Afgørelse af 2. juli 2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2015

     

Overskud af virksomhed

719.335 kr.

0 kr.

719.335 kr.

Indkomståret 2016

     

Overskud af virksomhed

796.731 kr.

0 kr.

796.731 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at Klageren i indkomstårene 2015 og 2016 har været registreret med virksomhed under CVR-nummeret […1] og navnet [virksomhed1] på adressen [adresse1], [by1].

Klageren har tidligere været registreret med virksomhed under samme CVR-nummer. Virksomheden blev i perioden 1. august 2014 til 30. november 2014 drevet under navnet [virksomhed1] v/[person1], hvorefter den blev lukket ned. Virksomheden blev opstartet igen den 14. august 2015.

Virksomheden blev drevet som enkeltmandsvirksomhed og havde branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016.

Der blev for indkomstårene 2015 og 2016 indberettet A-indkomst, indeholdt A-skat og AM-bidrag vedrørende løn til ansatte i virksomheden.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om at fremsende regnskab og bogføring for virksomheden for indkomstårene 2015 og 2016. Desuden blev klageren anmodet om at fremsende dokumentation for formuebevægelser og kontoudtog for sine bankkonti.

Da klageren ikke fremsendte det ønskede materiale, indhentede Skattestyrelsen materialet direkte fra klagerens bank. På baggrund af materialet, har Skattestyrelsen opgjort følgende indsætninger på klagerens erhvervskonto og flexkonto i [finans1]:

Kvartal

Erhvervskonto

Flexkonto

Indsætninger i alt

Moms i alt

Indsætninger ekskl. moms

 

226.495,30 kr.

0,00 kr.

226.495,30 kr.

45.299,06 kr.

181.196,24 kr.

 

232.490,92 kr.

0,00 kr.

232.490,92 kr.

46.498,18 kr.

185.992,74 kr.

 

234.914,83 kr.

0,00 kr.

234.914,83 kr.

46.982,97 kr.

187.931,86 kr.

 

210.042,50 kr.

7.922,00 kr.

217.964,50 kr.

43.592,90 kr.

174.371,60 kr.

I alt 2015

903.943,55 kr.

7.922,00 kr.

911.865,55 kr.

182.373,11 kr.

729.492,44 kr.

           
 

179.787,00 kr.

58.052,00 kr.

237.839,00 kr.

47.567,80 kr.

190.271,20 kr.

 

208.454,50 kr.

69.151,00 kr.

277.605,50 kr.

55.521,10 kr.

222.084,40 kr.

 

217.689,44 kr.

65.342,20 kr.

283.031,64 kr.

56.606,33 kr.

226.425,31 kr.

 

165.784,00 kr.

72.886,00 kr.

238.670,00 kr.

47.734,00 kr.

190.936,00 kr.

I alt 2016

771.714,94 kr.

265.431,20 kr.

1.037.146,14 kr.

207.429,23 kr.

829.716,91 kr.

På baggrund af ovenstående indsætninger har Skattestyrelsen forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 719.335 kr. for indkomståret 2015 og 796.731 kr. for indkomståret 2016, idet der blev godkendt fradrag for lønudgifter med 10.157 kr. i indkomståret 2015 og 32.986 kr. i indkomståret 2016.

Indsætningerne på flexkontoen er sammensat af en række mobilepay betalinger, hvoraf langt de fleste er på op til 300 kr. Der er herudover foretaget enkelte indbetalinger fra [virksomhed2] på over 1.000 kr., som Skattestyrelsen ikke har medtaget.

I forbindelse med klagesagen har klageren fremlagt lægeerklæring af 14. november 2018, lægejournaler, samt forpagtningskontrakt indgået mellem klageren og SM den 1. november 2014.

Ifølge lægeerklæringen og lægejournalerne var klageren, som følge af en blodprop i hjertet den 20. januar 2015, sygemeldt frem til den 1. august 2015.

Af den fremlagte forpagtningskontrakt fremgår følgende:

1. Det lejde/forpagtede.

1.1 Det lejede omfatter ca. 110 m2 erhvervslokaler beliggende [adresse1] – [by1].

(…)

2.1 Det lejede må ikke uden udlejers skriftlige samtykke anvendes til anden virksomhed end salg af Pizza, Grill, Kebab m.m. I tilfælde af disse punkter ikke overholdes, misligholdes kontraktforholdet og udlejer kan opsige lejer fra dag til dag.

(…)

2.7 Forpagter har mulighed for at benytte sig af bortforpagters dankort og online betalinger indtil forpagter selv for oprettet sit eget.

3. Lejemålets begyndelse og ophør.

3.1 Lejemålet tager sin begyndelse den 1.december 2014.

3.2 Det lejede/forpagtede er på 1 års aftale, og lejer vil herefter have førsteret til at byde en sum i forretningen. Det aftale beløb er kr. 325.000.

4. Forpagtningsafgift.

4.1 Den månedlige leje er aftalt til kr. 8.000,00 inkl. Moms., hvilket er blevet bliver betalt til [B C], til betaling af pantebreve.

(…)

16. Øvrige vilkår.

(…)

16.4 Udlejer/bortforpagtere kan til enhver tid, hvis der forefindes misligholdelser af kontrakten, ved evt. manglende betaling af leje, ophøre kontraktforholdet med lejer/forpagtere. Lejer/forpagter bekræfter med signatur, at denne aftale er blot en leje/forpagtnings aftale på 5 år, med start fra den 1. december 2018. Efter de 5 år, kan lejer/forpagter byde en pris og købe forretningen ved udarbejdelse af en købekontrakt, som ejendommen af lokalet vil acceptere. Ellers vil der tilbydes en yderligere forpagtnings kontrakt.

(…)”

Forpagteren S M har i indkomståret 2015 været registreret med virksomhed under CVR-nummeret […2] og navnet [virksomhed1] v/ [S M] på adressen [adresse1], [by1]. Virksomheden ophørte den 13. august 2015.

Virksomheden blev drevet som enkeltmandsvirksomhed og havde branchekode 561020 Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ansat klagerens overskud af virksomhed til 719.335 kr. for indkomståret 2015 og 796.731 kr. for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(…)

Du har ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016.

Du skal som erhvervsdrivende udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen. Det står i skattekontrollovens § 3, stk. 1. Du skal på opfordring sende dit regnskabsmateriale til os. Det står i skattekontrollovens § 6, stk. 1.

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og løbende indtægter. Det er uden betydning, om indtægten stammer fra en aktiv indsats eller en uventet erhvervelse, f.eks. en gevinst eller gave. Det står i statsskattelovens § 4, stk. 1.
Hvis du ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan din skatteansættelse ansættes skønsmæssigt.
Du har desuden ikke sendt os regnskabsoplysningerne, og vi kan derfor fastsætte din indkomst ud fra et skøn. Det står i skattekontrollovens § 6, stk. 7, § 6B, stk. 1 og § 5, stk. 3.

Vi har foretaget en gennemgang af indsætningerne på din bankkonto for at undersøge, om du har haft indtægter, som vi ikke kender til, eller har modtaget arv, gave, gevinster med mere, som kan forklare, at du har haft penge at leve for.

Det er vores opfattelse, at du har haft indtægter, som ikke er oplyst til os, og vi anser dig for at have drevet uregistreret virksomhed indtil den 14. august 2015 hvor du registrerer dig igen som momspligtig.

Vi har som nævnt indtastet indsætningerne fra kontoudtogene for indkomstårene 2015 og 2016 i et regneark., vedlagt som bilag 3 i bilagsmappen.

Indsætningerne anser vi for værende skattepligtig omsætning inkl. moms i din virksomhed. Du har ikke dokumenteret, at indsætningerne er din indkomst uvedkommende.

Indsætningerne udgør hovedsagligt MobilePay og dankortindsætninger. Du har drevet et pizzeria, hvor kundebetalingerne er MobilePay, Dankort og kontanter.

De samlede indsætninger ekskl. moms udgør 729.492 kr. for indkomståret 2015 og 829.717 kr. for indkomståret 2016.

Vi anser indsætningerne som skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.
Du har ikke sendt os dokumentation for erhvervsmæssige fradragsberettigede køb af varer, tjenesteydelser og aktiver, der er afholdt i indkomstårene 2015 og 2016.
Du har ikke sendt os dokumentation for købsmoms af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.
Du har ikke reageret på vores henvendelser.
Der er dog i indkomstårene 2015 og 2016 indberettet A-indkomst og indeholdt A-skat og Am-bidrag vedrørende løn til ansatte i virksomheden.

(…)

Ved opgørelsen af virksomhedens omsætning er der ikke taget hensyn til kontant omsætning, som ikke er indsat i banken. Vi anser under hensyntagen til, de manglende kontante indsætninger i banken, at der har været yderligere kontant omsætning, som ikke er med i vores opgørelse af virksomhedens omsætning.
Denne yderligere kontante omsætning anses at dække dine udokumenterede driftsudgifter.
Erhvervsmæssige udgifter:

(…)
Vi har opgjort virksomhedens lønudgifter på baggrund af foreliggende oplysninger om indberettet A-indkomst.
Vi kan derfor godkende fradrag for lønudgifter i alt 10.157 kr. for indkomståret 2015 og 32.986 kr. for indkomståret 2016. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

(…)

Du anses umiddelbart for at have enkle økonomiske forhold, idet du alene har modtaget en årsopgørelse for indkomstårene 2015 og 2016. Den almindelige korte frist for at ændre din skatteopgørelse for 2015 var den 1. juli 2017 og for 2016 er det den 1. juli 2018. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.
Når vi vil ændre skatteopgørelsen for 2015 og 2016, selvom fristen er overskredet, er det fordi du skulle bruge den udvidede selvangivelse, som ikke er omfattet af kort frist reglerne. Reglen står i § 2, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.
Du har drevet selvstændig virksomhed, som vi ikke har været bekendt med og som ikke har været dækket af tallene på årsopgørelsen.
Den ordinære 3 års ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. om varsling om ændring af indkomsten for indkomstårene 2015 og 2016 er gældende for selvstændige erhvervsdrivende med udvidet selvangivelse. Forslag om ændring af indkomsten for 2015 skal sendes seneste den 1. maj 2019 og afgørelse senest den 1. oktober 2019. Forslag om ændring af indkomsten for 2016 skal sendes seneste den 1. maj 2020 og afgørelse senest den 1. oktober 2020.
(…)”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 9. januar 2019 fremgår følgende:

”(…)

At virksomheden skulle være bortforpagtet i 2015 er uden betydning. Dette er ikke dokumenteret, og såfremt dette skulle være tilfældet, er det ikke dokumenteret at omsætningen/resultatet af virksomheden er medregnet/selvangivet hos den påståede forpagter.

Omsætningen er indgået på [person1]s personlige virksomheds konto, og han har således kunne disponere over denne.

Det er ligeledes ikke dokumenteret, at [person1] skulle have modtaget forpagtningsindtægter og selvangivet disse.

(…)”

I supplerende udtalelse af 21. januar 2021 fremgår følgende:

”(…)

Vi anser ikke, at indsendte forpagtningsaftale og fremsendte lægeerklæring med tilhørende

journaludskrifter dokumenterer, at [person1] ikke har drevet virksomhed i indkomstårene 2015 og 2016.

Ved fremsendelsen af forpagtningskontrakten, påstand om bortforpagtning, sygemelding og oplysning om, at der ikke er drevet virksomhed, opstår der nogle spørgsmål:

Ad. 1)

Under forpagtningskontraktens punkt 16.4, fremgår det,

– at lejer opstarter sit eget Cvr-nr. op, og handler for egne vegne.

Ifølge vedlagte udskrift fra Erhvervsstyrelsen, er lejer/forpagter ophørt den 13/8 2015.

– at aftalen blot er en leje/forpagtningsaftale på 5 år, med start fra den 1. december 2018.

1. december 2018? Det ligger flere år efter de omhandlede indkomstår! Er forpagtningsaftalen reel?

Hvorfor har [person1]s virksomhed angivet moms i hele perioden hvor denne har været registreret for moms i 2015 og 2016, såfremt der ikke har været drevet virksomhed?

Hvorfor er der angivet lønudgifter i [person1]s virksomhed i 2015 og 2016, såfremt der ikke har været drevet virksomhed?

Ad. 2) Det fremgår af indsendte lægeerklæring og journaludskrifter, at [person1] fik en blodprop i hjertet den 20. januar 2015 har været sygemeldt frem til den 1. august 2015.

Patientjournalerne er fra hhv. 20. januar 2015, 21. januar 2015, 22. januar 2015 og 23. januar 2015.

[person1] har således ikke ifølge indsendte været sygemeldt indtil 1. august 2018.

Konklusion

Hvorvidt andre personer har drevet [person1]s virksomhed i perioden, hvor han var sygemeldt (ca. 61/2 mdr. i 2015), eller om indsendte forpagtningsaftale er reel, er uvist, men vi anser på det

foreliggende grundlag ikke for dokumenteret, at [person1] ikke har haft skattepligtig indkomst i indkomstårene 2015 og 2016, herunder overskud af virksomhed.

Det er ikke unormalt, at erhvervsdrivende i sygdomsperioder har personer til at hjælpe, men at den erhvervsdrivende tager over igen efter sygdomsforløbet.

Han har haft adgang til og rådighed over indsætningerne og indbetalingerne på hans konti, som anses at have været anvendt til hans privatforbrug, og [person1] må således dokumentere, at dette ikke har været tilfældet.

Vi indstiller derfor, at Skattestyrelsens afgørelse af den 18. september 2018 på det foreliggende grundlag fastholdes.

(…)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Klageren har under klagesagens behandling skiftet repræsentant, og påstanden er herefter ændret.

Klagerens nye repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 719.335 kr. for indkomståret 2015 og 796.731 kr. for indkomståret 2016.

Klagerens nye repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse nedsættes med et nærmere beløb efter Skatteankestyrelsens skøn.

Til støtte for påstanden har klagerens nye repræsentant anført følgende:

”(…)

Supplerende Anbringender

Som korrekt bemærket af indklagede, har klager været en skatteyder, som har haft lav eller ingen skattepligtig indkomst, hvilket har været baggrunden for indklagedes undersøgelse af klager i forbindelse med indklagedes ”projekt”, jf. Bilag 1, s. 2.

Klager har fuld forståelse overfor, at indklagede studser over klagers indkomstforhold, men når undersøgelserne heraf er i lyset af et projekt indklagede har haft bærer dette forhold præg af at have haft indvirkning på kognitive bias, hos indklagede som har ført til en bevidst søgen efter yderligere indtægtskilder hos klager.

I stedet ville rette arbejdstilgang være at søge efter baggrunden for klagers lave skattepligtige indkomst.

Da sådanne bestræbelser ikke er foretaget af indklagede, skal klager herved belyse disse forhold:

Ad Skattepligtig indkomst, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og personskattelovens § 3,

stk. 1

Det er en forudsætning for anvendelsen af Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og personskattelovens § 3, stk. 1, at der foreligger en ”skattepligtig indkomst” grundet anvendelsen af terminologien i begge bestemmelser.

Klager har imidlertid ikke haft en skattepligtig indkomst, da klager ikke har drevet et pizzeria i indkomstårene 2015-2016 i modsætning til det af indklagede angivne i Bilag 1, s. 7.

Herimod har klager bortforpagtet pizzeriaet til [S M], jf. Bilag 2, og følgende passage fremgår af forpagtningskontraktens, pkt. 2.7, jf. Bilag 2, s. 4:

”Forpagter har mulighed for at benytte sig af bortforpagters dankort og online betalinger indtil forpagter selv for oprettet sit eget.”

I denne sammenhæng fremgår af Bilag 3, s. 2, at klagers virksomhed med pizzeriadrift ophørte per 30. november 2014, mens [S Ms] virksomhedsdrift med [virksomhed3] v/ [S M] ophørte den 30. november 2014 og herefter har virksomhedsdriften været angående [virksomhed1] v/[S M], jf. Bilag 4, s. 1-2.

Dette stemmer med forpagtningskontraktens, pkt. 3.1, jf. Bilag 2, s. 4:

”Lejemålet tager sin begyndelse den 1. December 2014.”

Supplerende bemærkes det, at klager end ikke kunne drive pizzeria i de relevante indkomstår grundet blodproppen i hjertet ifølge Bilag 5.

Under disse omstændigheder er der ikke grundlag for, at antage, at klager har haft en skattepligtig indkomst i indkomstårene 2015-2016.

Klager har herimod været ude for, at [S M] uberettiget har udnyttet klausulen i forpagtningskontraktens, pkt. 2.7 til at benytte klagers dankort og online betalinger i videre omfang end klager har tilladt.

Forpagtningskontraktens, pkt. 2.7 skal blot forstås således, at [S M] kunne benytte dankortterminalerne m.v., men ikke klagers konti m.v., hvilket [S M] uberettiget har gjort.

Det fremgår tydeligt af forpagtningskontrakten, pkt. 2.2 og 2.3, Bilag 2, s. 4, hvorefter forpagter/lejer, [S M], er ansvarlig for, at den faktiske brug er lovlig.

[S M] ses i lyset af Skattestyrelsens sagsfremstilling i Bilag 1 ikke at have overholdt disse klare retningslinjer i forpagtningskontraktens, pkt. 2.2, 2.3 og 2.7, jf. Bilag 2, s. 4.

Klager ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser og stoppe misbruget såvel som den kontraktuelle misligholdelse grundet sit sygdomsforløb, jf. Bilag 5.

Hertil kommer, at dokumentation for sygdom notorisk har spillet en rolle i vurdering af hvorvidt en skatteyder har drevet erhvervsmæssig virksomhed i relation til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. SKM2016.40.BR, SKM2017.88.VLR, SKM 2011.812 BR og SKM 2010.777 BR, hvorved klagers sygdom i nærværende sag ligeledes må skabe en stærk formodning imod, at klager har drevet erhvervsmæssig virksomhed i de relevante indkomstår.

Det fastholdes derfor, at klager ingen skattepligtig indkomst har haft for indkomstårene 2015-2016, hvorved der intet grundlag er for beskatning af klager, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og personskattelovens § 3, stk. 1.

Rette skattepligtige af de konkrete beløb er herimod [virksomhed1] v/[S M], CVR-nr.: […2], hvorved skattemyndighederne fortsat har mulighed for at inddrive beløbet hos rette Skattepligtige

Ad Betalingen af forpagtningsafgiften

Indklagede har fundet det odiøst, at klager ikke har modtaget forpagtningsindtægter, jf. Skattestyrelsens udtalelse af den 9. januar 2019.

Baggrunden herfor skal findes i forpagtningskontraktens, pkt. 4.1, hvorefter forpagtningsafgiften betales til [B C].

(…)”

Repræsentanten har den 4. februar 2021 oplyst, at der ikke er yderligere materiale.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1. (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 om skattekontrol).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.H. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom af 7. marts 2011, offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Der er ikke fremlagt regnskab for indkomstårene 2015 og 2016, ligesom det fremgår af sagen, at der er konstateret betydelige indsætninger på klagerens bankkonti i samme periode.

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2015 og 2016 opgjort omsætningen i klagerens virksomhed ekskl. moms til 729.492 kr. og 829.716 kr. Omsætningen er opgjort på baggrund af bankindsætninger på klagerens erhvervs- og flexkonto i indkomstårene 2015 og 2016. Bankindsætningerne er konstateret på en bankkonto oprettet i klagerens navn til brug for virksomheden. Udgangspunktet er herefter, at det er klageren der har bevisbyrden for, at han ikke har drevet virksomheden jf. SKM2013.537.ØLR.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren ikke har drevet pizzeria i indkomstårene 2015 og 2016. Repræsentanten har anført, at pizzeriaet har været bortforpagtet ligesom klageren ikke har kunnet drive pizzeria i indkomstårene 2015 og 2016 grundet en blodprop i hjertet.

Landsskatteretten bemærker i denne forbindelse, at det af den fremlagte lægeerklæring alene fremgår, at klageren var sygemeldt fra den 20. januar 2015 til den 1. august 2015.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at det beregnede overskud af virksomhed ikke skal henføres til klagerens skattepligtige indkomst.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomheden er blevet oprettet i klagerens navn. Klageren har endvidere været ejer af virksomhedens bankkonto, hvorfor klageren alene har haft adgang til virksomhedens midler.

Det fremgår af oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregister, at klageren var registreret med virksomhed under CVR-nummeret […1] og navnet [virksomhed1] fra den 14. august 2015 til den 12. maj 2020.

Klageren har tidligere været registreret med virksomhed under samme CVR-nummer. Virksomheden blev drevet frem til 30. november 2014 hvorefter den blev lukket ned.

Forpagters virksomhed under CVR-nummeret […2] og navnet [virksomhed1] v/ SM ophørte den 13. august 2015.

Retten bemærker endvidere, at der er modstridende oplysninger i den fremlagte forpagtningskontrakt. Under pkt. 3.1 og 3.2 fremgår, at lejemålet tager sin begyndelse den 1. december 2014 og er af 1 års varighed, mens det under pkt. 16.4 fremgår, at der er tale om en leje/forpagtnings aftale på 5 år, med start den 1. december 2018.

Det kan efter rettens opfattelse ikke lægges til grund, at klagers bankkonti er blevet anvendt uberettiget, ligesom det er rettens opfattelse, at den fremlagte forpagtningsaftale ikke udgør en objektiv kendsgerning, der kan underbygge repræsentantens anbringender.

Retten finder efter en samlet konkret vurdering, at klageren ikke har godtgjort, at bankindsætningerne ikke skal beskattes hos klageren.

Det er rettens opfattelse, at Skattestyrelsen med rette har henført bankindsætningerne til klagerens virksomhed. Retten har i denne forbindelse lagt vægt på, at klageren drev selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomstårene 2015 og 2016 og at klageren jf. ovenfor ikke har godtgjort, at han ikke har haft råderet over sine bankkonti og at bankindsætningerne således ikke skal beskattes hos klageren.

Retten finder endvidere, at der kan gives fradrag for lønudgifter i virksomheden. Skattestyrelsen har godkendt fradrag med 10.157 kr. for indkomståret 2015 og 32.986 kr. for indkomståret 2016, hvilket ikke er bestridt af klageren, hvorfor dette fradrag lægges til grund.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten afgørelsen for indkomstårene 2015 og 2016.