Afgørelse af 12. august 2020

Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag for indgående moms på 106.682 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab. Selskabet blev stiftet den 30. juni 2003 og er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden “692000 Bogføring og revision: skatterådgivning”. Selskabet ejes af [virksomhed2] ApS og [person1]. [virksomhed2] ApS, CVR-nr. […1], ejes af [person1].

Ifølge det oplyste har virksomheden angivet indgående moms på 106.682 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015.

SKAT har den 11. marts 2016 anmodet om dokumentation for fradraget. Den 29. marts 2016 fremsendte selskabet dokumentation.

Selskabet oplyste endvidere over for SKAT, at de afholdte udgifter vedrørte en retssag mod en tidligere ansat, der tog selskabets kundekartotek.

SKAT anmodede herefter om, at selskabet fremsendte yderligere dokumentation i form af fakturaer og udskrift af bankkonti.

Den 9. august 2016 fremsendte selskabet yderligere dokumentation. SKAT anmodede den 18. august 2016 selskabet om at fremsende en kopi af selskabets bankkonti.

Selskabet oplyste over for SKAT, at selskabets bankkonti i [finans1] blev lukket i 2013.

Der er fremlagt faktura af 20. september 2015 på 370.637,50 kr. udstedt af [virksomhed3] vedrørende honorar for assistance, herunder udarbejdelse af årsrapport for 2014, løbende assistance for perioden 2012-2015 samt assistance ved selskabets retssag. Momsbeløbet udgør 74.127,50 kr.

Selskabet har endvidere fremlagt følgende fakturaer udstedt af [virksomhed4]:

  Faktura nr. 62071 af 25. september 2014 på 512,50 kr., hvoraf moms udgør 102,50 kr.
  Faktura nr. 62070 af 25. september 2014 på 512,50 kr., hvoraf moms udgør 102,50 kr.
  Faktura nr. 63303 af 19. december 2014 på 54.254,00 kr., hvoraf moms udgør 13.563,50 kr.
  Faktura nr. 65118 af 22. maj 2015 på 6.700 kr., hvoraf moms udgør 1.675,00 kr.
  Faktura nr. 65114 af 22. maj 2015 på 7.500 kr., hvoraf moms udgør 1.875,00 kr.
  Faktura nr. 65113 af 22. maj 2015 på 7.500 kr., hvoraf moms udgør 1.875,00 kr.
  Faktura nr. 67390 af 24. november 2015 på 2.335,03 kr., hvoraf moms udgør 583,76 kr.

Der er også fremlagt en faktura fra [virksomhed5] af 10. september 2014 vedrørende honorar for udarbejdelse af en syn- og skønserklæring på 26.000 kr., hvoraf moms udgør 5.200 kr. Fakturaen er udstedt til [virksomhed4].

Endeligt er der fremlagt faktura fra [virksomhed6] af 8. november 2013 på 996,71 kr., hvoraf moms udgør 199,34 kr., samt faktura af 11. oktober 2013 på 1.029,93 kr., hvoraf moms udgør 205,99 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling ved Skatteankestyrelsen er der fremlagt faktura fra [virksomhed6] af 13. oktober 2016 på 1.421,83 kr., hvoraf moms udgør 202,37 kr.

Der er endvidere fremlagt dom fra Retten i [by1] af 17. december 2014.

Selskabets indehaver har oplyst, at der ikke har været nogen aktivitet i selskabet i den omhandlede periode, og at fakturaen fra [virksomhed3] ikke er blevet betalt. Det er oplyst, at det kun er regningerne fra [virksomhed4], der er blevet betalt.

[virksomhed3], CVR-nr. […2], ejes af [virksomhed2] ApS og er opløst efter konkurs pr. 5. september 2017.

For perioden fra den 1. juli 2015 til den 30. september 2015 har [virksomhed3] angivet 52.929 kr. i salgsmoms. For perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2015 er der angivet 0 kr. i salgsmoms. Det er oplyst, at faktura af 20. september 2015 på 370.637,50 kr. er afskrevet som tab på debitorer.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 8. juni 2016 ikke godkendt selskabets fradrag for indgående moms på 106.682 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015, idet selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at der er sket levering mod vederlag.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

“(…)

Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens §§ 37-41a, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Efter momslovens§ 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for SKATs kontrol med afgiftens berigtigelse.

Registrerede virksomheder skal efter momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet til SKAT, når SKAT anmoder herom. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan SKAT ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Da virksomheden ikke har fremsendt regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter, ændrer vi købsmomsen til 0 kr.

SKAT har efterfølgende modtaget diverse fakturaer fra virksomheden, men da det ikke er dokumenteret at der er sket levering mod vederlag, er der ikke foretaget en momspligtig transaktion. Derfor er der ikke ret til momsfradrag for købsmoms 106.682 kr.

SKAT ændrer ikke på virksomhedens salgsmoms

Idet vi lægger til grund, at der har været en omsætning, der modsvarer den angivne salgsmoms efter momslovens § 56 stk. 2, skal I betale den salgsmoms, I har angivet. SKAT ændrer derfor ikke på den angivne salgsmoms.

(…)”.

SKAT har ved udtalelse af 14. december 2016 fremsendt følgende bemærkninger:

“(…)

Ved en fornyet gennemgang af sagen, er SKAT kommet frem til, at [virksomhed1] ApS får moms fradrag for følgende fakturaer:

 

Moms

Bilag 18 fra [virksomhed4]

1.865 kr.

Bilag 19 fra [virksomhed4]

1.875 kr.

Bilag 20 fra [virksomhed4]

13.564 kr.

Bilag 16 fra [virksomhed4]

584 kr.

Bilag 17 fra [virksomhed4]

1.675 kr.

Bilag 15 fra [virksomhed4]

103 kr.

Bilag 15 fra [virksomhed4]

103 kr.

I alt

19.769 kr.

Fakturaerne fremgår af materialet modtaget fra virksomheden den 9. august 2016, mærket med bilag 2

SKAT’s ændringer bliver således:

Periode 01.07.2015 til 31.12.2015

   
 

Angivet

Ændres til

Salgsmoms

62.742

62.742

Købsmoms

106.682

19.769

Momstilsvar

-43.940

42.973

SKAT nedsætter således kravet med 19.769 kr.

SKAT fastholder derimod, at der ikke gives fradrag for faktura dateret den 20. september 2015 fra [virksomhed3] CVR […2] (også [person1]) hvoraf momsen udgør 74.127,50 kr.

[person1] har tidligere oplyst, at fakturaen ikke var angivet ved CVR […2], da selskabet ved, at de ikke får pengene.

[person1] fremfører, at virksomheden [virksomhed3] CVR […2] har medtaget fakturaen på momsangivelsen.

For perioden 1. juli 2015 til 30. september 2015 har CVR […2] imidlertid kun angivet 52.929 kr. i salgsmoms.

For perioden 1. oktober 2016 til 31. december 2015 er der angivet 0 kr.

For perioden 1. januar 2016 til 31. marts 2016 har selskabet ikke indsendt momsangivelse, hvorfor SKAT har ansat perioden.

[virksomhed3] CVR. […2] har således ikke angivet momsbeløbet, da beløbet ikke kan være indeholdt i de indsendte momsangivelser.

Den indsendte faktura, opfylder umiddelbart dokumentationskravene. Det er imidlertid vores opfattelse, at der foreligger omstændigheder, som rejser væsentlig tvivl om fakturaens realitet.

Fakturabeløbet dækker over assistance tilbage til 1.10.2012.

Vi har desuden lagt vægt på- selvom det almindeligvis ikke er et krav for fradragsret-, at virksom­ heden ikke har indsendt den ønskede betalingsdokumentation, og at [virksomhed3] SE[…2] ikke har angivet momsen. Der er således ikke sket levering mod vederlag. Jævnfør momslovens § 4. stk. 1.

De øvrige fakturaer, der ikke er givet moms fradrag for, opfylder ikke SKAT’s krav til dokumentation for udgifterne. Jævnfør momsbekendtgørelsens § 82.

Det drejer sig om følgende fakturaer:

 

Moms

Bilag 23 fra [virksomhed4]

4.358 kr.

Bilag 29 Skyldig tlf.

8.430 kr.

I alt

12.788 kr.

(…)”.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der godkendes momsfradrag på 106.682 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015.

Til støtte for den nedlagte påstand har selskabet anført følgende:

“(…)

SKAT anfører på side 2 andet afsnit anden linje, at virksomheden CVR-nr. […2] ikke har medtaget fakturaerne på momsangivelsen, da de ved, at de ikke får pengene. Dette er ikke korrekt. Det der blev oplyst var, at CVR-nr. […2] ikke har gjort noget for at inddrive sit tilgodehavende, idet de vidste at tilgodehavendet ikke kunne honoreres af [virksomhed1] ApS. Fakturaerne er med taget i moms­ angivelsen for CVR-nr. […2].

SKAT anfører, i deres afgørelse side 4 tredjeafsnit, at de ikke har fået dokumentation for udgifterne som har afløftet den indgående moms med kr. 106.682. På samme side afsnit 4 anfører SKAT at de efterfølgende har modtaget diverse fakturaer fra virksomheden, men da det ikke er dokumenteret at der er sket levering mod vederlag, er der ikke foretaget en momspligtig transaktion hvorfor der ikke ret til momsfradrag for købsmoms 106.682 kr.

Der er sket leveringer mod vederlag både fra CVR-nr. […2] og [virksomhed7] samt [virksomhed6], hvorfor der skal ske berettiget momsrefusion af kr. 106.682. Dette er dokumenteret ved fremsendelse af bilagene på de udførte arbejder.

[virksomhed7] har ydet assistanceved selskabets retssag mod (navn undladt) omkring at (navn undladt), efter vores opfattelse, uberettigede tilegnelse af [virksomhed1] ApS driftsmidler, klienter, lokaler, EDBanlæg, bogholderi m.m.

Sagen blev først ført for byretten i [by1] hvor den blev tabt, hvorefter ankede [virksomhed1] ApS denne dom til Vestre Landsret hvor den efterfølgende også blev tabt. Selskabet havde retshjælpsdækning i sine forsikringer, hvorved selskabet ikke selv har haft udgifter til sagen ud over momsudgiften som er fratrukket som indgående momsmed kr. 18.505. Beløbet kr. 18.505 indgår i mellemregningen med advokaten.

Herudover har [virksomhed7] ført incassosager vedretten i [by1] omkring nogle debitorers manglende betalinger. Disse blev også tabt og honorarerne hertil er også modregnet i indestående hos advokaten, hvorefter denne mellemregning er gået i nul. Indgående moms vedrørende denne assistance udgør 6.204 kr.

Beløbene på advokatens mellemregning kommer bl.a. fra retshjælpsdækningen.

Omkring CVR-nr. […2]’s assistance faktureret ved honorarnota 1750 af den 20. september 2015 kr. 370.637,50 er det udførte arbejde specificeret ved honorarbeskrivelsen vedhæftet honorarnotaen. Det fremgår af denne, at der er ydet assistance med bogføring og udarbejdelse af årsrapporten for 2014 m.m. for kr. 10.600 og løbende assistance i perioden 1. oktober 2010 – 20. september 2015 med 6,75 timer pr. måned i arbejdsassistance med klient arbejder a kr. 995 – eller 243 timer a kr. 995 i alt kr. 241.785. Før 1. oktober 2010 har [virksomhed1] ApS månedligt modtaget honorarnotaer på 12.500 kr. inkl. Moms fra CVR-nr. […2] for løbende assistance. Herudover er der ydet assistance ved selskabets retssag mod [navn udeladt], herunder retsmøde i retten i [by1] inkl. kørsel fra [by2] og forberedelse hertil m.m. med 44 timer a 995 kr. i alt 44.065.

Leveringen af ydelsen vedr. retssagen for byretten er endvidere dokumenteret ved domsudskriften fra retten.

Levering af telefonydelser er dokumenteret ved de to bilag vi er i besiddelse af på nuværende tidspunkt. Vi har bedt [virksomhed6] fremsende de øvrige, men har ikke hørt fra dem.

SKAT fremfører i deres mail den 22. august 2016, at de ikke helt forstår at der ikke har været penge i virksomheden og spørger om regninger ikke er betalt. De eneste regninger der har været, er dem i nærværende sag, idet virksomheden ikke har haft aktiviteter siden oktober 2013 hvor selskabets bankkonti i [finans1] blev lukket ned af banken da der ikke længere var aktiviteter på kontoen.

(…)”.

Ved brev af 17. januar 2017 har selskabet fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

“(…)

Vi skal herved fremkomme med vores bemærkninger til SKATs brev af den 14. december 2016.

Vi har noteret at SKAT har taget bekræftende til genmæle vedr. bilagene 15, 16, 17, 18, 19, og 20 hvorved SKAT har godkendt indgående købsmoms med 19.769 udgørende moms af advokatregninger, hvilke regninger SKAT derved anerkender at der er udført arbejder mod vederlag for.

SKAT nægter fortsat fradrag for købsmoms vedr. bilag 23 fra [virksomhed4] med 4.358. Vi har dags dato tilskrevet vores [virksomhed7] om at fremsende dokumentation for honorarnotaen på kr. 21.787,50 jf. vedlagte bilag 30. Vi forbeholder os derfor fradrag for købsmoms for dette beløb ved fremsendelse af dokumentationen når den fremkommer.

Ligeledes forbeholder vi os fradrag for købsmoms vedr. bilag 29 fra [virksomhed6] med 8.430. Vi har tidligere kontaktet [virksomhed6] og anmodet dem om at fremsende kopi af regninger 3 år tilbage. Vi har dog endnu ikke fået en tilbagemelding fra [virksomhed6], hvorfor vi forbeholder os fradrag for købsmomsen på kr. 8.430 når dokumentationen fremkommer. Der vedlægges dog dokumentation for [virksomhed6] regning nr. 129 af 11. oktober 2013 kr. 1.029,93 og nr. 130 af den 8. november 2013 kr. 996,71. Købsmomsen af disse udgør kr. 405 som der allerede nu ønskes fradrag for.

SKAT fastholder er de ikke vil give fradrag for købsmoms bilag 2 kr. 74.128. Bilaget udgør en honorarnota fra CVR nr. […2][virksomhed3] på 370.637,50 for udførte arbejder for [virksomhed1] ApS. De udførte arbejder anerkendes fortsat ikke af SKAT.

Vi skal præcisere at honorarnotaen er angivet som omsætning og dermed er der også beregnet salgsmoms af honorarnotaen som er medtaget i momsangivelsen for juli kvartal 2015 i CVR. […2].

SKAT henviser til at der i juli kvartal 2015 i CVR nr. […2] kun er angivet salgsmoms med 52.929. CVR nr. […2] har udstedt honorarnotaen den 20. september 2015 hvor den indgår i opgørelsen af selskabets salgsmoms med 74.128. Da CVR nr. […3][virksomhed1] ApS ikke kan honorere notaen jf. dette selskabs årsrapport for 2015, hvilket var kendt den 20. september 2015, er resultatet af den udstedte honorarnota på 370.637,50 er tabt og derved blevet bogført som tab på debitorer, hvilket medfører at der bliver en negativ salgsmoms på 74.128. Denne negative moms modregnes i den positive salgsmoms hvorved den udstedte honorarnota salgsmomsmæssigt er neutral. Honorarnotaen vil således ikke kunne aflæses i den angivne salgsmoms og den angivne salgsmoms på 52.929 er derfor korrekt opgjort.

SKAT fastholder fortsat, at der ikke er sket levering mod vederlag. Der er dog nu indrømmet fradrag for købsmoms for [virksomhed7]s arbejder, herunder arbejder vedrørende den for byretten i [by1] førte sag, hvor CVR nr. […2][virksomhed3] i samme sag har ydet assistance til jf. honorarbeskrivelsen til honorarnota 1750 af den 20. september 2015. Af dombogen fremgår det også, at CVR nr. […2] har ydet assistance i retssagen, hvilket i honorarnotaen er opgjort med 44 timer a 995 ekskl. moms eller i alt 44.065. Endvidere har CVR nr. […2] udarbejdet bogføring og årsrapporten for årsrapporten for 2014, hvilken årsrapport fremgår af Erhvervsstyrelsens register som dokumentere at den er udarbejdet og indsendt til styrelsen.

Der er i honorarnotaen også beregnet honorar for løbende assistance med 241.785 ekskl. moms for perioden 1. oktober 2012 – 20. september 2015 for hvilket der er forbrugt 250,75 timer til i denne periode. Perioden udgør knap 36 mdr. hvilket giver et månedligt honorar på 6.716 ekskl. moms. Det kan oplyses, at der i årene før 1. oktober 2012 fra CVR nr. […2] månedligt er udfaktureret 10.000 ekskl. moms for udførte løbende arbejder til CVR nr. […3][virksomhed1] ApS.

SKAT berører noget interessant omkring betalingsdokumentation som de har lagt vægt på. De fremfører, at der ikke er indsendt den ønskede betalingsdokumentation, hvorved der ikke er sket levering mod vederlag jf. momslovens§ 4. stk. 1. Der er ikke nogen betaling, da CVR nr. […3][virksomhed1] ApS ikke havde evnen til at foretage en betaling.

Vi skal omkring betalingsdokumentationen opfordre SKAT til at bekræfte, at man først får fradrag for købsmomsen når regningen er betalt, samt at bekræfte, at man så også først skal medregne/betale salgsmomsen når man får pengene for ens udførte arbejde eller varesalg m.m.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag af indgående moms på 106.682 kr. for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015.

Følgende fremgår af momslovens §§ 23, 37, stk. 1, og 56:

Ҥ 23

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

(…)

§ 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(…)

§ 56

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (…)”.

Momslovens § 37 implementerer momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf der fremgår (uddrag):

“Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a)  den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(…)”.

EF-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

EF-Domstolen har endvidere fastslået i sag C-268/83 (Rompelman), at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at dokumentere, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person.

Det er en grundlæggende forudsætning for fradrag i henhold til momslovens § 37, at der er en indgående moms at fratrække.

Ifølge det oplyste har selskabet angivet indgående moms på 74.127,50 kr. vedrørende køb af rådgivningsydelser fra [virksomhed3]. Selskabet har oplyst, at den fremlagte faktura ikke er betalt og heller ikke vil blive betalt. [virksomhed3] har ifølge det oplyste anset fordringen for uerholdelig og har taget fradrag for tab af debitorer.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1 er opfyldt.

Der er herved særligt henset til, at den fremlagte faktura ikke er eller vil blive betalt. Videre er der henset til, at der ikke for Landsskatteretten er fremlagt en samarbejdskontrakt eller andet materiale, der kan dokumentere, at der har fundet en leverance sted. Den fremlagte specifikation til fakturaen samt byretsdommen af 17. december 2014 ændrer ikke herved.

Landsskatteretten bemærker herved, at det ikke ses dokumenteret, at [virksomhed3] har angivet og indbetalt salgsmomsen i forbindelse med udstedelsen af ovenstående faktura.

Selskabets påstand om fradrag kan således ikke imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Selskabet har herudover angivet indgående moms vedrørende køb af rådgivningsydelser fra [virksomhed4] samt køb af telefoni fra [virksomhed6]. De fremlagte fakturaer vedrører udgifter afholdt i perioderne fra 2013 til 2016.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT ved afgørelse af 8. juni 2016 har genoptaget afgiftsperioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2015.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten, at selskabet ikke er berettiget til fradrag for indgående moms vedrørende fakturanr. 62071, 62070, 65118, 65114 65113, og 63303 fra [virksomhed4] samt fakturaerne fra [virksomhed6] og [virksomhed5].

Der er herved henset til, at udgifterne ligger uden for den afgiftsperiode, som SKATs afgørelse vedrører, og dermed uden for den afgiftsperiode, der er til prøvelse i sagen.

Selskabet henvises til at anmode om ekstraordinær genoptagelse ved Skattestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, for så vidt angår fradrag for udgifter til indgående moms afholdt før 1. juli 2015.

For så vidt angår fakturanr. 67390 af 24. november 2015 på 2.335,03 kr., hvoraf moms udgør 583,76 kr., finder Landsskatteretten, at selskabet er berettiget til fradrag for den indgående moms, jf. momslovens § 37.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse på dette punkt.