Dato for udgivelse

06 Apr 2020 09:25

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

31 Mar 2020 08:24

SKM-nummer

SKM2020.148.SR

Myndighed

Skatterådet

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

19-0855298

Dokument type

Bindende svar

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder

Emneord

Minimumsbeskattet investeringsinstitut – aktiebaseret – skattefri fusion

Resumé

Spørger ønskede bekræftet, at en skattefri fusion af aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor det nye fortsættende investeringsinstitut havde tilvalgt beskatning af danske udbytter efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., kunne gennemføres efter fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 7. Dette kunne bekræftes.

Hjemmel

Ligningslovens § 16 C
Fusionsskattelovens § 14

Reference(r)

Ligningslovens § 16 C
Fusionsskattelovens § 14

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.D.5.2.1.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at en fusion af aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor det fortsættende investeringsinstitut har tilvalgt beskatning af danske udbytter efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., kan gennemføres efter fusionsskattelovens § 14, nr. 7?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A Management (AM) A/S administrerer Investeringsforeningen A.

Investeringsforeningen A, som er underlagt UCITS direktivet, påtænker en fusion mellem en eller flere eksisterende afdelinger (som de ophørende afdelinger) og en nystiftet afdeling X15% (som den fortsættende afdeling).

Både den/de ophørende og den fortsættende afdeling er minimumsbeskattet, jf. ligningslovens § 16 C og aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens §21.

Den nystiftede afdeling X15% vil i forbindelse med valg af minimumsbeskatning, tilvælge beskatning af danske udbytter, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt.

Idet der ikke foreligger en praksis ved fusion af minimumsbeskattede institutter, hvor alene det ene af institutterne har tilvalgt 15% beskatning af danske udbytter, ønsker vi at få bekræftet at fusionen også i dette tilfælde kan ske skattefrit med henvisning til fusionsskattelovens § 14, nr. 7.

Fusionen sker i henhold til reglerne i lov nr. 1046 af 14. oktober 2019 om investeringsforeninger m.v. (LIF). Heraf fremgår bl.a., at en fusion skal vedtages på generalforsamlingen, jf. LIF 120, og at en fusion ikke er gyldig, før Finanstilsynet har godkendt fusionen, jf. LIF §119, stk. 2.

En fortsættende afdeling er en nystiftet afdeling, og har derfor ikke navn eller SE nr. endnu.

Investeringsforeningen A, rummer ovennævnte afdelinger.

Baggrund for fusionen/fusionerne

Minimumsbeskattede institutter kan fra og med indkomståret 2020 tilvælge 15% beskatning af danske udbytter, jf. lov nr. 84 af 30/1 2019. Tilvalg af 15% beskatning kan alene foretages i forbindelse med valg af skattemæssig status som minimumsbeskattet, jf. Ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2.-3. pkt. Eksisterende minimumsbeskattede institutter kan således ikke tilvælge 15% beskatning.

Minimumsbeskattede institutter, der har tilvalgt 15% beskatning af danske udbytter, kan udlodde skattefrie udbytter til begrænset skattepligtige investorer, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 6 og selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Det samme gør sig gældende for udlodninger til investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og minimumsbeskattede institutter omfattet af ligningslovens §16 C, der har tilvalgt 15% beskatning af danske udbytter, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 3. pkt. og § 1, stk. 1, nr. 5c, 3. pkt.

Den 17. februar 2020 oplyste spørger følgende:

Investeringsforeningen A har ikke markedsføringstilladelse til at sælge foreningens afdelinger i udlandet. Salget sker derfor udelukkende til danske investorer.

Idet vi imidlertid ikke kan afvise, at der er investorer der er flyttet til udlandet (efter købet af deres beviser i afdelingerne), kan vi naturligvis ikke garantere, at andelen af danske investorer er 100%. Men vi vil vurdere, at det er tæt på 100%.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ifølge fusionsskatteloven § 14, nr. 7 finder fusionsskattelovens kap. 1 anvendelse:

ved fusion af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Hvis det ene institut opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 21 om anbringelse i aktier m.v., er det dog en betingelse, at det andet institut opfylder de samme betingelser”.

Muligheden for tilvalg af beskatning af danske udbytter blev gennemført ved lov nr. 84 af 30/1 2019. I forbindelse med vedtagelsen blev reglerne om skattefri fusion i fusionsskatteloven § 14, nr. 7, ikke ændret.

Endvidere indeholder lovforarbejderne ingen bemærkninger eller spørgsmål/svar om reglerne for skattefri fusion i det tilfælde, hvor alene nogle af de fusionerede afdelinger har tilvalgt beskatning af danske udbytter efter ligningslovens §16 C, stk. 1, 2. pkt.

Det er derfor vores opfattelse, at en minimumsbeskattet afdeling uden tilvalgt beskatning af danske udbytter kan fusionere skattefrit med en minimumsbeskattet afdeling med tilvalgt beskatning af danske udbytter, når betingelsen om, at begge afdelinger er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningsloven § 21 (eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22) er opfyldt.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en fusion af aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, hvor det fortsættende investeringsinstitut har tilvalgt beskatning af danske udbytter efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., kan gennemføres efter fusionsskattelovens § 14, nr. 7.

Begrundelse

Spørgsmålet er, om eksisterende minimumsbeskattede investeringsinstitutter, som er aktiebaserede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, kan fusioneres skattefrit ind i et nystiftet aktiebaseret investeringsinstitut, som fra dets stiftelse vælger at være et minimumsbeskattet aktiebaseret investeringsinstitut, som beskattes af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, der modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet.

Det er oplyst, at andelen af danske investorer er 100%, eller tæt på 100%.

Ved lov nr. 84 af 31. januar 2019, som bl.a. vedrører bedre vilkår for opsparing i investeringsinstitutter og tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter, blev reglerne for minimumsbeskattede investeringsinstitutter ændret.

Efter de nye regler kan et investeringsinstitut, som vælger at være minimumsbeskattet, også vælge at instituttet skal beskattes af udbytter, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, der modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Valget om at betale 15 pct. i skat af udbytter fra danske selskaber skal træffes samtidig med, at der vælges skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Se ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. og 3. pkt.    

Den nuværende ordlyd af ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. og 3. pkt. blev fremsat som forslag i betænkningen til L 114 fra den 17. januar 2019. Af bemærkningerne fremgik bl.a. følgende:

Det foreslås, at et dansk investeringsinstitut, der ønsker at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, samtidig med at der træffes valg herom, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter, der modtages ved investering i aktier i danske selskaber. Det kræver således et aktivt tilvalg, hvis der skal ske en beskatning hos instituttet af udbytter af danske aktier.

Kravet om samtidighed betyder, at et allerede etableret investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke efterfølgende kan vælge, at instituttet skal have status som institut med beskatning af udbytter af danske aktier. Begrundelsen herfor er, at en adgang til et sådant omvalg ville kunne betyde en skærpelse for danske deltagere i instituttet. De danske deltagere må formodes at have foretaget deres investering ud fra en forventning om, at de ikke vil få deres afkast reduceret med en skat betalt af instituttet, når de i øvrigt bliver beskattet af deres andel af årets opgjorte minimumsindkomst.”

Af svaret på spørgsmål nr. 10 af 18. januar 2019 til L 114 fremgik bl.a. følgende:

Svar

Finans Danmark fremkommer på baggrund af det fremlagte ændringsforslag med to bemærkninger af teknisk karakter.

(…)

2. For det andet foreslår Finans Danmark, at det bliver muligt for eksisterende danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning at tilvælge beskatning af danske aktieudbytter. Dette begrundes med, at det i modsat fald vil blive administrativt tungt, da den manglende mulighed medfører, at eksisterende afdelinger skal nedlægges og nye oprettes til formålet. Finans Danmark foreslår endvidere, at der stilles krav om, at en sådan beslutning i givet fald skal vedtages på en generalforsamling.                                  

Kommentar

Det er opfattelsen, at der er et væsentlig hensyn at tage til de danske investorer, idet et valg om at overgå til en beskatning på 15 pct. af modtagne udbytter af danske aktier vil indebære en væsentlig skærpelse af beskatningen for danske investorer. Et krav om vedtagelse på en generalforsamling ses ikke at kunne udgøre en tilstrækkelig kompensation herfor. (Skattestyrelsens understregning) Der vil ikke være tale om en beslutning med samme betydning for alle deltagere i afdelingen. Tværtimod vil situationen være den, at en sådan beslutning vil være til klar fordel for de udenlandske deltagere og til klar ulempe for de danske deltagere. Er der fx et lille flertal af udenlandske deltagere, vil disse således let kunne få en sådan ændring i gennem til skade for et relativt stort mindretal af danske deltagere. Derfor er det opfattelsen, at det er berettiget at stille som krav, at der skal være tale om nyoprettede afdelinger.( Skattestyrelsens understregning)

Lovforslaget blev vedtaget med den ordlyd, der blev foreslået i betænkningen.

I henhold til fusionsskattelovens § 14, nr. 7 kan minimumsbeskattede investeringsinstitutter omfattet af ligningslovens § 16 C foretage skattefrie fusioner. Hvis det ene af de i fusionen deltagende investeringsinstitutter er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, skal det andet institut også være aktiebaseret.

Det er korrekt, som spørger oplyser, at fusionsskattelovens § 14, nr. 7, ikke blev ændret ved lov nr. 84 af 31. januar 2019.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan eksisterende aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter fusioneres skattefrit ind i et nystiftet aktiebaseret investeringsinstitut, som fra stiftelsen vælger at være et minimumsbeskattet aktiebaseret investeringsinstitut, som beskattes af udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, der modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet.

Da et minimumsbeskattet investeringsinstitut er aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, uanset om investeringsinstituttet har valgt at betale 15 pct. i skat af udbytter fra danske selskaber eller ej, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der i henhold til fusionsskattelovens § 14, nr. 7, kan foretages en skattefri fusion, i den situation, hvor de ophørende afdelinger er “gamle” minimumsbeskattede investeringsinstitutter, som ikke blev beskattet af aktieudbytter og ind i et nystiftet aktiebaseret investeringsinstitut, som fra starten vælger at blive beskattet af aktieudbytter, forudsat at alle afdelingerne er aktiebaserede.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet kan besvares bekræftende.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med “Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningslovens § 16 C, stk. 1

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne. Et investeringsinstitut som nævnt i 1. pkt., der er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter, jf. § 16 A, stk. 1 og 2, der modtages fra selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Valget efter 2. pkt. skal træffes, samtidig med at der vælges skattemæssig status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis instituttet vælger at blive beskattet af udbytter, jf. 2. pkt., er valget bindende. (…)

Selskabsskattelovens § 1, stk.1, nr. 5 c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

(…)

5c) investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, som et investeringsinstitut, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab m.v., der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct., hvis investeringsinstituttet efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 2. pkt., har valgt en sådan beskatning. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et andet investeringsinstitut, jf. 1. pkt., hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger mv. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

(…)

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, dog forudsat at investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet ved investering i danske aktier eller andele har betalt en indkomstskat på 15 pct. af modtaget udbytte. 2. pkt. omfatter ikke udbytte af egne aktier, udbytte af aktier i investeringsselskabets henholdsvis investeringsinstituttets administrationsselskab, udbytte fra et investeringsselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis dette har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber m.v., der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsinstituttet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration. (…)

Fusionsskattelovens § 14, nr. 7

Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, i fusionen:

(…)

7) Ved fusion af de i ligningslovens § 16 C nævnte investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Hvis det ene institut opfylder betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 21 om anbringelse i aktier m.v., er det dog en betingelse, at det andet institut opfylder de samme betingelser.

(…)

Aktieavancebeskatningslovens § 21

Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14 og 17 og kapitel 6-9.

   Stk. 2. Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22. Værdien af investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af aktier og investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 19 B, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette investeringsinstituts eller investeringsselskabs aktiver, som svarer til ejerforholdet. 

(…)

Forarbejder

Af forarbejderne til lov nr. 84 af 31. januar 2019 (LF 114 2018/1) fremgik bl.a. følgende:

3.3.2.Lovforslaget

Det foreslås, at udenlandske investorer, der investerer i danske investeringsselskaber eller danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, fritages for dansk udbytteskat. Fritagelsen foreslås gjort betinget af, at det danske investeringsselskab henholdsvis det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning betaler en skat på 15 pct. af udbytte, som investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet med minimumsbeskatning måtte modtage ved dets investering i danske aktier. Herved sikres udbytteskatten ved den del af investeringen, der vedrører danske aktier.

For de danske investeringsselskaber følger det allerede af de gældende regler, at der skal betales en skat på 15 pct., jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19. For de danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning foreslås en ændring af skattepligtsbestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c, som betyder, at investeringsinstituttet skal betale en skat på 15 pct. af udbytte, der modtages ved investering i danske aktier, hvor investeringsinstituttet udelukkende har udenlandske medlemmer.

(…)

Reglerne om indeholdelse af udbytteskat foreslås ikke ændret ved nærværende lovforslag. Investeringsselskabet henholdsvis investeringsinstituttet med minimumsbeskatning vil således fortsat skulle indeholde 27 pct. af udbytteudlodningerne. Den udenlandske investor må herefter tilbagesøge den for meget indeholdte udbytteskat. Regeringen vil senere på baggrund af rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe »Rapport om administration af udbyttebeskatning« fra juni 2017 fremsætte lovforslag om nye regler for udbyttebeskatning baseret på et princip om nettoindeholdelse af den endelige udbytteskat i forbindelse med udbetalingen af udbyttet.

Den nuværende ordlyd af ligningslovens § 16 C, stk. 1, selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 c og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, blev foreslået i betænkningen til lov nr. 84 af 30. januar 2019.

Af betænkningen fremgik bl.a. følgende:

Til nr. 6

I forhold til den ved lovforslagets § 5, nr. 10, foreslåede ændring af definitionen af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning foreslås en yderligere ændring af definitionen.

Det foreslås, at et dansk investeringsinstitut, der ønsker at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, samtidig med at der træffes valg herom, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter, der modtages ved investering i aktier i danske selskaber. Det kræver således et aktivt tilvalg, hvis der skal ske en beskatning hos instituttet af udbytter af danske aktier.

Kravet om samtidighed betyder, at et allerede etableret investeringsinstitut med minimumsbeskatning ikke efterfølgende kan vælge, at instituttet skal have status som institut med beskatning af udbytter af danske aktier. Begrundelsen herfor er, at en adgang til et sådant omvalg ville kunne betyde en skærpelse for danske deltagere i instituttet. De danske deltagere må formodes at have foretaget deres investering ud fra en forventning om, at de ikke vil få deres afkast reduceret med en skat betalt af instituttet, når de i øvrigt bliver beskattet af deres andel af årets opgjorte minimumsindkomst.

For et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som vælger beskatning af udbytter af danske aktier, er valget bindende. Efter forslaget er der således ikke adgang til efterfølgende at ændre dette valg. I givet fald må følges en model med ophør og etablering af et nyt institut. Et dansk investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som har valgt beskatning af udbytter af danske aktier, kan derimod efterfølgende ændre status til investeringsselskab. Et sådant statusskift vil således ikke ændre på det forhold, at instituttet også efter statusskiftet beskattes af udbytter af danske aktier.

Reglerne i ligningslovens § 16 C om investeringsinstitutter med minimumsbeskatning gælder for instituttet som sådan eller afdelinger heri. Den foreslåede nye regel om adgang til at vælge beskatning af modtagne udbytter af danske aktier gælder tilsvarende på afdelingsniveau. Det kan således samtidig med oprettelse af en afdeling med minimumsbeskatning vælges, at denne afdeling skal være med beskatning af modtagne udbytter af danske aktier.

Til nr. 7

Ved § 7, nr. 2, i lovforslaget er det foreslået, at danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning skal betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier m.v. Kravet om betaling af en skat på 15 pct. gælder dog ikke, hvis instituttet har danske medlemmer. Forslaget betyder, at hvis der er danske medlemmer, så vil udenlandske medlemmer af et dansk investeringsinstitut med investering i aktier i danske selskaber ikke være fritaget for betaling af dansk udbytteskat af det udenlandske medlems andel af årets opgjorte minimumsindkomst. Begrundelsen er, at investeringsinstituttet ikke har betalt skat af modtagne udbytter af danske aktier.

Det foreslås at ændre reglen vedrørende betaling af en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier. Efter forslaget vil investeringsinstituttet skulle betale en skat på 15 pct. af udbytter af danske aktier, når investeringsinstituttet samtidig med valg af status som minimumsbeskattet investeringsinstitut har valgt at skulle beskattes af modtagne udbytter af danske aktier. Se ændringsforslag nr. 6 og bemærkningerne hertil.

(…)

Der kan yderligere henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 og 8.

Til nr. 8

Ved § 7, nr. 4, i lovforslaget er det foreslået, at udenlandske selskaber fritages for dansk beskatning af udbytter, der modtages fra danske investeringsselskaber og danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, forudsat at det danske investeringsselskab henholdsvis det danske investeringsinstitut med minimumsbeskatning har betalt en skat på 15 pct. af udbytter modtaget ved investering i aktier i danske selskaber.

(…)

Af svaret på spørgsmål 10 af 18. januar 2019 til L 114 fremgik bl.a. følgende:

(…)

Svar

Finans Danmark fremkommer på baggrund af det fremlagte ændringsforslag med to bemærkninger af teknisk karakter.

(…)

2. For det andet foreslår Finans Danmark, at det bliver muligt for eksisterende danske investeringsinstitutter med minimumsbeskatning at tilvælge beskatning af danske aktieudbytter. Dette begrundes med, at det i modsat fald vil blive administrativt tungt, da den manglende mulighed medfører, at eksisterende afdelinger skal nedlægges og nye oprettes til formålet. Finans Danmark foreslår endvidere, at der stilles krav om, at en sådan beslutning i givet fald skal vedtages på en generalforsamling.

Kommentar

Det er opfattelsen, at der er et væsentlig hensyn at tage til de danske investorer, idet et valg om at overgå til en beskatning på 15 pct. af modtagne udbytter af danske aktier vil indebære en væsentlig skærpelse af beskatningen for danske investorer. Et krav om vedtagelse på en generalforsamling ses ikke at kunne udgøre en tilstrækkelig kompensation herfor. (Skattestyrelsens understregning) Der vil ikke være tale om en beslutning med samme betydning for alle deltagere i afdelingen. Tværtimod vil situationen være den, at en sådan beslutning vil være til klar fordel for de udenlandske deltagere og til klar ulempe for de danske deltagere. Er der fx et lille flertal af udenlandske deltagere, vil disse således let kunne få en sådan ændring i gennem til skade for et relativt stort mindretal af danske deltagere. Derfor er det opfattelsen, at det er berettiget at stille som krav, at der skal være tale om nyoprettede afdelinger. (Skattestyrelsens understregning)

Praksis

Den juridiske vejledning 2020-1 C.D.5.2.1 Skattefri fusion – en introduktion

(…)

Resumé

Reglerne om skattefri fusion betyder, at det modtagende selskab succederer (indtræder) i det indskydende selskabs skattemæssige stilling i relation til de overtagne aktiver og passiver. Det indskydende selskab realisationsbeskattes således ikke af kapitalgevinster og genvundne afskrivninger på de aktiver, der overtages af det modtagende selskab. Til gengæld indtræder det modtagende selskab i det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkter, anskaffelsessummer mv. Realisationsbeskatningen udskydes således til det tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de pågældende aktiver. Reglerne om succession hos det modtagende selskab gælder kun for aktiver og passiver, der ved fusionen forbliver under dansk beskatningsret.

Heller ikke selskabsdeltagerne i det indskydende selskab beskattes ved en skattefri fusion, i det omfang deres aktier eller anparter i det indskydende selskab ombyttes med aktier eller anparter i det modtagende selskab. Beskatningen udskydes, indtil aktierne eller anparterne i det modtagende selskab afstås. Til gengæld behandles aktierne eller anparterne i det modtagende selskab, som om de var erhvervet på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum, som aktierne eller anparterne i det indskydende selskab.

Den juridiske vejledning 2020-1, C.D.1.1.10.10.11 Fusion og likvidation – investeringsinstitutter med minimumsbeskatning

(…)

Regel – fusion

Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning kan foretage både skattefrie og skattepligtige fusioner.

En investeringsforening med minimumsbeskatning kan foretage både skattepligtig og skattefri fusion med en SIKAV med minimumsbeskatning.

Er der tale om et aktiebaseret investeringsinstitut, skal det modtagende selskab også være aktiebaseret.

Se FUL § 14, nr. 7.

 (…)