal forhøjes.

I starten af 2016 blev det efter fornyet henvendelse til Tinglysningsretten derfra oplyst, at den rette fremgangsmåde var tinglysning af pantet på kr. 23.000,00 i en samlet anmeldelse, og hvorefter der alene skal betales en fast afgift på kr. 1.660,00 i alt og ikke en fast afgift pr. lejlighed.

Dette har medført en overflødig og fejlagtig afholdt udgift på kr. 451.520,00.

Udgangspunktet for vurderingen af denne sag må være nødvendigheden af at betale en grundafgift 271 gange i stedet for 1.

Det må være evident, at ingen betaler et beløb 271 gange, hvis man kunne have nøjedes med at betale 1.

Da Tinglysningsretten i [by2] har ændret holdning til sagen og oplyst, at der kun skal betales 1 gang er det derfor åbenbart, at der er betalt for meget og at denne betaling både har været overflødig og unødvendig.

Afgiftssystemet er ikke etableret med henblik på at opkræve så meget som muligt i afgift, men med henblik på, at der betales i henhold til lovgivningen, når dokumentet skal tinglyses i overensstemmelse med de beslutninger, som Folketinget har truffet.

Når regelsættet er formuleret som tilfældet er, så bør der fra myndighedernes side ikke opkræves mere end der skal i henhold til lovgivningen.

Lovgivningen er indrettet således, at omgåelse ikke accepteres, men det samme må selvsagt gælde den anden vej. Har man betalt for meget skal det for meget tilbagebetales.

Det fremgår af skrivelsen fra SKAT, at der skal betales fuld afgift, hvis man vælger at tinglyse dokumenterne ad flere omgange. I den forbindelse henvises til bekendtgørelsens § 37.

En sådan fortolkning kan man ikke udlede af denne bestemmelses ordlyd.

Fortolkningen efterlader det indtryk, at der i visse situationer kan være en fordel forbundet med eller en nødvendighed i, at man lader tinglysning foregå af hvert dokument for sig.

Det er ikke tilfældet i denne sag hvor den eneste begrundelse for den meget store afgiftsbetaling var, at Tinglysningsretten oplyste, at dette var den korrekte måde at beregne og berigtige afgiften på i den konkrete sag.

Når det efterfølgende kan konstateres, at dette ikke var tilfældet, så må man kunne drage den konklusion, at betalingen har været sket på et fejlagtigt grundlag, er overflødig og skal tilbagebetales.

Endvidere har SKAT i sin argumentation gjort gældende, at hvis tinglysningen kan ske i det digitale system som en samlet tinglysning, men den pågældende kunde vælger, at tinglyse af flere omgange så skal man betale den faste afgift på kr. 1.660,00 for hver tinglysning.

Hvis denne argumentation subsidiært kan give SKAT medhold, så er det min opfattelse, at der alene kan kræves betaling for 8 gange, idet tinglysning af dokumenterne er sket i 8 tempi.

Derfor kan det alene være således, at der skal betales 1 afgift for hver “klump” af tinglysningsbegæringer, der er fremsendt.

[…]”

Selskabet har den 27. august 2019 afgivet supplerende indlæg i sagen. Det supplerende indlæg er i tråd med det i klagen anførte, og der er således ikke fremlagt nye oplysninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov. Det betyder, at pligten til at betale tinglysningsafgift indtræder på baggrund af de faktisk foretagne anmeldelser og tinglysningsmæssige ekspeditioner. Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 30. august 2006, offentliggjort som SKM 2007.81 LSR.

I denne sag er der foretaget 272 individuelle anmeldelser i forbindelse med tinglysning af pantstiftende vedtægter i 272 ejerlejligheder. Det betyder, at der er foretaget 272 afgiftspligtige anmeldelser, der hver især udløser såvel en fast som en variabel tinglysningsafgift.

Landsskatteretten bemærker, at retten alene kan forholde sig til, om der er beregnet korrekt tinglysningsafgift ud fra de tinglysningsmæssige ekspeditioner, der er foretaget. Såfremt Tinglysningsretten måtte have ydet en mangelfuld rådgivning, som har resulteret i et økonomisk tab for selskabet, er dette et forhold af civilretlig karakter mellem Tinglysningsretten og selskabet, som ikke har betydning for den afgiftsmæssige betaling.

På baggrund af det anførte finder Landsskatteretten ikke, at selskabets principale påstand om godtgørelse af et beløb på 451.520 kr. (svarende til 272 x fast tinglysningsafgift) kan tages til følge. Selskabets subsidiære påstand om, at der alene skal betales fast tinglysningsafgift otte gange (svarende til et beløb på 13.280 kr.) kan heller ikke tages til følge, da det afgørende er, at der er foretaget 272 separate anmeldelser. Det kan således ikke tillægges nogen betydning, at tinglysningerne er foretaget i otte tempi.

På den anførte baggrund finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre SKATs afgørelse om ikke at efterkomme selskabets anmodning om godtgørelse af 451.520 kr. i tinglysningsafgift. Landsskatteretten finder derfor, at SKAT med rette har genopkrævet 451.520 kr. i tinglysningsafgift.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.