Afgørelse af 19. maj 2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2015

     

Skattepligtige bankindsætninger

1.282.239 kr.

0 kr.

1.282.239 kr.

Yderligere overskud af virksomhed

381.429 kr.

18.957 kr.

381.548 kr.

Faktiske oplysninger

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af bankkontoudtog for selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nummer
[…1], konstateret overførsler til klagerens bankkonto, som efter SKATs opfattelse ikke kan afstemmes med selskabet [virksomhed1] ApS’ eller klagerens bilagsmateriale.

Der er fremlagt overførelsesbilag, hvoraf det fremgår, at der samlet blev overført 1.282.239 kr. til klagerens bankkonto […13] i [finans1]. Det fremgår af overførelsesbilagene, at overførelserne bl.a. vedrører ”Bills and moms”.

På baggrund af overførslerne fra [virksomhed1] ApS har SKAT forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 med 1.282.239 kr.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende overførsler. Klageren har oplyst over for SKAT, at der var tale om et privat salg af gravemaskiner, som klageren overtog i forbindelse med køb af en ejendom på tvangsauktion. Der blev fremlagt dokumentation for forklaringen i form af tvangsauktionsskøde og købsaftale mellem klageren og [virksomhed1] ApS.

Det fremgår af tvangsauktionsskødet, at klageren købte ejendommen beliggende [adresse1], [by1] for 5.720.000 kr. Der fremgår ikke oplysninger om, hvilke effekter der blev overtaget sammen med ejendommen.

Det fremgår af købsaftalen mellem klageren og [virksomhed1] ApS, at klageren solgte to gravemaskiner til en samlet pris på 1.750.000 kr., og at betaling skulle ske i rater af 100.000 kr. pr. måned med start den 1. februar 2015. Det fremgår endvidere, at maskinerne blev solgt privat og uden moms.

Klageren drev i indkomståret 2015 virksomheden [virksomhed2] v/[person1], herefter benævnt virksomheden. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden blev etableret i 1991 og stadig er aktiv under CVR-nummeret […2]. I forbindelse med sagens behandling har SKAT indhentet virksomhedens regnskabsoplysninger.

Det fremgår af specifikation til årsregnskabet for 2015, at der i virksomheden har været udgifter til ”Fremmed arbejde” på 154.240 kr. Tilsvarende beløb fremgår af kontospecifikationen for konto 2500 – ”Fremmed arbejde”. Som bilag til kontospecifikationen er der fremlagt to fakturaer fra [virksomhed1] ApS til klagerens virksomhed, som lyder på henholdsvis 90.240 kr. og 64.000 kr. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvordan og hvornår beløbene skulle betales, og klageren har i sine bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse anført, at udgifterne blev afholdt, men ikke elektronisk.

SKAT har ikke anerkendt fradrag for fremmed arbejde og har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 154.240 kr.

Det fremgår endvidere af specifikation til årsregnskabet for 2015, at der i virksomheden har været udgifter til autodrift på samlet 200.104 kr. (afrundet). Udgifterne er opgjort således:

Brændstof. ……..

45.940,24

Vægtafgift og forsikring …..

25.196,84

Rep. og vedligeholdelse …..

42.801,48

Leasing Automobil Audi …..

82.659,20

Leasing audi a3 ……

0,00

Parkeringsafgifter ……

1.054,00

Redningskorps …….

2.452,17

Autodrift varevogn I alt …

200.103,93

Af underbilagene til brændstof fremgår der udgifter til både benzin og diesel.

SKAT har ikke anerkendt fradrag for ovenstående udgifter og har fastsat et skønsmæssigt fradrag på 37.000 kr. for autodrift. SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 163.104 kr. på baggrund af dette.

Klageren var i indkomståret 2015 registreret som ejer og bruger af følgende køretøjer:

Reg.nr

Mærke, anvendelse m.v.

 

[reg.nr.1]

Harley Davidson

Primær ejer og bruger

[reg.nr.2]

Harley Davidson

Primær bruger, ej ejer

[reg.nr.3]

Audi A3
Sportback

Sekunder bruger, ej ejer

[reg.nr.4]

Volkswagen Beetle

Primær ejer og bruger

[reg.nr.5]

Mercedes-Benz E

Primær ejer, ej bruger

Der er fremlagt leasingaftale mellem virksomheden og [finans2] vedrørende en Audi A5. Det fremgår af leasingaftalen, at bilen overtages fabriksny, og at indregistrering sker den 22. august 2014. Bilen er registreret med virksomheden v/klageren som primær bruger og har registreringsnummer [reg.nr.6]. Der er ikke udarbejdet og fremlagt kilometerregnskab. Den 15. december 2015 havde bilen kørt 28.102 km.

Af specifikationen til virksomhedens årsregnskab for indkomståret 2015 fremgår der udgifter på 36.907,21 kr. til ”Biltelefon”. Udgifterne fremgår af konto 4641 – ”Biltelefon”, og der er fremlagt underliggende fakturaer. Fakturaerne er ikke sendt til virksomheden. Klageren har oplyst, at der i udgiften på 36.907,21 kr. er indeholdt udgifter til tre medhjælpende børns telefoner. Af de underliggende bilag fremgår, at regningerne bl.a. indeholder afbetaling af telefoner, abonnementsudgifter samt samtale- og dataudgifter.

Af de fremlagte fakturaer fremgår følgende udgifter til abonnement og samtale:

Telefonnr.

Samlet

[…1] – [person1]

4.366,62 kr.

[…2] – ægtefælle

3.700,87 kr.

[…3] – data

1.643,47 kr.

[…4] – bredbånd

823,88 kr.

[…5] – bredbånd

1.297,96 kr.

[…6] – bredbånd

79,71 kr.

[…7] – bredbånd

79,71 kr.

I alt

11.992,22 kr.

   

[…8] – barn

2.092,68 kr.

[…9] – barn

5.276,22 kr.

[…10] – barn

3.037,04 kr.

I alt

10.405,94 kr.

Der er ikke fremlagt fakturaer for alle måneder i 2015. På baggrund af regnskabet og de fremlagte fakturaer har SKAT skønnet et fradrag for udgifter til mobiltelefoni på 10.000 kr. og forhøjet klagerens skatteansættelse med 26.907 kr.

Endelig fremgår det af specifikationen til virksomhedens årsregnskab for indkomståret 2015, at der har været udgifter til småanskaffelser for 69.083,99 kr. Udgifterne fremgår af konto 4630 – ”Småanskaffelser”. Af udgifterne på 69.083,99 kr. har SKAT ikke godkendt fradrag for følgende udgifter:

Bilag

Dato

Beløb

Moms

Total


Bemærkning

586

30-11-2015

160,00

40,00

200,00

dobbelt

628

21-12-2015

319,96

79,99

399,95

dobbelt

661

21-12-2015

890,00

222,50

1.112,50

mangler

           

118

30-03-2015

61,95

15,49

77,44

muredåse elartikel

201

31-05-2015

327,88

81,97

409,85

myrerlokkedåser

202

31-05-2015

1.108,24

277,06

1.385,30

plante to buketter

268

30-06-2015

95,96

23,99

119,95

skruetvinge

280

30-06-2015

199,96

49,99

249,95

rygsprøjte

305

30-06-2015

787,08

196,77

983,85

planter udplantning

568

30-11-2015

71,96

17,99

89,95

 
           

56

27-02-2015

319,96

79,99

399,95

Gryde

67

27-02-2015

9.148,00

2.287,00

11.435,00

beolab 4000 MK

70

27-02-2015

8.428,00

2.107,00

10.535,00

beosound essence

116

30-03-2015

479,20

119,80

599,00

vandglas

117

30-03-2015

324,00

81,00

405,00

[…]

383

31-08-2015

9.656,80

2.414,20

12.071,00

fodskammel ox

570

30-11-2015

639,20

159,80

799,00

Ipad mini glas

574

30-11-2015

4.160,00

1.040,00

5.200,00

højtaleranlæg bil

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse med 37.178 kr. på baggrund af ikke godkendte fradrag for småanskaffelser. Klageren har anerkendt ændringerne vedrørende bilag nr. 586, 628, 661, 56 og 383 for i alt 11.346,72 kr.

Der er fremlagt underbilag til kontospecifikationen. Af underbilag 55 fremgår, at der den 8. februar 2015 blev købt for 149 kr. i [virksomhed3], hvoraf moms udgjorde 29,80 kr. På kvitteringen fremgår kundenavnet [virksomhed4] ApS, og kundens e-mail er angivet til […@…dk].

SKAT har samlet forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 381.429 kr. på baggrund af ovenstående ikke godkendte fradrag.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2015 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med konkrete bankindsætninger på 1.282.239 kr. og har herudover forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 381.429 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(…)

1. Overførsel til bankkonto.

(…)

1.4.  SKATs bemærkninger og begrundelse

Fra selskabet [virksomhed1] ApS bankkonto fremgår følgende posteringer:

Dato


Tekst

Beløb

04.02

[…] Moms

125.819

20.02

Moms m.m.

188.819

01.06

A/C bills/moms

110.000

10.06

Bills and moms

100.000

10.06

Bills and moms

20.000

10.06

Bills and moms

9.838

25.08

Bills moms m.m.

248.915

29.10

A/C […] moms

200.000

03.11

[…] moms

100.000

05.11

[…] moms bills.

100.000

12.11

[…] moms

50.000

13.11

Rest moms

28.848

 

I alt

1.282.239

SKAT har bedt [finans3] om at sende dokumentation for disse posteringer – disse er vedlagt som bilag 4, og det fremgår heraf, at beløbene er overført til din konto […13].

Du har til SKAT oplyst, at pengene skulle dække selskabets køb af gravemaskiner, og har i forbindelse hermed fremlagt en aftale herom, se bilag 3. Du har oplyst, at maskiner henstod på en ubebygget grund, som du købte i december 2011 af [finans4] for kr. 175.000. Grunden er beliggende ved siden af dit sommerhus.

SKAT anser dig som skattepligtig af beløbet kr. 1.282.239 som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, da overførslerne ikke anses at stamme fra salg af gravemaskiner. Ved vurderingen heraf er henset til følgende:

•  Du har ikke dokumenteret, at du har ejet gravemaskiner. Ifølge dig, skulle du have undersøgt bilbogen, men du kan ikke oplyse stelnumrene på maskinerne. Du oplyser, at gravemaskinerne ikke var på grunden ved først fremvisning, og derfor ikke fremgår af auktionskødet.
•  Overførslerne fra selskabet til dig, er hos selskabet ikke angivet som værende relateret til køb af maskiner. Det bemærkes, at teksten på selskabets bankkonto gentagne gange indeholder ordet ”moms”, men selskabet har ikke været momsregistreret. Det skal videre bemærkes, at flere andre ord er engelske, og det kan derfor undre, at den engelske betegnelse for moms – VAT – ikke anvendes.
•  Du har rådet over både egen samt selskabets bankkonto, og du har været involveret i selskabet. Din ægtefælle har blandt andet indgivet anmodning om momsregistrering for selskabet, og SKAT har sendt anbefalet brev til jeres adresse indeholdende afslaget på momsregistreringen. Brevet er ikke kommet retur til SKAT, og anses dermed som modtaget.
•  Af den fremlagte aftale (bilag 3) fremgår, at ejerskabet til maskiner forbliver dit frem til maskinerne er fuldt betalt. Uagtet foranstående ses der ikke at være foretaget sikringsakt eller andet for at bevare dit ejerforhold.
•  SKAT anser det ikke for sandsynligt, at en bank i forbindelse med en tvangsauktion skulle bortsælge maskiner, som kunne realiseres for beløb i nærheden af kr. 2.000.000, som tilbehør til en grund, når grunden sælges for kr. 175.000.
•  Det anses ikke for sandsynligt, at en ejer ville efterlade værdier af denne størrelse, og du skulle opbevare maskinerne i mere end 3 år.
•  Der henvises i øvrigt til afgørelserne under pkt. 1.3, hvoraf det fremgår, at skatteansættelser kan foretages ud fra de objektive beviser og kendsgerninger. Det påhviler i øvrigt skatteyder at dokumentere, at indtægten ikke er skattepligtig.

Dine bemærkninger til ovenstående fremgår af bilag 6-1 og 6-2, men har ikke givet anledning til ændringer. SKAT anser forsat beløbene som skattepligtige, da forholdet ikke er dokumenteret som skitseret af SKAT i ovenstående.

2. Bilag fra [virksomhed1] ApS – moms.

(…)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

(…)

SKAT anerkender ikke fradrag for moms for fakturaerne jf. momslovens § 37, da SKAT ikke anser,

at der er sket levering. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 vedr. regler og afgørelser. Ved vurderingen af fradragsretten er blandt andet henset til:

•  (…)
•  Transaktionssporet (pengestrømmen), kan ikke følges, da beløbene ikke ses indbetalt på [virksomhed1] ApS bankkonto, og kontospecifikationen i dit regnskab vedrørende bankkontoen (konto 6710) ikke viser betaling.
•  (…)
•  På det foreliggende grundlag anses levering ikke at være sket, og såfremt levering skulle være sket, ville fradrag ikke kunne godkendes jf. ovenstående punkter.

(…)

3. Bilag fra [virksomhed1] ApS – skat.

(…)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT godkender ikke fradrag for udgifterne jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da SKAT ikke anser, at der er sket levering. Ved vurderingen heraf er blandt andet henset til:

•  Bemærkningerne og begrundelserne under sagsfremstillingens pkt. 2.4. Særligt bemærkes det, at betalingen ikke kan ses.
•  Regler m.v. nævnt under pkt. 3.3 – særligt skal opmærksomheden henledes på ligningslovens § 8 Y vedrørende digital betaling.

Indkomsten forhøjes med kr. 154.240 (90.240+64.000).

Du er kommet med bemærkninger til ovenstående, og SKAT henviser til pkt. 2.4, hvor SKAT har kommenteret disse. Supplerende bemærkes, at du, jf. bilag 6-4, har anført at betaling er foretaget, men ikke elektronisk. Når betaling ikke er foretaget digitalt (elektronisk), er der ikke fradrag jf. ligningslovens § 8 Y, stk. 1. Skattemæssigt er det derfor underordnet, om der er sket levering, da fradragsretten er betinget af opfyldelsen af ligningslovens § 8 Y. Dine bemærkninger giver derfor ikke anledning til ændringer.

(…)

5. Autodrift – skat.

(…)

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er konstateret, at der ikke er ført kilometerregnskab, og du oplyser, at der ikke kun er anvendt en bil, men flere. Der er ikke tale om varevogn, men personbil.

SKAT har ved gennemgang af udgifterne konstateret, at der købes både diesel og benzin, betales forsikring, vægtafgift, reservedele og træk vedrørende forskellige biler. For at kunne vurdere omfanget af kørsel har SKAT indkaldt dokumentation for omsætningen, og har modtaget kopi af fakturaerne pr. mail den 24. og 25. april 2017. En gennemgang af de modtagne fakturaer viser, at alle fakturaerne ikke er modtaget. Der er jf. regnskabet 147 fakturaer, og SKAT har modtaget 93. De 93 fakturaer antages dog at afspejle kunder samt opgaver, og kan dermed indgå i vurderingen af kørslen. Det bemærkes, at ingen af de 93 fakturaer indeholder specifikation af kørsel, og der overordnet er angivet bogføring, udarbejdelse af årsregnskab samt timer.

For at fremfinde yderligere oplysninger om bilerne, har SKAT anvendt www.nummerplade.net hvor oplysninger om syn fremgår. Det er her konstateret, at:

Bil

Syn nyeste

Sidste syn

Gennemsnit km

[reg.nr.7]

13/8-15 1. syn kørt 49.000

1. reg 17/8-2011

12.000

[reg.nr.5]

23/9-15 syn kørt 429.000

11/10-13 kørt 420.000

4.500

[reg.nr.4]

23/12-15 syn kørt 174.000

3/9-14 kørt 169.000

3.700

SKAT har foretaget et overordnet skøn om gennemsnits kilometer pr. år, hvilket fremgår af den sidste ovenstående kolonne.

For bilerne [reg.nr.6] (Audi A5) og [reg.nr.3] (Audi A3) foreligger ikke data, da disse biler er under 4 år gamle, og derfor ikke har været til syn. Af det indsendte regnskabsmateriale bilag 639 ([virksomhed5], dateret 15. december 2015) fremgår dog, at Audi A5 har kørt 28.102 km. Da du er registreret som bruger pr. 22. august 2014, kan SKAT beregne et gennemsnit pr. år til ca. 21.000 km. Aftalen om leasing er indgået pr. 1. juni 2014.

Det er SKATs opfattelse, at alene bilen Audi A5 ([reg.nr.6]) skal anses som anvendt erhvervsmæssigt, men at bilen ikke udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Ved vurderingen heraf er henset til følgende:

•  Der er ikke ført kilometerregnskab, der forligger således ikke dokumentation for kørslen i bilerne. Ud fra virksomhedstypen anses befordring at have fundet sted i forbindelse med kundebesøg for de virksomheder, som ikke er tilmeldt din adresse. Det anerkendes derfor, at en af bilerne anvendes i forbindelse hermed. De fremsendte fakturaer viser ikke noget vedrørende kørsel, men det kan konstateres, at der primært er foretaget bogføring samt udarbejdelse af årsregnskaber. Din virksomhed er drevet som enkeltmandsvirksomhed med medarbejdende ægtefælle.

At Audi A5 anses for anvendt både privat og erhvervsmæssigt er henset til:

•  Der er ikke ført kilometerregnskab.
•  Der er monteret ekstraudstyr, hvoraf særligt 3NJ 3-personers bagsæde skal fremhæves, da dette ikke ses relevant i forhold til arten og karakteren af din virksomhed.
•  Bilen får monteret træk, hvilket ikke ses relevant i forhold til arten og karakteren af din virksomhed. Træk kan have betydning i relation til de selskaber, som du er involveret i.
•  Du er involveret i flere selskaber/virksomheder, men kørsel i forbindelse med disse anses at vedrøre din privatsfære, og dermed ikke din virksomhed.

Da der ikke er ført kilometerregnskab, og udgifterne der er afholdt til bildrift fremstår blandet på flere biler, vil SKAT udøve et skøn jf. ligningslovens § 9 B baseret på statens takster ud fra ovenstående oplysninger. Statens takster for indkomståret 2015 er 3,70 kr. for kørsel op til 20.000 km.

SKAT beregner dit fradrag skønsmæssigt til 10.000 km af 3,70 kr. i alt 37.000. Ved dette skøn er henset til:

•  En årlig kørsel på 21.000 km i Audi A5, og bilen anses for blandet benyttet, se ovenstående.
•  Den manglende kørebog, hvor SKAT normalt anerkender 8.000 kilometer som privat kørsel, se pkt. 5.3.
•  Du er involveret i flere selskaber/virksomheder, og din husstand består af flere personer. Kørsel i forbindelse med foranstående anses at udgøre et yderligere kørselsbehov udover de 8.000 km.
•  Pkt. 5.3 love og afgørelser.

Vi gør opmærksom på, at den erhvervsmæssige kørsel udgør mere end 10 % af den samlede kørsel, hvilket har betydning i pkt. 5 i relation til fradrag for moms vedrørende leasing, som dermed giver momsfradrag.

Autodrift varevogn jf. regnskabet fratrukket med

200.104

Skønsmæssigt godkendt jf. ovenstående

37.000

Ikke godkendt fradrag udgør

163.104

Dine bemærkninger, bilag 6-4, har ikke givet anledning til ændring af ovenstående. SKAT vil om omfanget af kørsel gøre opmærksom på, at der som angivet i afsnittet ”beskrivelse af virksomheden” at i året 2015, er tilmeldt 7 personer på bopælen. Heraf er 6 personer gamle nok til at måtte føre motorkøretøjer, men alene du og din ægtefælle står registreret som ejer/bruger af køretøjer. Dog er din ældste søn angivet som bruger af bilen [reg.nr.3] – Audi 3 Sportback.

6. Telefon – moms.

(…)

6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

(…)

For konto 4641 (biltelefon) udgøres udgifterne jf. regnskabet af følgende:

Bilag

Moms

Beløb

I alt


Modtager


Bemærkning

4

277,13

1.108,50

1.385,63

 

Bilag mgl.

4

388,61

1.554,42

1.943,03

[person2]

 

48

261,45

1.045,80

1.307,25

 

Bilag mgl.

48

255,65

1.022,60

1.278,25

[person2]

 

108

270,65

1.082,60

1.353,25

   

109

382,51

1.530,02

1.912,53

[person2]

 

153

297,95

1.191,78

1.489,73

   

153

385,45

1.541,80

1.927,25

[person2]

 

200

388,08

1.552,34

1.940,42

   

200

354,81

1.419,25

1.774,06

[person2]

 

267

332,23

1.328,93

1.661,16

   

267

444,58

1.778,30

2.222,88

[person2]

 

348

304,19

1.216,76

1.520,95

 

Bilag mgl.

348

331,65

1.326,60

1.658,25

[person2]

 

371

514,21

2.056,82

2.571,03

   

371

617,10

2.468,39

3.085,49

[person2]

 

426

721,23

2.884,93

3.606,16

   

426

649,84

2.599,35

3.249,19

[person2]

 

499

279,45

1.117,80

1.397,25

   

499

359,05

1.436,20

1.795,25

[person2]

 

560

292,10

1.168,40

1.460,50

   

560

555,19

2.220,78

2.775,97

[person2]

 

624

221,93

887,74

1.109,67

   

624

341,77

1.367,10

1.708,87

[person2]

 

I alt

9.226,81

36.907,21

46.134,02

   

Det ses, at flere bilag har samme bilagsnummer. F.eks. består bilag 624 af to posteringer, hvortil der er to regninger, og regningerne er udstedt til dels [person2] (navn angivet i kolonnen modtager) og [person1] (blank i kolonnen modtager). Af regningerne fremgår det, at disse dækker over flere telefonnumre samt afbetaling på flere forskellige telefoner herunder også Ipad. Ud fra bilagene har SKAT konstateret, at der afholdes udgifter vedrørende 9 telefoner udover fastnettelefon. Følgende numre er betalt:

Telefoner

Regning

Telefoner

Regning

[…4]

[person1]

[…8]

[person2]

[…5]

[person1]

[…2]

[person2]

[…6]

[person1]

[…9]

[person2]

[…7]

[person1]

   

[…1]

[person1]

   

[…10]

[person1]

   

Der er foretaget afbetalinger på følgende, hvor bilag referer til hvorfra oplysningen kommer, og udløb angiver tidspunkt for afbetaling slut.

(…)

7. Telefon – skat.

(…)

7.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der henvises til pkt. 6.4, da gennemgang af udgifter fremgår her. Der gøres opmærksom på, at udgifter som ikke er godkendt momsmæssigt, evt. kan være fradragsberettigede skattemæssigt.

I relation til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er udgiften til fastnettelefonen godkendt, da der ses sammenfald med virksomheden og udgiften.

Mobiltelefonerne er ikke registreret i virksomheden, og SKAT anerkender ikke udgifterne til mobiltelefonerne afholdt af [person2] som værende erhvervsmæssige. Der ses ikke at være den fornødne sammenhæng mellem udgifterne og indtægterne i virksomheden jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Tilsvarende er udgifter, som ikke dokumenteret, heller ikke godkendt. Udgiften der ikke godkendes udgør 20.265 kr. + 3.371 kr. begge beløb uden moms, se i øvrigt pkt. 6.4, hvor opgørelse er.

For mobiltelefonerne registreret af [person1] foreligger ikke redegørelse for anvendelsen af disse, og mobiltelefonerne er ikke registreret af virksomheden. SKAT har ikke godkendt momsfradrag jf. pkt. 6.4. Den samlede udgift inkl. moms for [person1] udgør, jf. pkt. 6.4, 16.589 kr., som dækker over flere mobiltelefoner.

SKAT gør opmærksom på, at både du og din ægtefælles eventuelle anvendelse af en mobiltelefon registreret i virksomheden omfattes af ligningslovens § 16, da virksomheden drives fra hjemmet, og der således foreligger privat rådighed over telefonen. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 12 og 14 samt SJV afsnit C.C.2.1.4.4.2.3 og C.A.5.2.6.3. I år 2016 er beskatningen 2.700 kr., og for året 2015 2.600 kr..

Det er SKATs opfattelse, at der har været afholdt erhvervsmæssige samtaler på en mobiltelefon, og disse samtaler anses for fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Foranstående støttes af ligningslovens § 16, stk. 2, 3. punktum.

Under henvisning til ovenstående samt pkt. 6 skønner SKAT, at der kan gives et fradrag på kr. 4.000 til telefon jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Ved skønnet er blandt andet henset til, at:

•  Virksomheden ikke er registreret med en mobiltelefon, kun med fastnet.
•  Det kan ikke fastlægges ud fra det foreliggende, hvilken mobiltelefon der er anvendt.
•  Alene samtaleudgifterne anerkendes, mens abonnementet anses som privat.
•  Regningerne indeholder flere mobiltelefoner.
•  Såfremt en mobiltelefon anses som virksomhedens, skal der ske beskatning af rådigheden, da virksomheden drives fra hjemmet.
•  Pkt. 7.3

Ændringen i forhold til regnskabet udgør 36.907 – 4.000 = 32.907 kr.

Vi har modtaget bemærkninger fra dig, se bilag 6-5. Du oplyser her, at 3 af telefonerne vedrører jeres børn, og disse skulle være medhjælpende i virksomheden. Der oplyses endvidere, om anvendelse af de øvrige 6 telefoner.

SKAT bemærker, at der ikke er indberettet/angivet løn for andre i virksomheden end dig og din ægtefælle, og SKAT anser, at der er sket en sammenblanding af privat og erhvervsmæssige økonomi. Udgifter til telefoner vedrørende børn anses ikke som erhvervsmæssig jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har gennemgået en række af regningerne, og har ud fra disse opstillet følgende på baggrund af dine oplysninger modtaget den 18. august 2017:

Nummer


Fakturadag

16-11-2015

16-10-2015

11-09-2015

11-08-2015

11-07-2015

Samlet

[…1]

[person1]

179,00

208,40

179,00

1.942,13

930,60

3.439,13

[…2]

[person2]

179,00

208,40

179,00

934,01

722,74

2.223,15

[…4]

Ipad [person1]

69,00

80,33

69,00

69,00

69,00

356,33

[…5]

Ipad [person2]

69,00

80,33

69,00

446,93

335,60

1.000,86

[…6]

 

79,71

       

79,71

[…7]

 

79,71

       

79,71

[…9]

børn

642,62

444,26

369,00

810,12

1.115,50

3.381,50

[…8]

børn

179,00

208,40

179,00

179,00

179,00

924,40

[…10]

børn

379,00

260,19

249,00

316,85

404,58

1.609,62

[…3]

 

49,00

895,66

49,00

306,81

49,00

1.349,47

           

I alt

14.443,88

Med udgangspunkt i ovenstående opgørelse samt de anførte begrundelser ændrer SKAT sit skøn fra 4.000 kr. til 10.000 kr. Ændringen i forhold til regnskabet er herefter 36.907 -10.000 = 26.907 kr.

8.
Småanskaffelser – moms.

(…)

8.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået det indsendte materiale samt med modtagne bemærkninger. På baggrund heraf har SKAT fundet udgifter/bilag, som ikke kan godkendes. Bilagene er opdelt i grupper, og SKAT har anført kort bemærkning om indholdet af bilaget samt anført note, dog ikke ved første gruppe.

(…)

Gruppe 2

Bilag

Dato

Beløb

Moms

Total


Bemærkning

118

30-03-2015

61,95

15,49

77,44

muredåse elartikel

201

31-05-2015

327,88

81,97

409,85

myrerlokkedåser

202

31-05-2015

1.108,24

277,06

1.385,30

plante to buketter

268

30-06-2015

95,96

23,99

119,95

skruetvinge

280

30-06-2015

199,96

49,99

249,95

rygsprøjte

305

30-06-2015

787,08

196,77

983,85

planter udplantning

568

30-11-2015

71,96

17,99

89,95

 

I alt

 

2.653,03

663,26

3.316,29

 

Ovenstående bilag anses for omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 2 sammenholdt med momslovens § 39, stk. 2, nr. 1. Det fremgår heraf, at der ikke fradrag for anskaffelse og drift af bolig for

virksomhedens indehaver, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv.

(…)

Gruppe 3

Bilag

Dato

Beløb

Moms

Total


Bemærkning

Note

56

27-02-2015

319,96

79,99

399,95

Gryde

1

67

27-02-2015

9.148,00

2.287,00

11.435,00

beolab 4000 MK

1

70

27-02-2015

8.428,00

2.107,00

10.535,00

beosound essence

1

116

30-03-2015

479,20

119,80

599,00

vandglas

1

117

30-03-2015

324,00

81,00

405,00

[…]

1

383

31-08-2015

9.656,80

2.414,20

12.071,00

fodskammel ox

1

570

30-11-2015

639,20

159,80

799,00

Ipad mini glas

2

574

30-11-2015

4.160,00

1.040,00

5.200,00

højtaleranlæg bil

3

576

30-11-2015

7.217,70

1.804,43

9.022,13

special order

2

I alt

 

40.372,86

10.093,22

50.466,08

   

Note 1: Indkøbene anses ikke for erhvervsmæssige jf. momslovens § 37, da der ikke ses at være et sammenhæng mellem driften og det indkøbte. Købene har overordnet karakter af privat udgifter, som anses for omfattet af momslovens § 42. SKAT har supplerende bemærkninger til enkelte af bilagene:

For bilag 67 og 70 bemærkes, at dette, jf. dig, vedrører køb af brugte højtalere samt reparation af de gamle. Ifølge regningerne er tale om et B & O musikanlæg med flere højtalere. Anlægget er placeret i dit hjem, og anses derfor at være anskaffet for privat benyttelse. Der er henset til huset størrelse samt antallet af personer i din husstand.

Bilag 383 – fodskammel Ox chair corona 88. Der er tale om læderskammel af Hans Wegner, og beregnet til læderarrangementer/stole i dagligstue. Betingelserne til bilag er i øvrigt ikke opfyldt, da virksomhedens navn ikke er anført som køber, men derimod din ægtefælles.

Note 2: I følge dig udgør bilag 576 køb af to Ipads. Det foreliggende bilag opfylder ikke betingelserne til bilag, da det købte ikke er specificeret, og sælger ikke fremgår med oplysninger jf. såsom

CVR-nr., adresse, og navn. Det kan ikke ses, at der er tale om køb af Ipads. Det bemærkes i øvrigt, at der i forvejen er erhvervet Ipad, se pkt. 6.4, vedrørende telefoni, hvoraf det fremgår, at der foretages afbetaling.

Note 3: Du oplyser, at Bilag 574 dette er music anlæg til Mercedes Benz idet det gamle var i stykker – reklamationssag fra køber. Der henvises til pkt. 4. Udgiften anses ikke for fradragsberettiget jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 6. Bemærk, at udgiften i øvrigt afholdes efter salg af bilen.

(…).

Da du har fremsendt specifikation af bilag 576, og dette bilag viser indkøb af Ipad til virksomheden, er udgiften godkendt. (…)

9.
Småanskaffelser – skat.

(…)

9.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har i pkt. 8 gennemgået udgifterne, og har her fundet udgifter, som ikke er anerkendt momsmæssigt. De samme udgifter anses ikke som erhvervsmæssige, og dermed fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne anses for afholdt i privat regi, og der henses til, at tingene er placeret på ejendommen, som både rummer virksomheden samt privaten.

Ikke godkendte fradrag udgør 44.396 kr.

Vi har fra dig modtaget specifikation af bilag 576, dette betyder, at SKAT har godkendt udgiften, se pkt. 8. Det skattemæssige beløb udgør 7.218 kr.

Ikke godkendt fradrag udgør herefter 44.396 -7.218 = 37.178 kr.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at beskatning af konkrete bankindsætninger nedsættes, og at yderligere overskud af virksomhed nedsættes til 18.957 kr.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Jeg klager hermed over alle Skat`s punkter I deres afgørelse af den 01 September 2017.

Jeg vedhæfter tidligere svar skrivelse til skat af den 17.08.2017 hvoraf der kan udledes klage punkterne.”

I skrivelse af 17. august 2017 har klageren anført følgende:

”Vi er IKKE enige I Deres forslag til skatteansættelse og har følgende kommentarer og dokumentation.

Ad 1. 1,1 De faktiske forhold er at vi overtager en ejendom på tvangsauktion og på denne ejendom forefindes 2 gravemaskiner, disse 2 gravemaskiner bruger vi til at rydde den tilkøbte grund for træer m.m.. Vi undersøger om de er gældsbehæftet samt og om de er meldt stjålet det er de ikke så efter brug opbevarer vi dem forsvarligt på Vores udlejningsejendom beliggende [adresse2], [by1]. Denne ejendom har en aflåst maskinhal m.m. (så derfor er de IKKE forsikret) Så vi har været utrolig heldige at overtage nogle effekter I form af 2 gravemaskiner som vi så har videre solgt. Disse effekter/maskiner er IKKE skattepligtige.

Som I kan se BILAG 1.Jfr.Justitsministeriets bekendtgørelse vedrørende tvangsauktionsvilkår paragraf 1 stk. A at de effekter der forefindes på ejendommen på tvangsauktionsdagen tilfalder den nye ejer også selvom de ikke er benævnt I auktionsskødet.

Ejendommen m.v. sælges som den er ved auktionen med de rettigheder og forpligtigelser, hvormed den tilhører den nuværende ejer.

Vi har fået ved en anden tvangsauktion ([virksomhed6],Skibbyvej 58, [by1])et helt komplet stald inventar (Bokse m.m.) værdi ca. 250.000,00 som heller ikke var benævnt I auktionsskødet. Advokat [person3] kan bekræfte, at han ikke har været til besigtigelse på ejendommen og ikke ved om der har stået nogle gravemaskiner…Han har kun lavet et skøde ud fra auktionsbetingelserne eller købsaftalen så han har aldrig været på matriklerne.

Så vi er på ingen måde skattepligtig af de effekter som vi har overtaget på en tvangsauktion.

(…)

Vi har selvangivet et overskud af Vores personlige virksomhed på kr. 303.576,00

Som vi er beskattet af.

Vi har yderligere dokumenteret at vi har solgt og modtaget penge for 2 gravemaskiner erhvervet på en privat tvangsauktion, at vi ikke har de pågældende stelnumre er selvfølgeligt beklageligt med ikke en grund/hjemmel til, at man kan tilsidesætte handlen mellem 2 parter, hvor der er dokumenteret med en købsaftale.

Salget af disse effekter/maskiner er og bliver IKKE skattepligtige. Jfr. Tvangsauktionsvilkår. Paragraf 1 A.

Selskabet har ved adgang til netbank selv overført penge for maskinerne dette et rigtignok gjort med nogle mærkelige benævnelser med nu har vi med polakker at gøre som bare tager De standard tekster som står I banksystemet så derfor er der en sammenblanding af dansk og engelsk.

Nu er der lavet en “gentleman agreement” købsaftale mellem mig og selskabets ledelse så derfor har jeg ikke sikret mig yderligere i form af pantsikring dette ville være hvis selskabet ville videre sælge maskinerne, også taget I betragtning at maskinerne er overtaget på en tvangsauktion til en favorabel pris… så dermed ville mit tab være begrænset.

2. Bilag fra [virksomhed1] ApS.

Nu er det sådan at jeg tilser byggepladser med hjælp for på daværende tidspunkt en Byggeteknisk ingeniør fra [virksomhed1] ApS, disse fakturaer er betalt med mindre rater a/conto kontant efter medgået tid. Vi har så ved årets udløb bedt om regning for betalingerne, dette er meget brugt ved byggesager a/conto efter som at arbejdet bliver udført.

De Domme som SKAT har vedlagt SKM 2016.27 ØLR er om hvorvidt der var udstedt fakturaer som ikke opfyldte betingelserne for faktureringskrav.

Vores modtagne fakturaer opfylder kravene for fakturering og er betalt a/conto efter udførelse af byggesagerne. Vi kan hermed opstille følgende opgaver der har været deltaget I, som dokumentation for udførelsen af fakturaerne;

•  Leje sager med [virksomhed6] ApS udfaktureret kr.22.500,00. Incl.moms
•  Ombygning [adresse3], [adresse4], [adresse5], [adresse6] alle beliggende I [by2] og [adresse7], [adresse8], [by3] for [virksomhed7] A/S der udfaktureret for kr. 461.630,20 inkl. moms.
•  Disse renoveringer og tilsyn til byggesager er alle fakturerede af os til [virksomhed7] A/S
•  Vi op til flere afhentet og leveret materialer for at kunne afleverer lejlighederne rettidigt til lejer som f.eks maling, lister, døre, mørtel, cement m.m.(derfor Trailer)

Vi var bekendt med, at ved opstarten af virksomheden [virksomhed1] ApS blev vi bedt om at søge om momsregistrering og dette blev benægtet, derefter har vi ikke foretaget os noget.

Selskabet flyttede adresse til [adresse9], [by4] hvor vi var helt sikre på at de havde fået deres registreringer på plads samt afholdte de udgifter de er forpligtet til.

(…)

Vi har videre faktureret timer til [virksomhed7] A/S ved deltagelse I disse byggesager, fakturaer oversigt vedlagt BILAG 2.

SKM 2006.57 ØLR.

Denne dom er vedrørende et revisionsfirma der betalt ydelser som hvor modparten så har opsat ydelserne som et lån, dette er ikke tilfældet hos os vi har betalt for de ydelser der er leveret og faktureret samt kan dokumenterer for videre faktureringen til Vores klienter med uddrag taget fra Vores største klient [virksomhed7] A/S kr. 461.630,20 inkl. moms.

3.4 Betalinger er foretaget men ikke elektronisk.

4. Autodrift

Anskaffelsen af Audi A5 med 3NJ 3-personer bagsæde var en option sælger spurgte om da vi bestilte bilen denne option blev valgt til med henblik på lange genstande såsom lister til byggeopgaver m.m.

Som tidligere nævnt afhenter vi bilag hos vores klienter samt aflevere regnskaber m.m. Vi har tidligere oplyst at vi afhenter bilag også I vores private biler men uden kørebog.

Vi synes at Jeres forslag til ansættelse på 10.000 km til privat kørsel er meget højt sat for de biler som er benyttet I [virksomhed2].

Vi kan bevise, at vi har kørt I Vores privat biler AUDI A1[reg.nr.7] ca. km 10.714 (75000 på 7 år) årligt privat samt km 5.000 årligt I VW Beettle [reg.nr.4] dette må være mere end rigeligt til, at dække et normalt forbrug. Derudover har vi 2 motor cykler som vi har benyttet om sommeren til privatkørsel ca, km. 2.800 om året.

[…] at vi i alt kører ca. km 10.000+ km 5.000+ km 2.800 = km 17.800 I privat befordring.

For at sandsynliggøre dette kan vi sige, at der til Vores sommerhus er km 56 ved en normal benyttelse på 26 uger ville det svare til km. 2.912 for kørsel mellem sommerhus og hjem.

Vi bor I [by4] på [adresse10] der ligger en [virksomhed8] I Vores baghave som vi handler I dagligt men dette foregår gående. Vi har ikke været I udlandet med bilerne på ferie så det privat kørsel der er tale om er kørsel til skole med Vores søn når det har regnet ca.1,2 km fra bopælen og kørsel til [virksomhed9] ca. 1,6 km fra Vores bopæl.

Vi kan selvfølgelig accepterer at der er fratrukket kr.1.460 for meget I moms på leasing aftalen grundet forsikringsopkrævningen på samlede regning.

Vi kan også accepterer at der er dobbelt bogført samt der mangler et bilag i alt kr. 1.369,96 plus 342,49 I moms.

Hvad angår Vores småanskaffelser kan det IKKE accepteres at vi ikke kan få fradrag for de udgifter vi har afholdt til drift af Vores kontor. De ting som er I Vores kontorafdeling er som listet på småanskaffelses kontoen.

Vi har købt 2 nye Ipad I November 2015 idet de andre var slidt op de udløb med afbetalingen bilag 3 I oktober 2015 efter 2 år. Det er sådan med edb småanskaffelser at efter 2-3 år er de slidt op…desværre er kvaliteten ikke som den har været.

Med undtagelse af Gryden denne er selvfølgelig privat kr. 399,95

Hvis ikke vi kan fratrække skamlen grundet køb I min ægtefælles navn er dette beklageligt idet den er blevet brugt på kontoret som fodskammel til min ægtefælde efter en knæskade.kr.12.071.00 incl,moms

Hvad angår Musik anlæg er dette installeret I kontoret og vi fik repareret de 2 gamle højtalerer Beosound essence er et bluetooth anlæg som ikke er synligt.

Hvad angår bil anlægget var det en reklamationssag efter salget af bilen som var en erhvervsmæssig bil derfor en erhvervsmæssig omkostning.

Hvad angår telefoni kan det oplyses at de telefoner der bliver benyttet erhvervsmæssigt er som efterfølgende listet:

Vi har valgt ikke at bruge firma abonnement,da vi så ville være bundet i 2 år og vi har dårlige erfaringer med, at vores telefoner ikke holder mere end et år ad gangen. Så derfor er abonnementerne tegnet i vores private navne.

[person1] Mobil

[…1]

[person2] Mobil

[…2]

Ipad [person1]

[…4]

Ipad [person2]

[…5]

Wifi sim kort til bredbånd fra arbejdsstation til server

[…6]

Wifi sim kort til bredbånd fra arbejdsstation til server

[…7]

Alle ovennævnte numre er udelukkende brugt I erhvervsmæssig regi.

Vi har fratrukket telefonerne fra Vores medhjælpende børn da de hjælper os med adhoc opgaver på kontoret.

Disse numre er; […9]

[…8]

[…11]

Vi kan accepterer at der ikke kan fradrages med samlet kr. 7.597,90 inkl.moms for benyttelse af disse telefoner privat ud fra de samlede regninger. Dette ville svare til beskatning af fri telefon på ca. 3000 pr. person. plus moms

Vi kan se BILAG 5 af regning bilag 4 for 2015 er fratrukket 2 regninger på 2 mobil telefoner

Kr.1385,63 og en på kr.1943,03 disse vedrører […1] og […2]. Der er fuldt momsfradrag for dette så vi forstår ikke hvad du mener med din opgørelse.

Samlet ville denne forhøjelse af Vores indkomst være som følgende:

(…)

Samlet forhøjelse til beskatning:

Gryde

319,96

Telefoni

+7597,90

Mangler bilag

+1396,96

Skammel

+9.656,80

[finans5] moms

-1460,00

   

Ialt

18.957,02

Vi fremsender dette med tilhørende bilag.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Derudover skal udgiften kunne dokumenteres med underbilag, jf. bogføringslovens § 9, som har følgende ordlyd:

”Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Stk. 2. Registreres på baggrund af elektronisk overførte data, skal den bogføringspligtige desuden dokumentere den enkelte overførsel og dennes tidsmæssige placering.”

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af statsskattelovens § 6, stk. 2, fremgår det, at indkomsten er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Der kan således ikke foretages fradrag for privatudgifter. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, har som hovedregel karakter af privatforbrug. Der kan dog gives fradrag for udgifter, som efter deres art henhører under privatforbruget, såfremt erhvervsudøvelsen påfører skatteyderen påviselige merudgifter af den pågældende karakter, eller såfremt der er påvist en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.

I forhold til muligheden for at få fradrag for driftsomkostninger er der krav til betalingsmåden, da udgifter til køb af varer og ydelser skal ske digitalt, når købet udgør mere end 10.000 kr., jf. dagældende ligningslovs § 8Y, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 1040 af 15, september 2015), som havde følgende ordlyd:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.

Stk. 2. Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.”

Udgifter til kørsel og autodrift kan fradrages ved opgørelsen af virksomhedens overskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Derudover finder bestemmelsen i ligningslovens § 9B anvendelse:

”Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

Stk. 3. Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1.

(…)”

For så vidt angår telefonudgifter i virksomheden finder ligningslovens § 16, stk. 1,1 pkt., og stk. 12 anvendelse, jf. stk. 14. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

” § 16 Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. (…)

Stk. 2. Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedr. telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. (2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i 3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:

(…)

3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13

(…)

Stk. 12. Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret, nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

(…)

Stk. 14 Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign. Værdien af en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra sin computer har adgang til virksomhedens netværk. Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse hermed, beskattes ikke.

Konkrete bankindsætninger

SKAT har konstateret, at selskabet [virksomhed1] ApS har overført 1.282.239 kr. til klagerens bankkonto. Overførslerne er bl.a. benævnt ”Bills and moms”, ”nearest moms” og lignende.

Klageren har anført, at der var tale om et privat salg af to gravemaskiner, som han overtog i forbindelse med en tvangsauktion vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], [by1].

Det fremgår ikke af det fremlagte auktionsskøde for ejendommen beliggende [adresse1], [by1], at der på ejendommen befandt sig to gravemaskiner. Klageren har ikke fremlagt yderligere dokumentation for ejerskab og overtagelse af disse gravemaskiner.

Klageren har endvidere fremlagt en dateret og underskrevet købsaftale mellem ham og [virksomhed1] ApS, hvoraf det fremgår, at gravemaskinerne blev solgt privat og uden moms for en købesum på 1.750.000 kr.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at denne købsaftale ikke alene, eller sammenholdt med ovenstående auktionsskøde dokumenterer, at der er tale om betaling for privat ejendom, der er undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at overførslerne bl.a. er benævnt ”Bills and moms”, ”nearest moms” og lignende, hvilket indikerer, at der ikke er tale om salg af privat ejendom.

Retten finder det således ikke godtgjort, at overførslerne udgør midler, der er undtaget fra beskatning.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Yderligere overskud af virksomhed

SKAT har forhøjet klagerens indberettede overskud af virksomhed med 381.429 kr. i form af ikke dokumenterede afholdte udgifter til ”Fremmed arbejde” på 154.240 kr. og ikke godkendt fradrag for udgifter til autodrift, telefoni og diverse småanskaffelser på samlet 227.189 kr.

Ikke godkendte fradrag

Fradrag for udgift til [virksomhed1] ApS

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er foretaget fradrag for driftsomkostninger til ”Fremmed arbejde” med 154.240 kr. i indkomståret 2015. Fakturaerne herfor er udstedt af [virksomhed1] ApS og lyder på henholdsvis 90.240 kr. og 64.000 kr. ekskl. moms. SKAT har efter en gennemgang af [virksomhed1] ApS’ kontoudtog konstateret, at fakturabeløbet ikke er indsat på selskabets konto. Klageren har hertil forklaret, at betaling er sket, men ikke elektronisk.

Med henvisning til ligningslovens § 8Y kan der ikke godkendes fradrag for udgiften, når den ikke er foretaget elektronisk. Som elektronisk betaling anses overførsel til leverandørens konto via posthus, bank eller netbank, kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller via leverandørens kortterminal og betaling via indbetalingskort (girokort).

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at fakturaerne vedrørende fremmed arbejde er betalt via disse betalingsformer, og da udgifterne overstiger 10.000 kr., kan der i henhold til ligningslovens § 8Y ikke godkendes skattemæssigt fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende denne udgift.

Fradrag vedrørende autodrift

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er foretaget fradrag for udgifter til autodrift med 200.103,93 kr. i indkomståret 2015. De underliggende bilag vedrører flere biler, idet der er købt både benzin og diesel.

Klageren er registreret som ejer og bruger af flere køretøjer. Klageren har anført, at Audi A5 og Mercedes-Benz E alene anvendes erhvervsmæssigt. Mercedes-Benz E er en personbil ejet af klageren og registreret til privat kørsel. Audi A5 er leaset, og virksomheden v/klageren er registreret som primær bruger.

Der er ikke fremlagt kørselsregnskaber for anvendelsen af klagerens private biler i virksomheden, og der er ikke fremlagt dokumentation for, at Audi A5 alene er anvendt erhvervsmæssigt og ikke samtidig er anvendt privat eller til brug for klagerens selskaber.

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9 B. Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilo-metersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring.

Det følger af praksis, herunder Højesterets dom af 11. februar 2009 offentliggjort i SKM2009.329.HR, at et kørselsregnskab skal opfylde følgende betingelser for at kunne anses for fyldestgørende:

Kørselsregnskabet skal være ført dagligt med angivelse af:

1.  kilometertællerens udvisende ved den daglige kørsels begyndelse og afslutning
2.  dato for kørslen
3.  den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel
4.  bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel og lignende notater, der kan dokumentere eller sandsynliggøre regnskabets rigtighed

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller hvis kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Klageren har ikke fremlagt et kørselsregnskab for indkomståret 2015 og har således ikke godtgjort, at køretøjerne udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt i det pågældende indkomstår. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og private kørsel.

Retten finder, at virksomhedens bil Audi A5 har været anvendt delvist erhvervsmæssigt. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt, og der skulle således have været udarbejdet et kørselsregnskab. Det er endvidere rettens opfattelse, at Mercedes-Benz E ikke kan anses for at have været anvendt erhvervsmæssigt. Retten har lagt vægt på, at bilen er ejet af klageren og ikke virksomheden, og at der ikke er udarbejdet et kørselsregnskab.

Det lægges til grund, at klagerens årlige kørsel i Audi A5 har været 21.000 km på baggrund af en faktura fra [virksomhed5] den 15. december 2015, hvor kilometerstanden er opført til 28.102 km.

SKAT har ved skønnet lagt til grund, at klagerens erhvervsmæssige kørsel udgjorde 10.000 km, svarende til 47 % af den samlede kørsel.

Retten tiltræder SKATs skøn. Der er herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation, der underbygger klagerens forklaringer om, at alle udgifter i regnskabet har vedrørt erhvervsmæssig anvendelse, hvor der ikke tillige indgår privat kørsel. Klagerens forklaring om den private kørsel til sommerhus m.v. kan ikke føre til et andet resultat.

De fremlagte brændstofkvitteringer kan ikke anvendes til brug for skønnet, da det ikke er godtgjort, at disse alene vedrører den erhvervsmæssige kørsel.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten afgørelsen vedrørende denne udgift.

Fradrag vedrørende telefoni

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er foretaget fradrag for udgifter til ”biltelefon” med 36.907,21 kr. De underliggende fakturaer viser, at der er indeholdt udgifter til tre medhjælpende børns telefoner og afbetaling af telefoner.

Udgifter til medhjælpende børns telefoner anses ikke som erhvervsmæssige, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har ikke påvist, at børnene har udført arbejde for virksomheden, ligesom børnene ikke har modtaget løn fra virksomheden. Udgifterne til klagerens børns telefoner berettiger derfor ikke til fradrag.

Det er således alene klageren og hans ægtefælles mobiltelefon, der kan anses som anvendt i erhvervsmæssigt øjemed. Retten bemærker hertil, at både klagerens og ægtefællens eventuelle anvendelse af en mobiltelefon registreret i virksomheden er omfattet af ligningslovens § 16, da virksomheden drives fra hjemmet, og der således foreligger privat rådighed over telefonen. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 12 og 14, og beskatningen af privat rådighed for indkomståret året 2015 udgjorde 2.600 kr.

De omhandlede mobiltelefoner er ikke registreret til virksomheden, men det er rettens opfattelse, at der har været afholdt erhvervsmæssige samtaler på mobiltelefonerne tilknyttet klageren og ægtefællen, og udgifterne hertil anses for fradragsberettigede.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Af ligningslovens § 16, stk. 14, fremgår det, at stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 tilsvarende finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.

Da virksomheden er drevet fra klagerens private bopæl, anses mobiltelefonerne samt internetforbindelsen for at være til rådighed for privat benyttelse for klageren. Klageren skal derfor beskattes af værdien af fri telefon. I indkomståret 2015 udgjorde den skattepligtige værdi af fri telefon 2.600 kr.

Der er fremlagt fakturaer for klagerens og ægtefællens mobiltelefoner, der efter rettens opfattelse berettiger til fradrag for mobiludgifter i virksomheden. Denne udgift udgør i alt 11.992 kr.

Ud fra en konkret vurdering af ovenstående oplysninger finder retten, at der kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for mobiltelefonudgifter på 10.000 kr. Retten har lagt vægt på, at der ikke godkendes fradrag for medhjælpende børns telefonudgifter, at der godkendes fradrag for klagerens og ægtefællens dokumenterede udgifter til mobiltelefon, og at klageren skal beskattes af værdien af fri telefon.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse vedrørende fradrag for mobiltelefonudgifter.

Fradrag vedrørende småanskaffelser

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der er foretaget fradrag for udgifter til ”småanskaffelser” med 69.083,99 kr.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 37.178 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for småanskaffelser. Heraf har klageren påklaget udgifter med 18.221 kr. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at indkøb af muredåse, myrelokkedåser, planter, skruetvinge, rygsprøjte, beolab 4000 MK, beosound essence, vandglas, […], fodskammel ox, Ipad mini glas og højtaleranlæg til bil udgør erhvervsmæssige udgifter.

Mange af de fratrukne udgifter er efter deres art private udgifter f.eks. vandglas, skruetvinge, planter og fodskammel. Klageren har ikke påvist erhvervsmæssig anvendelse af disse effekter. Disse udgifter, som klageren har oplyst som værende kontorudgifter, er ikke fradragsberettigede i virksomheden, men anses for klagerens private udgifter.

Efter en gennemgang af den af klageren fremlagte dokumentation finder retten, at ovenstående udgifter ikke kan fradrages som udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i virksomheden.

Retten har lagt vægt på, at virksomheden er beliggende i klagerens private bopæl, og at det ikke er godtgjort, at det indkøbte ikke kan anvendes privat.

Der er herved særligt lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at afholdelsen af udgifterne har haft sammenhæng med erhvervelsen af indkomsten i virksomheden.

Retten bemærker endvidere i forhold til underbilag 55 vedrørende indkøb for 119 kr. ekskl. moms i [virksomhed3], at denne udgift ses at være tilknyttet klagerens selskab [virksomhed4] ApS og ikke virksomheden. Det er rettens opfattelse, at denne udgift ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af overskuddet for virksomheden.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse på dette punkt, således at det ikke godkendte fradrag for småanskaffelser forhøjes til 37.297 kr.