Afgørelse af 23. august 2021

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

Overskud af virksomhed, [virksomhed1]

464.619 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører, om indtægt fra [virksomhed1]-kørsel skal beskattes hos klageren eller hos selskabet [virksomhed2] ApS.

Der er er afledt sag vedrørende moms med j.nr. […]

SKAT (nu Skattestyrelsen) har fra [by1] Politi modtaget oplysninger om, at klageren den 16. juli 2016 har kørt [virksomhed1]-kørsel i en bil med registreringsnummeret [reg.nr.1].

[virksomhed1] er en transportvirksomhed med europæisk hovedsæde i Holland.

Klageren har ikke selvangivet en indkomst fra [virksomhed1] for indkomståret 2016, hvorefter SKAT den 27. oktober 2017 har anmodet klageren om at indsende materiale vedrørende [virksomhed1]-kørsel.

Klagerens repræsentant har den 3. november 2017 indsendt følgende materiale til SKAT:

•  Udskrift fra [virksomhed1] vedrørende udbetalinger
•  Omsætningsafstemning med [virksomhed1]
•  Balance vedrørende [virksomhed2] ApS (resultatopgørelse)
•  Kontospecifikation vedrørende konto ”1010 [virksomhed1]”.

Det fremgår af det indsendte materiale, at klageren har kørt som chauffør for [virksomhed1], og at der er modtaget i alt 516.887 kr. efter modregning af provision.

Repræsentanten har anført, at alt kørsel for [virksomhed1] er foretaget via klagerens selskab, [virksomhed2] ApS, CVR-nr. […1]. Selskabets indkomst dækker over perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016, hvorfor indtægten for denne kørsel er selvangivet der.

Repræsentanten har den 23. november 2017 fremsendt transaktioner vedrørende [virksomhed1] for hele regnskabsåret 2016 samt kontoudtog for bankkonto for perioden oktober 2015 – september 2016

I forbindelse med fremsendelsen anføres følgende:

’’Hermed kontoudtog for hele året for den konto [virksomhed1] indbetalingerne indbetales.

Der kan være enkelte indbetalinger i begyndelsen som har været indbetalt på en anden konto,

De er efterfølgende overført til den vedhæftede konto.

Vi vedhæftet samtidig [virksomhed1] kontoudtoget for hele året

Der foreligger ingen formaliseret skriftlig samarbejdsaftale mellem vores klient og [virksomhed1].’’

Klagerens repræsentant har den 7. marts 2018 fremsendt en aftale mellem [virksomhed1] og selskabet [virksomhed2] ApS.

Følgende fremgår af aftalen:

(…)

Denne aftale om tjenester (’’Aftalen’’) udgør en juridisk bindende aftale mellem [virksomhed2] ApS V/[person1] Cvr nr. […2] og [virksomhed3] B.V., et privat aktieselskab (selskab), etableret i Holland med hovedkontor på [adresse1], [by2], Holland og registreret i [by2]s handelskammer under nummer […3].

Selskabet tilbyder leadgenerering til uafhængige udbydere af peer-to-peer (’’P2P’’)

Passagertransporttjenester ved hjælp af [virksomhed1]-tjenesterne (som anvendes af selskabtes under licens fra [virksomhed1] B.V.. (’’[virksomhed1]’’) og som defineret nedenfor.’’

(…)

Aftalen er udateret og underskrevet af klageren og med stempeltryk fra [virksomhed2] ApS

I forbindelse med fremsendelsen anføres følgende:

’’Vedhæftet fremsendes ifølge aftale samarbejdsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS

som har dannet grundlag for [person1]s kørsel som ansat i [virksomhed2] ApS.

Som opfølgning på sagen skal vi påstå [virksomhed2] ApS som værende rette indkomstmodtager af de indkørte beløb.’’

[virksomhed1] i Norge har ved mail, dateret den 27. februar 2018 bekræftet, at aftalen er indgået mellem [virksomhed1] og selskabet [virksomhed2]

Der er ikke fremsendt en ansættelseskontrakt mellem klageren og selskabet [virksomhed2] ApS.

Indtægten fra [virksomhed1] i perioden fra den 16. marts 2016 og til og med den 20. juli 2016 er indsat på klagerens bankkonto, […35]. Fra den 21. juli 2016 er indtægten indsat på bankkonto, […22], tilhørende selskabet [virksomhed2] ApS.

Efter gennemgang af sagens materiale har SKAT opgjort indkomsten fra [virksomhed1] således:

Beregnet bruttoindtægt inkl. provision (616.888 kr./80 x 100)

 

646.110 kr.

– provision til [virksomhed1], 20 %

 

129.222 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (indsat på din bankkonto)

 

516.888 kr.

– moms af provision (25 % af 129.222 kr.)

 

32.305 kr.

Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift

 

484.583 kr.

Lønsumsafgift (484.583 kr. x 4,12 %)

 

19.964 kr.

I alt til beskatning

 

464.619 kr.

Det er oplyst, at kørsel for [virksomhed1] er foretaget i køretøjet Dacia Logan MCV med registreringsnummer [reg.nr.1]. Ifølge kontroloplysninger er køretøjet indregistreret 1. gang den 18. maj 2016 og ejes af klageren fra den 13. december 2016.

Skattestyrelsen har oplyst, at bilen ikke på noget tidspunkt i 2016 har været ejet af selskabet, [virksomhed2] ApS.

I forbindelse med indsendelse af klagen til skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant indsendt en lejekontrakt mellem [person2] og [person1] v/[virksomhed2] ApS, cvr. […2] vedrørende bilen Dacia Logan MCV med registreringsnummer [reg.nr.1].

Det fremgår af lejekontrakten, der er underskrevet den 24. august 2016, at lejeperioden løber fra den 1. maj 2016. Depositum udgør 34.000 kr., og den månedlige leje 1.900 kr.

I forbindelse med indsendelsen af klagen har klagerens repræsentant indsendt en oversigt over udbetalt kørselsgodtgørelse fra selskabet [virksomhed2] ApS til klageren.

Der er udbetalt følgende beløb:

20.000 km a’ 3,63 kr. = 72.600 kr.

5.525 km a’ 1,99 kr. = 10.995 kr.

I alt 83.595 kr.

I indkomståret 2016 har klageren herudover modtaget 156.680 kr. i A-indkomst fra selskabet [virksomhed2] ApS, samt folkepension med 116.499 kr. og ATP med 10.303 kr.

Der er fremsendt saldobalance og årsregnskab for selskabet for regnskabsperioden 1. oktober 2015 – 30. september 2016.

Det fremgår af ledelsesberetningen, at selskabets hovedaktivitet har bestået i drift af grill-bar, og at den økonomiske udvikling har været mere positiv end en forventet som følge af en påbegyndt bibeskæftigelse ved kørsel for [virksomhed1].

Ifølge saldobalancen udgør varesalget 536.990 kr. og indkomst fra [virksomhed1] 356.939 kr. Resultat før skat udgør ifølge saldobalancen – 235.171 kr. og ifølge årsregnskabet – 183.879 kr. Der er ikke indsendt opgørelser over efterposteringer.

Ifølge årsregnskabet havde selskabet en gæld til virksomhedsdeltager og ledelse på 650.514 kr. pr. 30. september 2015 og på 431.001 kr. pr. 30. september 2016.

Der har været 1 ansat i selskabet og lønudgiften har udgjort 173.654 kr.

Der ses ikke fratrukket udgifter til leje af bil, ligesom depositum vedrørende billeje ikke fremgår af regnskabet.

Selskabet [virksomhed2] ApS cvr […2] har startdato 10. august 2012 og ophørsdato 1. november 2018. Ifølge CVR -registret havde klageren en ejerandel 50-66,66 % af selskabet og [person3], [person4], der er bosiddende i Jordan havde en ejerandel på 33.33 – 49,99 % af selskabet.

Selskabet har ikke indsendt regnskab for perioden fra 1. oktober 2016 og fremover og er opløst den 1. november 2018 efter konkurs.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 464.619 kr. for indkomståret 2016.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

’’(…)

Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig. Se statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvem skal beskattes af indkomsten:

Indkomsten skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i SL §§ 4 – 6. Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten, henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.

Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler m.v.

Afgørelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser og er således bestemt af praksis. En række afgørelser er udførligt beskrevet i afgørelsesskemaet i afsnittet “Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre” i juridisk vejledning.

Afgørelsesskemaet indeholder mange afgørelser vedrørende såkaldte “hovedaktionær-dispositioner”. Karakteristisk for disse er, at der ud fra f.eks. aftaleretlige og selskabsretlige regler vurderes, hvem der er berettiget eller forpligtet i henhold til kontrakten om arbejdets udførelse m.v.

I denne vurdering må der bl.a. henses til, hvem et erstatningskrav for misligholdelse af kontrakten eller et evt. funktionærretligt krav kan gøres gældende mod. Der kan også ses på, om instruktionsbeføjelsen overfor personen reelt ligger hos hovedaktionærselskabet eller dig.

Faktiske forhold:

Den anvendte bil, ejes af dig fra den 13. december 2016, og har ikke på noget tidspunkt været ejet af dit selskab, [virksomhed2] ApS.

Af det indsendte materiale fremgår at indtægt fra [virksomhed1]-kørsel i perioden fra 16. marts 2016 og til og med 20. juli 2016 er indsat på din bankkonto, […35], og derefter er indtægten indsat på konto, […22], tilhørende [virksomhed2] ApS.

SKATs begrundelse og bemærkninger:

Grundlæggende beskattes indkomst, som er opgjort efter statsskattelovens § 4, hos den som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, medmindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

Ved vurderingen har SKAT også henset til, at den indtægt som der er ved [virksomhed1]-kørsel på 646.110 kr. og så den løn som du har modtaget fra dit selskab, [virksomhed2] ApS på 156.680 kr. umiddelbart ikke står i forhold til hinanden. Selskabet har derudover også indtægt fra andet varesalg på 536.990 kr. som også anses for at være udført af dig.

Der er ikke modtaget kontrakt mellem [virksomhed1] og dig, eller mellem dig og dit selskab, [virksomhed2] ApS. Det er således ikke bevist, at dit selskab, [virksomhed2] ApS, har været berettiget og forpligtet i forhold til [virksomhed1]-kørsel.

SKAT finder derfor at indkomsten fra [virksomhed1]-kørsel bør beskattes hos dig for hele indkomståret 2016, da du anses for at være den rette indkomstmodtager.

SKATs bemærkninger til indsigelsen:

I indsigelsen anføres, at der ud fra den nu fremsendte samarbejdsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, at [virksomhed2] ApS anses for rette indkomstmodtager af de indkørte beløb.

SKAT finder ikke, at den nu fremsendte samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, kan stå alene i forhold til hvem som er den rette indkomstmodtager af de indkørte beløb ved [virksomhed1]-kørsel. Til brug for vurderingen heraf, finder SKAT forsat, at indkomsten fra [virksomhed1]-kørsel, bør beskattes hos dig for hele indkomståret, da du anses for at være den rette indkomstmodtager, under hensyn til følgende forhold:

Grundlæggende beskattes indkomst, som er opgjort efter statsskattelovens § 4, hos den som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, medmindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

Ved vurderingen har SKAT også henset til, at den indtægt som der er ved [virksomhed1]-kørsel på 646.110 kr. og så den løn som du har modtaget fra dit selskab, [virksomhed2] ApS på 156.680 kr. umiddelbart ikke står i forhold til hinanden. Selskabet har derudover også indtægt fra andet varesalg på 536.990 kr. som også anses for at være udført af dig.

Den anvendte bil, først ejes af dig fra den 13. december 2016, og har ikke på noget tidspunkt i 2016 været ejet af dit selskab, [virksomhed2] ApS.

Af det indsendte materiale fremgår at indtægt fra [virksomhed1]-kørsel i perioden fra 16. marts 2016 og til og med 20. juli 2016 er indsat på din bankkonto, […35], og derefter er indtægten indsat på konto, […22], tilhørende [virksomhed2] ApS.

SKATs afgørelse:

Henset til ovenstående bemærkninger, finder SKAT efter fornyet gennemgang ikke, at der er tilført nye oplysninger til sagen, som kan begrunde en ændret ansættelse, hvorfor SKAT fastholder de påtænkte ændringer.

Selskabet skal selv regulere selvangivelsen for 2016 vedrørende ovenstående forhold.

(…)

SKATs forslag:

Da du ikke er ejer af bilen og da vi ikke har modtaget dokumentation for de faktiske, afholdte udgifter, og da du ikke har indsendt et fyldestgørende kørselsregnskab, der kan dokumentere fordelingen mellem privat og [virksomhed1]-kørsel, har vi opgjort resultatet ved [virksomhed1]-kørsel som nedenfor. Se skattekontrollovens § 6, stk. 7 og § 5, stk. 3.

Henset til at du fra dit selskab har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse på 83.595 kr. og ikke har redegjort for dette beløb, er der ikke godkendt udgifter vedrørende din [virksomhed1]-kørsel.

Resultat ved [virksomhed1]-kørsel kan herefter opgøres således:

Beregnet bruttoindtægt inkl. provision (616.888 kr./80 x 100)

 

646.110 kr.

– provision til [virksomhed1], 20 %

 

129.222 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (indsat på din bankkonto)

 

516.888 kr.

– moms af provision (25 % af 129.222 kr.)

 

32.305 kr.

Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift

 

484.583 kr.

Lønsumsafgift (484.583 kr. x 4,12 %)

 

19.964 kr.

I alt til beskatning

 

464.619 kr.

     

SKATs afgørelse:

Henset til ovenstående bemærkninger, finder SKAT efter fornyet gennemgang ikke, at der er tilført nye oplysninger til sagen, som kan begrunde en ændret ansættelse, hvorfor SKAT fastholder de påtænkte ændringer.

(…)’’

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

’’(…)

Nye oplysninger:

Af bilag 3, som er en kontrakt mellem [person1] og [virksomhed3] ([virksomhed1]), fremgår det, at det er [person1], som er en enkeltperson, der indgår aftale omkring [virksomhed1]-kørsel. Skattestyrelsen har ikke tidligere haft kendskab til denne kontrakt.

I klagen til Skatteankestyrelsen fremgår, at denne kontrakt blot var indhentet til brug for Skat, altså en kopi af [virksomhed1]s standardaftale.

Skattestyrelsen vil dog mene, at denne kontrakt er en reel kontrakt, som derfor har betydning for sagen, herunder også hvem der er den rette indkomstmodtager af indtægt ved [virksomhed1]-kørsel.

Konceptet ved [virksomhed1] er, at private bilister melder sig selv og deres bil til tjenesten (app) og derved tilbyder transport til andre.

I klagen til Skatteankestyrelsen fremgår det, at kontrakt mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], bilag 4, er nye oplysninger, som ikke er indsendt tidligere. Det skal hertil oplyses, at revisor [person5] i mail af 7. marts 2018 har indsendt denne kontrakt. Kontrakten anses derfor ikke for nye oplysninger, da den allerede var kendt på afgørelsestidspunktet den 5. april 2018.

Bilag 5, 6, 7, 8, 9 og 10

Disse bilag anses ikke for nye oplysninger, da de allerede er kendte, da skattestyrelsen træffer sin afgørelse.

Bilag 11, Leje af bil

Det er korrekt, at lejeaftale vedrørende bilen, bilag 11, er nye oplysninger, som skattestyrelsen ikke har haft kendskab til tidligere.

Bilen, registreringsnummer [reg.nr.1]:

Ifølge lejekontrakten vedrørende bilen, lejes denne fra 1. maj 2016, men dokumentet er først underskrevet den 24. august 2016.

Lejeren er [person1] v/[virksomhed2], hvor selskabets CVR-nr. er anført.

Ifølge registreringsoplysninger er denne bil, [reg.nr.1], registreret første gang den 18. maj 2016.

Betalingen for leje af bilen ses ikke umiddelbart, at fremgå af selskabets bankudskrifter, hverken i maj 2016 eller august 2016.

Ifølge de tidligere indsendte oplysninger begyndte kørsel via [virksomhed1]s App medio marts 2016.

Samlet set finder skattestyrelsen, at disse nye oplysninger omkring leje af bilen ikke alene har betydning for selve beskatningen af indkomsten, men at der skal henset til, at indtægt via [virksomhed1] er startet medio marts 2016, altså før lånekontrakten af bilen er indgået. Der skal også henses til usikkerheden for hvornår, lejekontrakten reelt er indgået og med hvem den er indgået, se nedenfor under bilag 12.

Bilag 12

Bilag 12, mail fra revisor af 3. juli 2018, indeholder oplysning om grundlaget for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse vedrørende erhvervsmæssig kørsel i egen bil med 83.595 kr. Det fremgår af denne mail, at erhvervskørslen i egen bil er beregnet ud fra opgjorte kilometer ifølge [virksomhed1]portalen med 25.525 km.

I klagen til Skatteankestyrelsen er anført, at [person1] efter aftale med [virksomhed2] ApS (hvor [person1] er hovedaktionær) har forestået [virksomhed1]-kørslen for selskabet, og til brug herfor har han lejet en bil af [person6] ([person1]s datter). [virksomhed2] ApS har efterfølgende udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse til [person1] for den foretagne kørsel.

Skattestyrelsens bemærkninger hertil:

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, hvem der afholder udgifter til bilens drift vedrørende den bil som anvendes til [virksomhed1]-kørsel.

Der er umiddelbart ikke noget i de indsendte bilag (bilag 11 og 12), som trækker i retning af at selskabet [virksomhed2] ApS er rette indkomstmodtager af indtægten ved [virksomhed1]-kørslen.

På grundlag af de nu foreliggende oplysninger, og usikkerheder omkring hvem der reelt afholder udgifter på bilen, finder skattestyrelsen ikke at disse oplysninger ændrer ved vores tidligere vurdering omkring rette indkomstmodtager.

Rette indkomstmodtager

Omkring rette indkomstmodtaget, anser skattestyrelsen, efter en fornyet gennemgang og ud fra de i klagen til Skatteankestyrelsen modtagne oplysninger, forsat ikke, at der er tilført nye oplysninger til sagen, som kan begrunde en ændret ansættelse, hvorfor det indstilles, at [person1] beskattes af indtægten ved [virksomhed1]-kørsel.

Det er forsat skattestyrelsens vurdering, at indtægten ved [virksomhed1]-kørsel på 646.110 kr. og så den løn som er udbetalt fra selskabet [virksomhed2] ApS til [person1] på 156.680 kr. umiddelbart ikke står i forhold til hinanden. Selskabet har derudover også indtægt fra anden varesalg på 536.990 kr., som også anses for at være udført af [person1].

Samlet set er der ikke tilført nye oplysninger i sagen, som ikke allerede er anført i sagsfremstillingen, hvorfor ansættelsen indstilles fastholdt.

(…)’’

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det overordnet gøres gældende, at det ikke er ham, men [virksomhed2] ApS, der er rette indkomstmodtager for betalinger fra [virksomhed1], hvorfor de foretagne forhøjelser af [person1]s indkomst, momstilsvar og lønsumsopgørelse for 2016 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

’’(…)

I nedenstående redegørelse indgår nyt dokumentationsmateriale i forhold til det materiale, som SKAT traf afgørelse ud fra.

Der er indgået aftale mellem [virksomhed1] B.V.. v/[virksomhed3] B.V. og [virksomhed2] ApS v/[person1], CVR nr. […2] om kørsel under [virksomhed1] m.v. Aftalen er indgået via [virksomhed1]s hjemmeside www.[virksomhed1].com/da-DK/. Der blev ikke fremsendt en skriftlig aftale. Der er under behandling af sagen for SKAT indhentet en kopi af [virksomhed1]s standardaftale, som er indsendt til SKAT, jf. bilag 3. Efterfølgende har [person1] fra [virksomhed1]s norske afdeling indhentet udskrift, hvoraf fremgår, at det er [virksomhed1] v/[virksomhed3] B.V. og [virksomhed2] ApS v/[person1], CVR nr. […2], der har indgået aftale om [virksomhed1]-kørslen, jf. bilag 4.

[virksomhed1] har i perioden 14. marts 2016 til 31. december 2016 overført betaling for ”[virksomhed1]-kørsel” med i alt 501.541,62 kr., jf. [virksomhed1]s oversigt i bilag 5, samt kvitteringer frem til udgangen af september 2016, jf. bilag 6. Det skal bemærkes, at da selskabet er under konkursbehandling, så har [person1] ikke adgang til at trække oplysninger i netbank, og da [person1] ikke har papirkopi heraf, forsøges det fra banken at indhente kontoudtog for perioden 1. oktober til 31. december 2016.

Alle indbetalinger fra [virksomhed1] er overført til selskabets bankkonto og bogført, jf. bilag 7 og 8, jf. bilag 9 og 10. Det skal hertil bemærkes, at som også anført af SKAT, overførte [virksomhed1] indledningsvis betalingen for kørslen for [virksomhed1] til [person1]s private konto, hvilket blev rettet, således at overførslerne fra ultimo juli 2016 skete direkte til selskabets konto.

[person1] har efter aftale med [virksomhed2] ApS forestået [virksomhed1]-kørlsen for selskabet. Til brug herfor har han lejet en bil af [person2], jf. bilag 11. [person1] har så modtaget skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabet for den foretagne kørsel, som opgjort af revisor, jf. bilag 12.

SKAT har i afgørelsen side 3 beskrevet det retlige grundlag vedrørende vurdering af, hvem der er rette indkomstmodtager.

Som anført, er der tale om en konkret vurdering af, hvem der er retligt forpligtet til at oppebære indkomsten og til at bære omkostningerne, om det er en aftale mellem interesseforbundne parter, i vurderingen indgår også om parterne har ageret ihht. aftalen.

Det må her lægges til grund,

•  at der mellem mellem [virksomhed1] B.V. v/[virksomhed3] B.V.. og [virksomhed2] ApS v/[person1], CVR nr. […2] er indgået aftale om [virksomhed1]-kørsel, jf. bilag 3 og 4.
•  at mellem [virksomhed1] B.V. v/[virksomhed3] B.V. og [virksomhed2] ApS v/[person1] er uafhængige parter, og dermed ikke-interesseforbundne parter
•  at [virksomhed2] ApS – efter en kort indkøringsperiode – har modtaget alle betalinger direkte fra [virksomhed1], og at der var tale om en fejl i indkøringsperioden fra marts til juli 2016
•  at alle indkørte beløb fra [virksomhed1] er overført til selskabet og bogført der, og at dette er sket længe inden nærværende skattesag er startet op i oktober 2017, jf. bilag 13
•  at den underliggende [virksomhed1]-kørsel med 25.525 km i perioden marts til september 2016 utvivlsomt har fundet sted og kan opgøres ud fra [virksomhed1]-portalen
•  at [person1] har modtaget befordringsgodtgørelse herfor
•  at [person1] har lejet bil til [virksomhed1]-kørslen
•  at der intet er til hinder for, at aftalen om kørslen kan indgås mellem [virksomhed1] B.V. v/[virksomhed3] B.V. og [virksomhed2] ApS, jf. UfR1998.1314H
•  at det ud fra SKATs afgørelse side 5 ligger fast, at kørselsopgaven er erhvervsmæssig

Det gøres på den baggrund gældende, at [virksomhed2] ApS er rette indkomstmodtager af betaling fra [virksomhed1] vedrørende udført kørsel for [virksomhed1].(…)’’

(…)’’

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

’’(…)

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse giver [person1] anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen anførte fastholdes.

Skatteankestyrelsen har i forslag til afgørelse side 11, 2. afsnit fremhævet, at indkomst omfattet af statsskattelovens § 4, grundlæggende skal beskattes hos den, som har oppebåret indkomsten.

Al indkomst fra [virksomhed1] er oppebåret af [virksomhed2] ApS, medtaget i selskabets bogføring og regnskab og selvangivet for selskabet.

Overførsler fra [virksomhed1] 16.3-20.7.2016 er overført til [virksomhed2] ApS

Som anført i klagen side 1n-2ø, og som det fremgår af SKATs afgørelse side 3n, så overførte [virksomhed1] indledningsvis (16.3-20.7.2016) betaling til [person1]s private konto. Disse indsætninger er alle overført til selskabets bankkonto, jf. bilag 6 jf. bilag 7 og 8. Dette beroede på en fejl, at [person1] havde fået oplyst sit eget bankkontonummer, hvilket blev rettet således at [virksomhed1] efter. 20. juli 2016 overførte alle betalinger direkte til rette indkomstmodtager, [virksomhed2] ApS.

Alle overførsler fra [virksomhed1] efter 20.7.2016 er indsat på [virksomhed2] ApS’ bankkonto.

Alle indsætninger efter 20.7.2016 er indsat på selskabets bankkonto.

Den samlede omsætning fra [virksomhed1]-kørsel er bogført i [virksomhed2] ApS og selvangivet

Den samlede omsætning fra [virksomhed1]-kørsel er bogført i [virksomhed2] ApS og selvangivet, jf. bilag 7 og 9, jf. bilag 10 – hvilket der ikke er uenighed om. Ligeledes er der enighed om, at dette er sket længe inden SKAT igangsatte sit kontrolarbejde, der førte til den påklagede afgørelse i bilag 1.

Kontrakt med [virksomhed1]

Skatteankestyrelsen har anført, at der både er fremlagt kontrakt mellem [person1] og [virksomhed1] B.V. og [virksomhed2] ApS og [virksomhed1].

Dette er ikke en korrekt gengivelse af de faktiske omstændigheder.

Der er kun indgået aftale mellem [virksomhed1] B.V. og [virksomhed2] ApS – ikke [person1].

Der er indgået aftale mellem [virksomhed1] B.V. v/[virksomhed3] B.V. og [virksomhed2] ApS v/[person1], CVR nr. […2] om kørsel under [virksomhed1] m.v. Aftalen er indgået via [virksomhed1]s hjemmeside www.[virksomhed1].com/da-DK/. Der blev ikke fremsendt en skriftlig aftale. Der er under behandling af sagen for SKAT indhentet en kopi af [virksomhed1]s standardaftale, som er indsendt til SKAT, jf. bilag 3. Efterfølgende har [person1] fra [virksomhed1]s norske afdeling indhentet udskrift, hvoraf fremgår, at det er [virksomhed1] B.V. v/[virksomhed3] B.V. og [virksomhed2] ApS v/[person1], CVR nr. […2], der har indgået aftale om [virksomhed1]-kørslen, jf. bilag 4.

Der har således under hele aftaleforløbet med [virksomhed1] B.V.. alene været én aftale mellem [virksomhed1] B.V. og [virksomhed2] ApS – ikke [person1].


[person1] var direktør i [virksomhed2] ApS

Skatteankestyrelsen har anført, at [person1] ikke havde nogen ansættelseskontrakt med [virksomhed2] ApS. [person1] var anpartshaver og direktør i selskabet. Man har som følge heraf ikke fundet anledning til at udarbejde en ansættelseskontrakt. Den løn, [person1] som direktør har fået udbetalt, er naturligvis også indberettet og beskattet.

Hvem afholdt udgifter til bilen, der blev brugt til kørsel for [virksomhed1]

Der er enighed om, Dacia Logan MCV med reg. [reg.nr.1] blev anvendt til kørslen for [virksomhed1].

SKAT har i sin høringsudtalelse undret sig over, at det ikke kan ses, at [virksomhed2] ApS afholdt udgifterne til driften af bilen.

Hertil bemærkes, at [virksomhed2] ApS har betalt befordringsgodtgørelse til [person1], der havde lejet bilen, og som følge heraf afholdt udgifter til brændstof m.v. vedrørende bilen.

Samlet vurdering

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse side 11 næstsidste afsnit anført, at [person1] ud fra en samlet vurdering – efter Skatteankestyrelsens opfattelse – er rette indkomstmodtager. Henset til, at de enkelte momenter, som Skattestyrelsen har fremhævet ovenfor på samme side alle viser mod at anse [virksomhed2] ApS som rette indkomstmodtager, så er præmissen side 11 næstsidste afsnit forkert. Og der er derfor ikke grundlag for at opretteholde denne indholdsløse argumentation – ønsker Skatteankestyrelsen at fastholde dette synspunkt, så må styrelsen redegøre for de momenter, der taler for henholdsvis imod dette synspunkt og det resultat om stadfæstelse, der følger heraf.

Hertil skal det gentages, at der ikke er noget til hinder for, at [virksomhed2] ApS er rette indkomstmodtager, uanset det var [person1], der sad bag rettet i bilen.

Henset til, at al indtjening fra [virksomhed1]kørslen iht kontrakten er tilgået [virksomhed2] ApS, er bogført i [virksomhed2] ApS og er selvangivet og beskattet – og ”momset” i selskabet – kræver det stærke holdepunkter for alligevel ikke at anse [virksomhed2] ApS for rette indkomstmodtager. Sådanne stærke holdepunkter har hverken SKAT/Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse påvist – derfor skal [person1] have medhold i sin klage (også […]).

(…)’’

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Klageren har i indkomståret 2016 kørt [virksomhed1]-kørsel, hvor der ubestridt er indkørt et samlet beløb på 516.888 kr. efter provision.

Indkomsten skal i skatteretlig henseende fordeles til det skattesubjekt, som er henholdsvis rette indkomstmodtager og rette omkostningsbærer. Denne fordeling foretages som udgangspunkt på grundlag af de almindelige principper i SL §§ 4 – 6. Indtægter skal henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten, henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.

Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler m.v.

Afgørelsen af, hvem der er rette indkomstmodtager/omkostningsbærer er i høj grad fastlagt af konkrete afgørelser og er således bestemt af praksis.

I denne vurdering må der bl.a. henses til, hvem et erstatningskrav for misligholdelse af kontrakten eller et evt. funktionærretligt krav kan gøres gældende mod. Der kan også ses på, om instruktionsbeføjelsen overfor personen reelt ligger hos hovedaktionærselskabet eller den skattepligtige.

Grundlæggende beskattes indkomst, som er opgjort efter statsskattelovens § 4, hos den som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, medmindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at man må anse indkomsten for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

Landsskatteretten lægger til grund, at

•  der er indgået en aftale mellem [virksomhed1] og selskabet [virksomhed2] ApS
•  den samlede indtjening er indtægtsført i selskabet
•  klageren har modtaget løn fra selskabet [virksomhed2] ApS

Ud fra en samlet vurdering finder Landsskatteretten herefter, at det er selskabet [virksomhed2] ApS, der er rette indkomstmodtager af indtægten fra [virksomhed1] for hele indkomståret 2016.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.