Afgørelse af 2. juli 2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2018

Befordringsfradrag

37.177 kr.

89.298 kr.

37.177 kr.

Rejsefradrag

0 kr.

27.400 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen er opstået som følge af, at klageren den 31. juli 2019 har anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 2018.

Klageren er ansat hos [virksomhed1] LTD i Rusland.

Der er fremlagt en ansættelseskontrakt på russisk. Det fremgår af klagerens kontrakt med [virksomhed1] LTD, at han er ansat i en ledende position, og at han er fastansat i tre år med mulighed for opsigelse fra begge parter.

Klageren har i indkomståret 2018 haft en indkomst fra sin russiske arbejdsgiver på 2.040.000 russiske rubler, svarende til 205.756 kr., ved en omregningskurs på 10,09. Klagerens betalte skat heraf er oplyst til 265.200 russiske rubler, svarende til 26.745 kr.

Klageren har i forbindelse med indberetning af oplysningsskema for 2018 oplyst fradrag for befordring med 130.667 kr. og fradrag for rejseudgifter med 27.400 kr. Fradragene vedrører klagerens indkomst fra russisk arbejdsgiver.

Klagerens repræsentant har oplyst en gennemsnitspris for flybilletter tur/retur mellem Danmark og Rusland på 2.178 kr. Det fremgår af stemplerne i klagerens pas, at han har rejst tur/retur 41 gange i 2018. Klagerens repræsentant har derudover oplyst et beløb på 2.750 kr., som vedrører udgift for et visum til Rusland vedrørende forretningsinvitation, flerindrejser, op til 1 år.

Skattestyrelsen har den 9. oktober 2019 og den 5. december 2019 anmodet klageren om at indsende dokumentation, herunder kopi af flybilletter for klagerens rejser mellem Danmark og Rusland.

Skatteankestyrelsen har den 10. juni 2020 anmodet om, at alt relevant materiale fremsendes inden den 11. september 2020. Datoen er fastsat efter anmodning fra klagerens repræsentant. Den 10. september 2020 er der givet fristforlængelse på 14 dage til at fremsende dokumentationen.

Klageren har ikke fremlagt kopi af flybilletter for sine rejser mellem Danmark og Rusland, hverken i forbindelse med sin genoptagelsesanmodning, efter Skattestyrelsens anmodninger, i forbindelse med indgivelse af klagesagen eller efter Skatteankestyrelsens anmodninger.

Repræsentanten har i skrivelse af 4. januar 2020 til Skattestyrelsen oplyst følgende:

“[person1] har ikke gemt billetter m.v., da den enkelte billet fylder 10 a-4 sider. Billetterne har været gemt elektronisk på ipad, men er slettet da det fyldte meget.”

Afstanden er 184,20 km mellem klagerens bopælsadresse og [Lufthavnen]. Afstanden er 133,80 km mellem [Rusland] og arbejdsgiverens adresse.

Det er oplyst, at klageren har boet i en lejet lejlighed, når han har opholdt sig i Rusland. Der er fremlagt en lejekontrakt på russisk.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag med 37.177 kr. og et rejsefradrag med 0 kr.

Som begrundelse anføres:

“(…)

Vi har gennemgået den fremsendte indkomstopgørelse fra Rusland. Det fremgår af indkomstopgørelsen, at du i 2018 har haft en indkomst på 2.040.000 russiske rubler, svarende til 205.756 kr., og betalt skat er oplyst til 2652 russiske rubler, svarende til 26.745 kr. Begge beløb er omregnet ved anvendelse af en gennemsnitskurs for 2018 på 10,09.

Skattestyrelsen forslår at din oplyste udenlandske indkomst forhøjes og den betalt skat tilrettes, begrundelsen for ændringen sker i forhold til de faktiske oplysninger vi har fra den indsendte indkomstopgørelse fra Rusland.

Fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C’s bestemmelser gives i den skattepligtige indkomst for kørsel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradraget foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet.

Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund. Fradraget kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer, det vil sige de første 24 km er ikke fradragsberettiget.

Vi anser, at du er berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Dog kan der ikke gives fradrag for de første 24 km. Da der i den indsendte beregningsopgørelse over kørsel ikke er taget højde for den del har vi foretaget ny beregning.

Der er oplyst nedenstående vedrørende dit kørselsforhold for 2018

Antal km fra din adresse til [by1] lufthavn oplyses, at være 184,20 km, tur / retur = 368,4 km

Antal km fra [Rusland] til [Rusland] km 133,80 km, tur/retur = 267,60 km

Samlet antal km tur/retur = 636 km

Ud fra ovenstående oplysninger har vi foretaget ny beregning, hvor der ikke gives fradrag for de første 24 km

636 km tur/retur fordelt på 41 rejser

0-24 km 0 kr. 0 kr.

96 km 1,94 kr. 186,24 kr.

516 km 0,97 kr. 500,25 kr.

Fradrag pr. dag 686,76 kr.

Antal rejser 41 * 686,76 kr. = 28.157 kr.

Passage over Storebælt 41 rejser a 220 kr., t/r = 9.020 kr.

Fradrag i alt 37.177 kr.

Da din befordring relaterer sig til din russiske indkomst forslår vi, at rubrik 51 befordring nulstilles, det beregnede befordringsfradrag anføres i stedet for som et ligningsmæssige fradrag vedr. anden udenlandsk personlig indkomst.

Din flyudgift pr. arbejdsdag er oplyst til 2.178 kr. a 41 rejser svarende til samlet udgift på 89.298 kr., det oplyses at udgiften er en gennemsnitspris, det er ydermere oplyst, at dokumentation herfor ikke kan fremskaffes, idet flybilletter medvidere ikke er gemt, begrundet i, at disse har lagt elektronisk på en iPad, men er blevet slettet, pga. datamængde størrelsen. Det oplyses, at med hensyn til beregning, at der er anvendt de samme satser som ved befordring. Der er indsendt en oversig over flyrejsepriser t/r. Krav for opnåelse af udgiften vedrørende flyudgift kræver, at den faktiske udgift dokumenteres. Vi anser ikke, at den faktiske flyudgift er dokumenteret.

Du har angivet et fradrag for visumudgift på 2.750 kr. for indkomståret 2018. Den oplyste visumudgift er dokumenteret ved indsendelse af en prislisteoversigt. Af bilaget fremgår det, at de 2.750 kr. dækker over visum, vedrørende forretningsrejser, optil 1 år. Skattestyrelsen anser dette som en lønmodtager udgift, men mener ikke at der kan indrømmes fradrag for visumudgiften, idet lønmodtagerudgifter som hovedregel med henvisning til ligningslovens § 9, stk. 1, kun kan fradrages med det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger et grundbeløb, der i 2018 er på 6.100 kr.

Der er oplyst et maksfradrag for rejseudgifter med 27.400 kr. i rubrik 53. Jævnfør indsendt kontrakt er du ansat hos det russiske [virksomhed1] LTD i en ledende position på en 3 årige fastansættelse med mulighed for opsigelse fra begge parter inden for kontraktens udløb. Efter ligningslovnings § 9 A accepteres ansættelser som midlertidig ved ansættelse på 12 måneder.

Din ansættelse hos [virksomhed1] LTD anses som en åremålsansættelse, det vil sige ansættelse i en ledende stilling, der ikke væsentligt adskiller sig fra en ansættelse, der ikke formelt er tidsbegrænset, det anses at der reelt er tale om en fast ansættelse. Her til henvises til skm.2008.853.

Vi anser ikke at du ud fra ovenstående opfylder betingelserne for fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, idet der efter vores opfattelse, er tale om en almindelig fastansættelse, og ikke en midlertidig ansættelse.

Der er også vores opfattelse, at du kan ikke er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse. Det er en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig. Om den dobbelte husførelse er midlertidig, bliver bedømt i forhold til det arbejde, som husførelsen knytter sig til. For at ansættelsesforholdet bliver anset for midlertidigt, skal midlertidigheden være aftalt eller stå klart allerede ved ansættelsesforholdets begyndelse.

Efter praksis bliver betingelsen om midlertidighed administreret sådan, at der ikke bliver givet fradrag for dobbelt husførelse udover 2 år, medmindre der er særlige omstændigheder.

Ud fra ovenstående forslår vi, at din årsopgørelse for 2018 dannes og ændres som nedenstående:

Ændringsbeløb

Anden udenlandsk personlig indkomst (aconto am-bidrag med videre) på 191.556 kr. forhøjes til 205.756 kr.

 

14.200 kr.

Befordringsfradrag (rubrik 51) på 130.667 kr. nedsættes til 0 kr.

 

-130.667 kr.

Ligningsmæssige fradrag i forbindelse med anden udenlandsk personlig indkomst

 

-37.177 kr.

Rejseudgifter (rubrik 53) på 27.400 kr. nedsættes til 0 kr.

 

27.400 kr.

(…)”

   

Skattestyrelsen har i høringssvaret til klagen supplerende anført:

“(…)

Klagen er vedlagt 2 dokumenter. Dokumenterne anses ikke at udgøre nye oplysninger i sagen. Det ene dokument med opgørelse af befordringsfradraget, er et dokument der tidligere er fremsendt i sagen, og derfor allerede indgår i sagsbehandlingen. Det andet dokument, et udskrift fra
Google
med bedste og andre udrejseafgange, anses ikke at udgøre nye oplysninger i sagen, i form af ny dokumentation.

(…)”

Skattestyrelsen har den 22. oktober 2020 fremsendt udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf følgende fremgår:

“Skatteankestyrelsen har indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Befordringsfradrag

Klager har i indkomståret 2018 været ansat hos [virksomhed1] LTD i Rusland og har i denne forbindelse oplyst fradrag for befordrings med 130.667 kr. En del af befordringen er foretaget ved flytransport.

Det fremgår af § 4, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012, at den skattepligtige mod dokumentation kan fratrække faktiske udgifter til ruteflytransport.

Klager har hverken i forbindelse med den oprindelige sagsbehandling eller klagebehandlingen fremlagt dokumentation for udgifter til flybilletter for rejserne mellem Danmark og Rusland. Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for ruteflytransport.

Skattestyrelsen fastholder hermed det opgjorte befordringsfradrag på 37.177 kr.

Rejsefradrag

Klager har i forbindelse med arbejdet hos [virksomhed1] LTD oplyst et rejsefradrag på 27.400 kr.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1 og 5. Det er ligeledes en betingelse for fradrag for dobbelt husførelse, der kan foretages efter statsskattelovens § 6, litra a og ligningslovens § 9, stk. 1, at denne er midlertidig, hvilket bedømmes i forhold til det arbejde, som husførelsen knytter sig til.

Klager har fremlagt en ansættelseskontrakt på russisk, hvoraf det fremgår, at han er ansat i en ledende position, og at han er fastansat i tre år med mulighed for opsigelse fra begge parter.

Skattestyrelsens opfattelse af begrebet midlertidigt arbejdssted i relation til åremålsansættelse er præciseret i SKM2008.853.SKAT. Herefter anses en åremålsansat lønmodtager ikke alene på baggrund af sin ansættelsesform at opfylde betingelsen om at arbejde på et midlertidigt arbejdssted. I vurderingen af, hvorvidt en sådan ansættelse kan anses for midlertidig, må det bl.a. tillægges betydning, hvorvidt åremålsansættelsen skyldes, at den opgave, som lønmodtageren skal udføre, vil være fuldført inden for en given periode.

Henset til, at klager er ansat i en ledende position, at tidsbegrænsningen ikke ses at være begrundet i udførelse af en kortvarig opgave for virksomheden eller arbejdsmæssige forhold i øvrigt, som har midlertidig karakter, fastholder Skattestyrelsen, at klagers arbejdssted ikke kan anses for værende midlertidigt.

På denne baggrund er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse eller rejseudgifter.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til et befordringsfradrag med 89.298 kr. og et rejsefradrag med 27.400 kr.

Som begrundelse anføres:

“(…)

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at [person1]s indkomst nedsættes med kr. 116.698

Påstanden fremkommer således:

Befordringsfradrag ansat til kr. 37.177 forhøjes med kr. 52.121 til kr. 89.298

Rejseudgifter ansat til kr. 0 forhøjes med kr. 27. 400 til kr. 27.400

SAGSFREMSTILLING:

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

[person1] er ansat i Rusland.

I 2018 har [person1] rejst fra Danmark til Rusland i alt 41 gange. [person1] rejser for det meste til Rusland søndag og vender tilbage til Danmark fredag.

[person1] har en lejet en bolig i Rusland.

Udgifter til ophold og befordring er fratrukket efter takster fastsat af Skatterådet.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende, at [person1] har fradragsret for såvel befordring som rejseudgifter.

BEGRUNDELSE:

Det er dokumenteret og accepteret at [person1] har været 41 gange i Rusland.

[person1] har fået godkendt befordring, dog ikke befordring fra [by2] til [Rusland], men alene fra bopæl i Danmark til [by2] og fra [Rusland] til arbejdsstedet.

[person1] har for indkomståret 2007 fået godkendt af SKAT den i vedlagte bilag 1 anvendte opgørelse til brug for befordringsfradrag. Af opgørelsen er omkostningerne fra [by2] til [Rusland] ansat til en gennemsnitspris pr. rejse jf. bilag 2. Denne opgørelsesmetode er anvendt siden 2007. Det ligger derfor til grund at opgørelsen er anvendt ud fra et påregneligheds- eller forventelighedsprincip.

Som tidligere oplyst vil [person1] fra indkomståret 2019 foretage fradrag for rejsen fra [by2] til [Rusland] på baggrund af dokumenterede udgifter.

[person1] har afholdt udgifter til lejlighed i Rusland, hvorfor der er fratrukket kr. 27.400.

[person1] har et midlertidigt arbejdssted i Rusland. Adgangen til at fradrage udgifter til logi efter standardsatserne er ikke underlagt særlige tidsbegrænsninger.

(…)”


Retsmøde

Ved retsmødet oplyste klageren, at han ejede tre selskaber i Rusland i de påklagede indkomstår. Han er efterfølgende gået konkurs. Selskaberne ejes i dag af det danske selskab [virksomhed2] ApS, som ejes med 60 % af klagerens ægtefælle. De øvrige 40 % er ejet af øvrige investorer.

Han har arbejdet i Rusland siden 2005 og har de seneste 7-8 år rejst frem og tilbage, hvilket bliver mellem 40 – 44 ture pr. år. Fra fredag til søndag var han i Danmark, og fra mandag til torsdag var han i Rusland. Han har en lejlighed i Rusland, som han betaler ca. 2.000 kr. for om måneden.

Der blev opnået en arbejdstilladelse på det ene selskab, men han arbejdede reelt for de tre forskellige selskaber. Der er kun arbejdstilladelse til et selskab, da der kun kunne opnås én arbejdstilladelse. Arbejdstilladelsen skal fornyes efter 3 år.

For at han kunne få visum til Rusland, blev han lønnet som ekspert, hvilket krævede, at han modtog mere end 2 millioner rubler pr. mdr. i løn.

Klagerens repræsentant henviste til, at der var indgået en aftale med [by3]s skattevæsen i 2007 omkring klagerens opgørelse af befordringsfradrag vedrørende flyrejserne til Rusland. Han mente, at der forelå dokumentation herfor, men han vidste ikke, om dokumentationen kunne fremfindes.

Repræsentanten anførte desuden, at klageren arbejdede tre steder, og at kravet om 120 dage er opfyldt, hvorfor klageren var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse.

Skattestyrelsen fastholdt, at klagerens ansættelse ikke kunne anses for midlertidig. Der er hverken fremlagt dokumentation for de faktiske afholdte udgifter til flybilletter eller for, at der foreligger en aftale vedrørende opgørelsen af klagerens befordringsfradrag.

Klageren anses herefter hverken at være berettiget til fradrag for dobbelt husførelse eller for rejseudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsfradrag

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf i fornødent omfang skal godtgøres, eller i hvert fald sandsynliggøres.

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om administrationen af befordringsfradraget. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 5. Denne bemyndigelse har ministeren anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1044 af 8. november 2012.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at hvis den skattepligtige på grund af de forhold, der er nævnt i § 2, stk. 2, på en del af eller på hele strækningen mellem hjem og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport eller lignende, beregnes befordringsfradraget for denne befordring efter § 4.

Den skattepligtige kan mod dokumentation fratrække faktiske udgifter til færgetransport, ruteflytransport eller lignende. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for udgifter til flybilletter for sine rejser mellem Danmark og Rusland, hverken i forbindelse med sin genoptagelsesanmodning, efter Skattestyrelsens anmodninger, i forbindelse med indgivelse af klagesagen eller efter Skatteankestyrelsens anmodninger.

Det bemærkes herved, at stemplerne i klagerens pas for rejser til og fra Rusland ikke dokumenterer, at klageren har afholdt udgifterne til flybilletterne. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren angiveligt har set sig nødsaget til at slette flybilletterne, der ifølge det oplyste forefandtes i elektronisk form på hans iPad.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke kan støtte ret på den af repræsentanten hævdede aftale med [by3] skattevæsen i 2007 omkring klagerens opgørelse af befordringsfradrag vedrørende flyrejserne til Rusland efter forventningsprincippet, idet der ikke er fremlagt dokumentation for en sådan aftale.

Der kan således ikke godkendes befordringsfradrag for flytransporten mellem Danmark og Rusland.

Skattestyrelsen har godkendt et befordringsfradrag på 37.177 kr. for befordring mellem bopælsadressen og [Lufthavnen] og mellem [Rusland] og arbejdsgiverens adresse.

Som følge af at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han er berettiget til et højere befordringsfradrag end det fradrag, som Skattestyrelsen allerede har godkendt, ses der ikke grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Dobbelt husførelse og rejsefradrag

Fradrag for dobbelt husførelse kan foretages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og ligningslovens § 9, stk. 1. Reglerne for fradrag for dobbelt husførelse er beskrevet i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.7.4. Det er bl.a. en betingelse, at den dobbelte husførelse er midlertidig, hvilket bedømmes i forhold til det arbejde, som husførelsen knytter sig til.

Rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, kan fratrækkes efter bestemmelserne i ligningslovens § 9 A, jf. herved bestemmelsens stk. 7. Rejseudgifter kan herefter fradrages enten med standardsatserne i stk. 2 og 3, eller med de faktiske udgifter. Fradrag kan dog ikke ske i det omfang, udgifterne er godtgjort af arbejdsgiveren eller overstiger 27.400 kr. i et indkomstår.

Det er en betingelse for rejsefradrag, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted, og at rejsen varer mindst 24 timer. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1 og 5.

En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Et arbejdssted kan højest anses for midlertidigt i de første 12 måneder.

Det kan udledes af forarbejderne til ligningslovens § 9 A og praksis på området, at et midlertidigt arbejdssted forudsætter en tidsbegrænsning. Da denne tidsbegrænsning ikke er objektivt defineret i loven eller dens forarbejder, må dens udstrækning afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold. Et arbejdssted kan derved i en konkret situation blive anset for ikke reelt at være midlertidigt, selvom ansættelsen er tidsbegrænset.

Skattestyrelsens opfattelse af begrebet midlertidigt arbejdssted, i relation til åremålsansættelser, er præciseret i SKM2008.853.SKAT. Herefter anses en åremålsansat lønmodtager ikke alene på baggrund af sin ansættelsesform at opfylde betingelsen om at arbejde på et midlertidigt arbejdssted. I vurderingen af, hvorvidt en sådan ansættelse kan anses for midlertidig, må det bl.a. tillægges betydning, hvorvidt åremålsansættelsen skyldes, at den opgave, som lønmodtageren skal udføre, vil være fuldført inden for en given periode.

Det fremgår af klagerens kontrakt med [virksomhed1] LTD, at han er ansat i en ledende position, og at han er ansat i tre år med mulighed for opsigelse fra begge parter. Ansættelsen anses herefter for en åremålsansættelse, der formelt er en midlertidig ansættelsesform.

Det er Landsskatterettensopfattelse, at klagerens ansættelse ikke væsentligt adskiller sig fra en ansættelse, der ikke formelt er tidsbegrænset, og at klageren derfor reelt har en fast ansættelse. Der er herved navnlig lagt vægt på, at klageren er ansat i en ledende position hos [virksomhed1] LTD, og at tidsbegrænsningen ikke ses at være begrundet i udførelse af en kortvarig opgave for virksomheden eller arbejdsmæssige forhold i øvrigt, som har midlertidig karakter. Klagerens arbejdssted findes herefter ikke at udgøre et midlertidigt arbejdssted i ligningslovens forstand.

Som følge af, at midlertidighedsbetingelsen ikke anses for opfyldt, er klageren ikke berettiget til fradrag for dobbelt husførelse eller rejseudgifter.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes derfor også på dette punkt.