Afgørelse af 10. maj 2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2012

Aktieindkomst

Avance ved fraflytning

132.136 kr.

0 kr.

132.136 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren fraflyttede Danmark den 31. juli 2012. Ved fraflytningen var han ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. […1]. Ifølge klagerens revisors oplysninger til SKAT blev selskabet likvideret den 1. august 2012 men blev i efteråret 2013 kortvarigt genoptaget. Selskabet blev endeligt opløst den 27. november 2013.

Ved fraflytningen fra Danmark oplyste klageren ikke til SKAT, at han på tidspunktet for sin fraflytning ejede anparter i [virksomhed1] ApS. Han har heller ikke selvangivet en avance vedrørende selskabet inden selvangivelsesfristen for indkomståret 2012.

Klagerens skattepligt til Danmark ophørte den 31. juli 2012.

I e-mail af 10. oktober 2012 fra klageren til SKAT har klageren bl.a. anført følgende:

”(…)

Du skriver at jeg ikke har udfyldt blanket 04-029, det er rigtigt, det var jeg ikke klar over.

Du få den her pr. mail, da meget af posten fra Tyrkiet “forsvinder” og aldrig dukker op. Dog har jeg meddelt folkeregisteret flytning, og jeg formodede, at SKAT ville samkøre med folkeregisteret.

(…)

Er du ejer af fast ejendom, investeringsbeviser, aktier eller anparter: NEJ, mit firma [virksomhed1]
ApS cvr […1], er i færd med at blive lukket ned pr. 31 /7-12 af [virksomhed3]
[by1], kontakt (…)”

Den 11. oktober 2012 blev der sendt følgende e-mail til klageren fra SKAT:

”(…)

Tak for din henvendelse.

Vi har modtaget dine oplysninger til skema 04.029, oplysningerne vil blive behandlet så hurtigt som muligt og inden 3 måneder.

Hvis vi har brug for yderligere oplysninger, kontakter vi dig igen.

(…)”

Den 8. november 2012 indsendte klagerens revisor et brev til [Skattecentret]. Der fremgår følgende heraf:

”(…)

Vedrørende CVR-nr. […1] [virksomhed1] ApS.

Hermed fremsendes ovennævnte selskabs selvangivelse for indkomståret 2012.

Ovennævnte selskabs anpartshavere har besluttet, at opløse selskabet pr. 31. juli 2012 i henhold til selskabslovens § 216.

Således skal vi venligst anmode om fremsendelse af en skattekvittance til brug overfor Erhvervsstyrelsen.

Til brug for den videre behandling fremsendes til jeres orientering kopi af følgende materiale:

Årsrapport 2011/12 (indsendt til Erhvervsstyrelsen)

Specifikationer til årsrapport 2011 /12

Likvidationsprovenue pr. 31. juli 2012

Vi er af selskabets ledelse blevet orienteret om, at selskabet d. 7. november 2012 har afregnet selskabsskatten for indkomståret 2011, kr. 99.796.

Selskabets årsopgørelse for indkomståret 2012 bedes fremsendt pr. mail, idet selskabets kapitalejer er flyttet til Tyrkiet. Mailadressen er: (…)

Alternativt kan årsopgørelsen fremsendes til:

[virksomhed3] A/S

(…)

6545 [virksomhed1] ApS

Opgørelse af likvidationsprovenue:

Likvide beholdninger

Periodeafgrænsningsposter (renter)

Leverandører af varer og tjenesteydelser -35.000,00

Selskabsskat -85.275,00

Mellemregning 377.411,23


Likvidationsprovenue 31. juli 2012 257.136,23

Opgørelse af egenkapital:

Egenkapital 30. juni 2012 442.072,00

Salg af værdipapirer 6.760.978,00

– heraf renter -169.738,06

Salg af værdipapirer 2.395.404,00

– heraf renter -79.436,44

Bogført værdi af værdipapirer -9.260.450,00 -353.242,50

Telefon og kontorartikler juli, afregnet via

Mellemregning -5.550,25

Gebyr [finans1] -600,00

Indgået renter af obligationer 85.257,93

Indgået renter af obligationer 113.708,55

Periodeafgrænsning obligationsrenter primo -273.684,00

Periodeafgrænsning obligationsrenter ultimo

Renter ved salg af værdipapirer 249.174,50 174.456,98

Reguleret egenkapital pr. 31. juli 2012 257.136,23

I brev af 13. december 2012 til [virksomhed1] ApS har SKAT anført følgende:

”Ihar bedt SKAT om en erklæring til Erhvervsstyrelsen for at kunne opløse cvr-nr. […1], [virksomhed1]
ApS efter reglerne i selskabslovens § 216.

SKAT kan oplyse, at vi ikke pr. dags dato har yderligere skatte- og afgiftskrav i selskabet.

Vi tager forbehold for, at en revision af selskabets angivelser og indkomstopgørelser senere kan medføre skatte- eller afgiftskrav mod selskabet.

I skal være opmærksomme på, at den, der modtager likvidationsprovenuet, skal betale skat efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

(…)”

Den 2. december 2016 indkaldte SKAT materiale til belysning af en eventuel fortjeneste på klagerens anparter i [virksomhed1] ApS:

”(…)

Person- og Datakontrol – Projekt 2 har overtaget denne sag, og jeg vil fremover repræsentere SKAT i vores kontakt med dig.

Tak for de fremsendte oplysninger for indkomståret 2012. Det fremsendte materiale returneres med tak for lån.

Gennemgangen af det fremsendte materiale giver anledning til følgende bemærkninger:

(…)


[virksomhed1] ApS

Det fremgår af dine kontoudtog for kontonummer […32], at du har modtaget penge fra [virksomhed1]

Finans ApS frem til opløsningen af selskabet efter selskabslovens § 216 den 31. juli 2012.

Det fremgår ikke af SKATs oplysninger, at du har selvangivet udlodningen i forbindelse med ophør af selskabet.

Du bedes fremsende en opgørelse af din skattemæssige fortjeneste i forbindelse med opløsningen af selskabet, herunder dokumentation for:

o Anskaffelsessum for selskabet

o Afståelsessum/udlodning i forbindelse med ophør af selskabet

Vi beder dig sende os oplysningerne, så vi har dem senest den 2. januar 2017 (…) ”

Materialet blev modtaget af SKAT den 11. januar 2017. Der blev bl.a. indsendt en opgørelse af likvidationsprovenuet for [virksomhed1], selskabets seneste årsrapport (1. juli 2011 – 30. juni 2012) samt et udskrift fra Erhvervsstyrelsen for [virksomhed1] ApS (fra 11. januar 2017).

Anskaffelsesprisen for anparterne i selskabet udgjorde 125.000 kr. pr. 13. maj 2003. Selskabets egenkapital ultimo selskabets seneste regnskabsår for 2012 pr. 30. juni 2012 udgjorde 442.072 kr. Likvidationsprovenuet blev pr. 31. juli 2012 opgjort til 257.136 kr.

SKAT sendte forslag til afgørelse den 23. januar 2017 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 og traf afgørelse den 26. januar 2017. Forslag til afgørelse og afgørelsen er sendt til klageren. Ved e-mail af 23. januar 2017 meddelte klageren SKAT, at han var enig i forslaget til afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har ekstraordinært genoptaget klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 og beskattet klageren af en aktieindkomst på 132.136 kr.

SKAT har anført følgende:

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier og anparter, herunder udlodning af likvidationsprovenu, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 2.

Avance ved afståelse af aktier

Aktieavancebeskatningsloven (ABL) finder foruden aktier anvendelse på anparter i anpartsselskaber, jf. ABL § 1, stk. 2.

Avance ved afståelse af aktier medregnes i den skattepligtige indkomst jf. ABL § 12.

Loven har virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere, jf. lovens § 42, stk. 1.

Gevinst på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten realiseres (realisationsprincippet), jf. ABL § 23, stk. 1.

Avance eller tab opgøres som forskellen mellem salgsprisen og købsprisen for aktierne (realisationsprincippet), jf. ABL § 26, stk. 2.

Opgørelse af gevinst ved fraflytning

Gevinst på aktier omfattet af ABL betragtes som realiseret, hvis gevinsten vedrører aktier, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. ABL § 38, stk. 1.

Ekstraordinær genoptagelse (forlængelse af ligningsfristen)

Efter Skatteforvaltningslovens (SFL) § 27, stk. 1, nr. 5 kan der ske en ekstraordinær ansættelse, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I henhold til Den juridiske vejledning, afsnit A.A.8.2.3.7 kan ekstraordinær ansættelsesændring efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5 kun foretages på SKATs initiativ og kan kun anvendes, når der er tale om en for lav skatteansættelse.

Du har ikke tidligere medtaget likvidationsprovenuet i forbindelse med likvidationen af [virksomhed1] ApS på din danske selvangivelse for 2012.

Forholdet vurderes til at være udslag af grov uagtsomhed. Betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningslovens § 27 anses derfor for opfyldt.

Med henvisning til ovenstående vil der ske en forhøjelse tilsvarende din indkomst fra likvidationsprovenuet af 31. juli 2012, fratrukket anskaffelsesprisen for anparterne i selskabet pr. 13. maj 2003:

257.136 – 125.000 = 132.136 kr.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Repræsentanten har bl.a. påpeget, at det ikke er rimeligt, at forslag til afgørelse og selve afgørelsen alene er sendt til klageren.

Klagerens repræsentant har desuden anført følgende:


Uberettiget genoptagelse.

Det gøres i første række gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at genoptage [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2012 ekstraordinært med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet [person1] ikke forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT har ikke nærmere angivet hvori det forsætlige eller groft uagtsomme forhold består.

Den forkerte ansættelse skyldes ikke [person1]s eller nogen på hans vegne forsætlige eller groft uagtsomme adfærd, hvilket er en betingelse for ekstraordinær ansættelse iht. Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 kan foretages.

Forhøjelsen vedrører fraflytningsbeskatning/avance på anparter i selskabet [virksomhed1] ApS.

Der henvises til vort brev af 8. november 2012 til [Skattecentret], hvor vi på selskabet [virksomhed1] ApS`s vegne anmoder om skattekvittance (bilag 2), samt SKAT`s besvarelse af 13. december 2012 (Bilag 3).

Der henvises endvidere til vor klients kommunikation med SKAT jf. bilag 4, idet vor klient selv har varetaget de skattemæssige forhold i forbindelse med fraflytningen.

SKAT har den 11. oktober 2012 kvitteret for udbedte oplysninger m.m., i forbindelse med fraflytning. SKAT angiver her at oplysningerne vil blive behandlet så hurtigt som muligt og inden tre måneder. Vor klient har ikke fået yderligere henvendelse/svar før henvendelsen den 2. december 2016.

Vor klient svarer den 10. oktober 2012 bl.a. i den nævnte kommunikation med SKAT:

Er du ejer af fast ejendom, investeringsbeviser, aktier eller anparter: NEJ, mit firma [virksomhed1] ApS cvr […1], er i færd med at blive lukket ned pr. 31/7-12 af [virksomhed3], kontakt…

SKAT er således oplyst om selskabets opløsning, og SKAT er tillige gennem løbende indberetning af ejerforhold i forbindelse med indsendelse af selvangivelser for selskabet gennem årene, gennem selskabets indberetning af udbytter gennem årene (senest 28. november 2011), samt ved indlevering af personlige selvangivelser hvoraf udbytte fra [virksomhed1] ApS fremgår, oplyst om ejerforhold af selskabet [virksomhed1] ApS, som gennem årene har været 100 % ejet af [person1].

SKAT er også jf. den ovenfor nævnte kommunikation oplyst om [person1]s ejerskab af [virksomhed1] ApS, og oplyst om at dette selskab var ved at blive ”lukket ned”.

SKAT har ikke før 2. december 2016 reageret på disse oplysninger.

Det er således ikke korrekt, når SKAT i afgørelsen under punkt 1.1 anfører, at [person1] ikke har oplyst omkring sit ejerskab af [virksomhed1] ApS.

SKAT har løbende været oplyst om [person1]s ejerskab af [virksomhed1] ApS, og SKAT har ved vort brev af 8. november 2012 til [Skattecentret] været oplyst om opgørelse af likvidationsprovenuet, og SKAT har, ved SKATs brev af 13. december 2012 til selskabet, taget stilling til denne opgørelse af likvidationsprovenuet.

Manglende overholdelse af tidsfrist i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

Det gøres i anden række gældende, at tidsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 ikke er overholdt, idet SKAT ikke har varslet ansættelsen, senest 6 måneder efter at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i Skatteforvaltningslovens § 26.

SKAT har løbende været oplyst om [person1]s ejerskab af [virksomhed1] ApS, og SKAT har ved vort brev af 8. november 2012 til [Skattecentret] været oplyst om opgørelse af likvidationsprovenuet, idet opgørelse af likvidationsprovenu var vedlagt dette brev, og SKAT har, ved SKATs brev af 13. december 2012 til selskabet, taget stilling til denne opgørelse af likvidationsprovenuet.

Vor klient har også den 10. oktober 2012 oplyst SKAT, jf. den vedlagte kommunikation med SKAT, oplyst om ejerskab af [virksomhed1] ApS samt om selskabets opløsning.

I hvert fald siden ovennævnte brev af 13. december 2012 har SKAT haft kundskab om forholdene, og SKAT indkalder først den 2. december 2016 (efter ca. 4 år) materiale til belysning af en eventuel fortjeneste, materiale som SKAT har været i besiddelse af siden den 8. november 2012, idet opgørelse af likvidationsprovenu var vedlagt vort brev af 8. november 2012 til [Skattecentret].”

I forbindelse med udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren fået en ny repræsentant, der har anført følgende:

”[person1] fraflyttede Danmark den 31. juli 2012. [person1]s skattepligt til Danmark ophørte derfor den 31. juli 2012. Ved fraflytningen var han ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. […1].

I sin afgørelse af 26. januar 2017 (bilag 1) har SKAT lagt følgende oplysninger til grund for afgørelsen.

[person1] ejede selskabet [virksomhed1] ApS på tidspunktet for sin fraflytning.

På tidspunktet for fraflytningen svarede værdien af selskabet til likvidationsprovenuet, som var kr. 257.136,23 og SKAT har lagt dette beløb til grund ved opgørelsen af beskatningen af [person1].

Dette fremgår klart af afgørelsen fra SKAT, hvor det er fremført at:

SKAT har 2. december 2016 indkaldt materiale til belysning af eventuel fortjeneste. Materialet blev modtaget af SKAT 11. januar 2017.

Det af din revisor tilsendte materiale indeholdt en opgørelse af likvidationsprovenuet for [virksomhed1], selskabets seneste årsrapport (1. juli 2011 – 30. juni 2012) samt en udskrift fra Erhvervsstyrelsen
for [virksomhed1] ApS (fra 11. januar 2017).

Egenkapitalen ultimo seneste regnskabsår (2012) / 30. juni 2012 442.072 kr.

Likvidationsprovenuet blev 31. juli 2012 opgjort til 257.136 kr.

Anskaffelsesprisen for anparterne i selskabet udgjorde 13. maj 2003 125.000 kr.

SKAT har imidlertid været i besiddelse af disse oplysninger allerede i 2012.

Som (bilag 5) fremlægges e-mail af 10. oktober 2012 fra [person1] til SKAT, hvori det er anført:

”…

Er du ejer af fast ejendom, investeringsbeviser, aktier eller anparter: NEJ, mit firma [virksomhed1] ApS cvr […1], er i færd med at blive lukket ned pr. 31/7-12 af [virksomhed3], kontakt…”

Det fremgår således af mailen, at [person1] er i færd med at lukke [virksomhed1] ApS ned pr. 31. juli 2012, og af ordlyden og konteksten kan det udledes, at [person1] på tidspunktet for fraflytningen ejede selskabet, som var under afvikling.”

Repræsentanten har henvist til selskabets R75S, hvoraf det fremgår, at klageren er ejer af selskabet. I den forbindelse har repræsentanten anført følgende:

”Det fremgår således klart af SKAT’s egne oplysninger, at [person1] er registeret som ejer af selskabet. SKAT har haft direkte adgang til dokument på det pågældende tidspunkt. Der er tale om SKAT’s egne oplysninger, idét R75S er SKAT’s eget dokument.

Som (bilag 7) fremlægges brev af 8. november 2012 sendt fra [virksomhed3] til [Skattecentret]. Det fremgår øverst af brevet, at det er modtaget og scannet af [Skattecentret] den 9. november 2012.

(…)

[by1] den 8. november 2012

(…)

Vedrørende CVR-nr. […1] [virksomhed1] ApS.

Hermed fremsendes ovennævnte selskabs selvangivelse for indkomståret 2012.

Ovennævnte selskabs anpartshavere har besluttet, at opløse selskabet pr. 31. juli 2012 i henhold til selskabslovens § 216.

Således skal vi venligst anmode om fremsendelse af en skattekvittance til brug overfor Erhvervsstyrelsen.

Til brug for den videre behandling fremsendes til jeres orientering kopi af følgende materiale:

Årsrapport 2011 /12 (indsendt til Erhvervsstyrelsen)

Specifikationer til årsrapport 2011/12

Likvidationsprovenue pr. 31. juli 2012

Vi er af selskabets ledelse blevet orienteret om, at selskabet d. 7. november 2012 har afregnet selskabsskatten for indkomståret 2011, kr. 99.796.

Selskabets årsopgørelse for indkomståret 2012 bedes fremsendt pr. mail, idet selskabets kapitalejer er flyttet til Tyrkiet. (…)

Som det fremgår af opgørelsen af likvidationsprovenuet (bilag 8), der var vedlagt brevet den 8. november 2012, er den reguleret egenkapitalen og dermed likvidationsprovenuet opgjort til kr. 257.136,23.

Brevet var vedlagt årsrapporten 2011/12 (bilag 9). Heraf fremgår det af note 11 på side 15, at [person1] var ejer af selskabet.

SKAT har således siden den 9. november 2012 været oplyst om, at [person1] var ejer af selskabet på tidspunktet for fraflytningen, og at selskabet på tidspunktet for fraflytningen havde en værdi/egenkapital på kr. 257.136,23.


ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at fristen i Skatteforvalt-ningsloven § 26 og 27 ikke er overholdt.

I henhold Skatteforvaltningens § 26, hvor den ordinære ligningsfrist er fastsat, skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. 4

Den ordinære ligningsfrist for 2012 udløb således den 1. maj 2016.

SKAT havde ikke sendt forslag til afgørelse før den 26. januar 2017, hvorfor den ordinære lig-ningsfrist ikke er overholdt.

Den ordinære ligningsfrist gælder imidlertid ikke, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en an-sættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. I så fald kan skatteansættelsen ændres.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er det dog betingelse, at ændringen varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigel-sen af fristerne i § 26.

SKAT har haft kundskab til de forhold, der var relevante for at træffe sin afgørelse, siden 2012.

SKAT har siden den 9. november 2012, hvor SKAT modtog brevet fra revisor omkring selskabets opløsning og likvidationsprovenu været bekendt med, at [person1] var ejer af selskabet på tidspunktet for fraflytningen, og at selskabet på tidspunktet for fraflytningen havde en værdi/egenkapital på kr. 257.136,23.

SKAT har dermed ikke overholdt fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 5 udspringer fra den tidligere gældende skattestyrelseslov § 35, stk. 3 og 4 i lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighederne organisation og opgaver m.v.

I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 1989, Tillæg A, side 257-258) er der bl.a. anført:

…”Der foreslås i § 40, stk. 1 [§ 35, stk. 1, i den endelige lov], indført en generel regel om, at skattemyndighederne er afskåret fra under en revisionsmæssig gennemgang at forhøje en skatteansættelse senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansættelsen vedrører.

Formålet med den forslåede regel er at beskytte skatteyderne mod efter længere tids forløb at blive stillet over for yderligere skatte-krav.

(min understregning)

Fristen løber fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse, således at der kan sendes en agterskrivelse, som opfyl-der forvaltningslovens krav.

Af praksis fremgår det, at det tidspunkt, hvor fristen regnes fra, er kundskabstidspunktet. 5

Dette kan blandt andet udledes af afgørelsen fra Højesteret gengivet i SKM 2018.481.H.

I præmisserne fra Højesteret er det anført, at:

Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstids-punktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. nr. 5.

(min understregning)

I SKAT’s afgørelse af 26. januar 2017 har SKAT ikke lagt nye oplysninger til grund, som SKAT ikke allerede var i besiddelse af i 2012.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT må anses som en enhedsforvaltning, hvorfor det er uden betydning om oplysninger hos SKAT alene var registeret på selskabets stammappe/stamop-lysninger.

SKAT havde alle muligheder for at korrigere selvangivelsen ved at fremfinde de relevante oplys-ninger hos SKAT selv.

At SKAT er en enhedsforvaltning, underbygges af bemærkningerne til lovforslaget til skattefor-valtningsloven (Lovforslag nr. 110 af den 24. februar 2005).

I de indledende bemærkninger, fremgår det således af pkt. 1:

Med lovforslaget lægges der op til at skabe en åben og helhedsorienteret forvaltning med borgerne og virksomhederne i centrum. Det sker gennem en organisatorisk samling af forvaltningen af skatter, afgifter, told og ejendomsvurdering m.v. i en statslig enhedsforvaltning.

(min understregning)

Endvidere fremgår det i bemærkning under pkt. 3 om målsætningen, at:

At organisationsstrukturen skal være forenelig med en helhedsorienteret sagsbehandling på de forvaltningsområder, som forudsætter kendskab til borgernes økonomiske forhold, herunder mellem told- og skatteforvaltningen og andre statslige eller kommunale forvaltningsområder

Endelig fremgår det af bemærkning under pkt. 4.6.2 om forslag til ændringer, at:

”…

Med etableringen af enhedsforvaltning vil det i højere grad end hidtil være således, at hver enkelt medarbejder i told- og skatteforvaltningen både løser opgaver, der vedrører indkomstbeskatning, og opgaver fra andre dele af ministerområdet. Det er derfor en praktisk nødvendighed for, at told- og skatteforvaltningen kan give navnlig selskaber og andre juridiske personer en betryggende retssikkerhed…

Det er således ikke korrekt, når Skatteankestyrelsen i afgørelsen anfører, at de først er blevet bekendt med [person1]s avance og opgørelse heraf ved de oplysninger der blev indsendt til SKAT den 11. januar 2017.

SKAT har haft alle relevante oplysninger siden 2012, og fristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed overskredet.”

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

SKATs kommentarer til de nye oplysninger (re: materialet):

•  SKAT har modtaget 3 bilag, der alle indeholder nye oplysninger: Bilag 2, bilag 3 og bilag 4.
•  SKAT modtog som bilag til ”110117 MS redegørelse for [virksomhed1] ApS (bilag)” side 2 af Bilag 2 (vedlagt mailen med navnet ”6545 Opgørelse af likvidationsprovenue”). I det følgende vil kun side 1 af Bilag 2 således blive behandlet som nye oplysninger.
•  SKAT har ikke tidligere modtaget side 1 af Bilag 2.

Foruden vedhæftede bilag, præsenteres der i klagen holdninger, der af SKAT betragtes som nye oplysninger, henholdt til at skatteyder tidligere fuldt ud har tilsluttet sig SKATs forslag til afgørelse.

SKATs kommentarer til de nye oplysninger (re: klagen)

•  ”Vi og vor klient mener ikke det er rimeligt, at der foretages drøftelser med vor klient uden vor medvirken, når SKAT er opmærksom på, at vor klient har søgt vor bistand, ligeledes er det ikke

rimeligt, at forslag om afgørelsen og selve afgørelsen ikke tilsendes os i kopi”

•  Se ”Sagsnotat – person”, ”090117 Telefonnotat – svarfrist overskredet, ny frist (160117) aftales” og ”230117 Telefonnotat – [virksomhed1] adviseres om afsendt forslag”.
•  Bilagene 2 og 3

I korrespondancen mellem revisor [person2] og SKAT bliver skatteyders privatøkonomiske forhold på intet tidspunkt omtalt.

Det bemærkes imidlertid, hvilket også fremgår af ”300117 Telefonnotat – MS klager på vegne af [virksomhed1]”, at skatteyder bliver gjort særligt opmærksom på, at modtageren af likvidationsprovenuet skal betale skat efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven..

(…) meddeler desuden telefonisk SKAT, at han i forbindelse med skrivelsen oplyser skatteyder, at han skal selvangive denne indkomst (”Sagsnotat – person”, 16.01.2017).

•  Bilag 4

Der findes ikke at være den af (…) påståede forbindelse mellem bilagene 2 og 3 og bilag 4, der kan begrunde skatteyders manglende angivelse af likvidationsprovenuet på sin selvangivelse.

•  ”Manglende overholdelse af tidsfrist § 27, stk. 2.”

”Kundskabstidspunktet”, som omtalt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 (lille-frist-reglen), skal fortolkes ”snævert og indskrænkende” (Karnov, LBKG 2015-11-12 nr. 1267 Skatteforvaltningsloven, note 79).

Denne fortolkning finder SKAT uforlignelig med (…) anvendelse af bestemmelsen i relation til dennes indsigelse i sagen.

På tidspunktet, hvor SKAT fik kendskab til likvidationsprovenuet fra opløsningen af [virksomhed1] ApS, var selvangivelsesfristen for skatteåret 2012 endnu ikke nået. Der eksisterede således på dette tidspunkt ingen fravigelse for det pågældende skatteår, SKAT kunne have gjort sig bekendt med på baggrund af det oplyste.

Ydermere finder SKAT ikke, ud fra en snæver og indskrænkende fortolkning, at SKAT kan forventes at have været kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, forinden oplysningerne om opløsningen af selskabet og skatteyders selvangivelse sammenholdtes ved modtagelsen af ”110117 MS redegørelse for [virksomhed1] ApS (bilag)”.


Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig.

Repræsentanten redegjorde for tidsforløbet og påpegede, at det materiale, der blev indsendt til SKAT den 8. november 2012, var det samme materiale, som blev indsendt til SKAT i januar 2017. Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således ikke overholdt.

Repræsentanten påpegede, at SKAT henviser til det indsendte materiale i sin afgørelse af 26. januar 2017. Efter at have modtaget materialet i 2012 kunne SKAT let konstatere, at klageren var hovedanpartshaver i selskabet. Sagen kunne derfor være blevet afgjort på et tidligere tidspunkt end i januar 2017.

Repræsentanten anførte desuden, at klageren ikke havde handlet mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Skattestyrelsen anførte, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive sin avance i 2012. Det har medført, at skatteansættelsen blev foretaget på et forkert grundlag. SKATs kundskabstidspunkt var den 11. januar 2017, hvor revisor indsendte oplysninger om opgørelse og klagerens anparter. Der var ikke tidligere modtaget materiale om klagerens avance. De indsendte oplysninger i 2012 vedrørte alene selskabet. Der er tale om to forskellige skattesubjekter. Selskabets sag blev påbegyndt ved likvidationen, mens klagerens sag blev påbegyndt efter, at SKAT havde modtaget oplysninger om, at klageren havde modtaget overførsler. På tidspunktet for selskabets skattekvittance var der ikke grundlag for at foretage en ligning af klageren, da skatteåret ikke var udløbet.

Landsskatterettens afgørelse

Avance

Gevinst og tab ved afståelse af aktier og anparter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1 og 2.

Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 12 medregnes gevinst ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. aktieavancebeskatningslovens § 23.

Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, at gevinst og tab på aktier betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død.

Reglen i aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 1, gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af aktier med en samlet kursværdi på 100.000 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 2, og såfremt personen har været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret.

Klageren har ikke selvangivet en avance i forbindelse med sin fraflytning eller selskabets opløsning i 2012. Det anses ikke for bestridt, at klageren havde en avance på 132.136 kr. i indkomståret 2012. Klageren er skattepligtig heraf i indkomståret 2012, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 23 og 38.

Ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomståret 2012 ved SKATs afgørelse af 26. januar 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet en avance på anparterne i hans selskab i forbindelse med sin fraflytning i indkomståret 2012.

Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses desuden for overholdt. På det foreliggende grundlag og ud fra en samlet konkret vurdering anses SKAT først at have fået kundskab om klagerens avance samt opgørelsen heraf ved oplysninger, der blev indsendt til SKAT den 11. januar 2017. De af revisoren indsendte oplysninger til SKAT i 2012 vedrørte alene klagerens selskab. Der kan henvises til Vestre Landsrets dom af 4. juli 2019, offentliggjort i SKM2019.388.VLR. Klagerens selvangivelsesfrist var desuden ikke udløbet på tidspunktet for indsendelse af materiale i november 2012. Ved modtagelsen af materialet i november 2012 havde SKAT således ikke kendskab til, at klageren ikke ville selvangive aktieavancen for indkomståret 2012.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, anses SKATs afgørelse for at være gyldig.

At SKATs forslag til afgørelse og afgørelse ikke er sendt til klagerens repræsentant, kan desuden ikke medføre afgørelsens ugyldighed. Det bemærkes, at det var uklart, om repræsentanten på det tidspunkt repræsenterede klageren eller kun selskabet, samt at klageren svarede SKAT, og at forholdet efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke har været afgørende for sagens udfald.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.