Afgørelse af 2. juli 2021

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende restskat for indkomståret 2008 og inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ifølge Gældsstyrelsens afgørelse af 9. august 2019 har klageren gæld til det offentlige vedrørende restskat for indkomståret 2008 og inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort således:

Fordring

Beløb

Restskat

2.001,62 kr.

Inddrivelsesrenter

868,13 kr.

Restskat

9.035,00 kr.

Inddrivelsesrenter

4.407,81 kr.

Restskat

2.762,00 kr.

Inddrivelsesrenter

1.347,45 kr.

Inddrivelsesrenter

7.956,99 kr.

I alt

28.379,00 kr.

Gælden vedrørende restskat for indkomståret 2008 blev overdraget til inddrivelse henholdsvis den 2. juni 2010 og den 19. august 2010.

Ud over en oversigt over den gæld, der blev dækket ved modregningen, indeholdt Gældsstyrelsens modregningsafgørelse af 9. august 2019 også en ”Oversigt over anden gæld til inddrivelse” og en ”Oversigt over gæld under opkrævning, hvor vi skal modregne”. Af oversigterne fremgår det, at klageren også har gæld vedrørende andre fordringer end dem, der blev dækket ved modregningen.

Den 26. august 2010 underskrev klageren en gældserkendelseserklæring vedrørende blandt andet restskat for indkomståret 2008, hvoraf fremgår at klagerens gæld udgjorde 158.798 kr.

Den 29. april 2013 underskrev klageren en gældserkendelseserklæring fra 18. april 2013 vedrørende blandt andet restskat for indkomståret 2008, hvoraf fremgår at klagerens gæld udgjorde 359.954 kr.

Den 24. maj 2013 fremsendte SKAT et varsel om lønindeholdelse til dækning af blandt andet restskat for indkomståret 2008 til klageren. Klagerens gæld blev opgjort til i alt 359.954 kr.

Den 6. december 2013 traf SKAT afgørelse om at imødekomme klagerens anmodning om henstand med gælden til den 1. september 2014. Der var vedlagt en opgørelse over gælden pr. 6. december 2013 på i alt 369.300,16 kr.

Den 21. november 2014 fremsendte SKAT en opgørelse over klagerens gæld til SKAT til Den Sociale Retshjælp. Ifølge opgørelsen udgjorde klagerens gæld i alt 397.465,34 kr.

Den 11. juni 2018 sendte klagerens repræsentant en anmodning til SKAT, hvoraf følgende fremgik:

”Jeg retter henvendelse til Skat som advokat for [person1], der har kontaktet mig i anledning af dennes gæld til Skat og [finans1].

[person1] har således anmodet om min assistance med henblik på at indgå en evt. ordning med de to kreditorer, og til brug herfor skal jeg i første omgang anmode Skat om at anmelde og dokumentere Skats krav, der bedes opgjort pr. d.d.”

Den 15. juni 2018 besvarede SKAT henvendelsen således:

”Der skyldes ikke noget til gæld i SKAT.”

Det fremgår af ”Oversigt over gæld pr. 15. juni 2018”, at klageren denne dato havde en gæld vedrørende restskat for indkomstårene 2007 og 2008, arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2007 samt inddrivelsesrenter. Gælden udgjorde i alt 490.262,73 kr.

Den 29. november 2018 traf Gældsstyrelsen afgørelse om ekstraordinær afskrivning af 1.060,50 kr. Gældsstyrelsen sendte i den forbindelse også en ”oversigt over din nuværende gæld hos Gældsstyrelsen” til klageren, hvoraf fremgår, at gælden udgjorde 500.971,40 kr. på afgørelsestidspunket.

Det fremgår af telefonnotat, at klageren den 9. august 2019 rettede telefonisk henvendelse til Gældsstyrelsen vedrørende gælden, idet han henviste til det den 15, juni 2018 oplyste om, at han ikke havde gæld til SKAT. Det fremgår af telefonnotatet, at sagsbehandleren efter opslag i systemet ikke kunne konstatere, at der var fremsendt et brev til klageren om, at han ikke havde gæld til det offentlige.

Det fremgår af klagen, at der er indgået en akkordordning med private kreditorer på baggrund af oplysningen fra SKAT om, at klageren ikke har gæld til det offentlige.

Klageren havde for indkomståret 2018 en overskydende skat på 28.379 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 med 28.379 kr. til dækning af gæld vedrørende restskat for indkomståret 2008 og inddrivelsesrenter.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(…)

Gældsstyrelsen har indledningsvist vurderet, hvorvidt Gældsstyrelsen er bundet af tilkendegivelsen i mail til advokat [person2] den 15. juni 2018, hvor det oplyses, at [person1] ikke har gæld til inddrivelse.

Det følger af Den juridiske vejledning afsnit A.A.4. om uformelle forhåndstilkendegivelser, at skriftlige tilkendegivelser med et konkret indhold, som er afgivet af Skatteforvaltningen til en bestemt borger, betegnes som en uformel forhåndstilkendegivelse.

Det skriftlige svar fra Gæld i SKAT af den 15. juni 2018 er at betragte som en uformel forhåndstilkendegivelse, da den har et konkret indhold, som er afgivet fra Gæld i SKAT til en borger.

Det følger endvidere af Den juridiske vejledning, afsnit A.A.4. om uformelle for- håndstilkendegivelser, at en uformel forhåndstilkendegivelse som udgangspunkt ikke er bindende for borgeren. Dog kan forhåndstilkendegivelsen helt undtagelsesvis blive bindende for Skatteforvaltningen ved en efterfølgende afgørelse.

Det er en grundlæggende forudsætning, for at forhåndstilkendegivelsen kan anses som bindende, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse

og disponeret i overensstemmelse hermed.

Besvarelsen som sendes til advokat [person2] den 15. juni 2018 er en klar, positiv og entydig tilkendegivelse, som der er disponeret i overensstemmelse med, da advokaten på baggrund af Gæld i SKATs besvarelse har indgået en akkordordning med [person1]’ øvrige kreditorer.

Det er derfor Gældsstyrelsens vurdering, at mailen af 15. juni 2018 som udgangs- punkt kan anses for bindende for Gældsstyrelsen.

Det skal herefter vurderes, hvorvidt [person1] kan støtte ret på forhåndstilkendegivelsen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.A.4.3 om betingelserne for at støtte ret på en forhåndstilkendegivelse, at forhåndstilkendegivelsen skal komme fra en kompetent myndighed, at forhåndstilkendegivelsen er rettet til en bestemt borger, at den er positiv og entydig, at den har haft indflydelse på den skattepligtiges handlinger og at der er klarhed omkring forhåndstilkendegivelsen.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at mailen af den 15. juni 2018 som udgangspunkt opfylder de angivne betingelser i Den juridiske vejledning afsnit A.A.4.3.

Dog er en uformel forhåndstilkendegivelse ikke bindende for myndigheden, selvom den opfylder betingelserne i afsnit A.A.4.3, hvis relevante forudsætninger viser sig at være urigtige eller ulovlige, jf. Den juridiske vejledning afsnit A.A.4.4.1 om urigtige forudsætninger og retsvirkningen heraf.

I det tilfælde hvor en myndigheds tilkendegivelse hviler på et ukorrekt grundlag, vil det normalt betyde, at borgeren ikke kan støtte ret på tilkendegivelsen. Antages det, at borgeren samtidig burde indse, at grundlaget ikke er korrekt, taler dette yderligere for, at der ikke kan støttes ret på tilkendegivelsen.

Tilkendegivelsen givet den 15. juni 2018 hviler på et ukorrekt grundlag, da [person1] på tidspunktet for henvendelsen havde kr. 490.262,73 til inddrivelse hos Gæld i SKAT (nu Gældsstyrelsen). Det ses ikke af sagens oplysninger, hvorfor medarbejderen tilkendegiver, at der ikke er gæld til inddrivelse, men man må formode, at medarbejderen har begået en fejl f.eks. ved indtastning af forkert CPR-nr.. ved fremsøgningen i systemet.

Det er oplyst, at Advokat [person2] blev kontaktet af [person1] med henblik på assistance i forbindelse med [person1]’ ønske om at indgå en betalingsordning med SKAT og [finans1]. [person2] ved derfor ved henvendelsen til Gæld i SKAT, at hans klient har gæld til inddrivelse hos Gæld i SKAT, hvorfor [person2] burde have indset, at Gæld i SKAT var i en faktisk vildfarelse ved besvarelsen den 15. juni 2018.

Da tilkendegivelsen den 15. juni 2018 hviler på et forkert faktisk grundlag, samt det forhold at advokat [person2] burde havde indset dette, er det Gældsstyrelsens vurdering, at der foreligger bristede forudsætninger, således at [person1] ikke kan støtte ret på tilkendegivelsen af den 15. juni 2018.

Gældsstyrelsen har herefter vurderet, hvorvidt de almindelige modregningsbetingelser er opfyldt.

Betingelserne for modregning af statslige krav hidrører fra dansk rets almindelige regler, og er som følger:

Kravene er afviklingsmodne

Modkravet er retskraftigt

Kravene er gensidige

Kravene er udjævnelige

Afviklingsmodne

Da fordringen, der modregnes i er frigivet til udbetaling, og da fordringen, der modregnes til, er forfalden til betaling, er fordringerne afviklingsmodne.

Retskraftige

Modfordringen, der blev dækket ved afgørelse om modregning af 9. august 2019, angår restskat og inddrivelsesrenter.

Det fremgår af vedlagte retskraftvurdering af 6. august 2019, jf. bilag 6, at fordringerne fortsat er retskraftige.

Retskraftvurdering foretaget af Gældsstyrelsen den 6. august 2019 er vedlagt som bilag 6.

Gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1 om tilskrivning af inddrivelsesrenter trådte i kraft den 1. august 2013, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013. Reglerne om inddrivelsesrenter blev sat i kraft samtidig med, at Et Fælles Inddrivelsessystem, EFI, blev sat i kraft. Der kunne således først pålægges inddrivelsesrenter fra den 1. august 2013.

Inddrivelsesrenter er en dag til dag-rente, og forfalder således også samme dag, som renten bliver tilskrevet. Den sidste dag i renteperioden er den 9. august 2019 ifølge opgørelsen i afgørelsen om modregning.

Inddrivelsesrenteperioden omfatter kun inddrivelsesrenter, som var forfaldne den 9.

august 2019, hvor der blev truffet afgørelse om modregning.

Med denne vurdering er det fastslået, at ingen af de ved modregningen dækkede fordringer var forældede ved afgørelse om modregning af 9. august 2019.

[virksomhed1]

Gensidighedsbetingelsen er opfyldt, da staten og klager begge er debitor på den ene fordring og kreditor på den anden. Modregningen er i øvrigt sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Udjævnelige

Da både fordringen, der modregnes i og fordringerne, der modregnes til, er pengefordringer, er fordringerne ligeledes udjævnelige.

Sagen sendes til endelig afgørelse hos Skatteankestyrelsen.”

Gældsstyrelsen sendte den 22. januar 2020 en supplerende udtalelse, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”Klageren er i perioden fra den 18. april 2013 til den 15. juni 2018 blevet gjort bekendt med størrelsen af sin gæld ved:

•  Fremsendelse af gældserkendelsesblanket den 18. april 2013 og 6. maj 2013 (bilag 1). Det fremgår af konverterede KMDIND-noter fra perioden, at [person1] har underskrevet gældserkendelsesblanketterne (bilag 2)
•  Varsel om lønindeholdelse af den 24. maj 2013 (bilag 3)
•  Brev fra SKAT vedrørende restancen af den 6 december 2013 (bilag 4)
•  Opgørelse af gæld af den 21. november 2014 (bilag 5)

(…)

Klageren har ikke fået tilsendt skrivelser fra restanceinddrivelsesmyndigheden vedrørende gældens størrelse efter den 15. juni 2018 udover afgørelser af den 29. november 2018 og 9. september 2019.

(…)

Klageren retter telefonisk henvendelse til Gældsstyrelsen den 9. august 2019 vedrørende gældens størrelse. Det fremgår dog af telefonnotatet, at sagsbehandleren efter opslag i systemet ikke kan konstatere, at der er fremsendt brev angående, at klageren ikke har gæld til inddrivelse (bilag 6).”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens repræsentants opfattelse, at modregningen skal ophæves og beløbet udbetales.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”Som advokat for [person1] retter jeg ved nærværende henvendelse

til Gældsstyrelsen.

Jeg har tidligere bistået [person1] med en samlet løsning af sine økonomiske forhold tilbage i 2018 i hvilken forbindelse jeg på vegne af [person1] rettede henvendelse til samtlige mulige kreditorer med henblik på at få opgjort gælden og finde en løsning for samtlige kreditorer.

Det lykkedes heldigvis i sommeren 2018 at nå i mål med en løsning med en akkordordning og nedsættelse af gælden til kreditorerne, således at [person1] havde mulighed for at komme videre.

[person1] har nu i august måned 2019 fremsendt mig et brev fra Gældsstyrelsen, som er vedhæftet dette brev til jer. I brevet angiver Gældsstyrelsen, at der er beløb, som [person1] har haft tilgode i overskydende skat, som er brugt til at betale [person1] gæld af helt eller delvist.

Dette har han reageret på ved at fremsende brevet til undertegnede.

Gældsstyrelsen oplyste i forbindelse med akkordordningen i 2018, at der ikke var nogen gæld til Skat. Således har jeg modtaget en mail den 15. juni 2018 kl. 11.16 fra Skat hvori det oplyses, at der ikke er nogen gæld til Skat.

På den baggrund blev der indgået aftale med de øvrige kreditorer omkring en akkordordning.

Det forekommer således højest besynderligt at Skat/Gældsstyrelsen nu angiver, at der skulle være en gæld.

Jeg beder venligst Gældsstyrelsen vende tilbage med jeres bemærkninger til ovennævnte, idet det er min klare opfattelse, at I ikke nu efterfølgende kan fremsætte et krav eller foretage modregning i en gæld, som I tidligere bindende har oplyst ikke eksisterer.

Jeg fremsender med dette brev tillige kopi af den mail jeg har modtaget fra Skat i juni måned 2018.

Måtte jeg venligst høre fra jer.”

Klagerens repræsentant sendte den 5. februar 2020 supplerende bemærkninger. Det fremgår heraf, at:

”Det er min klare opfattelse, at Skatteankestyrelsen må komme frem til, at Skat ikke kan gøre krav på en evt. gæld henset til den afgivne meddelelse fra Skats medarbejder den 15. juni 2018.

Skat har klart tilkendegivet, at der ikke er nogen gæld til Skat, hvilket var hele baggrunden for henvendelsen. Skatteankestyrelsen må tillige se dette i lyset af at der er tale om et forsøg på etablering af en samlet betalingsordning/akkordordning for [person1]’ kreditorer.

Når [person1] – endda gennem undertegnede som advokat – retter henvendelse til Skat med oplysning om at der forsøges indgået en akkordordning for samtlige kreditorer, og Skat herefter udtaler sig om, at der ikke består nogen gæld, og der på denne baggrund opnås en akkordordning for [person1] og dennes kreditorer, er det fuldstændig uhørt, at Skat efterfølgende skulle kunne komme igennem med at præsentere [person1] på en skattegæld, som han i øvrigt ikke gennem en længere årrække er blevet gjort bekendt med, jf. Skats interne korrespondance, der er fremsendt til undertegnede.

Jeg forventer derfor, at Skatteankestyrelsen kommer frem til, at Skat ikke længere kan gøre krav på betaling som følge af handlingsforløbet i denne konkrete sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter § 17, stk. 1, 1. pkt. i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kan klager over afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten.

Repræsentanten har anført, at det tidligere Gæld i SKAT, nu Gældsstyrelsen, er bundet af tilkendegivelse i e-mail af 15. juni 2018, hvoraf fremgår at klageren ikke har gæld til SKAT.

Den fremlagte e-mail af 15. juni 2018, er en skriftlig tilkendegivelse med et konkret indhold, afgivet af skatteforvaltningen til klagerens repræsentant, og må således betegnes som en uformel forhåndstilkendegivelse.

En uformel forhåndstilkendegivelse er som udgangspunkt ikke bindende for skatteforvaltningen. En sådan kan dog helt undtagelsesvis blive bindende, hvis en række betingelser er opfyldt. Tilkendegivelsen skal være klar, entydig og positiv, og skal være givet uden forbehold. Tilkendegivelsen skal have haft indflydelse på den skattepligtiges dispositioner således, at den skattepligtige ville lide et tab, hvis tilkendegivelsen ikke lægges til grund, der må ikke være tale om urigtige eller bristede forudsætninger, og tilkendegivelsen må ikke være klart i uoverensstemmelse med lovgivningen.

Repræsentanten har oplyst, at der på baggrund af tilkendegivelsen af 15. juni 2018 blev indgået en akkordaftale med klagerens private kreditorer.

I nærværende situation er der således disponeret på baggrund af tilkendegivelsen, og tilkendegivelsen er klar, positiv og entydig samt givet uden forbehold og den er ikke i strid med lovgivningen

På baggrund af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren ikke bliver påført et tab ved fastholdelse af efterbetalingskravet, idet klageren ikke ses at være stillet ringere end før tilkendegivelsen blev givet.

Tilkendegivelsen af 15. juni 2018 hviler endvidere på et ukorrekt faktisk grundlag, idet SKAT burde have oplyst, at klagerens gæld udgjorde 490.262,73 kr. pr. 15. juni 2018.

Den skattepligtige skal derudover være i god tro for at støtte ret på en uformel forhåndstilkendegivelse.

Såfremt klageren vidste eller burde vide, at han havde gæld til det offentlige, kan han således ikke støtte ret på en tilkendegivelse, der er givet på et ukorrekt faktisk grundlag. Landsskatteretten finder, at klageren ikke er i den fornødne gode tro, idet klageren i perioden 26. august 2010 – 21. november 2014 har modtaget information om gældens størrelse flere gange, herunder gældserkendelseserklæringer, som blev underskrevet af klageren.

Det fremgår endvidere af klagerens repræsentants e-mail af 11. juni 2018, at klageren kontaktede repræsentanten i anledning af klagerens gæld til SKAT.

Det burde således være klart for klageren, at han på trods af den uformelle forhåndstilkendegivelse af 15. juni 2018, fortsat havde offentlig gæld. Først den 29. november 2018 modtog klageren information om ekstraordinær afskrivning af gælden. Det fremgår af afgørelsen, at der ekstraordinært blev afskrevet 1.060,50 kr. Det fremgår dog også af afgørelsen, at klageren fortsat havde en samlet gæld på 500.971,40 kr., og afgørelsen giver derfor ikke klageren en berettiget forventning om, at han ikke længere havde gæld til det offentlige.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at tilkendegivelsen i e-mailen af 15. juni 2018, fremsat på baggrund af urigtige faktiske oplysninger, ikke er bindende. Dermed kan klageren ikke støtte ret på tilkendegivelsen, og krav om efterbetaling kan derfor ikke afskæres.

Landsskatteretten kan herefter alene tage stilling til, om den gennemførte modregning er foretaget under overholdelse af gældende ret vedrørende modregning.

Landsskatteretten skal hertil bemærke, at der i Gældsstyrelsens afgørelse ikke er blevet modregnet til dækning af den gæld, der fremgår af ”Oversigt over anden gæld til inddrivelse” og ”Oversigt over gæld under opkrævning, hvor vi skal modregne”, og Landsskatteretten tager derfor alene stilling til om betingelserne for modregning er overholdt i forhold til den gæld, der fremgår af ”Oversigt over den gæld, der er blevet betalt”.

Det fremgår af kildeskattelovens § 62, stk. 3, at der, inden tilbagebetaling af overskydende skat finder sted, skal ske modregning af eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter.

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende modregning i overskydende skat (hovedfordringen) til dækning af gæld vedrørende inddrivelsesrenter (modfordringerne). Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis fordringerne er udjævnelige, modfordringen retskraftig, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, og hvis fordringerne er afviklingsmodne.

Der er intet grundlag for at antage, at disse betingelser ikke alle var opfyldt, da modregningen blev gennemført.

Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens overskydende skat for indkomståret 2018 til dækning af gæld vedrørende restskat for indkomståret 2008 og inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.