Afgørelse af 15. juni 2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2013

     

Fradrag for udgifter til kursus

0 kr.

99.450 kr.

0 kr.

Indkomståret 2014

     

Fradrag for udgifter til kursus

0 kr.

96.300 kr.

0 kr.

Indkomståret 2015

     

Fradrag for udgifter til kursus

0 kr.

91.338 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden ”[virksomhed1]” med CVR-nr. […1]. Virksomheden beskæftiger sig under branchekoden ”869030 Psykologisk rådgivning” og blev startet den 1. januar 2006. Herunder er der oprettet bi-branche ”722000 Forskning og eksperimentel udvikling inden for samfundsvidenskab og humanistiske videnskaber”. CVR- nummeret er første gang oprettet den 1. oktober 1989.

Klageren blev autoriseret psykolog i 2008 og er medlem af [Forening1]. I indkomstårene 2013, 2014 og 2015 driver klageren sin privatpraktiserende psykologvirksomhed fra adressen [adresse1], [by1].

Klageren startede sin praksis som en erhvervspsykologisk praksis.

Klageren har som speciale valgt at blive specialist i psykoterapi for voksne samt psykoanalyse og har derfor fulgt en samlet kursuspakke hos [uddannelsesselskab1], som lever op til kompetencekravene til et specialistforløb sat af [Forening1].

Der er fremlagt kursusoversigt, hvor det ses, at kurset er påbegyndt i januar 2011 og afsluttet i marts 2018. Kurset er forløbet hver tirsdag aften a´2-3 timer i 10-12 uger pr. halvår. Kurset omfatter en teoretisk og en praktisk del, herunder psykoanalyse og supervision. Det fremgår endvidere af kursusoversigten ved start i 2011, at det er en ”kandidat i [uddannelsesselskab1]” ([uddannelsesselskab1]), og at man ved afslutning i 2018 opnår medlemskab i [uddannelsesselskab1].

Af hjemmesiden […dk] fremgår følgende om psykoanalyse:

”Psykoanalyse er en behandlingsform, som kan hjælpe mennesker til bedre at forstå sig selv. En større selvindsigt giver mulighed for at opleve, at der er sammenhæng og mening bag psykisk lidelse, tilsyneladende irrationel adfærd, drømme og tilsyneladende uforståelige reaktioner.

Større selvforståelse fører til bedre psykisk integritet. Målet for en psykoanalytisk behandling er øget indre frihed, psykisk vækst og større tolerance over for psykiske belastninger.”

Det fremgår endvidere om psykoanalytikere:

”HVEM ER PSYKOANALYTIKERE?

Medlemmer af [uddannelsesselskab1] er enten speciallæger i psykiatri eller autoriserede psykologer og de fleste er tillige er godkendt af [Forening1] som specialister i psykoterapi og/eller børnepsykologi. Uddannelsen til psykoanalytiker er langvarig (omkring 10 år). Den omfatter personlig analyse, supervision og teoretiske seminarer.”

Klageren har oplyst, at hun med kurset har ændret sin opgaveportefølje og drejet sit arbejdsområde til det kliniske felt, så det er overvejende individuelle psykoterapeutiske forløb, og det primære fokus i 2013 og 2014 var at få individuelle psykoterapi klienter, men at hun stadig også arbejder som erhvervspsykolog.

Klageren har yderligere oplyst, at det ikke er et kursus, der er nødvendigt for at erhverve en bestemt indkomst.

Klageren har klinikfællesskab med andre psykologer under hjemmesiden […dk]), hvor der under klagerens faglige profil fremgår følgende:

”Autoriseret psykolog. Psykoanalytiker.

  Individuel psykoterapi
  Psykologisk rådgivning
  Psykoanalyse
  Sorg- og kriseterapi
  Supervision

Uddannelse
Cand. psych. fra [Universitet1], 2000.
Videreuddannelse:
Uddannet psykoanalytiker i [uddannelsesselskab1].
Medlem af [uddannelsesselskab1]. […dk]
Organisationspsykologisk Uddannelse, [Institut1]
Div. uddannelsesforløb i [uddannelsesselskab2].
Div. uddannelsesforløb i chok- og traumeterapi Somatic Experiencing, [Forening2]

Privat fuldtidspraksis siden 2006.”

Klageren har fremlagt resultatopgørelse for indkomståret 2013, hvor der er fratrukket udgift til kursus på 99.450 kr., for indkomståret 2014, hvor der er fratrukket en udgift til kursus på 96.300 kr., og for indkomståret 2015, hvor der er fratrukket en udgift for kursus på 91.338 kr.

Klageren har fremlagt følgende dokumentation for kursets udgift:

•  faktura af 26. marts 2013 for foråret 2013, hvor undervisningsgebyret for kurset udgør 4.600 kr.
•  faktura af 22. september 2013 for efteråret 2013, hvor undervisningsgebyret for kurset udgør 4.500 kr.
•  faktura af 10. april 2014 for foråret 2014, hvor undervisningsgebyret for kurset udgør 4.600 kr.
•  faktura af 3. november 2014 for efteråret 2014, hvor undervisningsgebyret for kurset udgør 6.200 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for undervisningsgebyr for kurset i hele 2015.

Klageren har udover kursus fratrukket udgifter til coaching og supervision i indkomstårene 2013 på 32.360 kr., i 2014 på 43.900 kr. og i 2015 på 52.700 kr., som SKAT ikke har foretaget ændringer til.

Skatteankestyrelsen har efter opfordring overfor klageren modtaget yderligere bilagsmateriale som dokumentation for kursusudgiftens beløbsmæssige størrelse. Af bilagene fremgår det, at

•  der for indkomståret 2013 er fremlagt dokumentation for udgifter afholdt ifm. kurset hos [uddannelsesselskab1] med i alt 90.250 kr. Sammenholdes der med den i forvejen fremlagte dokumentation for 2013 giver det i alt 99.450 kr.
•  der for indkomståret 2014 er fremlagt dokumentation for udgifter afholdt ifm. kurset hos [uddannelsesselskab1] med i alt 85.600 kr. Sammenholdes der med den i forvejen fremlagte dokumentation for 2014 giver det i alt 96.300 kr.
•  der for indkomståret 2015 er fremlagt dokumentation for udgifter afholdt ifm. kurset hos [uddannelsesselskab1] med i alt 87.900 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til kursus i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 99.450 kr., 96.300 kr. og 91.338 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Når det vurderes, om en kursusudgift kan fratrækkes, skal den enkelte erhvervsdrivendes forhold vurderes konkret. Du har i de senere år ændret din erhvervspsykologiske praksis til primært et arbejdsområde til det kliniske felt. Du har deltaget i et langvarigt kursusforløb i [uddannelsesselskab1]. Forløbet omfatter bl.a. individuel psykoanalyse, teoriundervisning, supervision med danske supervisorer, supervision med udenlandske supervisorer, deltagelse i konferencer i Danmark og i udlandet. Kurserne er opdelt over flere semestre.

Du har oplyst, at kursusforløbet ikke relaterer sig til en bestemt indkomst i de enkelte indkomstår, og at du allerede i 2008 blev autoriseret til at drive din virksomhed som privatpraktiserende psykolog og at det næste faglige skridt er at blive specialist. Der er således tale om valg af en bestemt retning som giver dig denne mulighed for at blive specialist på et bestemt område – psykoterapi voksne. Det er derfor, du har deltaget i et langt kursusforløb over flere semestre og flere år.

Disse oplysninger fra dig har vi lagt til grund for, at anse at der er tale om generel videreuddannelse, som giver dig nye kompetencer og ikke vedligeholdelse af din oprindelige uddannelse.

Med hensyn til SKM2008.459.BR Det fremgår af afgørelsen, at skatteyder allerede havde påbegyndt selvstændig virksomhed i året før afholdelse af kursusudgiften. Kurserne blev betegnet som en tilsvarende uddannelse eller videreuddannelse, hvorved skatteyder opnåede nye kompetencer, som han anvendte i sin markedsføring og ved udviklingen af virksomhedens produkt. Udgiften til kurserne er således relateret til virksomhedens indkomstgrundlag og ikke anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, hvorfor der ikke er fradragsret efter statsskattelovens § 6, skt. 1, litra a.

I de nævnte afgørelser SKM2013.21.BR og SKM2009.753 er der lagt vægt på almene, generelle og personlighedsudviklende kurser, hvorfor de er medtaget, da kurserne i din virksomhed ifølge dine oplysninger ikke relaterer sig til nogen bestemt indkomsterhvervelse.

TfS1999.371.LSR omhandler netop et længevarende og omfattende kursusforløb, hvor der erhverves ny viden. Det er netop derfor denne afgørelse er medtaget, da den efter SKAT´s opfattelse er sammenlignelig med forholdene omkring de fratrukne kursusforløb.

Endvidere kan også nævnes TfS1986.327: Udgift til vognmandskursus, der krævedes af Direktoratet for Vejtransport, kunne ikke fradrages, da det ansås som led i videreuddannelse og etablering.

En skatteyder, der tidligere havde været beskæftiget som chauffør, måtte for at blive selvstændig vognmand gennemgå et lovbefalet vognmandskursus, der henvendte sig til personer, der var fagligt kvalificerede til at udføre godstransport for fremmed regning, men som ikke var i besiddelse af de krævede driftsøkonomiske og teoretisk-faglige kvalifikationer. Kursusudgifterne var led i videreuddannelse og etablering og derfor ikke fradragsberettigede.

Selv ikke et lovbefalet kursus kunne anses for fradragsberettiget i forbindelse med opstart som selvstændig, trods det at skatteyder tidligere havde været beskæftiget som chauffør.

Se også SKM2003.552.VLR: Skatteyderen, der var leder af en skolefritidsordning, havde deltaget i et kursus i familierådgivning. Kurset strakte sig over 3 år med 30 kursusdage pr. år, og skatteyderens deltagelse var hverken pålagt eller betalt af arbejdsgiveren. Uanset skatteyderens forklaring om, at han ydede rådgivning til børn og deres familier i forbindelse med sit arbejde, fandt landsretten ikke, at kurset havde en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til skatteyderens indkomsterhvervelse, at betingelserne for at fradrage udgifterne til kurset i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, er opfyldt. Henset til, at ligningslovens § 9 C ikke giver fradrag for befordringsudgifter til et uddannelsessted, godkendte landsretten ikke fradrag for befordringsudgifter afholdt i forbindelse med kurset.

Denne afgørelse understøtter ligeledes vores synspunkt.

Vi vurderer fortsat, at der ikke er fradrag for kursusudgifter.

Ved vores vurdering har vi lagt vægt på følgende:

•  Kurset strækker sig over flere semestre, i perioden 2011 – 2015 gennemgår du femte – ottende semester. Alene det forhold, at uddannelsen strækker sig over flere år tyder på, at der ikke er tale om ajourførende kurser, men om videreuddannelse
•  Uddannelsen gør ifølge dine oplysninger af 06.01.17 dig til specialist på et område, hvorfor der alene af den grund er tale om videreuddannelse uden fradrag
•  Der er ikke nogen direkte relation til indkomsten i det enkelte år
•  Der er tale om en generel videreuddannelse, det vil sige, at det giver dig nye kompetencer
•  Der er ikke tale om efteruddannelse eller ajourførende kurser i forhold til tidligere erhvervet viden

Det bemærkes i øvrigt, at der er fratrukket udgifter til coaching og supervision i regnskabet med 32.360 kr. i 2013, 43.900 kr. i 2014 og 52.700 kr. i 2015. Dette beløb har SKAT ikke foretaget ændringer til.

Vores konklusion er derfor fortsat, at du ikke har fradrag for kursusudgifter.

Vi kan ikke ændre indkomståret 2012 på nuværende tidspunkt på grund af forældelse efter skatteforvaltningsloven § 26 stk. 1:

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Vi forhøjer din indkomst med følgende beløb, jf. statsskatteloven § 6 stk. 1 litra a.

2013 99.450 kr.

2014 96.300 kr.

2015 91.338 kr. ”

SKAT har den 14. juli 2017 fremsendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”Kursusudgifter omfatter flere moduler, som strækker sig over flere år. Det er oplyst, at ud over din faglige uddannelse, som du har anvendt i tidligere år, er det næste faglige skridt at blive specialist. Skatteyder har her valgt psykoterapi – voksne. Skatteyder har startet dette forløb i januar 2011, og 2013 vedrører således 5. og 6. semester.

Alene det forhold, at kurserne strækker sig over flere år og omfanget heraf gør, at der ikke er tale om almindelig ajourføring og vedligeholdelse af, ligesom det anføres, at der er tale om en specialistuddannelse rent fagligt sandsynliggør, at der er tale om videreuddannelse.

Desuden opfylder udgifterne ikke statsskatteloven § 6 skt. 1 litra a om en nødvendig og direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen for det enkelte indkomstår.

Der henvises i øvrigt til punkt 1 i afgørelsen, hvor blandt andet flere afgørelser er omtalt. Ansættelsen indstilles fastholdt.”

Skattestyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i sagen. Klagers udgifter til kursus er ikke fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klager er privatpraktiserende psykolog. Klagers praksis startede som en erhvervspsykologisk klinik og har efterfølgende ændret arbejdsområde til det kliniske felt, mens der stadig også arbejdes som erhvervspsykolog.

Klager har deltaget i et kursusforløb hos [uddannelsesselskab1], med start fra januar 2011. Fremlagte kursusmateriale viser, at kurset strækker sig over flere semester med afslutning i marts 2018.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at kurset ikke er et ajourføringskursus, og dermed ikke anses som en vedligeholdelse af klagers erhvervskompetence. Pågældende kursus anses herefter for at være en udvidelse af klagers faglige erhvervskompetence, der ikke er fradragsberettiget jf. bl.a. SKM2007.321.HR.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at da kurset strækker sig over en længere periode taler dette for, at der ikke er tale om almindelig ajourføring med derimod videreuddannelse, hvilket også fremgår af klagers faglige profil på klagers kontorfællesskabs hjemmeside. Yderligere har klager oplyst, at uddannelsen gør klager til specialist, hvilket må anses som nyerhvervede kompetencer.

Kurset har således ikke en konkret og direkte sammenhæng i forhold til klagers aktuelle indkomsterhvervelse og kompetencegrundlag som psykolog, herunder erhvervspsykolog. Kurset anses for en videreuddannelse, der medfører en udvidelse i forhold til også at arbejde med det kliniske felt.

Da klager ikke har godtgjort, at udgiften til kurset udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde klagers indkomst, godkendes der ikke fradrag for udgifter til kurset efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kursus i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 99.450 kr., 96.300 kr. og 91.338 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Begrundelse

Reglerne om fradrag for udgifter til uddannelse er reguleret af statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, der afgrænser det almindelige driftsomkostningsbegreb i skatteretten.

Ifølge driftsomkostningsbegrebet i SL § 6, stk. 1, litra a, der udgør en retlig standard, er der fradragsret for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger.

Derimod indebærer driftsomkostningsbegrebet, at der hverken er fradragsret for udgifter til erhvervelse af indkomstgrundlaget (etableringsudgifter) eller til private formål.

For så vidt angår udgifter til kurser og uddannelse, er der således tale om fradragsberettigededriftsomkostninger, såfremt der er en kvalificeret sammenhæng mellem det pågældende kursusog den pågældendes aktuelle indkomsterhvervelse.

Da etableringsudgifter som anført ikke er fradragsberettigede, er det en forudsætning for fradrag, at formålet med deltagelsen i kurset skal være at vedligeholde og ajourføre den faglige viden og uddannelse.

Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er derfor omvendt fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, mens udgifter til kurser med videreuddannelsesformål ikke kan fratrækkes.

Omdrejningspunktet for nærværende sag er således, om kurset hos [uddannelsesselskab1]har til formål at vedligeholde og ajourføre deltagernes faglige viden, eller om kurset har et videreuddannelsesformål.

Det gøres i den forbindelse gældende, at udgifterne til kursusrækken hos [uddannelsesselskab1] har en kvalificeret sammenhæng med indkomsterhvervelsen, hvorfor der er fradragsret for de pågældende udgifter ved indkomstopgørelsen.

Til støtte herfor kan bl.a. nævnes:

•  At [person1] er færdiguddannet psykolog og har været praktiserende i flere år, hvorved hun har opnået et højt fagligt niveau, der skal vedligeholdes.
•  At deltagelsen i kurserne er sket med henblik på at kvalitetssikre de ydelser, som hun leverer i sin egenskab af at være psykolog. Deltagelsen er sket for professionelt at kunne varetage sit erhverv bedst muligt og i tråd med de etiske regler. Der er således en kommerciel baggrund for deltagelsen, ligesom udgifterne netop knytter sig direkte til de indtægter, som [person1] oppebærer, idet den opnåede viden indgår i de ydelser, som hun leverer som praktiserende psykolog.
•  At kurset angår fagområder, som praktiserende psykologer sædvanligvis beskæftiger sig med.
•  At kurset alene berører en delmængde af de fagområder, som psykologstudiet rummer. Der er med andre ord ikke tale om, at kurset rækker ud over de fagområder, som psykologuddannelsen rummer. Der er herved heller ikke tale om, at [person1] ved sin deltagelse i kurserne tilvejebringer kompetencer, der rækker ud over psykologers sædvanlige fagområder.
•  At kurserne ikke afstedkommer en højere akademisk: grad eller uddannelse inden for et andet fagområde.

Det skal endvidere anføres, at det forudsættes, at en autoriseret psykolog vedligeholder sinekompetencer og kvalifikationer ved dels at gå på kurser, dels at gå i supervision og dels at gå i egen terapi. Det forhold, at man dygtiggør sig inden for et bestemt område, indebærer ikke i sig selv, at der er tale om videreuddannelse, idet dette blot er udtryk: for, at det ikke er muligt at favne alle discipliner inden for et fagområde.

At der sker en naturlig specialisering inden for en eller flere discipliner inden for et fagområde opnået gennem kurser og dagligt arbejde er nærmest uundgåeligt. Dygtiggørelse inden for en eller flere af disciplinerne inden for et fagområde er således ikke udtryk for videreuddannelse, idet det særligt bemærkes, at undervisningen ikke foregår på et højere niveau, end det kandidat/masterniveau som psykologuddannelsen er baseret på.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at der er fradrag for de afholdte udgifterne tilkurserne.”

På kontormøde med repræsentanten og klageren blev det yderligere fremført, at autoriseringen som psykolog sker gennem Socialministeriet. Man er ikke som nyuddannet cand.psych. automatisk autoriseret. Derfor har klageren, som fik sin autorisation i 2008, allerede der nået sit maksimale niveau ift. kompetence øgning. Der er ikke som autoriseret psykolog flere niveauer ift. videreuddannelse. Som autoriseret psykolog kan man tilbyde alle behandlinger på det psykologiske felt, da det ikke er et krav, at man tager kurser, dog er det anbefalet af [foreningen]. Det er ifølge klageren et spørgsmål om etik, da man skal kunne følge med som psykolog i udviklingen. En psykolog, der ikke har fulgt kurset, kan ifølge klageren tilbyde samme behandling, men klageren ville ikke have respekt for denne psykolog. Klageren henviser til patienter, som er ”suicideret” – dvs. har begået selvmord. Der vil psykologen skulle tåle en kerneundersøgelse, og det ville klageren ikke føle sig tryg ved, hvis man ikke har fulgt kurserne og udviklingen for at være bedst rustet til sit arbejde.

Det er derfor ifølge repræsentanten ikke f.eks. etableringsudgifter, da det var i 2008, klageren fik autorisationen, men en driftsomkostning i form af ajourføring, der ikke giver et nyt indkomstgrundlag.

Klageren ved ikke, hvorfor kurset i kursusoversigten bliver kaldt en ”kandidat i [uddannelsesselskab1]”, det er det ifølge klageren ikke. Der, hvor man ifølge klageren kan tale om videreuddannelse, er som specialpsykolog i psykiatri, der netop er en hel uddannelse for sig selv.

På kontormødet blev der spurgt ind til dokumentationen for kursusudgifterne, idet der kun for 2013 og 2014 ses fakturaer, men på væsentlig lavere beløb, samt at der for 2015 ingen dokumentation er. Klageren mente, det var sendt ind, og at det også omfattede coaching og supervision. Det blev overfor klageren oplyst, at man via hendes resultatopgørelse kan se, at coaching og supervision er selvangivet i en kolonne for sig. Der er derfor beløbsmæssigt en uoverensstemmelse, og der blev opfordret til at fremlægge den manglende dokumentation. Repræsentanten oplyste hertil, at såfremt der er sket en fejl rent beløbsmæssigt – særligt hvis supervision og coaching er taget med dobbelt, så bestrides det ikke, at beløbet skal korrigeres. Repræsentanten vil kontakte den nuværende revisor ift. det manglende bilagsmateriale på udgiftens størrelse og sende det til Skatteankestyrelsen.

Repræsentanten har den 22. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”På vegne af min klient fremsendes dokumentation for de afholdte kursusudgifter i indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Der vedlægges i den forbindelse ”Oversigt over udgifter i forbindelse med Skattesag” med tilhørende bilag, der angår posten kursusudgifter.

Som det fremgår af oversigten og de tilhørende bilag, udgør udgifter til Psykoanalyse (egen terapi) en væsentlig del af de samlede kursusudgifter.

Det fastholdes, at udgifterne er afholdt som led i min klients virke som psykolog, og det gøres på den baggrund fortsat gældende, at udgifterne er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde sin uddannelse, hvorfor der skal indrømmes fradrag for udgifterne, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Jeg begærer retsmøde i sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klageren har fremlagt dokumentation for den beløbsmæssige størrelse på udgifter til kursus i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 på henholdsvis 99.450 kr., 96.300 kr. og 87.900 kr.

Klageren har alene dokumenteret kursusudgifter for indkomståret 2015 for i alt 87.900 kr., hvorfor der alene af denne grund ikke ville kunne godkendes fradrag udover dette.

Udgifter til deltagelse i faglige kurser, det vil sige kurser, der har relation til den pågældendes erhverv, er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse. Heri ligger nærmere, at et kursus ikke må være af for generel og almen karakter, idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til den pågældende persons indkomsterhvervelse. Kurset må desuden ikke have karakter af videreuddannelse eller være foretaget med etableringsformål. Der henvises til Højesterets dom af 24. april 2007, offentliggjort i SKM2007.321.HR, hvor klagerens deltagelse i et kursus ikke kunne anses for ajourførende efteruddannelse, men derimod måtte anses for grund- eller videreuddannelse, hvorfor udgiften ikke var fradragsberettiget.

Klagerens deltagelse i den samlede kursuspakke hos [uddannelsesselskab1] må anses for at gå ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af klagerens i forvejen opnåede kompetence som psykolog. Der er herved henset til kursets karakter, varigheden på 7 år og kursets faglige indhold, herunder at der også under klagerens faglige profil som psykolog er oplyst, at der er sket videreuddannelse hos [uddannelsesselskab1].

Ajourføringskurser er karakteristiske ved, at der sker en afrunding og afpudsning (vedligeholdelse) af viden i modsætning til kurser eller uddannelsesforløb, der sigter mod omskoling eller udvidelse af deltagerens almindelige erhvervskompetence. Ajourføring er derfor mere neutral, hvor videreuddannelse anses for et tillæg af faglig kompetence. Omfanget af kurset hos [uddannelsesselskab1] kan ikke anses for ajourføring, heller ikke selvom der måtte være sammenfald af eksisterende viden for klageren, idet kurset anses for en specialisering af bestemte behandlingsmetoder, herunder psykoanalytisk behandlingsteknik.

Klageren påpeger, at en psykolog ikke kan komme højere op uddannelsesmæssigt end betegnelsen som autoriseret psykolog. Retten skal hertil bemærke, at vurdering af, om et kursus er sket som led i videreuddannelse, ikke kræver, at deltageren opnår en ny akademisk betegnelse.

Retten bemærker endvidere, at et krav om eller anbefaling fra for eksempel [foreningen] om at følge bestemte kurser ikke er afgørende for, om et kursus kan karakteriseres som efter- eller videreuddannelse.

Da det ikke er godtgjort af klageren, at udgifterne til kurset udelukkende er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde klagerens indkomst, godkendes der ikke fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.