Afgørelse af 6. juli 2020

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter på 5.100.000 kr. vedrørende bonusudbetaling til selskabets direktør og hovedanpartshaver i forbindelse selskabets salg af datterselskab.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet er en del af en koncern, der beskæftiger sig med ejendomshandel, ejendomsudleje samt drift af kosmetologskoler. Selskabet, som har cvr-nr. […1], blev stiftet i 1975. Direktør og eneanpartshaver er [person1].

Mellem [virksomhed1] ApS og [person1] blev der den 15. juli 2013 indgået følgende aftale:

”(…) aftale vedrørende [virksomhed1] ApS salg af det 100 % ejede datterselskab [virksomhed2] ApS eller salg af [virksomhed2] ApS (CVR nr. […2]) aktivitet, Kosmetologskolerne.

Bliver det aktiviteten der sælges i [virksomhed3] ApS forudsættes det at provenuet ved salg efter skat bliver udloddet til [virksomhed1] ApS.

Ved et succesfuldt salg til en minimumspris på 15 mio. kr. vil [person1] modtage en kurtage på minimum 5 mio. kr.

Det vil være op til ledelsen i [virksomhed1] at afgøre, hvor stor top op kurtagen skal være i forhold til minimumsaftalen på 5 mio. kr.

Parterne disponerer med denne aftale ud fra en fælles opfattelse, at den fastsatte kurtage kan accepteres af SKAT.

Kurtageandelen er således betinget af at SKAT, evt. efter påklages/eller prøvelse ved domstolene ikke anfægter denne kurtage.

Hvis SKAT ved ligningen måtte anfægte værdiansættelsen på kurtage andelen tages forbehold for, at enhver af paterne eventuelt efter forudgående påklage og/eller domstolsprøvelse kan kræve aftalen annulleret.

I givet fald skal [virksomhed1] ApS tilbageføre kurtageandelen til [person1] mod at [person1] mod at [person1] tilbagebetaler kurtage andelen til [virksomhed1] ApS.

Dato: 15 juli 2013

[virksomhed1] ApS [person1]

(sign.) (sign.)”

Den 15. august 2014 frasolgte selskabet sit datterselskab [virksomhed4] ApS, CVR-nr. […2] til [virksomhed5] ApS.

Af anpartsoverdragelsesaftale mellem [virksomhed1] ApS (sælger)og [virksomhed5] ApS (køber) fremgår bl.a:

”Der er den 15. august 2014 indgået anpartsoverdragelsesaftale vedrørende overdragelse af Sælgers anparter i [virksomhed4] ApS CVR. Nr. […2] (benævnt selskabet) til Køber:

Aftalens baggrund og formål

(…)

Aftalens genstand

Sælger overdrager til køber de Sælger tilhørende anparter i Selskabet, samlet nominelt DKK 125.000(..) svarende til selskabets samlede anpartskapital på de vilkår, der fremgår af denne Aftale.

Selskabet overdrages med alle de tilhørende aktiver og passiver pr. 1. juli 2014, dog ikke bankindeståender, gældsposter samt mellemregninger(egenkapital) (…)

I tilknytning til ovennævnte aktiver og passiver overdrages tillige alle Selskabets tilhørende immaterielle aktiver, herunder retten til at bruge navnet ”[person1] Schools” og ”[person1]” Denne ret må alene anvendes i tilknytning til driften af Selskabet (…)

Overtagelsesdag

(…)

Købesummen

Den samlede købesum (…) for Selskabet er aftalt til kr. 15 mio.

(…)

Closing

(…)

Garanti

(…)

Refusion og misligholdelse

(…)

Bogføringsmateriale og andet materiale

(…)

Sælgers fortsatte involvering

Sælgers ultimative ejer [person1]´s virke i Selskabet vil være som Ambassadør, i henhold til selvstændig aftale. Aftalen starter pr. 15. august 2014 og honoreres med kr. 50.000 pr. måned. Såfremt Selskabet opretter skoler i USA vil dette falde under Ambassadørrollen, og det månedlige honorar stige til kr. 100.000. Dertil kommer dækningen af alle til stillingen knyttede omkostninger.

Konkurrenceklausul

(…)

Lovvalg og tvister

(…)

Aftalegrundlag

(…)

Ændringer af aftalen

(…)

For [virksomhed1] ApS som Sælger:

[by1], den 15. august 2014

[person1]

(sign.)

[virksomhed5] apS

For, som Køber:

[by1], den 15. august 2014

[person2]

(sign.)”

Som følge af denne handel og den indgåede aftale af 15. juli 2013 modtog [person1] fra selskabet en kurtage på 5.100.000 kr.

Af brev af 12. marts 2014 fra [person1] til [virksomhed1] ApS fremgår følgende:

”Kurtage andel for salg af [virksomhed4] ApS 5.100.000,-kr.

Fremsend venligst betalingsinstruktion på beløbet.

Med venlig hilsen

[person1]

(sign.)”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 5.100.000 kr. vedrørende fratrukne udgifter til konsulentassistance.

SKAT har i afgørelsen anført følgende:

”Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

SKAT ligger til grund, at udbetalingen af kurtageandelen til [person1] var en honorering for det merarbejde m.v., som hun – i sin egenskab af direktør i datterselskabet [virksomhed4] påtog sig i forbindelse med datterselskabets overtagelse af den af [virksomhed6] ApS under konkurs hidtil drevne virksomhed.

Det er herefter SKATs opfattelse, at udgiften til kurtageandel ikke har en sådan tilknytning til moderselskabets egen indkomsterhvervelse, som må kræves, for at udgiften kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I vurderingen af fradragsretten indgår, at datterselskabet efter SKATs opfattelse er rette omkostningsbærer. Vi henser til, at retten til at fradrage driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter, at udgiften vedrører det selskab, der afholder udgiften.

Moderselskabets afholdelse af udgiften må anses som et ikke-fradragsberettiget tilskud til datterselskabet.

SKAT skal endvidere bemærke, at udgiften er afholdt som led i ændring af den bestående dattervirksomhed eller udvidelse af den bestående dattervirksomhed, og at udgiften heller ikke af den grund kan anerkendes som en fradragsberettiget driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.”

Det fremgår af SKATs afgørelse, under afsnittet ”Sagens faktiske forhold,” at selskabet som dokumentation for udgiften har fremlagt et bilag, dateret 12. marts 2014, hvoraf det ses, at hovedaktionær [person1] har modtaget en kurtageandel på 5.100.000 kr. for salg af [virksomhed4] ApS. Endvidere fremgår det af afgørelsen, at SKAT har sendt et overensstemmende forslag til afgørelsen, og at selskabet ikke er fremkommet med indsigelser hertil.

SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsen:

”SKAT bemærker indledningsvis, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen, som ikke tidligere har været fremme under sagens behandling.

Selskabets repræsentant, registreret revisor [person3] far [virksomhed7], har i brev af 15. december 2016 fremlagt følgende oplysninger:

1)  Aftale af 15. juli 2013 mellem selskabet og hovedaktionær [person1]
2)  Købekontrakt af 20. september 2013 mellem [virksomhed4] ApS som

sælger og [virksomhed8] som køber.

3)  Anpartsoverdragelsesaftale af 15. august 2014 mellem selskabet som sælger og [virksomhed5] ApS som køber.

De nye oplysninger viser, at vi har misforstået sagens faktiske omstændigheder.

Nyt faktum

SKATS afgørelse af 19. september 2016 bygger på en faktisk vildfarelse om, at udbetalingen af kurtageandelem til [person1] var en honorering for det merarbejde m.v. som hun – i sin egenskab af direktør i datterselskabet [virksomhed4] (herefter benævnt datterselskabet) påtog sig i forbindelse med datterselskabets overtagelse af den af [virksomhed6] ApS under konkurs hidtil drevne virksomhed.

Det viser sig nu – på baggrund af de nye oplysninger i sagen – at vederlæggelsen af [person1] var en honorering af det senere salg af anparterne i datterselskabet til [virksomhed5] ApS.

Salget af anparterne blev gennemført den 15. august 2014 og kunne ske skattefrit for moderselskabet.

(…)

Indstilling

SKAT indstiller til Skatteankestyrelsen, at fradragsnægtelsen fastholdes.

Det er fast antaget, at sammenhængen mellem ”den skattepligtige indkomst” i indledningen til statsskattelovens § 6, stk..1 og ”indkomsten” i bestemmelsens stk. 1, litra a, indebærer, at de udgifter, der kan fradrages, skal være afholdt med henblik på opnåelse af skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Fradrag for udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, forudsætter således, at udgiften er afholdt med det formål at erhverve skattepligtig indkomst, og at der er en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiftens afholdelse og erhvervelse af indkomst.

SKAT gør gældende, at udgifterne til kurtageandel hverken som formueadministrationsudgifter eller lønudgifter er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifterne ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst.

Udgiften relaterer sig til selskabets erhvervelse af skattefri indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8 og er dermed ikke fradragsberettiget.

Der henvises i øvrigt til SKM 2009.555 ØLR.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende:

Vi kan tiltræde forslaget med følgende begrundelse:

Formelt:

Den påklagede afgørelse drejer sig om det fradrag på 5.100.000 kr. for konsulenthonorar til hovedanpartshaver [person1], der er taget i den skattepligtige indkomst for [virksomhed1] af 1. januar 2007 ApS i indkomståret 2013.

SKAT har korrigeret selskabets skattepligtige indkomst for fradraget med den begrundelse, at vi ikke fandt, at selskabet var rette omkostningsbærer, da vi på det tidspunkt havde den opfattelse, at [person1] havde modtaget honoraret i sin egenskab af direktør i datterselskabet [virksomhed4] ApS, og at honoraret vedrørte dette datterselskabs overtagelse af et andet selskab. Vi har endvidere henvist til, at der er tale om en udgift vedrørende ændring eller udvidelse af virksomhed, og at udgiften også af denne grund ikke kan anses for fradragsberettiget.

I forbindelse med klagesagen er det blevet klarlagt, at vederlæggelsen af [person1] var en honorering for holdingselskabets senere salg af anparterne i datterselskabet.

På den baggrund er vi enige med klager i, at fradraget ikke kan afskæres med henvisning til, at datterselskabet og ikke holdingselskabet er rette omkostningsbærer.

Vi er dog også enige med Skatteankestyrelsen i, at denne begrundelsesmangel ikke bør medføre afgørelsens ugyldighed, og i de grunde, Skatteankestyrelsen anfører hertil.

Vi skal herved henvise til, at afgørelsen henviser til statsskattelovens § 6, stk. 1, a, som alene hjemler fradrag for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, og til bestemmelsens stk. 2 om udgifter, der ikke kan karakteriseres som sådanne.

Materielt:

Konsulenthonoraret til hovedanpartshaver [person1] er udbetalt i forbindelse med [virksomhed1] af 1. januar 2007 ApS´s salg af anparterne i datterselskabet [virksomhed4] ApS, og der er altså tale om en udgift, der vedrører selskabets formue.

Udgangspunktet efter statsskatteloven er, at der ikke er fradrag for sådanne udgifter. Dette stemmer overens med den praksis og de regler, der henvises til i vores udtalelse af 9. januar 2017.

Indtægten på 15.000.000 kr., som selskabet har opnået ved salg af datterselskabet er skattefri i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 8, og udgifterne til kurtageandel er derfor efter vores opfattelse hverken som formueadministrationsudgifter eller lønudgifter fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der henvises i øvrigt til SKM2009.555.ØLR.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat primær påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Klagerens repræsentant har fremsat sekundær påstand om, at selskabets skattemæssige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 5.100.000 kr.

Til støtte for den primære påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

I udtalelsen til Skatteankestyrelsen fra SKAT af den 9. januar 2017 oplyses, at der er fremkommet nye oplysninger i sagen, som viser, at SKAT har misforstået de faktiske omstændigheder. SKAT oplyser, at deres afgørelse af 19. september 2016 bygger på en faktisk vildfarelse om, at udbetalingen af kurtageandelen til [person1] skyldes det merarbejde, som hun i genskab af direktør i datterselskabet [virksomhed4] ApS påtog sig i forbindelse med datterselskabets overtagelse af den af [virksomhed6] ApS under konkurs drevne virksomhed. SKAT begrundede afgørelsen af 19. september 2016 med, at udgiften ikke har tilknytning til moderselskabets egen indkomsterhvervelse og ikke kan anses som en fradragsberettiget driftsomkostning.

I udtalelsen indrømmer SKAT direkte, at afgørelsen bygger på en faktisk vildfarelse, idet vederlæggelsen var en honorering af selskabets senere salg af anparterne i datterselskabet [virksomhed4] ApS til [virksomhed5] ApS. SKAT indrømmer således uforbeholdent at have misforstået sagens faktiske omstændigheder.

I udtalelsen til Skatteankestyrelsen indstiller SKAT, at fradragsnægtelsen fastholdes, men på et helt andet grundlag end i den oprindeligt trufne afgørelse.

Da SKAT den 9. januar 2017 afgav udtalelsen var fristen for ændringer i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 vedrørende kontrollerede transaktioner på 6 år i forhold til den oprindelige afgørelse ikke sprunget. Derfor burde SKAT havde genoptaget afgørelsen og ændret den i overensstemmelse med de nye oplysninger. SKAT har i stedet i realiteten ændret afgørelsen i udtalelsen og lagt nye forhold/begrundelse til grund.

SKAT har således ikke overholdt officialmaksimen, efter hvilken en myndighed har ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. SKAT har i indstillingen prøvet at reparere på dette, men misforståelsen angår faktiske forhold, der er så væsentlige, at dette ikke kan retfærdiggøres. SKAT skulle således have udarbejdet en ny sagsfremstilling og agterskrivelse, idet de oprindelige var forkerte. Klageren har ikke haft mulighed for at vide, at helt andre faktiske forhold ville blive lagt til grund. Klageren er ikke blevet hørt om disse forhold og har ikke kunnet forholde sig til grundlaget.

Klagerens repræsentant mener, at SKAT har tilsidesat grundlæggende forvaltningsretlige vilkår, og at afgørelsen således lider af en væsentlig mangel, der bør medføre dens ugyldighed. Han henviser i det hele til det i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, 2. udg., side 367 ff. anførte vedrørende skatteforvaltningslovens § 19.

Der kan særligt henvises til SKM 2014.472 LSR, hvor manglende agterskrivelse medførte ugyldighed.

Til støtte for den subsidiære påstand gør klagerens repræsentant gældende, at selskabet har fradragsret for honorarudbetaling til hovedanpartshaver og direktør [person1] i forbindelse med selskabets salg af anparter i [virksomhed4] ApS til [virksomhed5] ApS, idet udgiften har været med til at sikre indkomsterhvervelsen på 15.000.000. Udgiften er dermed fradragsberettiget som en driftsomkostning i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, med mindre den fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Af forvaltningslovens § 24, stk. 2. fremgår, at begrundelsen om fornødent skal indeholde en kort redegørelse for de oplysninger, vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, at der vedrørende afgørelser om selskabsligning skal udarbejdes en sagsfremstilling, som skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

I SKATs afgørelse af den 19. september 2016 lægges det grund for afgørelsen, at udbetaling af bonus var honorering for det merarbejde, hun i sin egenskab af direktør i datterselskabet påtog sig i forbindelse med datterselskabets overtagelse af den af [virksomhed6] ApS under konkurs hidtil drevne virksomhed.

Det fremgår af afgørelsen, under afsnittet sagens faktiske forhold, at selskabet som dokumentation for udgiften har fremlagt et bilag, dateret 12. marts 2014, hvoraf fremgår, at hovedaktionær [person1] har modtaget en kurtageandel på 5.100.000 kr. for salg af [virksomhed4] ApS.

Afgørelsen er begrundet med, at udgiften ikke havde en sådan tilknytning til moderselskabets egen indkomsterhvervelse, som må kræves, for at udgiften kan anses for en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet, og at udgiften er afholdt som led i en ændring i den bestående dattervirksomhed, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at SKAT den 18. august 2016 har fremsendt et forslag overensstemmende med den efterfølgende afgørelse, og at selskabet ikke har haft indsigelser hertil.

SKAT har i udtalelsen til Skatteankestyrelsen tilkendegivet, at have misforstået de faktiske forhold i sagen, idet honorarudbetalingen til selskabets direktør og hovedanpartshaver retteligt skete i forbindelse med selskabets frasalg af datterselskabet [virksomhed4] ApS.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at sagens omstændigheder er korrekt gengivet i afgørelsen, dog under afsnittet, sagens faktiske forhold, hvorimod begrundelsen ikke bygger på dette forhold og dermed ikke er korrekt. Som afgørelsen er udformet, er den derfor behæftet med en mangel, der ikke er ubetydelig.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at manglerne ved afgørelsen i det konkrete tilfælde er af så væsentlig karakter, at det medfører afgørelsens ugyldighed.

Der er herved henset til, at både afgørelsen og sagsfremstillingen indeholder et afsnit, hvori der er redegjort for de korrekte faktiske forhold.

Endvidere er det tillagt vægt, at det af afgørelsen fremgår, at sagen materielt vedrører spørgsmålet om fradrag for driftsomkostninger i forbindelsen med honorarudbetaling på 5.100.000 kr. til direktøren, og at der i afgørelsen er henvist til den relevante lovbestemmelse herfor.

Endelig er det tillagt vægt, at selskabet efter det oplyste ikke havde bemærkninger til den af SKAT udsendte sagsfremstilling.

Landsskatteretten anser derfor SKATs afgørelse af den 19. september 2016 for at være gyldigt truffet.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Erhvervsdrivende kan i indkomstopgørelsen fratrække udgifter til løn samt til en række andre ydelser til personalet, hvis udgifterne er knyttet til virksomhedens drift.

Udgifter til bonus til ansatte anses for at være en fradragsberettiget driftsudgift på samme måde som løn, forudsat at udgiften vedrører virksomhedens drift. Kan bonussen derimod anses for at være ydet for at pleje virksomhedens formue, vil den blive karakteriseret som en formueudgift, der ikke er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1. litra a.

Det fremgår af ligningslovens § 8 N, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Af ligningslovens § 8 N, stk. 2 fremgår, at betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.

Ligningslovens § 8 N trådte i kraft den 1. januar 2018 med virkning fra og med indkomståret 2008.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a.:

”Hensigten er ikke alene at udvide fradragsretten i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden, men generelt at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v, der ikke anses for løbende driftsomkostninger, men anlægsudgifter, herunder f.eks. lønudgifter i forbindelse med køb, salg om omstrukturering af virksomheden.”

(…)

”Det foreslås at udvide fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet, således at disse udgifter også kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selv om medarbejderen ikke eller kun delvist har beskæftiget sig med opgaver relateret til den løbende drift af virksomheden. På tilsvarende måde forslås det at udvide fradragsretten for virksomhedens erhvervsmæssige udgifter til bestyrelseshonorar.”

(…)

”Det er under alle omstændigheder en forudsætning for fradrag, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, som er afholdt i virksomhedens interesse. Med erhvervsmæssige udgifter menes i denne sammenhæng udgifter, som virksomheden afholder med det formål at understøtte driften af virksomheden på såvel kort som lang sigt. Hvis virksomheden ikke har interesse i lønudgiftens afholdelse, vil den fortsat ikke være fradragsberettiget, Heri ligger også, at udgiften ikke må være afholdt udelukkende i aktionærens interesse, og at virksomheden skal kunne anses for rette omkostningsbærer.”

(…)

”Det er endvidere ikke hensigten at ændre på den gældende praksis som bl.a er kommet til udtryk i SKM2013.557 ØLR, hvor et selskab ikke havde fradragsret for udgifter til salgsbonus til visse medarbejdere som en driftsomkostning. Aftalen om salgsbonus var indgået i form af en særskilt aftale (et tillæg til ansættelseskontrakten) med de pågældende ansatte. Udgifterne var afholdt som konsekvens at et udefra kommende tilbud om overtagelse af aktierne i selskabet. Landsretten fandt, at dette tilbud måtte anses for rettet mod selskabets aktionærer, og at udgifterne således ikke havde den fornødne tilknytning til selskabets drift. Forslaget har således ikke til formål at udvide den gældende fradragsret for bonus til medarbejdere i salgssituationer, dvs. hverken i den situation, hvor der er overvejelser om salg af selve virksomheden eller i den situation, hvor salget faktisk gennemføres, idet disse situationer ikke kan antages at være i virksomhedens interesse, men derimod ejernes. Dermed kan virksomheden ikke anses for rette omkostningsbærer af udgiften til en salgsbonus.”

Landsskatteretten finder ikke, at bonusudbetalingen kan fradrages i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten har herved henset til bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 8 N, stk. 1, hvori det udtales, at det ikke er hensigten med bestemmelsen at ændre på den gældende praksis, som bl.a. er kommet til udtryk i sagen, gengivet i SKM 2013.557 ØLR. I denne sag fandtes det ikke godtgjort, at en udbetalt bonus til nogle medarbejdere i forbindelse med salg af aktiekapitalen havde den fornødne tilknytning til selskabets drift.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at der mellem selskabet og dets direktør og hovedanpartshaver blev indgået en enkeltstående aftale med et klart defineret indhold om udbetaling af bonus ved salg af datterselskabet eller ved salg af dets aktiviteter vedrørende kosmetologskolerne ved en angivet mindstepris. Endelig er det tillagt betydning, at størrelsen af bonusudbetalingen er afhængig af den opnåede salgspris, jf. Højesterets dom, gengivet i SKM2009.271 HR.

Det er endvidere tillagt vægt, at bonusudbetalingen er betinget af et endeligt salg. Landsskatteretten bemærker hertil, at bonusudbetalingen efter den indgåede aftale udløses som en direkte følge af et salg.

Landsskatteretten finder det således ikke godtgjort, at den udbetalte bonus har haft karakter af en erhvervsmæssig lønudgift eller af et erhvervsmæssigt bestyrelseshonorar og dermed har haft den fornødne erhvervsmæssige tilknytning til selskabets drift, jf. ligningslovens § 8 N, stk. 1, og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.