Afgørelse af 27. september 2019

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2016

     

Overskud ved udlejning til selskab er kapitalindkomst

Nej

Ja

Nej

Maskeret udbytte – selskabets afholdelse af udgifter til vagtværn

2.970 kr.

1.485 kr.

2.970 kr.

Maskeret udbytte – selskabets afholdelse af udgifter til trafikspejl

2.075 kr.

0 kr.

2.075 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet blev stiftet 1. januar 2010 og er registreret under branchekoden ”711100 Arkitektvirksomhed” med det formål at udføre arkitektarbejde og beslægtet virksomhed.

Selskabet drives fra adressen [adresse1], [by1], hvor klageren også har sin private bolig.

Resultater

Ifølge årsrapporten for 2016 havde selskabet følgende resultater:

Bruttofortjeneste

81.628 kr.

Skattepligtig indkomst

-96.771 kr.

Udlejning til selskabet

I følge BBR er ejendommen [adresse1], [by1] et enfamilieshus på 348 m2, med 8 værelser, vurderet som beboelsesejendom.

Det fremgår af resultatopgørelsen for 2016, at 170 m2 blev anvendt til erhverv svarende til ca. 49 % af ejendommens samlede areal.

Ifølge resultatopgørelsen havde udlejningsvirksomheden følgende resultat i 2016:

Husleje 1.1.-31.12.2016

 

102.000,00 kr.

Vand og spildevand – anslået

9.622,00 kr.

-4.715,00 kr.

Ejendomsskat

15.951,00 kr.

-7.816,00 kr.

Forsikring

7.284,00 kr.

-3.569,00 kr.

Byfo

 

-1.950,00 kr.

Overskud v. udlejning

 

83.950,00 kr.

Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen opgav klageren indtægterne fra udlejningen som indtægter fra værelsesudlejning som kapitalindkomst. Skattestyrelsen ændrede i den påklagede afgørelse indtægten til indtægt fra erhvervsmæssig udlejning som personlig indkomst.

Udgifter til vagtværn

Klagerens selskab har i indkomståret 2016 afholdt udgifter til vagtværn på i alt 2.970 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har anset udgiften som privat for klageren og har beskattet ham af beløbet som maskeret udbytte.

Som dokumentation for udgifterne er fremlagt udskrifter fra selskabets betalingsservice fra februar, maj, august og november. Af hver oversigt fremgår to betalinger til Elsikring Abonnement. Der fremgår forskellige abonnementsnumre af de to betalinger, og af den ene betaling fremgår det, at den vedrører [adresse2]. Af den anden betaling fremgår det ikke, hvilken ejendom den vedrører.

Eksempel – 1. februar 2016:

Elsikring Abonnement: […]

     

Beskrivelse

Antal

Pris

Beløb DKK

Abonnement

3,00

108,00

324,00

Abonnement GSM

3,00

90,00

270,00

Total excel. Moms

1,00

594,00

594,00

Moms på PBS opkrævninger

1,00

148,50

148,50

Faktura total

1,00

742,50

742,50

       

Elsikring Abonnement: […]

     

Kundenummer: […]

     

Beskrivelse

Antal

Pris

Beløb DKK

Abonnement

3,00

191,00

573,00

Vedr: [adresse2]

     

Total excel. Moms

1,00

573,00

573,00

Moms på PBS opkrævninger

1,00

143,25

143,25

Faktura total

1,00

716,25

716,25

Der er ikke fremlagt nærmere dokumentation for, hvad abonnementsaftalerne indeholder.

Repræsentanten har forklaret, at vagtværnet dækker hele ejendommen hvor selskabet drives fra og hvor eneanpartshaveren har privat bopæl. Repræsentanten har desuden oplyst, at det dog i høj grad var på grund af selskabet og beskyttelse af dets værdier, at der blev afholdt udgifter til vagtværn, da selskabet bl.a. er i besiddelse af dyre computere samt arkiver over kunder og tegninger.

Udgifter til trafikspejl

Klagerens selskab har i indkomståret 2016 afholdt udgifter til trafikspejl på i alt 2.075 inkl. moms. Skattestyrelsen har anset udgiften som privat for klageren og har beskattet ham af beløbet som maskeret udbytte.

Som dokumentation for udgiften har repræsentanten fremlagt følgende:

Bilagsnr.

Dato

Fakturanr.

Beløb, inkl. moms

Specifikation jf. faktura

96

13. april 2016

21668

2.075,00 kr.

Faktura fra [virksomhed2].

Udstedt til selskabets

Hovedanpartshaver.

Køb af […] Trafikspejl.

Repræsentanten har forklaret, at trafikspejlet anvendes ved indkørslen til ejendommen, som ligger ud til en befærdet skovvej og en jernbaneoverskæring med dårlige udsigtsforhold. Spejlet skal sikre, at selskabets kunder og samarbejdspartnere kan orientere sig, når de svinger ud fra ejendommen. Klageren kender selv ejendommen så godt, at han ikke bruger spejlet.

Der er desuden fremlagt et foto af jernbaneoverskæringen med trafikspejl.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset overskud fra udlejning til selskab som personlig indkomst for klageren.

Skattestyrelsen har beskattet klageren af maskeret udlodning for udgifter til vagtværn og trafikspejl på henholdsvis 2.970 kr. og 2.075 kr. afholdt af klagerens selskab.

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”…

Virksomhedens resultat:

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger:

Det er Skattestyrelsens opfattelse at udlejning af lokaler til selskabet er erhvervsmæssig udlejning, da der ikke er tale om udlejning til beboelse.

Det er alene udlejning til beboelse, som kan benytte reglerne i ligningsloven § 15 P.

Overskud af virksomhed opgøres herefter, således:

Underskud ved solcelleanlæg

-17.079 kr.

Overskud ved erhvervsmæssig udlejning af lokaler til selskabet

83.950 kr.

Overskud af virksomhed i alt

66.871 kr.

Overskuddet beskattes efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og b.

Privat vagtværn:

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger:

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets betaling af dit private vagtværn må betragtes som maskeret udlodning til dig, da du har den bestemmende indflydelse i selskabet. Private udgifter beskattes som maskeret udlodning og der er derved ikke tale om en lønudgift.

Selskabet har betalt 2.376 kr. plus moms 594 kr. eller i alt 2.970 kr.

Din b-indkomst nedsættes hermed med 2.376 kr. og din aktieindkomst forhøjes med 2.970 kr. jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1og 2.

Trafikspejl

4.4 Skattestyrelsens bemærkninger:

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabets betaling af trafikspejl må betragtes som maskeret udlodning til dig, da du har den bestemmende indflydelse i selskabet.

Der er kun 1 indkørselsvej til selskabet, som har til leje i din private ejendom. Det medfører at du har samme indkørsel som selskabet og dermed betragtes købet som værende en privat udgift, som ikke kan fratrækkes i selskabet efter statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a.

Din aktieindkomst forhøjes herefter med 2.075 kr. jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

…”

Skattestyrelsen er 14. november 2018 kommet med følgende udtalelse til klagen:

”…

1. Udlejning af lokaler til selskab:

Revisor ønsker overskud ved udlejning tilbageført til kapitalindkomst. Revisor henviser til SKM2002.581 (bilag 2), afgørelse fra SKAT [by2] (bilag 3) og notat fra [virksomhed3] (bilag 4).

Revisor anfører at ifølge PSL § 4, litra 6, at overskud beskattes som kapitalindkomst. Revisor anfører at SKM 2002.581 (bilag 2) omhandler udlejning fra hovedaktionær til selskab, og at man der fandt der var tale om kapitalindkomst.

Skattestyrelsens kommentar:

Landsskatteretten (SKM 2002.581) udtaler:

”Landsskatteretten finder, at den i ovennævnte bestemmelse i personskatteloven må forståes således, at overskud, hvorpå der ikke er foretage vurderingsfordeling er kapitalindkomst. Idet klagerens erhvervsmæssige udlejning ikke er så omfattende beskattes overskuddet som kapitalindkomst”.

I juridiske vejledning afsnit C.H..4.1.1. og ligningsloven § 14 fremgår:

Når en ejendom benyttes erhvervsmæssigt i et ikke uvæsentligt omfang, kan den del af ejendomsskatten, der vedrører det erhvervsmæssigt benyttede, fratrækkes. Se LL § 14.

Efter praksis anes udlejning til beboelse i denne forbindelse for erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen. Se TfS 1991,403 LSR.

Efter praksis er der tale om en uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis benyttelsen svarer til mindre end 10 pct. af ejendommen.

Da udlejning til selskabet udgør 49 % (som der er reduceret for i ejendomsværdiskatterne), så må udlejningen anses for at være erhvervsmæssig. Dermed fremgår af luftfoto at der er tale om en særslidt bygning samt en tilbygning med mulighed for gennemgang direkte fra privat boligen.

Erhvervsmæssig udlejning beskattes jf. statsskatteloven § 4, stk. 1 litra b, som personlig indkomst.

Revisor henviser til en ikke offentlig administrativ afgørelse fra SKAT, som ikke kan danne præsedens og udlejning er ikke fra hovedanpartshaverens ejendom.

Revisor henviser til nota fra [virksomhed3] som omhandler de ejendomme som beskattes som værelsesudlejning enten efter bundfradraget eller regnskabsmæssige metode, da udlejning udgør 10 %.

Det skal derfor fastholdes at overskuddet skal beskattes som personlig indkomst.

2. Privat vagtværn:

Revisor ønsker at beskatning af privat vagtværn alene udgør 50 % og ikke som ansat til 100 % (anset for maskeret udlodning).

Revisor anfører:

At vagtværn dækker hele ejendommen, således også sikring af selskabets lokaler. Revisor anfører at det i høj grad er for at beskytte selskabets værdier. For delvis at imødekomme SKATs forslag, så ønsker man udgiften delt med 50/50.

Revisor henviser til SKM.2001.726, hvor landsskatteretten har godkendt 50 % af udgifterne til [virksomhed4].

Der fremgår:

”Skattemyndighederne har – ganske lempeligt – indrømmet sagsøgeren et skønsmæssigt fradrag på 50 % af udgifterne til [virksomhed4] på i alt 6.333,- vedrørende et alarmsystem til sikring af sagsøgerens private ejendom, …2 (indbrudsforsikring).”

Skattestyrelsens bemærkninger:

Der fremgår ikke af dommen hvorfor SKAT for de tidligere år (end klageåret) har godkendt 50 % af udgifterne. Der er i øvrigt ikke tale om en hovedanpartshaver og et selskab, men et enkeltmandsfirma. Der fremgår at retten ganske lempeligt har indrømmet fradrag, så derfor kan dommen ikke anses for at danne præcedens.

Modsat fremgår af:

DOM Afsagt den 20. november 2012 i sag nr. BS […]: at udgifter til [virksomhed4] ikke er fradragsberettiget for en hovedanpartshaver, når abonnementet også vedrører hovedanpartshaverens ejendom.

Et selskab som erhverver f.eks. abonnementer, som vedrører den private andel, har som hovedregel ikke fradrag for omkostningerne i selskabet. Når selskabet alligevel foretager fradrag, som betragtes udgifterne som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Når der købes ind til hovedanpartshaverens private ejendom, så stilles der større krav for at bevise at købene er erhvervsmæssige, da en hovedanpartshaver ene og alene godkender samtlige køb som foretages i selskabets regi. Normalt er alle køb i selskaber som anvendes i det private 100 % private

Hovedanpartshaveren har selv betragtet [virksomhed4] abonnementet privat og har efter Skattestyrelsen startede sagen op, foretages selvanmeldelse og modtaget beløbet som løn (dog uden moms).

Det er forsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne til privat vagtværn anses for 100 % private uanset om selskabet har til huse i hovedanpartshaverens ejendom. Beløbet beskattes derfor som maskeret udlodning.

3. Privat trafikspejl

Revisor ønsker primært hele udgiften på 2.075 kr. som 100 % erhvervsmæssig udgift for selskabet og subsidiært 50 %/50 % fordeling.

Revisor anfører:

Trafikspejlet anvendes ved indkørslen til domicilet, som ligger ud til en befærdet skovvej og en jernbaneoverskæring med dårlige udsigtsforhold. Spejlet er opsat for at sikre, at kunder og samarbejdspartnere til selskabet kan orientere sig. Trafikspejlet benyttes i mindre grad af hovedanpartshaveren, da han kender forholdene. Spejlet er derfor fuldt fradragsberettiget for selskabet.

Subsidiært kan man godkende 50 %/50 % idet spejlet anvendes både erhvervsmæssigt og privat.

Revisor henviser til SKM 2011.726 som vedrører 50 % af udgifterne til [virksomhed4].

Skattestyrelsens bemærkninger:

Et selskab som erhverver effekter, som vedrører den private andel, har som hovedregel ikke fradrag for omkostningerne i selskabet. Når selskabet alligevel foretager fradrag, som betragtes udgifterne som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Når der købes ind til hovedanpartshaverens private ejendom, så stilles der større krav for at bevise at købene er erhvervsmæssige, da en hovedanpartshaver ene og alene godkender samtlige køb, som foretages i selskabets regi. Normalt er alle køb i selskaber som anvendes i det private 100 % private

Der er kun 1 indgang til selskabets og hovedanpartshaverens bolig, hvorfor uanset om hovedanpartshaveren kender forholdene anses som privat benyttelse af trafikspejlet (gæster, ægtefælle, børn, postbud osv).

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne til køb af trafikspejl anses for 100 % private uanset om selskabet har til huse i hovedanpartshaverens ejendom. Beløbet beskattes derfor som maskeret udlodning.

Revisor henviser til SKM 2011.726. Denne Dom er ikke anvendelig på køb af private effekter og omhandler private køb i en enkeltmandsvirksomhed og ikke køb af private effekter af en hovedanpartshaver i et selskab

…”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at overskud fra udlejning til selskabet beskattes som kapitalindkomst.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at 50 % af udgifterne til vagtværn godkendes som erhvervsmæssig og at klageren dermed kun beskattes af 1.485 kr. som maskeret udbytte.

Klagerens repræsentant har fremsat pincipal påstand om, at klageren ikke skal beskattes af selskabets afholdelse af udgifter til trafikspejl på 2.075 kr. som maskeret udbytte. Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at 50 % af udgifterne til trafikspejl anses som erhvervsmæssig og at klageren dermed kun beskattes af 1.037 kr. som maskeret udbytte.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”…

Ad 1 Indtægt ved udlejning af lokaler til selskab er kapitalindkomst

Ifølge personskattelovens § 4, litra 6) beskattes overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse m.v. som kapitalindkomst. Som loven er formuleret, gælder det helt generelt og uden undtagelser, at indtægter af ejerboligen beskattes som kapitalindkomst.

Det gælder også lejeindtægter ved udlejning af lokaler.

Personskattelovens § 4, litra 6) er objektiv og uden undtagelser, så der er ikke belæg for en indskrænkende fortolkning, der sondrer mellem, om lejer bruger lokalerne til boligformål eller til erhvervsmæssige formål.

Det er bl.a. fastslået af Landsskatteretten i SKM 2002.581 (bilag 2)

I ovennævnte sag havde SKAT også lagt ud med en fortolkning om at udlejningen af lokaler til selskabet i hovedaktionærens bolig var personlig indkomst. Men Landsskatteretten tilsidesætter dette synspunkt. Landsskatteretten gav klager medhold i, at indtægten skulle beskattes som kapitalindkomst, selvom lokalerne blev anvendt til erhvervsmæssige formål.

SKAT har også selv i afgørelse af 24. oktober 2013 Sagid 148760251 (bilag 3) fastslået, at udlejning af 97 m2 af ejerens bolig til erhvervsmæssige formål skulle beskattes som kapitalindkomst. Ejeren havde ellers selvangivet indtægten som personlig indkomst, men det blev tilsidesat af SKAT. SKAT henviser i afgørelsen netop til den objektive bestemmelse i personskattelovens § 4.

Endelig skal jeg henvise til svar fra det store internationale revisionskontor [virksomhed3] (bilag 4), hvor [virksomhed3] uden forbehold fastslår, at udlejning af lokaler til ejerens selskab er kapitalindkomst.

Ad 2 Beskatning af privat andel af udgifter til vagtværn

[virksomhed1] ApS CVR nr. […1] har domicil på adressen [adresse1], hvor hovedaktionær [person1] også bor.

Selskabet har betalt 2.970 kr. til vagtservice. SKAT har forhøjet klager med hele beløbet som maskeret udbytte ud fra en opfattelse af, at udgiften alene er af privat karakter. Man kunne forstå SKAT’s begrundelse, hvis ejendommen alene tjente til bolig for klager. Men i dette tilfælde har arkitektfirmaet eneste domiciladresse på [adresse1].

Vagtværn dækker hele ejendommen, således også sikring af selskabets lokaler. Det er i høj grad på grund af virksomheden og beskyttelse af virksomhedens værdier, at klager har afholdt udgifter til vagtværn. Virksomheden er i besiddelse af dyre computere og arkiver over kunder og tegninger, som er vitale for driften.

For delvis at imødekomme SKAT foreslår vi, at udgiften til vagtværn fordeles ligeligt mellem selskabet og klager privat, da vagtværn dækker både erhvervslokaler og bolig og SKAT ikke kan anfægte at arkitektfirmaet, som andre firmaer med computere og andre let omsættelige genstande på kontoret har et legitimt behov for sikring.

Klager bør ikke stilles dårligere skattemæssigt, fordi firmaadresse og bopæl tilfældigvis er sammenfaldende.

Hvis man har aktiver, som benyttes både erhvervsmæssigt og privat er praksis, hvis man ikke har andre parametre, at man deler udgiften 50/50.

Skatteankestyrelsen bedes tage i betragtning, at den erhvervsmæssige betydning af vagtværn kan være mindst lige så stor som den private interesse idet værdierne i virksomhedens er mindst lige så høje som i den private bolig.

I SKM 2011.726 acceptere Landsskatteretten så vel som byretten, at skatteyder havde mulighed for at fratrække 50 % udgifterne til [virksomhed4] abonnement på i alt 6.333 kr. vedrørende et alarmsystem til sikring af sagsøgerens private ejendom. SKAT var også indstillet på, at klager kunne fratrække halvdelen af udgiften til sikring, selvom erhvervslokalerne kun udgjorde 35 m2 ud af et samlet areal på 208 m2.

Ad 3 – privat andel af udgifter til trafikspejl kr. 2.075

Selskabet har købt et trafikspejl for 2.075 kr. inkl. moms, som anvendes ved indkørslen til domicilet, som ligger ud til en befærdet skovvej og en jernbaneoverskæring med dårlige udsigtsforhold. Spejlet er opsat for at sikre, at kunder og samarbejdspartnere til [virksomhed1] ApS kan orientere sig, når de svinger ud fra ejendommen. Trafikspejlet benyttes i mindre grad af klager, som kender forholdene via at have boet på adressen i en stor del af sit liv.

Det er derfor vores opfattelse, at der bør været fuldt fradrag for trafikspejl i selskabet og ingen beskatning af hovedaktionær.

Subsidiært om trafikspejl

Hvis Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at trafikspejlet også er til nytte for [person1] privat bør der foretages en fordeling af udgiften.

Hvis man har aktiver, som benyttes både erhvervsmæssigt og privat, er praksis, hvis man ikke har andre parametre, at man deler udgiften 50/50.

Man kunne derfor foreslå, at dele udgiften til trafikspejl fifty/fifty mellem selskabet og klager, idet det er hævet over en hver tvivl, at trafikspejlet hjælper selskabet og dets kunder og samarbejdspartnere.

I SKM 2011. 726 acceptere både Landsskatteretten og byretten, at skatteyder havde mulighed for at fratrække 50 % af udgifterne til [virksomhed4] abonnement på i alt 6.333 kr. vedrørende et alarmsystem til sikring af sagsøgerens privat ejendom. SKAT var også indstillet på at klager kunne fratrække halvdelen af udgiften til sikring, selvom erhvervslokalerne kun udgjorde 35 m2 ud af et samlet areal på 208 m2.

Dommen viser, at hvis der er udgifter til installationer, som dækker både firmaet og privatboligen, så bør man kunne blive enige om fradrag for 50 %.

I det omfang at Skatteankenævnet acceptere at der er erhvervsmæssig betydning af udgifter til vagtværn og trafikspejl, så skal jeg anmode om at der foretages de afledte korrektioner i selskabet

…”

Klagerens repræsentant er 26. april 2019 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”…

Selskabets udgifter til vagtværn

Vi må fastholde, at der ikke kan være grundlag for beskatning af de fulde udgift til vagtværn, da ønsket om vagtservice i overvejende grad udspringer af ønsket om beskyttelse af firmaets og immaterielle værdier i form af dyre computere og arkitekttegninger, som kan indeholde flere måneders arbejde.

Vi mener, at udgiften til sikring på 2.970 kr. er normalt for den pågældende virksomhed.

Selskabets udgifter til trafikspejl

Vi må fastholde, at der ikke er grundlag for beskatning af selskabets udgift til trafikspejl, da trafikspejlet ikke er opsat i hovedaktionærens interesse. [person1] har boet en stor del af sit liv på [adresse1] i [by1] og bor der nu alene. Han kender trafikforholdene ud til den befærdede skovvej medens kunder og forretningsforbindelser kan have problemer. Det er for at tilgodese besøgende kunder og forretningsforbindelser at selskabet i 2016 har bekostet et trafikspejl.

Vi mener, at udgiften til trafikspejl på 2.075 kr. for den pågældende typer virksomhed er normal og forretningsmæssigt begrundet, idet der må være hævet over en hver tvivl, at trafikspejlet benyttes af kunder og forretningsforbindelser. Man bør derfor ikke beskatte hovedaktionæren af maskeret udbytte blot fordi hans bolig også ligger på samme adresse som firmaet.

Overskud ved udlejning af lokaler i klagers villa

Ifølge personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 6 beskattes overskud af enfamilieshuse som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 1-5 som kapitalindkomst.

Ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 5 omfatter ejendomme, hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1 foretages en fordeling mellem bolig og erhverv.

For så vidt angår klagers bolig er der ikke foretaget en vurderingsfordeling. Ejendommen har lige siden 1997 være vurderet og rubriceret som en beboelsesejendom.

Det er vurderingsmyndighederne i Skattestyrelsen der har myndigheden til at foretage vurderingen af landets ejendomme herunder fordelingen i henhold til ejendomsvurderingsloven.

Landsskatteretten fastslår kort og præcist i SKM 2002.581 citat:

”Overskud.. af et enfamilieshus, hvorpå der ikke er foretaget vurderingsfordeling, er kapitalindkomst”.

Det ser altså ud til at Landsskatteretten lægger afgørende vægt på, om der faktisk er foretaget en vurderingsfordeling eller ej. Herudover er det også spørgsmålet, om man ud fra en ordlydsfortolkning af personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6 bør komme frem til, at ejendomme nævnt i ejendomsværdiskatteloven § 4 nr. 5 også er omfattet, uanset om der er foretaget en vurderingsfordeling eller ej. Ifølge ordlyden af personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6 er overskud af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 5 kapitalindkomst. Ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 5 omfatter ejendomme som både bruges til bolig og til erhverv. Hvis blandede ejendomme var undtaget fra personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6 ville lovgiver formentlig ikke have nævnt ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 nr. 5.

Vi skal opfordre Landsskatteretten i dette konkrete tilfælde til at give os medhold i, at overskud af udlejnings skal beskattes som kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6 under hensyn til den meget klare formulering af kendelsen SKM 2002. 581, hvor rettet lægger vægt på, at der ikke er foretaget en vurderingsfordeling og det faktum, at vurdering myndighederne i denne sag i de berørte indkomstår og de foregående 20 år har valgt at vurdere ejendommen som en ren beboelsesejendom uden fordeling.”

Landsskatterettens afgørelse

Udlejning af lokaler til selskabet

Ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 omfatter kapitalindkomst det samlede nettobeløb af overskud eller underskud af en- eller to-familiehuse m.v., fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lignende som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-11

Det fremgår af ejendomsværdiskatteloven § 4, stk. 1, nr. 5, at ejendomsværdiskatten omfatter ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og hvor der efter ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1, foretages en fordeling af ejendomsværdien på boligdelen og den del, der anvendes erhvervsmæssigt

Landsskatteretten finder, at den i ovennævnte bestemmelse i personskatteloven indeholdte henvisning til ejendomsværdiskatteloven § 4, stk. 1, nr. 5 må forstås således, at overskud eller underskud af et enfamilieshus, hvorpå der er foretaget vurderingsfordeling, er kapitalindkomst for så vidt angår den del, der tjener til ejerens egen bolig. Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens afgørelse af 18. september 1990 offentliggjort i TfS 1990, 557 hvor en ejendom blev anvendt af ejeren både til erhverv og til egen bolig og Landsskatteretten fandt, at kun den del af ejendommens overskud, der vedrørte boligdelen, kunne henføres til kapitalindkomst, og at den øvrige del var personlig indkomst.

Klagerens ejendom er vurderet som beboelsesejendom, og der er således ikke foretaget en vurderingsfordeling af ejendommen mellem erhverv og beboelse.

Af vurderingslovens § 33, stk. 5, fremgår, at for ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom.

Klagerens ejendom er vurderet som en beboelsesejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 8.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der skal tages stilling til, om vurderingen er åbenbart forkert, når der blandt andet henses til ejendommens faktiske benyttelse.

Landsskatteretten finder, uanset benyttelseskoden, at ejendommens bygninger er anvendt til erhvervsmæssigt formål i så væsentligt et omfang, at der burde være foretaget en vurderingsfordeling efter vurderingslovens § 33, stk. 5.

Ved vurderingen er der lagt vægt på at ca. 49 % af ejendommen anvendes til erhvervsmæssigt formål og at der normalt foretages en fordeling af ejendomsværdien, når den erhvervsmæssige anvendelse er på 25 % eller derover.

Landsskatteretten finder herefter, at overskud fra udlejning til selskabet skal beskattes som personlig indkomst jf. personskatteloven § 3, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Maskeret udbytte

Alt hvad der udloddes fra et selskab til en hovedanpartshaver henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, er der grundlag for at statuere maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til vagtværn

Klagerens selskab har i indkomståret 2016 afholdt udgifter til vagtværn på i alt 2.970 kr. inkl. moms. Skattestyrelsen har anset udgiften som privat for klageren og har beskattet ham af beløbet som maskeret udbytte.

Som dokumentation for udgifterne har selskabets repræsentant fremlagt oversigter fra selskabets betalingsservice for fire måneder.

Landsskatteretten finder, at de afholdte udgifter til vagtværn ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der af de fremlagte oversigter fremgår, at der er tale om betaling for Elsikring Abonnement. Der er to forskellige abonnementsnumre, hvoraf det ene vedrører en anden ejendom end den hvor selskabet drives fra og hovedanpartshaveren har sin private bolig. Det fremgår ikke af oversigterne, hvilken ejendom det andet abonnementsnummer angår, ligesom det ikke fremgår hvilken ydelse der betales for. Landsskatteretten finder herefter, at de fremlagte bilag ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter.

Da udgifterne herefter anses som afholdt i klagerens personlige interesse og udelukkende fordi klageren har den bestemmende indflydelse i selskabet, er klageren skattepligtig af beløbet som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Udgifter til trafikspejl

Klagerens selskab har i indkomståret 2016 afholdt udgifter til trafikspejl på i alt 2.075 inkl. moms. Skattestyrelsen har anset udgiften som privat for klageren og har beskattet ham af beløbet som maskeret udbytte.

Som dokumentation for udgiften har repræsentanten fremlagt faktura fra [virksomhed2].

Landsskatteretten finder, at de afholdte udgifter til trafikspejl ikke kan anses som erhvervsmæssige udgifter for selskabet.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at den fremlagte faktura er udstedt til klageren, og at det herefter ikke anses for tilstrækkeligt dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at fakturaen reelt vedrører selskabet.

Landsskatteretten finder desuden, at uanset at trafikspejlet bliver anvendt af selskabets kunder og samarbejdspartnere, anses trafikspejlets tilknytningen til selskabets virksomhed at være så fjern, at det ikke kan anses for sandsynligt, at udgiften er medgået til at erhverve, sikre og vedlige indkomsten. Ligesom der ved afgørelsen er lagt vægt på, at trafikspejlet er sat op ved ejendommen, der også tjener som klagerens private bolig og at trafikspejlet dermed er til rådighed for privat anvendelse.

Da udgifterne herefter anses som afholdt i klagerens personlige interesse og udelukkende, fordi klageren har den bestemmende indflydelse i selskabet, er klageren skattepligtig af beløbet som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.