Afgørelse af 30. juni 2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 108.499 kr. for perioden fra den 1. april 2017 til den 31. december 2017, da selskabet ikke har fremlagt dokumentation for sin købsmoms, og da selskabet ikke har dokumenteret, at køretøjerne er solgt til en afgiftspligtig person i EU.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse delvist.

Købsmomsen

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab, som havde startdato den 10. oktober 2016. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekode 451120 ”Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”.

Selskabet opkøbte brugte biler på auktion, som de solgte videre til virksomheder og privatpersoner i EU. Selskabet købte hovedsageligt leasingbiler.

Selskabet angav købsmoms på 75.581 kr. for perioden 1. april 2017 til 30. juni 2017, resulterende i et negativt momstilsvar op 75.421 kr.

SKAT udtog på denne baggrund selskabet til kontrol og bad om at få tilsendt selskabets regnskabsmateriale.

SKAT sendte selskabet deres forslag til afgørelse den 21. februar 2018. Selskabets repræsentant sendte sine bemærkninger hertil den 16. marts 2018 og vedlagde blandt andet oversigt over momsopgørelse for perioden 1. april 2017 til 31. juli 2017 og de tilhørende fakturaer. Det fremgår af de af selskabets repræsentant fremsendte fakturaer, at der er indeholdt moms i købet. Det er oplyst, at de af selskabets repræsentant fremsendte fakturaer er betalt af selskabet.

Selskabets repræsentant sendte den 22. marts 2018 saldobalance og kontospecifikationer for indkomståret 2017 og købsbilag og udskrift fra bankkonto for perioden den 1. juli 2017 til 31. december 2017 til SKAT.

Skattestyrelsen (det tidligere SKAT) anmodede den 4. juli 2018 selskabet om at få alt regnskabsmateriale for perioden fra den 1. april 2017 til den 30. juni 2017.


Skattestyrelsen
s afgørelse

Skattestyrelsen har den 16. juli 2018 truffet afgørelse, hvorefter selskabets momstilsvar forhøjes med i alt 75.581 kr. for perioden fra den 1. april 2017 til den 30. juni 2017, da selskabet ikke har fremlagt dokumentation for sin købsmoms.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”…

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 – 41a, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for Skattestyrelsens kontrol med afgiftens berigtigelse.

Registrerede virksomheder skal efter momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet til Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen anmoder herom. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skattestyrelsen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 1.

Da virksomheden ikke har ønsket at fremsende regnskabet og de underliggende bilag, der kan dokumentere de fratrukne udgifter, ændrer vi købsmomsen til 0 kr.

Skattestyrelsen har anmodet om at få materialet, men ved et møde den 11. oktober 2017 hos revisor [person1] i [by1] blev det oplyst, at man ikke ønskede at udlevere materialer, hvis ikke der blev givet medhold i den allerede verserende sag.

(…)”.

Under sagens behandling har Skattestyrelsen den 13. november 2018 blandt andet anført følgende:

”…

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Sagen vedrører 2 afgørelser

•  For perioden 1. april 2017- 30. juni 2017 kan oplyses, at det daværende SKAT – nu Skattestyrelsen- den 11. oktober 2017var 2 mand på aftalt besøg hos [virksomhed1] ApS’ revisor [person1] i [by1] vedrørende 1. kvartal 2017 Tilstede var revisor [person2], direktør [person3] og fra det daværende SKAT (navn undladt) og undertegnede. Ved mødet anmodede vi om at få bogføring og bilagsmateriale for april kvartal 2017 udleveret. Det blev dengang afvist af direktør for [virksomhed1] ApS med, at når der ikke kunne opnås enighed i sagen vedrørende 1. kvartal 2017, var der ingen grund til at udleveret det ønskede materiale.
•  For perioden 1. juli 2017-31. december 2017 er først indsendt 0- angivelser ind for begge kvartaler. Efterfølgende er der indsendt negative efterangivelse på hhv. -58.799 kr.og -6.606 kr.
•  Begge afgørelser er trukket på selskabets advokat [person4] anmodning, uanset der mangler bilagsmateriale.

(…)”.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om nedsættelse af selskabets momstilsvar med i alt 75.851 kr. for perioden fra den 1. april 2017 til den 30. juni 2017.

Til støtte herfor har selskabet blandt andet anført følgende:

”…

Påstand

Der nedlægges påstand om, at Klager er berettiget til momsfradrag af momsbelagte udgifter, som kan henføres til Klagers momspligtige aktiviteter, jf. momslovens § 37. Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende købsmoms for kr. 75.581 for perioden 1. april 2017 til 30. juni 2017.

Sagens faktiske oplysninger

Nærværende klage handler om, hvorvidt Klagers fremlagte dokumentation dokumenterer den angivne købsmoms for 2. kvartal 2017.

Anbringender

Til støtte for Klages påstand gøres følgende gældende:

1.  At Skattestyrelsen ikke kan tilsidesætte den fremlagte dokumentation for Klagers indberettede købsmoms for 2. kvartal 2017
2.  At Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at udøve skøn, når alt regnskabsmateriale foreligger
3. 


Dokumentation for købsmoms

Jeg skal indledningsvist henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at Klager på intet tidspunkt har nægtet at udlevere regnskabsmaterialet. Samtlige regnskabsbilag, som danner grundlag for den angivne moms, er også blevet indsendt til Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er belæg for Skattestyrelsens påstand om, at regnskabsmaterialet ikke har været forelagt Skattestyrelsen.

Klager har via sin revisor indberettet kr. 75.581 i købsmoms for perioden 1. april 2017 til 30. juni 2017.

Kontospecifikationer samt købsbilag, der ligger til grund for den indberettede købsmoms på i alt kr. 75.581 for perioden 1. april 2017 til 30. juni 2017, er fremsendt til SKAT/Skattestyrelsen den 16. marts 2018 og er vedlagt klagen som bilag 3.

Det følger af momsbekendtgørelsens § 82, at:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.” (mine understregninger)

Endvidere fremgår der følgende af Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit A.B.3.3.3.2.2 Købsmoms, under punktet ”Dokumentation”:

”Virksomheder skal til dokumentation for købsmomsen kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer, eller afregningsbilag, der opfylder kravene til en faktura. Ved en faktura forstås her det dokument, der af leverandøren og modtageren betragtes som anmodning om betaling af leverancen. ”

Af momslovens § 55 følger det, at:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse… ” (mine understregninger)

Klager har løbende ført grundigt regnskab blandt andet til brug for opgørelse af afgiftstilsvaret og har i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol fremlagt fakturaer for samtlige køb, hvor der er taget fradrag for købsmoms. Klager har således dokumenteret den købsmoms, der er indberettet for 2. kvartal 2017, og opfylder dermed betingelserne for at tage fradrag for købsmomsen.

Skattestyrelsen henviser til momslovens § 74, stk. 4, hvorefter registrerede virksomheder skal udlevere regnskabsmaterialet til Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen har anmodet herom. Klager har den 16. marts 2018 indsendt alle købsbilag efter SKATs/Skattestyrelsens anmodning den 21. februar 2018 i forbindelse med SKATs/Skattestyrelsens forslag til ændring af Klagers købsmoms for 2. kvartal 2017.

Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Klager har nægtet at udlevere regnskabsmateriale til brug for Skattestyrelsens kontrol af den indberettede købsmoms. Skattestyrelsen har ikke anmodet om yderligere regnskabsmateriale efter Klagers fremsendelse af købsbilagene for 2. kvartal 2017.

Skattestyrelsen er ikke kommet med en begrundelse for, hvorfor samtlige af Klagers fremsendte købsbilag er tilsidesat. Alle købsbilag opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 82, hvorfor Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at nægte Klager fradrag for moms af udgifter, der kan henføres til Klagers momspligtige aktiviteter, jf. momslovens § 37.

Skattestyrelsen har kun hjemmel til at ansætte Klagers momstilsvar skønsmæssigt, hvis størrelsen af momstilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af Klagers regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Ud fra fremsendte købsbilag kan momstilsvaret opgøres nøjagtigt, hvorfor Skattestyrelsen ikke har hjemmel til skønsmæssigt at ansætte Klagers købsmoms til kr. 0.

Det er ikke proportionalt, at Skattestyrelsen træffer afgørelse om at ansætte Klagers købsmoms til kr. 0, når samtlige købsbilag er fremsendt til SKAT/Skattestyrelsen, og når fremsendte købsbilag stemmer overens med den indberettede købsmoms.

Skattestyrelsen skal på baggrund af ovenstående anerkende Klagers indberettede købsmoms på kr. 75.581, da Klager har dokumenteret størrelsen af den indberettede købsmoms ved fremsendelse af fakturaer til Skattestyrelsen.

(…)”.


Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 12. november 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling af 22. august 2020:

”…

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager på baggrund af sagens dokumentation kan indrømmes momsfradrag. Skattestyrelsen er dog ikke fuldt ud enig i den talmæssige opgørelse.


Afgiftsperioden 1. april 2017 – 30. juni 2017

Skattestyrelsen har på baggrund af de indsendte købsbilag foretaget en fornyet vurdering af, om klager har fremlagt dokumentation for periodens angivne købsmoms.

På kontoen for periodens indgående moms (Konto
6903) er bogført købsmoms på 75.537,41 kr. (313.724,07 kr. – 238.186,66 kr.).

Som det fremgår af mødereferatet fra kontormødet i Skatteankestyrelsen, indeholder bogføringen fejl i momsbeløbene for bilagene 119, 120 og 121. Bilagene er bogført med 44,07 kr. i momsbeløb, hvorimod der på de enkelte fakturaer fremgår 43,80 kr. som momsbeløb.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager med de fremlagte fakturakopier og kontoudtog har dokumenteret retten til momsfradrag efter momslovens § 37.

Klager har således dokumenteret et momsfradrag for perioden på 75.537 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at klager forhøjes med forskellen på 44 kr. mellem angivet købsmoms (75.581 kr.) og dokumenteret fradrag.

(…)”.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabets repræsentant har den 25. november 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

”…

I sagsnr. 18-0008885 er jeg enig i Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende købsmomsen.

(…)”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde fastholdt selskabets repræsentant påstanden om momsfradrag, og bemærkede, at der tilsyneladende var var enighed i forhold til dette.

Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt ændres. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsen indstilling, og herunder den talmæssige opgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 75.581 kr. for perioden fra den 1. april 2017 til den 30. juni 2017 som følge af, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for købsmomsen.

Af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, fremgår følgende:

“Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk.2. Den fradragsberettigede afgifter

1)  afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden.”

Af momssystemdirektivets artikel 178, litra a fremgår følgende:

“For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a)  for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag – for så vidt angår levering af varer og ydelser – være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6”

I forbindelse med den gennemførte kontrol af selskabets negative momsangivelse, anmodede SKAT om selskabets regnskabsmateriale og de underliggende bilag hertil. Skattestyrelsen traf herefter afgørelse, hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen ikke har modtaget det relevante materiale og derfor ikke kunne godkende selskabets købsmoms.

Selskabet har i forbindelse med den gennemførte kontrol indsendt blandt andet kontospecifikationer, saldobalance og de underliggende fakturaer.

Selskabet har i forbindelse med klagesagens behandling hos Landsskatteretten indsendt kontoudtog for perioden, hvoraf betalingen af de fremlagte fakturaer fremgår.

På denne baggrund finder Landsskatteretten, at det er med urette, at Skattestyrelsen ikke har anerkendt selskabets fradrag for indgående moms for perioden fra den 1. april 2017 til den 30. juni 2017 med 75.581 kr., idet selskabet findes at have tilstrækkeligt godtgjort at have ret til det angivne fradrag.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

De brugte biler

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har oplyst, at ved modtagelse af selskabets regnskab for oktober kvartal 2017 konstaterede de, at selskabet ifølge faktura nr. 1046 havde solgt en bil til den ungarske virksomhed, [virksomhed2].

Skattestyrelsen har videre oplyst, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at salget var sket til en EU-virksomhed, men at betaling var sket dels kontant dels ved bankoverførsel fra en privatperson.

Under sagens behandling i Landsskatteretten har selskabet som dokumentation for salget og modtagelsen hos den ungarske virksomhed fremlagt faktura, der er udstedt af selskabet til virksomheden for salget af bilen, kvittering fra System for udveksling af momsoplysninger (VIES) – Validering af momsregistreringsnummer (herefter VIES), hvoraf det fremgår, at den ungarske virksomhed havde et gyldigt momsnummer og den ungarske virksomheds registreringsbevis.

Videre har selskabet fremlagt kopi af SKATs tilladelse til prøvemærker til en person ved navn [person5], som hentede bilen hos selskabet. Der er ikke fremlagt ID for [person5] eller dokumentation for, hvilken relation [person5] havde til den ungarske virksomhed.

Selskabet har fremlagt ID for [person6] som bevis for, at der blev handlet direkte med den ungarske virksomhed.

Endvidere har selskabet fremlagt en indbetalingskvittering for den del af købssummen, som køberen ifølge det oplyste betalte kontant. Af indbetalingskvitteringen fremgår det, at selskabet har indsat penge i banken den 19. december 2017. Selskabet har også fremlagt udskrift fra banken, hvoraf det fremgår, at selskabet har modtaget resten af købesummen den 13. december 2017 fra [virksomhed2] med samme adresse, som der fremgår af fakturaen.


Skattestyrelsen
s afgørelse

Skattestyrelsen har den 16. juli 2018 truffet afgørelse, hvorefter de har forhøjet selskabets momstilsvar med 32.918 kr. for perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december 2017, da selskabet ikke har dokumenteret, at køretøjet er solgt til en afgiftspligtig person i EU.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”…

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har konstateret, at selskabet sælger brugte biler til EU. Der sælges både leasingbiler, hvor der er fuld moms og almindelige brugte biler efter brugt momsreglerne. Der sælges både til eksport, EU og indenlandsk.

Selskabet køber dels almindelige brugte biler, hvor der er registreringsafgift og dels brugte leasingbiler fra auktioner.

Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for Skattestyrelsens kontrol med afgiftens berigtigelse.

Registrerede virksomheder skal efter momslovens § 74, stk. 4, udlevere regnskabsmaterialet til Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen anmoder herom. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skattestyrelsen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Juli kvartal 2017

Udenlandsk overførsel 63.812 kr. moms heraf 12.618 kr.

Da virksomheden ikke har ønsket at fremsende alle underliggende bilag, der kan dokumentere de evt. udenlandsk salg, beskattes beløbet som salg med leveringssted i Danmark. Bilag 249.

Vedrørende bilag 247 og 248 er de bogført i juni kvartal, hvor der ikke er givet fradrag, da bilagsmaterialet ikke er fremsendt.


Regel

Der skal betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c) og
ML § 4
, stk. 1.

Betingelse

Det er en betingelse, at leverancen foretages af en afgiftspligtig person, og at den afgiftspligtige person handler i egenskab af afgiftspligtig (momspligtig) person. Se momssystemdirektivets artikel 2, stik. 1, litra a) og c)

Det fremgår af bogføringen, at virksomheden af den 14. juli 2017 har fået indsat et beløb på 63.812 kr. som udenlandsk overførsel, ligesom det fremgår af bogføringen, at der er ikke afregnet moms af beløbet, og der er ikke fremsendt dokumentation for udenlandsk salg.

Oktober kvartal 2017

I forbindelse med gennemgang af regnskabet for oktober kvartal 2017 er konstateret at der sælges 2 biler hhv.:

Faktura nr. 1046 [virksomhed2] i Ungarn bilags nr. 280

Salgspris 58.500 kr. 20 % moms heraf 11.700 kr.

Købt den 9. marts 2017 ifølge bogføring bilag 108

Købspris 55.000 kr.ekskl. Moms 13.750 kr.

Begge biler er købt som leasingbiler med moms, hvorfor der skal betales moms ved salg, da der ikke er dokumenteret, at salget sker til en EU virksomhed.

Der skal betales moms af varer og ydelser, der bliver leveret mod vederlag her i landet jf. momsloven § 4, stk. 1. Det er en betingelse, at leverancen foretages af en afgiftspligtig person, og at den afgiftspligtige person handler i egenskab af afgiftspligtig (momspligtig) person.

Bestemmelsen i momsloven § 14 fastslås det, hvornår en vare har leveringssted i Danmark. Modsætningsvis kan det udledes af bestemmelsen, hvornår leveringsstedet er i udlandet.

Ved fastlæggelse af leveringsstedet er det varens fysiske placering, der er afgørende.

Dokumentation for slag til EU virksomhed er ikke fremlagt, hvilket understreges af pengestrømmen. Der dels er foregået kontant og privat overførsel.

Som følge af denne ændring ændres EU køb til indenlandsk salg. Hvrofor rubrik B ændres fra 101.500 kr. til 0 kr.

(…)”.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om nedsættelse af selskabets momstilsvar med i alt 11.700 kr. for perioden den 1. juli 2017 til den 31. december 2017.

Til støtte herfor har selskabet blandt andet anført følgende:

”…

Påstand

Der nedlægges endvidere påstand om, at Klager er berettiget til at sælge køretøjer uden moms til momsregistrerede virksomheder i et andet EU-land, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, når køretøjerne er udført af Danmark.

Sagens faktiske oplysninger

Klagers primære aktiviteter består i salg og eksport af brugte køretøjer.

Klager køber dels brugte køretøjer inkl. registreringsafgift, hvor købsfakturaen er uden specifikation af moms og dels brugte leasingbiler uden registreringsafgift, hvor købsfakturaen er med almindelig 25 % moms. Herefter sælger Klager hovedsageligt køretøjerne til virksomheder i andre EU-lande. Der er enkelte køretøjer, som eksporteres til tredjelande.

I tilknytning til handel og eksport af køretøjer angiver Klager selv moms kvartalsvis efter instruktioner fra revisor.

Efterfølgende har Klager indberettet moms i overensstemmelse med regnskabsbilagene. Der er indberettet følgende i moms for 3. og 4. kvartal:

 

3. kvartal 2017

4. kvartal 2017

Salgsmoms

Kr. 11.625

Kr. 3.096

Købsmoms

Kr. 70.424

Kr. 9.702

Momstilsvar

Kr. – 58.799

Kr. – 6.606

Klager afregner ikke salgsmoms af køretøjerne, når køretøjerne sælges til momsregistrerede personer i andre EU-lande. Klager sørger for at indhente den fornødne dokumentation for at identificere køberen, således at Klager sikrer, at køber er en udenlandsk momsregistreret virksomhed.


Skattestyrelsens afgørelse for 3. og 4. kvartal 2017

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at forhøje Klagers salgsmoms med kr. 32.918.

Skattestyrelsens regulering er foretaget som følger:

Dato

Faktura nr.

Beløb inkl. moms

Heraf moms 20 %

14. juli 2017

Bilag 249

Kr. 63.812

Kr. 12.618

26. oktober 2017

1042

Kr. 43.000

Kr. 8.600

13. december 2017

1046

Kr. 58.500

Kr. 11.700

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Klager ikke har fremsendt alle underliggende bilag, der kan dokumentere, at ovenstående køretøjer er solgt til momsregistrerede virksomheder i et andet EU-land, hvorfor der skal afregnes dansk moms af salget.

Ved afgørelsen har Skattestyrelsen henset til, at den del af betalingen, som er sket via en bankoverførsel, ikke kommer fra en konto ejet af den virksomhed, som fakturaerne er udstedt til.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at køretøjerne er solgt til afgiftspligtige virksomheder.

Anbringender

Til støtte for Klages påstand gøres følgende gældende:

1. 
2. 
3.  At Skattestyrelsens krav til dokumentation for, at et køretøj er solgt til en momsregistreret virksomhed i et andet EU-land er uproportionelle.

Salg af køretøjer efter reglerne om EU-erhvervelsesmoms

Levering af varer til momsregistrerede virksomheder ML § 34, stk. 1, nr. 1

Der er momsfritagelse for leverancer af varer, der af sælger eller af erhverver eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU land, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, der lyder som følger:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)  Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17. ”

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2018-2, afsnit D.A.10.1.1.3, under punktet ”Regel”, at:


Regel

Der er momsfritagelse for leverancer af varer, som af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land.

For at blive omfattet af fritagelsen skal tre betingelser være opfyldt:

•  Varerne skal faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land.
•  Transporten eller forsendelsen skal gennemføres af sælgeren, erhververen eller for deres regning.
•  Erhververen skal være registreret for moms i et andet EU-land efter regler svarende til
ML §§ 47, 49-50 a eller 51-51 a
. Erhververens registreringsland behøver ikke at være sammenfaldende med det land, hvor varen transporteres eller forsendes til.

Hvis disse tre betingelser ikke er opfyldt, så kan varen som udgangspunkt ikke leveres uden dansk moms. Se TfS1999, 355TSS. Se dog nedenfor.

Reglen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse. Det er fastslået i dansk retspraksis, at reglen også kan anvendes af sælgere i god tro, som har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se
SKM2006.269.VLR
. ” (mine understregninger)

SKAT/Skattestyrelsen har af flere omgange anmodet Klager om at udlevere dele af Klagers regnskabsmateriale til brug for kontrol, herunder anmodet om dokumentation for udførslen af køretøjerne, men SKAT/Skattestyrelsen har ikke anmodet Klager om dokumentation for, hvorvidt købers momsnummer er verificeret.

I forhold til dokumentation for verificering af købers momsnummer fremgår der følgende i Den Juridiske Vejledning:


Verifikation af købers momsnummer

For så vidt angår verifikation af købers momsnummer fremgår følgende af Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3, under punktet ”Verifikation af købers momsnummer, navn og adresse”:


Verifikation af købers momsnummer, navn og adresse

Sælger skal sikre sig, at køber er momsregistreret. Som nævnt ovenfor gælder momsfritagelsen i
ML § 34
, stk. 1, nr. 1, som altovervejende hovedregel ikke salg til ikke-momsregistrerede virksomheder. Se evt.
SKM2007.128.HR
. Dertil kommer, at det følger af de pligter i forbindelse med EU-handel, som er omhandlet i afsnit A.B.4.2.2.1, at sælger i alle tilfælde skal sikre sig, at køber er momsregistreret. Ligesom sælger efter praksis har pligt til at udvise den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se præmis 68 i EU-domstolens dom i sag
C-409/04
, Teleos m.fl. og
SKM2006.269.VLR
. ” (mine understregninger)

I nærværende sag har Klager udover verifikation af momsnummeret i VIES systemet sikret sig en kopi af erhververens registreringsbevis, hvilket alene kan udleveres af personer, som har adgang til virksomheden. Klager har således udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed, og at den person, som Klager handler med, er tilknyttet virksomheden.

Videre fremgår det af Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.10.1.1.3:


Undersøgelsespligt

Sælger skal verificere, om det momsnummer i det andet EU-land, som køber har oplyst, er gyldigt. Sælger skal gemme dokumentationen for, at sælger har tjekket nummeret på salgstidspunktet.

Sælger skal ikke alene sikre sig, at det momsnummer i det andet EU-land, som køber har oplyst, er gyldigt. Sælger skal også indhente en elektronisk bekræftelse af købers navn og adresse. (…) ” (mine understregninger)

Klager har verificeret erhververens momsnumre via VIES systemet og har dermed dokumentation for, at erhververen er momsregistreret, ligesom Klager via VIES systemet har fået bekræftet købers navn og adresse.

Der er ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Klager har solgt køretøjet til en privatperson i et andet EU-land, og at der således er sket levering af køretøjet i Danmark med henvisning til, at betalingen for køretøjet synes at være sket fra en privatpersons konto i udlandet.

Jeg skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at Klager har fulgt de retningslinjer, som Skattestyrelsen har udstedt med hensyn til verificering af den køber, som Klager har indgået en handel med. Udover at Klager verificerer købers momsnummer, modtager Klager i forbindelse med handel med en ny udenlandsk afgiftspligtig virksomhed kopi af virksomhedens registreringsbevis. Herved sikrer Klager, at der handles med en repræsentant for virksomheden. Klager har således indhentet tilstrækkelig dokumentation for at sikre, at Klager har handlet med en momspligtig person, der handlede i denne egenskab.

Klager har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at køber er en momspligtig person, og at det er den pågældende virksomhed, der er handlet med, hvorfor køretøjet solgt efter reglerne om EU-erhvervelsesmoms er momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.


Dokumentation for faktura nr. 1046

Det pågældende køretøj med faktura nr. 1046 er solgt til [virksomhed2], […], [adresse1] […], Ungarn.

Køretøjet er udført til et andet EU-land, og der foreligger følgende dokumentation, som sikrer at Klager har handlet med den pågældende virksomhed:

•  Faktura nr. 1046 af 13. december 2017 (bilag 4, side 1)
•  Dokumentation for betaling fra udlandet (bilag 4, side 2-3)
•  Kopi af SKATs tilladelse til at køre med prøvemærker (bilag 4, side 4-5)
•  Kopi af registreringsattest (bilag 4, side 6-7)
•  VIES dokumentation (bilag 4, side 8)
•  Kopi af erhververens registreringsbevis (bilag 4, side 9-15)

Der foreligger kopi af virksomhedens registreringsbevis, som er et unikt bevis for erhververens relation til virksomheden, hvorfor der ikke er belæg for at tilsidesætte den momsmæssige behandling af transaktionerne (se bilag 4, side 9-15). Endvidere foreligger der VIES dokumentation, hvoraf det fremgår, at både virksomhedens navn og adresse er i overensstemmelse med den udstedte faktura samt at virksomheden er momsregistreret i Ungarn (se bilag 4, side 8).

Køber har betalt køretøjet delvist kontant med kr. 3.750, som Klager har sat ind på bankkontoen den 19. december 2017, hvilket fremgår af bilag 4. Betalingen bestod derudover af en bankoverførsel fra køberen i Ungarn på kr. 54.750 den 13. december 2017, hvilket fremgår af bilag 4. Af bankoverførslen fremgår virksomhedens navn og adresse, hvorfor der ikke er belæg for Skattestyrelsens påstand om, at betalingen kommer fra en privatperson. Jeg skal i øvrigt henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at Skattestyrelsen ikke har hjemmel til at kræve, at betalingen skal ske fra den fakturerede virksomhed.

Der foreligger endvidere kopi af SKATs tilladelse til at køre med prøvemærker til [person5], der udførte køretøjet. Prøvemærker udstedes til den, der afhenter køretøjet, og det er derfor ikke køberen [virksomhed2], der udstedes prøvemærker til.

Ud fra en samlet vurdering af den foreliggende dokumentation af såvel identifikation af virksomheden og dokumentation for udførslen, berettiger det ikke Skattestyrelsen til at anse salget for at være sket til en privatperson. Der er ikke belæg for at tilsidesætte den fremlagte dokumentation.

I det omfang erhververen ikke afregner erhvervelsesmoms af sine EU-køb, er der ikke belæg for at påstå, at Klager har været i ond tro med hensyn til hvilke virksomheder, der er handlet med. Klager har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistret virksomhed, da Klager har indhentet den dokumentation, som Skattestyrelsen foreskriver, ligesom Klager har modtaget betaling via en bankoverførsel, som for nærværende køretøj bekræfter, at køretøjet er solgt til den virksomhed, som køretøjet er faktureret til.

På baggrund af ovenstående skal Skattestyrelsen anerkende, at salget af køretøjet til den momsregistrerede virksomhed [virksomhed2] kan ske uden moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er ikke grundlag for at opkræve dansk moms, jf. EU-Domstolens dom i sag C-409/04.

(…)”.


Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 12. november 2020 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling af 22. oktober 2020:

”…

Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor Skatteankestyrelsen ikke anser det for dokumenteret, at klager opfylder betingelserne for momsfrihed efter momslovens § 34, stk. 1 nr. 1 ved salg af biler.

Salg af biler til udlandet

Klager har udstedt fakturaer for salg af en række brugte biler til afgiftspligtige personer i andre EU-lande. Der er ikke faktureret med dansk moms.

I forbindelse med handlerne er bilerne afhentet hos klager i Danmark.

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, fritaget for moms, når erhververen er momsregistreret i et andet EU-land.

Bestemmelsen i momslovens § 34, stk.1, nr. 1 indeholder således både krav om en fysisk flytning af varer mellem medlemsstater i EU samt krav til erhververs/købers momsmæssige status.

Det bemærkes, at hvis personen, der afhenter varerne, ikke er indehaver af den udenlandske virksomhed, skal personen også fremlægge fuldmagt til at købe og afhente varerne på købers vegne.

Skattestyrelsen fastholder i den forbindelse, at klager ikke har dokumenteret, hvilken relation de personer, der har hentet bilerne, har til de virksomheder, der er udstedt fakturaer til. Der er i den forbindelse ikke fremlagt fuldmagter fra de pågældende virksomheder udstedt til de pågældende personer, hvorefter disse på vegne af de udenlandske virksomheder havde ret til at købe og afhente de omhandlede biler.

Som redegjort for af Skatteankestyrelsen, stammer betalinger i form af bankoverførsler ikke fra konti tilhørende de udenlandske virksomheder, som fakturaerne er udstedt til, men fra konti tilhørende privatpersoner, der ikke umiddelbart har nogen tilknytning til de på fakturaerne angivne udenlandske virksomheder.

Skattestyrelsen fastholder samlet set, at klager ikke har godtgjort, at betingelserne for momsfrihed i henhold til momslovens § 34, stk. 1nr. 1 er opfyldt.

(…)”.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabets repræsentant har den 25. november 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

”…

I sagsnr. 18-0008885 er jeg enig i Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende købsmomsen.

I sagsnr. [sag1] og 18-0008885 er jeg uenig i indstillingen vedrørende moms på de brugte køretøjer.

2. Bemærkninger til indstillingerne

Det er min opfattelse, at Skatteankestyrelsen i sin indstilling anlægger en fortolkning, der ikke er i overensstemmelse med ordlyden af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. Fortolkningen er heller ikke i overensstemmelse med den praksis, som EU-Domstolen har fastlagt på området.

Det anførte i klagerne af 13. juli 2018 og 13. oktober 2018 fastholdes fuldt ud.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. EU-Domstolen har i flere sager udtalt, at der skal indrømmes momsfritagelse efter denne bestemmelse, hvis de materielle betingelser i bestemmelsen er opfyldt, uanset at visse formelle betingelser ikke er opfyldt. Der kan f.eks. henvises til sag C-21/16, Euro Tyre, og sag C-24/15, Plöckl, idet EU-Domstolen i disse sager netop har udtalt, at princippet om afgiftsmæssig neutralitet kræver, at der skal indrømmes momsfritagelse. Betingelserne i momssystemdirektivets artikel 138 er endvidere udtømmende betingelser, hvilket fremgår af sag C- 273/11, Mecsek-Gabona.

Problemet i nærværende sag er reelt, at erhververne af køretøjerne ikke har angivet og afregnet erhvervelsesmoms i deres hjemlande, uanset at de har været forpligtigede hertil. Dette er imidlertid ikke et mellemværende mellem Klager og de danske skattemyndigheder, men derimod et mellemværende mellem erhververne og skattemyndighederne i erhververnes hjemlande.

Overført til nærværende sag angiver momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, tre betingelser, der skal være opfyldt, for at der bliver tale om momsfritagelse:

1)  De pågældende køretøjer skal forsendes eller transporteres til steder uden for Danmark, men inden for EU,
2)  Køretøjerne skal leveres til en anden afgiftspligtig person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end Danmark og
3)  Den afgiftspligtige person, til hvem leveringen foretages, skal være momsregistreret i en anden medlemsstat end Danmark, og have angivet dette momsregistreringsnummer til Klager

Klager har opfyldt samtlige disse betingelser for salgene af samtlige køretøjer.

Det forhold, at Skatteankestyrelsen tillægger det vægt, at køretøjerne er afhentet af personer, 1) der ikke er indehavere af de udenlandske virksomheder, som har købt køretøjerne, 2) der ikke ses at have en relation til disse virksomheder eller 3) der ikke har en egentlig skriftlig fuldmagt, som giver dem ret til at afhente køretøjerne, er retligt irrelevante forhold, idet det netop ikke er en materiel betingelse efter momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, at sælgeren skal afkræve den, der afhenter et køretøj eller vare, dokumentation om, hvorvidt vedkommende er indehaver af den købende virksomhed, om vedkommende har en særlig relation til virksomheden eller om der er udstedt en fuldmagt om, hvorvidt den pågældende kunne afhente de pågældende køretøjer.

Der er ingen formkrav i den henseende og Klager har fået forevist en kopi af de udenlandske køberes registreringsbevis. Det er kun den udenlandske køber, der er i besiddelse af dette registreringsbevis. Der må derfor være en meget klar og entydig formodning om, at den, der kan fremvise en kopi af dette registreringsbevis, har en bemyndigelse eller fuldmagt til at afhente det pågældende køretøj. Det må selvsagt have formodningen imod sig, at en vildt fremmed person møder op hos Klager med en kopi af købers registreringsbevis og derefter kræver et købt køretøj udleveret, når vedkommende samtidig erlægger købesummen eller restkøbesummen.

Det forhold, at købesummens betaling for køretøjerne er erlagt med en kombination af kontante betalinger og bankoverførsler, er heller ikke et retligt relevant forhold, idet det ikke er en materiel betingelse efter momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, at betalingen skal foregå på den ene eller anden måde. Det fremgår slet ikke af momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1, at formen for en købesums erlæggelse indgår som en betingelse.

Skatteankestyrelsen angiver slet ikke i sit forslag til afgørelse, hvilke betingelser i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, der ikke er opfyldt. Det er derfor ikke muligt for Klager at afgøre, hvilke konkrete dele af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, der ikke er iagttaget. På dette punkt er der derfor tale om en begrundelsesmangel.

Med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvor SKAT/Skattestyrelsens afgørelser foreslås stadfæstet, bliver der reelt tale om, at der indføjes materielle betingelser for momsfritagelse ved slag af varer til andre EU-lande, som der ikke er belæg for i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, eller for den sags skyld i momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1.

I den juridiske vejledning afsnit D.A.10.1.1 for 1. halvår af 2017 er betingelserne for at være omfattet af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, beskrevet på følgende måde:

”For at blive omfattet af fritagelsen skal tre betingelser være opfyldt:

•  Varerne skal faktisk forsendes eller transporteres til et andet EU-land.
•  Transporten eller forsendelsen skal gennemføres af sælgeren, erhververen eller for deres regning.
•  Erhververen skal være registreret for moms i et andet EU-land efter regler svarende til ML §§ 47, 49-50 a eller 51-51 a. Erhververens registreringsland behøver ikke at være sammenfaldende med det land, hvor varen transporteres eller forsendes til.”

Alle disse betingelser er opfyldt i relation til de pågældende salg og Klager har derfor krav på, at salgene af køretøjerne gennemføres uden moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Klager har således fremlagt dokumentation for, at der er sket salg til momsregistrerede købere i andre EU-lande og at de pågældende købere var momsregistreret på det tidspunkt, hvor køretøjerne blev solgt. Klager har også – via erklæringer fra køberne – fremlagt dokumentation for, at de har modtaget køretøjerne, hvorfor disse i sagens natur er forsendt eller transporteret til de EU-lande, hvor køberne er/var hjemmehørende. Dette anerkendes i den juridiske vejledning som dokumentation for fysisk forsendelse eller transport. De personer, der har afhentet køretøjerne i Danmark hos Klager, har identificeret sig selv med pas, ligesom de ved afhentningen af køretøjerne har forevist en kopi af et registreringsbevis for køber i udlandet. Som allerede nævnt er det alene køber, der er i besiddelse af dette registreringsbevis, hvilket i sagens natur må være en meget klar og entydig indikation på, at der mellem køber og de pågældende personer, der har forestået afhentningen i Danmark, har været en aftale herom, hvilket i det hele må sidestilles med en fuldmagt. Der kan derfor ikke rejses tvivl om, at der har bestået en aftale mellem køberne og de personer, der afhentede køretøjerne, om afhentning af køretøjerne.

EU-Domstolen har i flere tilfælde taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der kan pålægges en sælger moms i det tilfælde, hvor leveringen er et led i svig fra køberens side, og hvor der ikke er sikkerhed for, at en vare har forladt leveringsstatens område. EU-Domstolen har i alle disse sager fastslået, at bekæmpelse af svig m.v. er et anerkendelsesværdigt formål, som også medfører, at der kan stilles høje krav til en sælgers undersøgelsesforpligtelser. Sælgere skal således handle i god tro og det kan kræves af sælgere, at de træffer visse foranstaltninger for at sikre, at de ikke medvirker til deltagelse i momssvig. Om der foreligger god eller ond tro, skal afgøres ud fra objektive forhold. Det er myndighederne, der skal godtgøre, at der foreligger ond tro på baggrund af disse objektive forhold. Der kan f.eks. henvises til sag C-273/11, Mecsek-Gabona, og sag C-492/13, Traum.

Følgende fremgår også af Skattestyrelsens juridiske vejledning:

”Reglen i ML § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse. Det er fastslået i dansk retspraksis, at reglen også kan anvendes af sælgere i god tro, som har udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at erhververen er en momsregistreret virksomhed. Se SKM2006.269.VLR.”

Forholdet om god eller ond tro vil jeg behandle nærmere nedenfor, men bemærker her blot, at

SKAT/Skattestyrelsen ikke i sine afgørelser har angivet noget som helst om, at Klager skulle have været i ond tro. Det må derfor lægges til grund, at også Skattestyrelsen er af den opfattelse, at Klager ikke har været i ond tro om det forhold, at køberne tilsyneladende ikke har angivet og betalt erhvervelsesmoms, hvilket jo netop er modstykket til, at Klager har kunnet sælge uden moms. Klager har derimod gjort alt, hvad der stod i Klagers magt for at sikre sig, at der kunne sælges momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Klager har således truffet alle de foranstaltninger, som med rimelighed kan kræves af Klager i den henseende for at undgå at medvirke til svig.

I det følgende vil jeg komme med nogle bemærkninger til de enkelte salg til de udenlandske købere.

2.5 [virksomhed2]

For køretøjet, der er solgt til [virksomhed2], kan det udledes, at købesummen dels er erlagt med en kontant betaling, dels med en bankoverførsel.

I henhold til bankoverførslen fremgår det, at afsender af beløbet er [virksomhed2] med adressen [adresse1]. Denne adresse er i overensstemmelse med adressen for ovenstående virksomhed, som Klager har faktureret til. Det er derfor faktuelt forkert, når Skatteankestyrelsen i sin indstilling anfører, at ”bankoverførslen er sket fra en anden udenlandsk virksomhed og ikke fra den ungarske virksomhed, som fakturaen er udstedt til”. Fakturaen er udstedt til ”[virksomhed2]”. Det fremgår af direktiv 90/434, at bl.a. de selskaber, der i ungarsk ret benævnes ”[…]” er omfattet af direktivet. Der er tale om en selskabsform, der kan sidestilles med et dansk aktieselskab. Når der i bankoverførslen står ”[virksomhed2]”, er det blot en forkortelse svarende til ”A/S” i Danmark og der er ingen som helst tvivl om, at det er køber af køretøjet, der har foretaget bankoverførslen.

Restkøbesummen er erlagt kontant og Klager kan i sagens natur aldrig dokumentere, at de kontante betalinger stammer fra køber. Men da langt den største del af købesummen er dokumenteret overført fra den ungarske køber ved en bankoverførsel, er der intet belæg for Skattestyrelsens påstand om, at betalingen stammer fra en privatperson.

Der er intet belæg for, at Klager skulle have solgt det pågældende køretøj til en privatperson, da bankoverførslen kommer fra et selskab.

Disse forhold kan derfor ikke medføre, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.

Som det allerede er anført, er der ingen hjemmel til at kræve, at købesummen skal erlægges fra den ungarske virksomhed. Langt den største del af købesummen er dokumenteret erlagt fra den ungarske virksomhed. De materielle betingelser i artikel 138 nævner intet om, at en pengestrøm skal kunne følges via et digitalt spor for at opnå fritagelse for moms. Betingelserne i artikel 138 er udtømmende og der kan derfor ikke opfindes nye betingelser, der ikke fremgår af ordlyden.

Klager har endvidere modtaget en kopi af registreringsbeviset for [virksomhed2], ligesom Klager har indhentet dokumentation om, at virksomheden er momsregistreret i Ungarn og at virksomhedens navn og adresse stemmer overens med både på registreringsbevis og faktura.

3. Afsluttende bemærkninger

Hvis Skatteankestyrelsen fastholder sin indstilling til Landsskatteretten, vil der reelt være tale om, at der tilføjes yderligere betingelser for momsfritagelse, som hverken har hjemmel i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, eller momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1. Hovedsynspunkterne om, at de personer, der afhenter køretøjerne, ikke har tilknytning til Klager og at pengestrømmene ikke kan følges til fakturamodtager, er ulovhjemlede betingelser, der ikke er i overensstemmelse med momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1.

Virkningen af SKATs/Skattestyrelsens afgørelser og Skatteankestyrelsens indstilling er, at der kan blive betalt moms to gange af transaktionerne. Dels i Danmark. Dels i købernes hjemlande. Det forhold, at køberne tilsyneladende ikke har angivet erhvervelsesmoms, er et forhold som må forventes adresseret af de pågældende landes skatte- og afgiftsmyndigheder. Det skal under ingen omstændigheder løses ved, at en momsfritaget transaktion pålægges moms i Danmark, idet der herved gennemføres en ubetinget hæftelse, der ikke er hjemlet i momssystemdirektivet.

Personernes tilknytningsforhold til de pågældende virksomheder er sikret ved, at Klager har fået udleveret en kopi af registreringsbeviset. Der er ingen personer i forbindelse med handler over landegrænser, der udsteder skriftlige stillingsfuldmagter, som Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen mener er nødvendige for, at Klager kan bevise sin gode tro.

(…)”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde selskabets repræsentant påstand og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt stadfæstes. Det blev bemærket, at det fulgte af praksis og Den Juridiske Vejledning, at skulle foreligge en fuldmagt.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har anset selskabets salg af en bil for omfattet af reglerne om momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Der skal således tages stilling til, om selskabet har dokumenteret, at betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – som anført af selskabet – eller om transaktionen er afgiftspligtig efter momslovens § 4, stk. 1 – som anført af Skattestyrelsen.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1.

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)  Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til §§ 47, 49-50 a, 51 eller 51 a. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.”

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 138, stk. 1 (tidligere sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a)).

Følgende fremgår af artikel 138, stk. 1:

”Medlemsstaterne fritager levering af varer, der af sælgeren, af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for medlemsstaternes respektive område, men inden for Fællesskabet, når følgende betingelser er opfyldt:

1.  varerne leveres til en anden afgiftspligtig person eller til en ikkeafgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes
2.  den afgiftspligtige person eller den ikkeafgiftspligtige juridiske person, til hvem leveringen foretages, er momsregistreret i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af varerne påbegyndes, og har angivet dette momsregistreringsnummer til leverandøren.”

EU-Domstolen udtalte i sag C-409/04, Teleos m.fl., præmis 68, at medlemsstaterne ikke kan pålægge en leverandør, der har handlet i god tro, at betale moms efter det dagældende sjette direktivs artikel 28c, punkt A, litra a), når leverandøren har fremlagt beviser, der umiddelbart understøtter hans ret til fritagelse, og disse beviser viser sig at være falske, og det i øvrigt ikke er påvist, at leverandøren har medvirket i momssvigen, forudsat at leverandøren har truffet enhver rimelig foranstaltning, som stod i hans magt for at sikre, at leveringen ikke fører til deltagelse i momssvig.

Følgende fremgår bl.a. af daværende SKAT dagældende juridiske vejledning D.A.10.1.1.3, 2018-1:

”…


Dokumentation for købers identitet

Den person, der afhenter varerne, skal allerede i forbindelse med udleveringen af varerne forsyne sælgeren med supplerende oplysninger, som gør det muligt at identificere den, der afhenter varerne. Det kan f.eks. være i form af kopi af kørekort eller lignende dokumentation. Hvis ikke dokumentationen er forsynet med læselig underskrift, skal personen derudover kvittere skriftligt (med læsbar underskrift) for udleveringen af varerne. Hvis personen, der afhenter varerne, ikke er indehaver af den udenlandske virksomhed, skal personen også fremlægge fuldmagt til at købe og afhente varerne på købers vegne.

…”.

Selskabet driver virksomhed med køb og salg af brugte biler. I forbindelse med SKATs gennemførte kontrol hos selskabet er det konstateret, at den omhandlede bil er faktureret til en afgiftspligtige person i et andet EU-land, og at der ikke er faktureret med dansk moms. Af fakturaen af 13. december 2017 fremgår det, at fakturaen er udstedt til den ungarske virksomhed, og at salgsprisen er aftalt til 58.500 kr. Betaling skal ifølge fakturaen ske ved kontant betaling af 3.750 kr. og ved bankoverførsel af 54.750 kr. Bilen er afhentet hos selskabet af [person5].

Selskabet har til støtte for den nedlagte påstand fremlagt dokumentation fra VIES-systemet for, at den ungarske virksomhed var momsregistreret på salgstidspunktet sammen med kopi af den udenlandske virksomheds registreringsbevis. Selskabet har videre fremlagt kopi af SKATs tilladelse til udstedelse af prøvemærker til [person5], samt kopi af ID for [person6] som bevis for, at der blev handlet direkte med den ungarske virksomhed.

Endvidere har selskabet fremlagt en indbetalingskvittering af 19. december 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har indsat 3.750 kr. Indbetalingen vedrører ifølge det oplyste den del af salgsprisen, som blev betalt kontant. Selskabet har herudover fremlagt en udskrift fra banken af 13. december 2017, hvoraf det fremgår, at selskabet har modtaget 54.750 kr. fra [virksomhed2].

Indledningsvis bemærkes det, at det er selskabet, der skal godtgøre, at selskabets salg af den omhandlede bil er sket til en afgiftspligtig person i et andet EU-land.

Landsskatteretten bemærker, at den person, der har afhentet bilen hos selskabet i Danmark, ikke var indehaver af den udenlandske virksomhed, som fakturaen var udstedt til. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for eller redegjort nærmere for, hvilken relation denne person havde til den udenlandske virksomhed, der var anført på fakturaen. Selskabet har heller ikke fremlagt kopi af fuldmagt fra den udenlandske virksomhed til den pågældende person, hvorefter denne på vegne af den udenlandske virksomhed havde ret til at købe og afhente den omhandlede bil på den udenlandske virksomheds vegne.

For så vidt angår betalingen af bilen er denne ifølge det oplyste foregået delvis kontant delvis ved bankoverførsel. Landsskatteretten bemærker, at bankoverførslen er sket fra en anden udenlandsk virksomhed og ikke fra den ungarske virksomhed, som fakturaen er udstedt til.

Henset hertil finder Landsskatteretten i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at selskabet ikke har godtgjort, at transaktionen er fritaget for moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet selskabet ikke har godtgjort, at den brugte bil er solgt til en afgiftspligtig person i et andet EU-land.

Der er herved særligt henset til, at den omhandlede transaktion ud fra de forelagte oplysninger om pengestrømmen ikke findes at være gennemført i overensstemmelse med den fremlagte faktura, tolddeklaration m.v., hvorfor disse dokumenter ikke kan tjene som dokumentation for, at betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er opfyldt.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.