Afgørelse af 22. oktober 2020

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2017

     

Personlig indkomst

     

Hævninger på selskabets konto anset for skattepligtig indkomst

790.000 kr.

0 kr.

790.000 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (tidligere [virksomhed2] ApS), CVR-nr. […1], blev stiftet den 1. januar 2014 af [virksomhed3] ApS, CVR-nr. […2]. Selskabet var i indkomståret 2017 ejet 100 % af selskabet [virksomhed4] LTD. [person1] indtrådte som ejer af selskabet den 1. august 2018 og var ejer, indtil selskabet ophørte ved konkurs den 28. januar 2020.

Af selskabsrapporten fra BiQ fremgår:

”Tidligere Direktionsmedlemmer

Titel

Indtrådt

Udtrådt

[person2]

 

19-12-2017

30-09-2018

[person3]

 

01-06-2017

19-12-2017

[person2]

 

20-03-2015

01-06-2017

[person4]

Adm. Dir

01-01-2014

20-03-2015

Tidligere ejere

Ejerandel

Stemmeandel

[virksomhed4] LTD

100 %

100 %

[virksomhed5] ApS

100 %

100 %”

Klageren har oplyst, at han var direktør i selskabet frem til 30. juni 2017 og igen fra 1. oktober 2017. Det fremgår også af referat fra selskabets ekstraordinære generalforsamlings af 1. oktober 2017, at klageren indtrådte som direktør.

I perioden fra 20. marts 2015 til 18. juni 2017 var selskabets formål ifølge BiQ bl.a. at udøve konsulentvirksomhed og køb og salg samt udlejning af fast ejendom.

Herefter var selskabets formål at drive bygge- og anlægsvirksomhed, rådgivning og konsulentvirksomhed, udlejning, køb og salg af ejendomme, import og eksport, handel samt alle aktiviteter afledt heraf.

Det fremgår af Skattestyrelsens opgørelse over selskabets erhvervskonto i [finans1], kontonummer […07], at der er hævet 1.028.900 kr. i kontanter ved i alt 82 transaktioner med teksten ” VD Kontanthævning” og ”VD 00409” i perioden fra 9. januar 2017 til 22. december 2017. Ud fra selskabets resultatopgørelse og kontoudtog, har Skattestyrelsen udarbejdet følgende opgørelse:

” Tekst

Tekst

Tekst

Beregnet lønsum, [virksomhed1] ApS

jf. bilag 5

1.113.672,00

Overførsler fra [virksomhed1] ApS bankkonto – til Litauiske selskaber m.m. ikke godkendt fradrag som fremmed arbejde, anset for løn

sum =

-712.063,60

Overførsler fra [virksomhed1] ApS bankkonto til navngivne personer, ikke lønoplyst – anset for løn

sum =

-168.146,45

     
 

I alt =

233.461,95

   

-233.461,95

     

rest, anset for kontant betalt

= Rest

0,00

     

Kontanter, hævet i [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 2

 

1.028.900,00

fratrukket ovenstående rest

 

-233.461,95

     

I alt

 

795.438,05

     

Nedrundet til, beløb som indkomsten foreslås ændret med

 

790.000,00”

[finans1] har den 19. december 2018 oplyst til Skattestyrelsen, at klageren var registreret som fuldmagtshaver til selskabets bankkonto kontonummer […07]. Banken har desuden oplyst, at klageren fik udleveret et kort til kontoen den 11. maj 2016, der efterfølgende er blevet spærret. Skattestyrelsen har i afgørelsen anført, at klageren som den eneste havde rådighed over hævekort til bankkontoen i den pågældende periode.

Klageren har på et møde med Skatteankestyrelsen den 22. juni 2020 oplyst, at han intet havde at gøre med hævningerne i selskabet. På mødet oplyste han tillige, at firmaets bogholder ville kunne bekræfte, at hans navn er blevet misbrugt, og at han ikke har anvendt hævekortet, men at bogholderen dog ikke vil udtale sig i sagen af frygt for repressalier fra de reelle bagmænd.

Klagerens tidligere repræsentant har tidligere oplyst, at de kontante hævninger er brugt til indkøb af materialer m.v. som led i selskabets drift.

Der er fremlagt en af klageren udarbejdet og underskrevet afleveringsforretning af 30. september 2018 for selskabet, hvor der blandt andet kvitteres for overlevering af mappe med selskabets NemID til den daværende ejer [person1].

Herudover er der fremlagt fakturaer fra et litauisk selskab til [virksomhed2] ApS for ”instalation work”, ”ventilation work”, ”Drenage parts (set)”, ”Manifold 7ring”, ”Suplie pipping set for apartment” med flere i perioden 16. august 2017 til 24. november 2017. Kvitteringer for betaling af fakturaerne er ikke fremlagt.

Selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale er ikke fremlagt.

Skattestyrelsen sendte den 6. februar 2019 forslag til afgørelse og de underliggende bilag til klageren.

Den tidligere repræsentant anmodede om aktindsigt den 11. marts 2019. Skattestyrelsen gav den 14. marts 2019 klageren aktindsigt i hans egen sag og afslag på aktindsigt i selskabets sag.

Af Skattestyrelsens sagsnotat af 30. april 2019 fremgår:

”Tlf. fra advokat [person5].

Advokat [person5] oplyser han har efterlyst materiale hos [person2], men har ikke fået noget.

Advokat [person5] forventer ikke at få noget materiale.”

Skattestyrelsens afgørelse blev truffet den 2. maj 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2017 med 790.000 kr.

Som begrundelse er anført:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen kan konstatere, at der må være hævet penge kontant i [virksomhed1] ApS hævet ud uden beskatning, jf. bilag 2 kr. 1.028.900.

Samtidigt kan Skattestyrelsen konstatere at [person2] er den eneste der har haft hævekort til bankkontoen i [virksomhed1] ApS, se bilag 4.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] via sin adgang til [virksomhed1] ApS bankkonto via udstedt fuldmagt og hævekort således må have hævet pengene kontant og derfor har erhvervet ret til pengene. Dette vil udløse beskatning alene efter Statsskattelovens § 4, jf. retserhvervelsesprincippet.

Tekst

Tekst

Tekst

Beregnet lønsum, [virksomhed1] ApS

jf. bilag 5

1.113.672,00

Overførsler fra [virksomhed1] ApS bankkonto – til Litauiske selskaber m.m. ikke godkendt fradrag som fremmed arbejde, anset for løn

sum =

-712.063,60

Overførsler fra [virksomhed1] ApS bankkonto til navngivne personer, ikke lønoplyst – anset for løn

sum =

-168.146,45

     
 

I alt =

233.461,95

   

-233.461,95

     

rest, anset for kontant betalt

= Rest

0,00

     

Kontanter, hævet i [virksomhed1] ApS, jf. Bilag 2

 

1.028.900,00

fratrukket ovenstående rest

 

-233.461,95

     

I alt

 

795.438,05

     

Nedrundet til, beløb som indkomsten foreslås ændret med

 

790.000,00

Derfor er det Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] skal beskattes af et beløb på 790.000

kr. som således må være hævet og trukket ud af [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen vurderer i den forbindelse også, at der ikke er præsteret nogen modydelse for de hævede penge på 790.000 kr. og at der ikke er tale om nogen am-bidragspligtig løn indkomst af den

grund. Heri henses til, at [person2]s daglige virke er i den selvstændige personlige virksomhed, [virksomhed6] når ikke [person2] er sygemeldt.

Derfor foreslås anden personlig indkomst forhøjet med 790.000 kr. som skattepligtig anden personlig indkomst uden beregning af am-bidrag.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens personlige indkomst i indkomståret 2017 nedsættes med 790.000 kr.

Til støtte for påstanden er det i repræsentantens brev af 12. juli 2019 gjort gældende:

”Skattestyrelsens afgørelse ifht. [person2] hænger sammen med Skattestyrelsens kontrol og afgørelse vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS er et byggeselskab, som navnet indikerer. [person2] har i 2017 været direktør i selskabet frem til 30. juni 2017 og igen fra 1. oktober 2017, jf. bilag 3. [person2] fratrådte som direktør i selskabet i september 2018, jf. bilag 4.

Skattestyrelsen har anset [person2] for at have hævet 790.000 kr. kontant til sig selv – dette bestrides.

[person2] oplyser, at de kontante hævninger er brugt til indkøb af materialer m.v. som led i selskabets drift. [person2] er ikke i besiddelse af selskabets bogføringsmateriale, der kan vise dette, ligesom [person2] ikke er i besiddelse af selskabets afgørelse eller grundlaget for afgørelsen. Der vedlægges som bilag 5 kopi af nogle enkelte bilag, hvoraf nogle er betalt kontant andre ved bankoverførsel – hvilket der vil kunne redegøres nærmere for, når selskabets bogføring og kontoudskrift fra bank indgår i sagen, jf. nedenfor.

Skattestyrelsen har truffet afgørelse i selskabets sag, der angiveligt henvises til med den foretagne opgørelse vedrørende opgørelse af omsætning, skønnet lønsum osv.

Skattestyrelsen er under sagens behandling som aktindsigtsanmodning blevet bedt om at fremsende kopi af alt relevant sagsmateriale – herunder også sagsmaterialet i selskabets sag, da dette indgår i grundlaget i [person2]s sag. Skatteankestyrelsen har ikke ønsket at udlevere sagsmateriale vedrørende selskabet, da [person2] ikke ansås som part i [virksomhed1] ApS, jf. bilag 6.

Da [person2]s indkomst er forhøjet som følge af forhold vedrørende selskabet, er [person2] part ifht. at få udleveret det underliggende sagsmateriale i selskabets sag. [person2] har et retskrav på at få udleveret alt relevant sagsmateriale som led i partshøring i medfør af skatteforvaltningslovens § 20. Dette er – trods anmodning om udlevering af materialet – ikke sket og afgørelsen i bilag 1, er derfor ugyldig som følge heraf.

Skatteankestyrelsen anmodes om at indhente alt sagsmateriale i sagen vedrørende [virksomhed1] ApS og fremsende dette til undertegnede som led i aktindsigt, således at [person2] kan få udleveret det komplette grundlag for Skattestyrelsens afgørelse i egen og selskabets sag og dermed få mulighed for at gå i rette med Skattestyrelsens afgørelse indholdsmæssigt.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens formelle forhold

Det fremgår af forvaltningslovens § 9, at den der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Af lovens § 11 fremgår, at hvis en part fremsætter begæring om aktindsigt under sagens behandling, og denne begæring skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. Dette gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Skatteforvaltningen er forpligtet til at underrette om en påtænkt afgørelse, hvis den adskiller sig fra det, den skattepligtige har selvangivet. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1. Det fremgår også, at skatteforvaltningens underretning skal opfylde de krav til begrundelse, som fremgår af forvaltningsloven.

En afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Det følger af officialprincippet, som er en ulovbestemt retsgrundsætning, at det som udgangspunkt påhviler myndigheden selv at fremskaffe de nødvendige oplysninger om de foreliggende sager, eller dog foranledige at eksempelvis parterne selv medvirker til sagsoplysningen. Af officialprincippet følger tillige, at en forvaltningsretlig afgørelse først må træffes, når de nødvendige oplysninger foreligger.

Der blev givet aktindsigt i klagerens egen sag og afslag på aktindsigt i selskabets sag forud for Skattestyrelsens afgørelse i nærværende sag. Desuden fik klageren mulighed for at komme med bemærkninger til aktindsigten forud for afgørelsen. Afslaget på aktindsigt i selskabets sag er ikke påklaget. Afslaget på aktindsigt kan ikke i sig selv medføre afgørelsens ugyldighed. Der er ikke sket sagsbehandlingsfejl i forbindelse med anmodningen om aktindsigt. Den manglende aktindsigt og forløbet i den forbindelse kan derfor ikke føre til afgørelsens ugyldighed.

Landsskatteretten finder videre, at Skattestyrelsens afgørelse er truffet efter indhentelse af det fornødne materiale til brug for afgørelsen. Skattestyrelsen har gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente selskabets regnskabsmateriale og i øvrigt foretaget de undersøgelser, der må kræves efter officialprincippet. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens afgørelse som ugyldig på grundlag af manglende opfyldelse af officialprincippet.

Skattestyrelsen har den 6. februar 2019 sendt et begrundet forslag til afgørelse til klageren. Af forslaget fremgår Skattestyrelsens vurdering af sagen og en begrundelse herfor, og sagens oplysninger er vedlagt forslaget som bilag. Landsskatteretten finder herefter, at betingelserne om høring er opfyldt.

Landsskatteretten finder desuden, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte afgørelsen på grund af manglende begrundelse, herunder manglende redegørelse for oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Klageren er bl.a. oplyst om de kontante hævninger foretaget på selskabets erhvervskonto […07], der ligger til grund for beskatningen.

Landsskatteretten finder derfor, at den påklagede afgørelse ikke er ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Sagens materielle forhold

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskatteloven § 4, stk. 1.

Det lægges til grund, at klageren var den eneste med fuldmagt til selskabets konto i den pågældende periode, jf. det oplyste fra selskabets bank og Skattestyrelsen. Da klageren herved har haft rådighed over selskabets konto, påhviler det ham at godtgøre, at han ikke har foretaget hævningerne i egen interesse. Henset til, at selskabets regnskabs- og bogføringsmateriale, som klageren som direktør var ansvarlig for, ikke er fremlagt, er hans bevisbyrde skærpet.

Det er ikke dokumenteret, at klagerens navn er blevet misbrugt, eller at han ikke har anvendt hævekortet i egen interesse. Det er heller ikke dokumenteret, at hævningerne er medgået til dækning af selskabets udgifter. Det anses herunder ikke for dokumenteret, at hævningerne er medgået til at betale de fremlagte fakturaer. Klagerens oplysninger er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger.

Landsskatteretten finder derfor, at de 790.000 kr. er skattepligtig indkomst, jf. statsskatteloven § 4. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.