Dato for udgivelse

07 Jul 2021 14:32

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

22 Jun 2021 14:21

SKM-nummer

SKM2021.369.LSR

Myndighed

Landsskatteretten

Ansvarlig styrelse

Gældsstyrelsen

Sagsnummer

20-0091041

Dokument type

Afgørelse

Overordnede emner

Inddrivelse

Overemner-emner

Modregning og transport

Emneord

Modregning, kreditsaldo, gæld, restskat, inddrivelsesrenter, hjælpepakke, corona-lån, momslån, gensidighed

Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt Gældsstyrelsen var berettiget til at foretage modregning i virksomhedens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende virksomhedens indehavers restskat og inddrivelsesrenter. Virksomhedens indehaver havde gæld til det offentlige i form af restskat og inddrivelsesrenter. Virksomheden fik udbetalt et lån fra en hjælpepakke i forbindelse med Covid-19 pandemien. Lånet blev krediteret på virksomhedens skattekonto, hvorved der opstod en kreditsaldo på 17.274 kr. Gældsstyrelsen foretog herefter modregning i kreditsaldoen på virksomhedens skattekonto for indehaverens gæld til det offentlige i form af restskat og inddrivelsesrenter. Landsskatteretten fandt, at Gældsstyrelsen ikke var berettiget til at foretage denne modregning. Landsskatteretten henså herved til, at gælden vedrørende restskat og inddrivelsesrenter ikke fremgik af virksomhedens debetsaldo på skattekontoen eller var blevet overdraget til inddrivelse efter reglerne i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., og at der derfor ikke var hjemmel til den foretagne modregning i dagældende § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19 med senere ændringer. Herefter kunne modregning kun gennemføres, såfremt de almindelige betingelser for modregning var opfyldt. Landsskatteretten fandt, at disse betingelser ikke var opfyldt, idet hovedfordringen bestod af et lån ydet til virksomheden fra staten, hvormed virksomheden var debitor til staten vedrørende begge fordringer, idet lånet (hovedfordringen) skulle betales tilbage til staten, og da restskatten og inddrivelsesrenterne (modfordringerne) var virksomhedens indehavers gæld. Der forelå derfor ikke gensidighed mellem fordringerne, således at kreditor til den ene fordring var debitor til den anden fordring og omvendt, hvorfor modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt.

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 17
Dagældende § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020
Opkrævningslovens § 1, stk. 1 og stk. 5, § 16 c, stk. 4, 4. pkt.

Henvisning


Gældsstyrelsen har foretaget modregning i virksomhedens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende virksomhedens indehavers restskat og inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten ændrer Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
H1, CVR-nummer […], er en enkeltmandsvirksomhed med A som indehaver.

A har gæld til det offentlige vedrørende restskat og tilhørende inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort således:

Fordring

 

 

Beløb

Restskat

 

 

9.038,39 kr.

Inddrivelsesrenter

 

 

8.235,61 kr.

I alt

 

 

17.274,00 kr.

Virksomheden havde et tilgodehavende i form af kreditsaldo fra skattekontoen på 17.274 kr. Det fremgår af udskrift fra skattekontoen, at kreditsaldoen er opstået som følge af udbetaling af “Lån – Hjælpepakke”/”Momslån 2020 – SMV”.

Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har foretaget modregning i virksomhedens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende virksomhedens indehavers restskat og inddrivelsesrenter.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

“(…)

Gældsstyrelsen henviser i øvrigt til, at det fremgår af https://skat.dk/skat.aspx?oid=16900 om momslån på grund af Corona, at virksomheder, som har gæld til det offentlige, godt kan være omfattet af lånemuligheden, men i så fald bliver lånet ikke udbetalt til virksomheden, men bliver i stedet brugt til at dække virksomhedens gæld, så virksomheden reelt opnår rentefri udsættelse af betalingen.

(…)

Ifølge afgørelse om modregning af 12. maj 2020 er der modregnet til restskat for 2013 og inddrivelsesrenter heraf.

Fordringen restskat for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013 (3. rate) havde ordinær forfald den 1. oktober 2014 og sidste rettidige betalingsdato den 20. oktober 2014.
Betingelserne for modregning af statslige krav hidrører fra dansk rets almindelige regler, og er som følger:

·         Kravene er afviklingsmodne
·         Modkravet er retskraftigt
·         Kravene er gensidige
·         Kravene er udjævnelige

Afviklingsmodne
Da fordringen, der modregnes i, er frigivet til udbetaling, og da fordringerne, der modregnes til, er forfaldne til betaling, er fordringerne afviklingsmodne.

Retskraftige
Modfordringerne, der blev dækket ved afgørelse om modregning af 12. maj 2020, angår restskat for 2013 og inddrivelsesrenter heraf.

Vedrørende restskat 2013 og inddrivelsesrenter heraf:
Restskat for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013 (3. rate) havde ordinær forfald den 1. oktober 2014 og sidste rettidige betalingsdato den 20. oktober 2014. Fordringen blev modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 6. december 2014, og er dermed omfattet af gældsinddrivelsesloven.

Da kravet vedrørende restskat for 2013 var retskraftigt og blev modtaget til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden som nævnt ovenfor, er fordringerne omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a. Forældelsen regnes, jf. bestemmelsen, tidligst fra den 20. november 2021, hvilket betyder, at forældelsen tidligst kan indtræde ved udgangen af den 20. november 2024.

Gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1 om tilskrivning af inddrivelsesrenter trådte i kraft den 1. august 2013, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013. Reglerne om inddrivelsesrenter blev sat i kraft samtidig med, at Et Fælles Inddrivelsessystem, EFI, blev sat i kraft. Der kunne således først pålægges inddrivelsesrenter fra den 1. august 2013.
Inddrivelsesrenter er en dag til dag-rente, og forfalder således også samme dag, som renten bliver tilskrevet. Den sidste dag i renteperioden er den 12. maj 2020 ifølge opgørelsen i afgørelsen om modregning.

Inddrivelsesrenteperioden omfatter kun inddrivelsesrenter, som var forfaldne den 12. maj 2020, hvor der blev truffet afgørelse om modregning.

Kravene er derfor retskraftige på tidspunktet for modregningen.

Med denne vurdering er det fastslået, at ingen af de ved modregningen dækkede fordringer var forældede ved afgørelse om modregning af 12. maj 2020.

Gensidige
Gensidighedsbetingelsen er opfyldt, da staten og klager begge er debitor på den ene fordring og kreditor på den anden. Modregningen er i øvrigt sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Udjævnelige
Da både fordringen, der modregnes i og fordringerne, der modregnes til, er pengefordringer, er fordringerne ligeledes udjævnelige.

Sagen sendes til endelig afgørelse hos Skatteankestyrelsen.

(…)”

Gældsstyrelsen har den 9. december 2020 supplerende udtalt følgende:

“(…)

Gældsstyrelsen henviser til lov nr. 572 af 5. maj 2020 § 7, stk. 4, hvorefter “Alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, udbetales som lån efter §§ 1-4.”

Gældsstyrelsen har modregnet i debetsaldoen (det overskydende beløb på 17.724 kr. er oversendt til RIM til modregning).

Gældsstyrelsen har således foretaget modregning til dækning af virksomhedens indehavers restskat i overensstemmelse med den særhjemmel til modregning, der fremgår af loven.

Gældsstyrelsen henviser i øvrigt til sin udtalelse af 30. oktober 2020 og de hertil fremsendte bilag, herunder uddrag fra Skattekontoen.”

Gældsstyrelsen har endvidere den 23. december 2020 supplerende udtalt følgende:

“(…)

Skyldner er personligt erhvervsdrivende (personligt drevet virksomhed / enkeltmandsvirksomhed), og der er modregnet til restskat 2013. Momslån udbetales i henhold til lov 572 af 5. maj 2020.

Modsat andre selskabsformer er der ikke noget krav om, at man skal investere penge – såkaldt selskabskapital – i enkeltmandsvirksomheden i forbindelse med stiftelsen.

Når man stifter en enkeltmandsvirksomhed, får virksomhed og ejer samme forpligtelser og rettigheder. Ejerens økonomi er altså ikke adskilt fra virksomhedens økonomi. Det betyder, at hvis enkeltmandsvirksomheden eksempelvis skylder penge til en leverandør, vil leverandøren kunne kræve pengene betalt af ejeren, hvis ikke virksomheden kan betale. Ejeren hæfter altså for virksomhedens økonomiske forpligtelser såsom betaling til leverandører, udbetaling af løn til medarbejdere, husleje, banklån m.v. Ejeren hæfter desuden ubegrænset og derfor med hele sin formue for virksomheden, når der er tale om enkeltmandsvirksomhed – og det er således (uanset CVR.nr.) samme juridiske enhed.

Gældsstyrelsen henviser til lovforslaget, som kan tilgås via https://www.retsinformation. dk/eli/ft/201912L00175 (også vedhæftet som Bilag 4). Reglerne om modregning gemmegås heri.

Af lovforslaget fremgår, at “som følge af situationen med covid-19 foreslås det, at små og mellemstore virksomheder efter anmodning kan få udbetalt et beløb svarende til deres angivne afgiftstilsvar for henholdsvis andet halvår 2019 og fjerde kvartal 2019, som et rentefrit lån, der skal tilbagebetales senest den 1. april 2021”.

Endvidere fremgår, at “virksomheden får ved den foreslåede ordning de facto en rentefri henstand svarende til det anmodede beløb. Den gæld, der modregnes med inden udbetalingen, vil efter indfrielsen ikke længere udløse renter, mens lånet, der helt eller delvist er anvendt til denne modregning, ydes rentefrit.”

Udbetalingen af lånet vil skulle ske via skattekontoen, idet lånet vil optræde som en kreditsaldo for virksomheden på skattekontoen. Denne kreditsaldo vil systemmæssigt blive behandlet som de allerede i dag eksisterende kreditsaldi, der kan opstå ved virksomhedens indbetalinger til skattekontoen og ved Skatteforvaltningens udbetalinger af bl.a. negativ moms efter opkrævningslovens § 12, stk. 1. Da lån efter den foreslåede ordning ikke vil være omfattet af § 12, kan § 12, stk. 5, ikke finde anvendelse. Efter § 12, stk. 5, kan negative tilsvar efter stk. 1, der indgår ved en samlet kontoopgørelse af virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, alene udbetales, hvis det negative tilsvar modsvares af en kreditsaldo opgjort efter § 16 a, stk. 2, 2. pkt. Skattekontogæld under inddrivelse vil af Skatteforvaltningen blive tilbagekaldt fra inddrivelsen med henblik på at kunne blive dækket efter § 7, stk. 1, nr. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, når der skal modregnes i en kreditsaldo. Dækningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, sker efter dækningen af den eksisterende debetsaldo på skattekontoen. Udbetalingen vil desuden afvente skatte- og afgiftskrav, der har en sidste rettidig betalingsdag inden for 5 hverdage fra kreditsaldoens opståen, jf. § 16 c, stk. 6, 1. pkt.

Efter den beskrevne modregning vil det resterende beløb herefter kunne udbetales til virksomhedens Nemkonto, medmindre det konstateres, at der er gæld under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden eller gæld, der er indberettet til restanceinddrivelsesmyndighedens fordringsregister med henblik på modregning, idet beløbet da vil blive overført til restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 4 a, stk. 2, i lov om offentlige betalinger m.v. med henblik på restanceinddrivelsesmyndighedens modregning med gæld under inddrivelse og fordringshavers modregning med gæld under opkrævning, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Gældsstyrelsen har således foretaget modregning til dækning af virksomhedens indehavers restskat i overensstemmelse med reglerne om enkeltmandsvirksomhed, da der er tale om samme juridiske enhed. Det fremgår ikke klart af lovforslaget, om der er hjemmel til at modregne i ydelser til virksomheden, når der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, hvor ejer skylder restskat som i aktuelle sag.

Gældsstyrelsen henviser i øvrigt til sine udtalelse af 30. oktober 2020 og af 9. december 2020 og de hertil fremsendte bilag, herunder uddrag fra Skattekontoen.”

Klagerens opfattelse
Det er virksomhedens opfattelse, at modregningen skal ophæves og beløbet udbetales.

Som begrundelse herfor har virksomheden anført følgende:

“(…)

På vegne af min virksomhed H1 med CVR nr. […] anmodende jeg i starten maj – som så mange andre danske virksomheder, der var ramt af corona krisen – om at få udbetalt det rentefrie momslån, der blev stillet til rådighed for danske virksomheder, for at give dem likviditet under krisen.

For H1’s vedkommende var der tale om et beløb på 17.274,00 kr., der blev indberettet og indbetalt op til fristen for indberetning af moms den 2. marts 2020. Dette beløb blev så i princippet tilbagebetalt/ udbetalt igen den 11. maj 2020 som rentefrit momslån.

Men til min store overraskelse blev pengene aldrig udbetalt til H1’s Nem konto. I stedet modtog jeg vedhæftede afgørelse fra Gældsstyrelsen om, at beløbet var blevet modregnet til at betale gæld til Gældsstyrelsen.

Da udbetalingen af de 17.274,00 kr. er et LÅN, som skal tilbagebetales i 2021, giver det ingen mening, at pengene bliver modregnet af Gældsstyrelsen, og ikke som forventet kommer til udbetaling til virksomheden, hvilket var regeringen og Folketingets intentioner med de rentefri momslån.

H1 står derfor nu tilbage med en momsgæld på 17.274,00 kr., som skal tilbagebetales i foråret 2021 – og min virksomhed har ikke fået den ekstra likviditet, der var hele formålet med momslånet.

Havde jeg vist, at det “udbetalte” momslån ville blive modregnet af Gældsstyrelsen – havde jeg naturligvis IKKE valgt at benytte mig af de ellers fine intentioner med momslånet i en helt ekstraordinær situation med store udfordringer for bl.a. min og mange andre virksomheder i Danmark.

Jeg klager derfor over Gældsstyrelsens modregning af momslånet til H1 på 17.274,00 kr. pr. 11. maj 2020, da “udbetalingen” på de 17.274,00 kr. repræsenterer et LÅN – og IKKE en udbetaling i form af en ydelse eller lignende.

Jeg vedlægger afgørelsen fra Gældsstyrelsen af 12. maj 2020, og ser frem til en konstruktiv dialog.

(…)”

Landsskatterettens afgørelse
Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i virksomhedens kreditsaldo fra skattekontoen. Det fremgår af sagens oplysninger, at kreditsaldoen fra skattekontoen er opstået som følge af et lån udbetalt efter reglerne i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19 med senere ændringer.

Efter dagældende lovs § 7, stk. 4 (nu stk. 5), vedrørende modregning, fremgår det blandt andet, at alene beløb, der er tilovers efter modregning med debetsaldoen på skattekontoen og med beløb, der efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., er overgivet til inddrivelse, kan udbetales som lån.

Opkrævningslovens § 16 c, der findes i lovens kapitel 5 “Én skattekonto”, vedrører debetsaldo på skattekontoen. Bestemmelsens stk. 4 vedrører rykkerproceduren for debetsaldoen, og af 4. pkt. fremgår det, at betales beløb ikke inden den frist, der er fastsat i rykkerbrevene, kan beløbene overgives til inddrivelse.

Bestemmelsen i dagældende § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19 med senere ændringer indebærer således alene, at der kan foretages modregning i lån til dækning af gæld, der fremgår af skattekontoens debetsaldo, eller i gæld, der er overdraget til inddrivelse efter opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt.

De ved modregningen dækkede fordringer bestod af virksomhedens indehavers personlige restskat og tilskrevne inddrivelsesrenter.

Af opkrævningslovens § 1, stk. 1, fremgår det, at loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter mv., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger. Af bestemmelsens stk. 5 fremgår det, at loven kun gælder for opkrævning af virksomhedens ejer, selskabets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter, i det omfang dette er særligt fastsat i anden lovgivning.

Henset til, at gælden vedrørende restskat og inddrivelsesrenter ikke fremgik af virksomhedens debetsaldo på skattekontoen eller var blevet overdraget til inddrivelse efter reglerne i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, 4. pkt., finder Landsskatteretten, at der ikke er hjemmel til den foretagne modregning i dagældende § 7, stk. 4, i lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med Covid-19 med senere ændringer.

Modregning kan derfor kun gennemføres, såfremt de almindelige betingelser for modregning er opfyldt. Fordringerne skal således være udjævnelige, modfordringen skal være retskraftig, der skal foreligge gensidighed mellem fordringerne, og fordringerne skal være afviklingsmodne.

At fordringerne skal være udjævnelige betyder, at hovedfordringen og modfordringen efter deres art og beskaffenhed skal kunne udligne eller opfylde hinanden. Betingelsen om udjævnelighed er opfyldt, hvis både hovedfordringen og modfordringen er pengefordringer.

Betingelsen om, at fordringerne skal være afviklingsmodne, betyder, at modfordringen skal være forfalden til betaling, og at frigørelsestiden skal være indtrådt for hovedfordringen.

At der skal foreligge gensidighed mellem fordringerne betyder, at fordringerne skal bestå mellem de samme (juridiske) personer eller myndigheder, det vil sige, at kreditor til den ene fordring skal være debitor til den anden fordring og omvendt. Det er i retspraksis fast antaget, at staten i modregningsmæssig henseende skal betragtes som én enhed, hvilket betyder, at forskellige statsinstitutioner og styrelser skal betragtes som én enhed, selvom de ikke hører under samme ministerium.

Betingelsen om, at modfordringen skal være retskraftig, betyder, at fordringen ikke må være bortfaldet, f.eks. ved forældelse eller præklusion.

Der er ikke grundlag for at antage, at betingelserne vedrørende udjævnelighed, afviklingsmodenhed og retskraftighed ikke alle var opfyldt på tidspunktet for modregningen.

Da hovedfordringen består af et lån ydet til virksomheden fra staten, vil virksomheden være debitor til staten vedrørende begge fordringer, idet lånet (hovedfordringen) skal betales tilbage til staten, og restskatten og inddrivelsesrenterne (modfordringerne) er virksomhedens indehavers gæld.

Der ses derfor ikke at foreligge gensidighed mellem fordringerne, således at kreditor til den ene fordring er debitor til den anden fordring og omvendt, hvorfor modregningsbetingelsen om gensidighed ikke var opfyldt, og modregningen var således ikke foretaget med rette.

På den baggrund ændrer Landsskatteretten Gældsstyrelsens afgørelse, således at modregningen ophæves.