Afgørelse af 17. juni 2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomståret 2018

     

Forhøjelse af virksomhedens overskud, jf. årsrapport

Forhøjelse af virksomhedens overskud vedr. ikke godkendt fradrag for afskrivninger på driftsmidler og bygning

1.488 kr.

30.040 kr.

0 kr.

0 kr.

Samlet forhøjelse 31.528 kr.

Forhøjelse af virksomhedens overskud, jf. driftsregnskab

15.771 kr.

0 kr.

15.771 kr.

Forhøjelse af virksomhedens overskud vedr. ikke godkendt fradrag for udgifter til bil

41.903 kr.

0 kr.

41.903 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. […1]. Virksomheden blev startet den 15. september 2001 og beskæftiger sig med hunde- og kattepension, internethandel og patchworksalg og kursus. Virksomheden er registreret under branchekode 016200 Serviceydelser i forbindelse med avlsdyr.

Virksomheden har adresse på [adresse1], [by1], hvor klageren også har sin bopæl.

Der er ingen ansatte medarbejdere i virksomheden.

Overskud i virksomheden – årsrapport

Ifølge årsrapporten for 2018 udgjorde virksomhedens overskud før renter 165.022 kr.

Klageren selvangav et overskud før renter for 2018 på 163.534 kr. ifølge oprindelig årsopgørelse for 2018.

I klagen er henvist til bilag til selvangivelse for 2018. Bilaget er fremsendt i forbindelse med klagen og heraf fremgår:

Bilag til selvangivelsen

Årsrapporten 2018

Resultat if. årsrapporten, før renter 165.022

Tillæg:

Ej fradragsberettiget restaurationsbesøg 75 % af kr. 0 0

Ej fradragsberettiget blomster/gaver 75 % af kr. 0 0

Driftsøkonomiske afskrivninger +30.040

Fradrag:

Skattemæssige afskrivninger -31.528

Virksomhedens skattepligtige indkomst før renter 163.534

Skattemæssige afskrivninger

Ejendom:

Saldo 01. januar 2005 69.080

Tilgang 2006 53.483

122.563

Afskrivning 5 %

Afskrivning 2003 2.970

Afskrivning 2004 3.454

Afskrivning 2005 3.281

Afskrivning 2006 6.128

Afskrivning 2007 6.128

Afskrivning 2008 6.128

Afskrivning 2009 6.128

Afskrivning 2010 6.128

Afskrivning 2011 6.128

Afskrivning 2012 6.128

Afskrivning 2013 6.128

Afskrivning 2014 6.128

Afskrivning 2015 6.128

Afskrivning 2016 6.128

Afskrivning 2017 6.128


Afskrivning 2018 6.128 89.369
33.194

Overskud i virksomheden – driftsregnskab

Ifølge årsrapporten for 2018 udgjorde driftsresultatet før renter og afskrivninger 195.062 kr.

Ifølge driftsregnskabet/saldobalancen for 2018 udgjorde resultatet før renter og afskrivninger 210.833 kr.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for differencen, trods opfordring hertil.


Afskrivninger på driftsmidler og bygning

Ifølge årsrapporten for 2018 udgjorde afskrivninger på anlægsaktiver 30.040 kr. Der henvises til note 4, hvoraf fremgår:

”Note 4. Afskrivninger på anlægsaktiver

Biler 0 0

Driftsmidler 25.400 25.400


Ejendom 4.640 4.640

30.040 30.040”

Virksomhedens aktiver ifølge årsrapporten for 2018 er opgjort til følgende:

2017 2018

Biler 0 0

Ejendom 50.318 54.958

Driftsmateriel og inventar 25.400 0

Depositum 0 0

Der er henvist til note 5, hvoraf fremgår:

Note 5 Materielle anlægsaktiver

Driftsmidler Biler
Ejendom


Anskaffelsessum

Saldo pr. 1/1 162.730 52.701 115.998

Tilgang 0 0 0

Afgang til kostpris 0 0 0


Anskaffelsessum 31/12
162.730 52.701 115.998


Afskrivninger

Saldo 1/1 137.330 52.701 65.680

Afskrivninger vedrørende afgang 0 0 0

Afskrivninger 25.400 0 4.640


Afskrivninger 31/12
162.730 52.701 70.320


Regnskabsmæssig værdi 31/12
0 0 45.678

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for den erhvervsmæssige anvendelse af anlægsaktiverne samt værdien af aktiverne, trods opfordring hertil. Klageren har fremlagt fire fotos af bygning og bure.

Udgifter til bil

Klageren har i årsrapporten for 2018 fratrukket udgifter til bilens drift vedrørende brændstof (6.197 kr.), reparation og vedligehold (12.070 kr.), vægtafgift, forsikring og parkering (23.71 kr.) samt leasing (36.403 kr.).

Ifølge saldobalancen for 2018 samt kontokort for 2018 er bogført følgende udgifter til bilens drift:

Konto: Kontonavn: Udgift: Privatandel: Samlet udgift:

25010
Benzin 6.197,44 2.744 8.941,44

25025 Vedligehold/repr. 12.070,45 6.969 19.039,45

25030 Vægtafgift/forsikring 6.983,48 2.606 9.589,48

25060 Leasing 36.403,42 24.269 60.672,42

I alt 61.654,79 36.588 98.242,79

Derudover er bogført udgifter til leje af trailer samt parkering/broafgifter.

Klageren har fremlagt en leasingaftale af 15. august 2018 vedrørende Reg.nr.: [reg.nr.1] Renault Kadjar, varebil. Leasingtager er [virksomhed1] v/[person1].

Ifølge Skattestyrelsens systemer har klageren derudover været registreret som ejer af to biler:

•  Reg.nr.: [reg.nr.2]Renault Captur, Varebil, gods privat/erhverv. Tilgang den 19. december 2013.
•  Reg.nr.: [reg.nr.3] Toyota Carina, personbil, privat personkørsel. Tilgang den 8. januar 2014 og afgang den 28. august 2018.

For Skattestyrelsen har klageren fremlagt synsrapporter for Reg.nr.: [reg.nr.2] Renault Captur fra 2020 og 2017 og Reg.nr.: [reg.nr.3] Toyota Carina fra 2016 og 2018. Af rapporterne fremgår bilernes kilometertæller.

Ved e-mail af 6. december 2019 til Skattestyrelsen med afsender fra Niels/[virksomhed1] fremgår:

”Bilen har kørt 9553 km.”

Skattestyrelsen har anmodet klageren om kørselsregnskab. Ved e-mail af 19. december 2019 fra klagerens repræsentant er anført:

”Opgørelse af kilometer er fordelt med 50 % erhverv og 50 % privat ud fra reglerne at der minimum køres 8000 km årligt privat svarende til 25 % privatandel af samlede transportudgifter.

Der er ikke ført kørebog. Denne fordeling har tidligere været godkendt af SKAT uden kommentarer.”

Ved e-mail af 4. maj 2020 er fremlagt et billede af bilens antal kilometer pr. dags dato. Heraf fremgår 18.853 km.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens overskud for indkomståret 2018 med 17.259 kr. og nægtet fradrag for afskrivninger på 30.040 kr. Derudover har Skattestyrelsen ikke godkendt fradrag for udgifter til privatkørsel i varebiler med blandet benyttelse på 41.903 kr. for indkomståret 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har konstateret en forskel på 1.488 kr. imellem dit selvangivet overskud i virksomhed (163.534 kr.) og overskud før renter jf. virksomhedens Årsrapport (165.022 kr.).

Skattestyrelsen forhøjer din skattepligtige indkomst med 1.488 kr. jf. statsskatteloven§ 4, stk. 1, litra a og § 6 stk. 1, litra a.

1.4.1 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til dine indsigelser fra den 24. april 2020.

Det fremgår af dine indsigelser, at du fastholder det selvangivne overskud af virksomhed og dermed fastholder du Årsrapportens overskud jf. bilag til selvangivelsen for 2018 med 163.534 kr.

Det skattemæssige regnskab, opgjort efter skattemæssige principper, og indeholdende skattemæssige konverteringer og specifikationer skal indsendes når Skattestyrelsen anmoder herom jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 7, stk. 1. Virksomhedens bogføring skal være tilrettelagt på en sådan måde, at det skattemæssige regnskab kan udledes heraf. Se også mindstekravsbekendtgørelsen § 8, stk. 1 og stk. 2.

Skattestyrelsens forslag til ændring, skyldes, at de opgjorte tal i din Årsrapport for 2018 og det selvangivne overskud i virksomhed for 2018 ikke stemmer, men der er en difference på 1.488 kr. Beløbene kan ligeledes ikke afstemmes til virksomhedens bogføring, som er beskrevet i punkt. 2.

Skattestyrelsen har ikke modtaget et skatteregnskab for 2018, eller specifikationer der dokumentere forskellen mellem overskuddet jf. Årsrapporten for 2018 og det selvangivne overskud i virksomhed for 2018.

Skattestyrelsen forhøjer din skattepligtige indkomst med 1.488 kr. jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a og § 6 stk. 1, litra a.

(…)

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen forhøjer din skattepligtige indkomst med 15.771 kr., således, at du beskattes i overensstemmelse med dit bogførte overskud på 210.833 kr. jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, og § 6, stk. 1, litra a.

2.4.1 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til dine indsigelser fra den 24. april 2020.

Det fremgår af dine indsigelser, at du fastholder det selvangivne overskud af virksomhed if. Årsrapporten, da der i driftsregnskabet ikke er ført Skattemæssige afskrivninger.

Det skattemæssige regnskab, opgjort efter skattemæssige principper, og indeholdende skattemæssige konverteringer og specifikationer skal indsendes når Skattestyrelsen anmoder herom jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 7, stk. 1. Virksomhedens bogføring skal være tilrettelagt på en sådan måde, at det skattemæssige regnskab kan udledes heraf. Se også mindstekravsbekendtgørelsen § 8, stk. 1 og stk. 2.

Skattestyrelsens forslag til ændring, skyldes, at det opgjorte resultat før renter og afskrivninger jf. dit driftsregnskab, ikke stemmer til det opgjorte driftsresultat før renter og afskrivninger jf. Årsrapporten. Der er konstateret en difference på 15.771 kr. Eftersom begge resultater er før renter og afskrivninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at differencen ikke skyldes skattemæssige afskrivninger.

Skattestyrelsen forhøjer din skattepligtige indkomst med 15.771 kr. jf. statsskatteloven§ 4, stk. 1, litra a og § 6 stk. 1, litra a.

(…)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan “driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger” trækkes fra. Se Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Et aktiv, der benyttes erhvervsmæssigt, kan kun afskrives efter afskrivningsloven. Se den juridiske vejledning 2020-1 afsnit C.C.2.2.1.1 og C.C.2.4.1.1. Driftsmidler der anvendes udelukkende erhvervsmæssigt kan afskrives efter afskrivningsloven § 5 og udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler kan afskrives efter afskrivningsloven § 39.

Det skattemæssige regnskab, opgjort efter skattemæssige principper, og indeholdende skattemæssige konverteringer og specifikationer skal indsendes når Skattestyrelsen anmoder herom jf. mindstekravsbekendtgørelsen § 7, stk. 1. Virksomhedens bogføring skal være tilrettelagt på en sådan måde, at det skattemæssige regnskab kan udledes heraf. Se også mindstekravsbekendtgørelsen § 8, stk. 1 og stk. 2.

Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen§ 17, stk. 1., at virksomheden, skal ved Skattestyrelsens anmodning kunne oplyse om aktiver, hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger. Disse skal kunne specificeres således, at der gives de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen med afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivningers beregning.

De regnskabsmæssige afskrivninger opgjort i årsrapporten, medfører ikke fradrag i den skattepligtige indkomst, da et aktiv benyttet erhvervsmæssigt, kun kan afskrives efter afskrivningsloven.

Skattestyrelsen har ud fra det modtaget, ikke de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen med afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivningers beregninger.

Det er derfor Skattestyrelsens forslag, at der ikke er fradrag for de regnskabsmæssige afskrivninger og at den skattepligtige indkomst forhøjes med 30.040 kr., jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

3.4.1 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til dine indsigelser fra den 24. april 2020.

I dine indsigelser, har I oplyst, at accessoriske bygninger kan afskrives jf. AL§ 14, stk. 2 nr. 1-3., og at de regnskabsmæssige afskrivninger med 30.040 kr. fastholdes.

De regnskabsmæssige afskrivninger opgjort i årsrapporten, medfører ikke fradrag i den skattepligtige indkomst, da et aktiv benyttet erhvervsmæssigt, kun kan afskrives efter afskrivningsloven.

Skattestyrelsen har ud fra det modtaget, ikke de nødvendige oplysninger til brug for kontrollen med afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivningers beregninger, samt om de følger reglerne i afskrivningsloven.

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke er fradrag for de regnskabsmæssige afskrivninger og at den skattepligtige indkomst forhøjes med 30.040 kr., jf. Statsskatteloven§ 6, stk. 1, litra a.

(…)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Driftsomkostninger vedrørende biler, kan efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a kun fratrækkes med den erhvervsmæssige andel. Skattestyrelsen skønner den erhvervsmæssige kørsel i 2018 til at være 20 % af den samlede kørsel.

Skattestyrelsen har ud fra de modtaget oplysninger, samt oplysninger indhentet på www.synsrapporter.dk skønnet følgende kilometerantal for den erhvervsmæssig kørsel for 2018:

Samlet kørsel for 2018: 9.948 km.

Privat andel afkørsel i 2018: 8.000 km.

Erhvervs andel af kørsel i 2018: 1.948 km.

Erhvervsandel i procent: 20 %

Privat andel i procent: 80 %

Jeres revisor har oplyst Skattestyrelsen, at privatandelen i 2018, ca. svarer til 25 % af de samlede transportudgifter, hvilket ud fra ovenstående svarer til kørte kilometer privat på 2.487 km. (9.948 km* 25 %).

Idet der ikke er fremlagt kørebog eller anden dokumentation for, hvor stor en andel afkørslen i bilerne der er sket som led i virksomheden eller som privat, må den erhvervsmæssige andel skønnes. Det fremgår af den juridiske vejledning 2020-1 afsnit C.A.4.3.3.3.3.3, at hvis der ikke er særlige forhold, anerkender Skattestyrelsen normalt en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig.

Den erhvervsmæssige andel er herefter skønnet til at være 20 %.

Der er opgjort følgende driftsomkostninger ud fra virksomhedens bogføring:

Bilens drift i alt: 61.654 kr.

Tilbageførsel af bogførte privatandele 36.588 kr.

Rettelser jf. pkt. 5 vedr. købsmoms -bilens drift 514 kr.

Driftsomkostninger vedr. biler i alt: 98.756 kr.

Skønnet privat andel heraf (80 %) 79.005 kr.

Skønnet udgift til erhvervsmæssig kørsel (20 %) 19.751 kr.

Jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, forhøjer vi din virksomheds skattepligtige overskud med 41.903 kr. (61.654 kr. – 19.751 kr.).

4.4.1 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse til dine indsigelser fra den 24. april 2020 og den 4. maj 2020.

Hvis bilen også anvendes privat, må de udgifter, der er forbundet med den erhvervsmæssige kørsel dokumenteres ved fremlæggelse af bilag eller sandsynliggøres på anden måde, f.eks. ved hjælp af en kørebog. Se også den juridiske vejledning 2020-1 afsnit C.C.2.2.2.6.

Foreligger der ikke et egentligt kilometerregnskab, er Skattestyrelsen berettiget til konkret at tage stilling til skatteyderens skønsmæssige fordeling af forholdet mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Skattestyrelsens skøn kan kun tilsidesættes, hvis det kan godtgøres, at det udøvede skøn hviler på et urigtigt grundlag eller har ført til et for skatteyderen urimeligt resultat. Beregningen af denne erhvervsmæssige andel af kørslen foretages på grundlag af skatteyderens oplysninger om omkostninger og kørselsmønster. Se også den juridiske vejledning 2020-1 afsnit C.C.3.3.3.3.3.

I indsigelserne oplyser din revisor, at Skattestyrelsen har misforstået antallet af kilometer “bilen har kørt 9.533 km”. Dette var for første halvdel af 2019 og samlet for perioden 17.205 km. De oplyste kilometer vedrører den leasede bil [reg.nr.1].

Som dokumentation herfor sender din revisor et billede af en kilometertæller, der viser kørte kilometer på 18.853 km. Det fremgår af mailen, at billedet er fra den 4. maj 2020.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at billedet af kilometertælleren fra den 4. maj 2020 ikke dokumenterer, at bilen for første halvår 2019 havde kørt 9.533 km. Og for hele perioden havde kørt

17.205 km. Og det godtgør dermed ikke, at Skattestyrelsens skøn skulle være opgjort på et urigtigt grundlag.

Det begrunder vi med:

•  Du sendte den 6. december 2019 mail til Skattestyrelsen, hvor du oplyser Skattestyrelsen, at bilen har kørt 9.533 km. Mailen sender du, efter Skattestyrelsen telefonisk samme dag, beder dig aflæse bilens kilometertæller og sender bilens kørte kilometer til os.
•  Den 29. april 2020 ringer Skattestyrelsen og spørg til misforståelsen. Revisor oplyser, at det er din hustru Skattestyrelsen har misforstået, da hun telefonisk, gav oplysningerne vedrørende kørte kilometer til Skattestyrelsen. Vi modtog oplysningen skriftligt på mail, samme dag, som vi talte med dig i telefonen. Vi har ikke talt med din hustru vedrørende kørte kilometer.
•  Revisor har oplyst, at det er på jeres møde i forbindelse med gennemgang af fremsendte for­ slag fra den 31/3 2020, at I oplyser revisor om misforståelsen og det er på baggrund af dette møde, revisor fremsender indsigelse vedrørende de kørte kilometer. Revisor så ikke dokumentation for de oplyste kilometer vedrørende perioderne.
•  I har oplyst, at der ikke føres et kørselsregnskab og at det er revisor der skønner den private og den erhvervsmæssige andel.
•  Revisor fik den 29. april 2020 yderligere frist til at indsende dokumentation for oplyste kilo­ meter for 1. halvår 2019 på 9.533 km. Samt kilometer for hele perioden på 17.205 km. Som dokumentation sender revisor billede af en kilometertæller fra d. 4. maj 2020.
•  I har ikke indsendt en opgørelse over den private og erhvervsmæssige kørsel for 2018 for alle 3 biler.
•  Ud fra jeres kontokort, udgør revisors bogførte privatandele, følgende af driftsudgifterne:

konto Kontonavn saldo jf. privat- i alt Privat an-

bogf. andel del i %

25010
Benzin 6.197 -2.744 8.941 31 %

25025 Vedligehold/rep 12.070 -6.969 19.040 37 %

25030 Vægtafgift/forsikring 6.983 -2.607 9.590 27 %

25060 Lesing 36.403 -24.269 60.672 40 %

26000 Bilens drift i alt 6.165 -36.588 98.243 37 %

•  Da I ikke har sendt anden dokumentation for bilens kørsel, end et billede af kilometertælleren fra d. 4. maj 2020, og I har oplyst, at der ikke er ført kørebog, undrer det Skattestyrelsen, at I så præcist kan oplyse antal kørte kilometer i en afgrænset periode (1. halvår 2019), samt kan huske at antal kørte kilometer for perioden var på 17.205 km., men I kan ikke sende dokumentation herfor.

Det er ligeledes Skattestyrelsens opfattelse, at vores skøn ikke medfører et urimelig resultat for dig. Det begrunder vi med henvisning til dit tidligere kørselsmønster, samt de oplysninger, som du har givet Skattestyrelsen:

•  Du har oplyst, at den erhvervsmæssige kørsel primært består i, at kører postpakker til nærmeste posthus, samt kørsel til kursussted, når I har afholdt kursus i patchwork.
•  Den leasede bil [reg.nr.1] er leaset fra den 23/8 2018 og der er betalt privatbenyttelsesafgift af varebilen. Det fremgår af dine Skatteoplysninger, at du den 28. august 2018 sælger personbil [reg.nr.4]. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den ny leasede bil, erstatter jeres tidligere personbil [reg.nr.4]. I den gennemsnitlige opgørelse af kørte kilometer, kørte [reg.nr.4] 6,22 km pr. dag, og den leasede bil indgår i Skattestyrelsens skøn med 20,283 km. pr. dag.
•  I perioden 1/1 2018 til 23/8 2018 kan den gennemsnitlige daglige kørsel beregnes til 22,17 km. pr. dag (15,957+6,22) og efter den 28. august 2018 til 36,24 km pr. dag. (20,283+15,957)
•  Skattestyrelsen formoder, at der med indsigelsen “og samlet for perioden 17.205 kr. “, me­ nes, at kilometertælleren stod på 17.205 km d. 6. december 2019. Herefter kan fordeling af kørselsmønstret beregnes således over perioden 23. august 2018 til 4. maj 2020.

Kørselsmønster B 16583

Dato

KM-stand

KM Pr. dag

23-08-2018

0

 

31-12-2018 *)

3.207

 

130

3.2017

24,669

31-12-2018

3.207

 

30-06-2019

12.740

 

181

9.533

52,669

30-06-2019

12.740

 

06-12-2019

17.205

 

159

4.465

28,082

06-12-2019

17.205

 

06-12-2019

17.205

 

04-05-2020

18.853

 

I alt for perioden

23-08-2018

0

 

04-05-2020

18.853

 

620

18.853

30,408

*)17.205 km- 9.533 km = 7.672 km. I (130+181) dage = 24,67 km. pr. dag* 130 = 3.207

km. Skattestyrelsen kan ud fra de modtaget oplysninger konstatere, større udsving i benyttelsen af den leasede bil.

•  Ved de oplyste antal kørte kilometer på 18.853 km. Vil det svare til, at den leasede bil i perioden 23. august 2018 til 4. maj 2020, gennemsnitligt har kørt 30,4 km. pr. dag. Vi har ikke tilsvarende fået oplyst, hvad husstandens anden bil [reg.nr.2] har kørt pr. 4. maj 2020, for hele perioden eller 1. halvdel af 2019.
•  Ifølge www.nummeplade.net, er alle tre biler, ([reg.nr.1], [reg.nr.2] og [reg.nr.4]), benzin­ biler.
•  Det fremgår af konto 25010 benzinudgifter, at der samlet for 2018, har været udgifter for 8.941 kr. inkl. moms. Ifølge hjemmesiden https://www.drivkraftdanmark.dk/priser/benzin/, kan forbrugerpriser for benzin for 2018, gennemsnitlig beregnes til 12,26 kr. pr. liter. Skattestyrelsen har skønnet et samlet antal kørte kilometer på 9.948 km for alle 3 biler i 2018. Det medfører en gennemsnitlig pris for benzin pr. km på 90 øre. (8.941 kr. /9.948 km.) Ud fra dette har de 3 biler i gennemsnit i 2018 kørt 13,62 km. pr. liter. (12,26 kr. / 90 øre). Hvilket Skattestyrelsen vurderer for sandsynligt.
•  Til den private kørsel, er der ikke tillagt kørsel fra hjem til arbejde, selvom en del af kørslen i 2018, har bestået i kørsel til og fra patchwork butik i [by1], som anses for privat kørsel.

Skattestyrelsen fastholder sit skøn og forhøjer din virksomheds skattepligtige overskud med 41.903 kr. (61.654 kr. – 19.751 kr.) jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1 litra a.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens overskud for indkomståret 2018 fastholdes til de selvangivne beløb. Endvidere er nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag afskrivninger på 30.040 kr. samt driftsomkostninger til bil på 41.903 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Overskud af virksomheden fastholdes til selvangivne da afskrivningerne fastholdes således at overkuddet ikke forhøjes med kr. 1.488,00. Dermed fastholdes årsrapportens overskud jf. bilag til selvangivelsen for 2018 med kr. 163.534,00.

Det selvangivne beløb fastholdes til det selvangivne ifølge årsrapporten. På driftsregnskabet/ balancen er der ikke ført skattemæssige afskrivninger med kr. 195.062,00

Fradrag for afskrivninger og driftsomkostningerne fastholdes. Der er ved telefonisk opkald misforstået antallet af kilometer “bilen har kørt 9.533 km”. Dette var for første halvdel af 2019 og samlet for perioden 17.205 km.

Afskrivninger på accessoriske bygninger kan afskrives jf. AL§14, stk.2 – 1-3.

Beløbene henholdsvis regnskabsskabsmæssige afskrivninger kr. 30.040,00 og driftsomkostninger til vareautomobilen kr. 41.903,00 anses som korrekt angivet fradraget beløb.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab, har, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen til denne at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for afgørelsen af skattepligt her til landet. Det følger af dagældende skattekontrollov § 6, stk. 1.

Vægrer nogen sig ved at efterkomme en begæring efter stk. 1, finder § 5, stk. 3, anvendelse, jf. § 6, stk. 6, i dagældende skattekontrollov.

Heraf fremgår, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Efter reglerne i afskrivningsloven kan der foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, jf. afskrivningslovens § 1.

Adgangen til afskrivninger på driftsmidler er reguleret i afskrivningslovens kapitel 2, og adgangen til afskrivninger på bygninger er reguleret i kapitel 3.

Ved skattemæssige afskrivninger på fysiske aktiver nedskrives aktives værdi over en periode med virkning for den skattepligtige indkomst. Skattemæssige afskrivninger kan kun ske med hjemmel i afskrivningsloven.

Virksomhedens overskud – afskrivninger

Landsskatteretten skal indledningsvist bemærke, at de to påklagede punkter vedrørende virksomhedens overskud jf. årsrapporten og fradrag for afskrivninger på driftsmidler og bygning behandles samlet under et punkt, da de begge vedrører afskrivninger.

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens overskud med 1.488 kr. som følge af en forskel mellem klagerens selvangivne overskud og overskud ifølge årsrapporten. Videre har Skattestyrelsen nægtet fradrag for de regnskabsmæssige afskrivninger på 30.040 kr. og forhøjet indkomsten hermed. Således har Skattestyrelsen forhøjet den skattepligtige indkomst med samlet 31.528 kr. for de to punkter.

Klageren påstår, at virksomhedens overskud fastholdes i overensstemmelse med det selvangivne, og at der skal godkendes fradrag for de regnskabsmæssige afskrivninger på 30.040 kr. på driftsmidler og bygning.

Det fremgår af årsrapporten for 2018, at den skattepligtige indkomst(driftsresultat) før renter udgør 165.022 kr. Ifølge oprindelige årsopgørelse er der selvangivet et overskud på 163.534 kr.

I forbindelse med klagen er indsendt et bilag til selvangivelse, hvoraf fremgår, at der er foretaget en regulering mellem de regnskabsmæssige afskrivninger på 30.400 kr. og skattemæssige afskrivninger på 31.528 kr., heraf forskellen på 1.488 kr. Virksomhedens skattepligtige indkomst før renter udgør på den baggrund 163.534 kr.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at klageren har selvangivet i overensstemmelse med bilaget og efter en regulering mellem de regnskabsmæssige og skattemæssige afskrivninger. Retten finder derfor, at virksomhedens skattepligtige overskud ikke skal forhøjes med 1.488 kr. på grundlag af forskellen.

Retten finder imidlertid, at virksomhedens skattepligtige indkomst skal forhøjes med 31.528 kr., idet der ikke er grundlag for at godkende fradrag for skattemæssige afskrivninger på driftsmidler og bygning.

Klagerens repræsentant har ikke fremlagt dokumentation for værdien af aktiverne og den erhvervsmæssige anvendelse, trods opfordring hertil. De fremlagte fotos udgør ikke tilstrækkelig dokumentation herfor. Således kan hverken afskrivningsgrundlaget eller de foretagne afskrivningers beregninger udledes. De foretagne afskrivninger er dermed ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort.

På den baggrund kan der ikke godkendes fradrag for afskrivninger på driftsmidler og bygninger, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. og § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt, således at den skattepligtige indkomst forhøjes med 31.528 kr.

Virksomhedens overskud – driftsregnskab

Ifølge driftsregnskabet for 2018 udgør overskud før renter og afskrivninger 210.833 kr. Af årsrapporten for 2018 udgør overskud før renter og afskrivninger 195.062 kr.

Klagerens repræsentant har anført i klagen, at der i driftsregnskabet ikke er ført skattemæssige afskrivninger. Trods opfordring, har repræsentanten ikke fremsendt dokumentation for differencebeløbet på 15.771 kr.

Da begge beløb er opgjort før renter og afskrivninger, og klageren ikke har fremlagt dokumentation for differencen, er det Landsskatterettens opfattelse, at differencen ikke kan forklares med de skattemæssige afskrivninger.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skattestyrelsen med rette har forhøjet den skattepligtige indkomst med 15.771 kr., så den skattepligtige indkomst stemmer overens med virksomhedens driftsregnskab, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a., og § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til reglerne i dagældende skattekontrollovens § 6 stk. 6, jf. § 5, stk. 3.

Retten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Fradrag for udgift til bil/kørsel
Selvstændige erhvervsdrivende kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Hvis udgiften har karakter af en privatudgift, er den indkomstopgørelsen uvedkommende, og kan ikke fradrages.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Hvis der ikke foreligger et egentligt kørselsregnskab, eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Ifølge klagerens oplysninger til Skattestyrelsen er der ikke ført et kørselsregnskab for indkomståret 2018, og klageren har ikke på anden måde godtgjort, hvor meget køretøjet har været anvendt erhvervsmæssigt i det pågældende indkomstår. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har foretaget en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og private kørsel.

På baggrund af sagens oplysninger, har Skattestyrelsen lagt til grund, at den samlede årlige kørsel i 2018 har været 9.948 km. og skønnet en privat andel på 8.000 km. svarende til 80 % og en erhvervsmæssig andel på 1.948 kr. svarende til 20 %.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har skønnet over den erhvervsmæssige andel på baggrund af de fremlagte oplysninger vedrørende bilernes kilometertællere og klagerens kørselsmønster.

For så vidt angår fradrag for driftsudgifter er udgangspunktet som nævnt, at klageren i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved kørslen. I mangel af en sådan dokumentation, eller hvis den fremlagte dokumentation ikke er fyldestgørende, foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne.

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte det af Skattestyrelsen udøvede skøn. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har ført et kørselsregnskab eller på anden måde fremlagt dokumentation for kørslen. Det fremlagte foto vedrørende kilometertælleren pr. 4. maj 2020 ændrer ikke herpå, da det ikke dokumenterer antal kørte kilometer i 2018, herunder at den skønnede erhvervsmæssige kørsel for 2018 er forkert.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.