Dato for udgivelse

09 Jul 2021 10:56

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

25 May 2021 09:11

SKM-nummer

SKM2021.376.SR

Myndighed

Skatterådet

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

21-0101207

Dokument type

Bindende svar

Overordnede emner

Moms og lønsumsafgift

Overemner-emner

Momsgrundlag + Fradrag

Emneord

Ladestandere, udlejning, drift, fradrag, prisafslag

Resumé

Spørger påtænker at drive virksomhed med udlejning og drift af ladestandere til elbiler. Aftalerne indgås med både privatpersoner og virksomheder, men ladestanderen er i nærværende anmodning altid placeret hos en privatperson.

Fælles for aftalerne er, at privatpersonen skal have godtgjort et beløb af Spørger, fordi privatpersonen i første omgang afholder udgiften til den elektricitet, der bruges til at oplade elbilerne.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at det beløb, der godtgøres privatpersonen er inkl. moms, når aftalen om udleje og drift af ladestanderen er indgået med en virksomhed.

Skatterådet kan bekræfte, at det beløb, der godtgøres privatpersonen er inkl. moms, når aftalen om udleje og drift af ladestanderen er indgået med en privatperson, og det endvidere er aftalt, at den elafgift, som Spørger hjemtager og videregiver til privatpersonen, skal nedbringe privatpersonens betaling for Spørgers udlejning og drift af ladestander. I dette tilfælde kan Spørgers videregivelse af elafgiftsgodtgørelsen anses for et prisafslag omfattet af momslovens § 27, stk. 4.

Hjemmel

Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 (momsloven)

Reference(r)

Momslovens § 27, stk. 4 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.8.1.1.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit D.A.11.1.2.3.


Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til firmabilbrugeren beskrevet i model 1 er inkl. moms?
  2. Kan det bekræftes, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til privatkunden beskrevet i model 2 er inkl. moms?
  3. Hvis Spørgsmål 1 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kwH til firmabilbrugeren beskrevet i model 3 er inkl. moms?
  4. Hvis Spørgsmål 2 besvares benægtende, kan det så bekræftes, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til privatkunden beskrevet i model 4 er inkl. moms?

Svar

  1. Nej
  2. Ja
  3. Nej
  4. Bortfalder 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Faktum og baggrund

Spørger påtænker at tilbyde drifts- og vedligeholdelsesaftaler af elladestandere (ladebokse) til private og erhvervsdrivende i takt med, at elbiler vinder mere og mere frem som konsekvens af øget fokus på den grønne omstilling. I den forbindelse ønsker Spørger at have sikkerhed for det påtænkte setup, inden Spørger går på markedet.

Om de påtænkte dispositioner

Spørger ønsker at tilbyde leasingselskaber for elbiler, virksomheder og privatkunder drifts- og vedligeholdelsesaftaler for ladebokse til opladning af elbiler. Ladeboksen ejes af Spørgers kunde eller ejes af Spørger og udlejes af Spørger til kunden afhængigt af aftalen.

Spørger påtænker at tilbyde leasingselskaber og privatkunder, der har drifts- og vedligeholdelsesaftaler af ladebokse med Spørger, at søge om afgiftsgodtgørelse for elforbruget til ladeboksene.

Forbrugeren af elektriciteten til opladning af elbiler vælger selv elleverandøren samt modtager elregningen og betaler denne, men får ifølge aftalerne en fast godtgørelse pr. kWh af Spørger. Dermed får kunden reelt et nedslag i prisen på strømmen svarende til den godtgørelse (refusion), der modtages.

Skatterådet bekræfter i SKM2021.121.SR, at en ladeoperatør kan søge afgiftsrefusion – også i tilfælde, hvor operatøren ikke er elleverandør af el til elladestanderen.

Der er i det følgende anvendt begrebet “ladebokse”, hvilket svarer til “ladestandere” i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer.

Vi gør opmærksom på, at der i nærværende anmodning om bindende svar er taget udgangspunkt i satsen for den godtgørelsesberettigede elafgift pr. kWh for 2021. Spørger følger naturligvis de årlige ændringer af denne sats herfor, ligesom aftalegrundlaget mellem Spørger og øvrige aftaleparter følger de lovmæssige satser.

Spørger påtænker at tilbyde kunderne følgende aftaler:

Model 1: Firmabilsordning (vedlagt som [bilag 1])

  • Spørger installerer en ladeboks i forbindelse med firmabilbrugerens privatbolig for leasingselskabets regning. Firmabilbrugeren bliver beskattet for installation af ladeboks efter gældende regler.
  • Der er en bimåler i ladeboksen, så forbruget i ladeboksen kan adskilles fra husstandens øvrige elforbrug.
  • Spørger drifter og servicerer ladeboksen. Betalingen for denne ydelser er indeholdt i abonnementsordningen og betales af leasingselskabet.
  • Leasingselskabet betaler en leje af ladeboksen, som er indeholdt i betalingen for abonnementsordningen til Spørger.
  • Firmabilbrugeren vælger selv elleverandør til dennes privatbolig inkl. ladeboks.
  • Firmabilbrugeren modtager og betaler faktura fra elleverandør. Det dokumenteres overfor Spørger, at der er betalt fuld elafgift af forbruget i husstanden inkl. forbrug via ladeboks. Det forudsættes dermed at husstanden ikke er omfattet af lempelser af elafgift.
  • Spørger tilbagebetaler x kr./kWh inkl. moms til firmabilbrugeren for den strøm, der bliver brugt til opladning i ladeboksen på hjemmeadressen (bi-måleren i ladeboks anvendes til opgørelse af elforbrug anvendt til opladning). Spørger udsteder kreditnota på x kr. moms pr. kWh.
  • Spørger indhenter godtgørelse af elafgift for den strøm, der bliver brugt til opladning i ladeboksen på firmabilbrugerens hjemmeadresse (bi-måler i ladeboksen anvendes til at måle forbruget) via momsangivelsen.
  • Spørger har fuld adgang til ladeboksen opstillet hos firmabilbrugeren og har ansvaret for, at ladeboksen, bimåler mv. er fuld funktionsdygtig.
  • Spørger afregner leasingselskab/virksomhed for den el, der bliver brugt til opladning af leasingselskabets bil hos firmabilbrugeren fratrukket afgiftsgodtgørelsen til Spørger, svarende til x kr./kWh – x kr./kWh = 0,88 kr./kWh inkl. moms (Spørger udsteder en faktura på x kr. moms pr. kWh til leasingselskabet).

Model 2: Privatkunde (vedlagt som [bilag 2])

  • Privatkunden indkøber el til sin husstand hos et el-handelsselskab efter eget valg.
  • Privatkunden køber eller lejer en ladeboks til opladning af en elbil i forbindelse med dennes privatbolig. Der er bimåler i ladeboksen, så forbruget i ladeboksen kan adskilles fra husstandens øvrige elforbrug. Privatkunden tegner en drifts- og serviceaftale og evt. lejeaftale for ladeboksen hos Spørger.
  • Privatkunden betaler el-faktura fra el-handelsselskabet, og fakturaen for indkøb af elektricitet videresendes ikke til tredjemand eller til Spørger. Privatkunden afholder som udgangspunkt omkostningen selv. Det dokumenteres overfor Spørger, at der er betalt fuld elafgift af forbruget i husstanden inkl. forbrug via ladeboks. Det forudsættes dermed at husstanden ikke er omfattet af lempelser af elafgift.
  • Spørger indhenter godtgørelse for elafgift for den el, der anvendes af ladeboksen til opladning på forbrugerens hjemmeadresse (bi-måler i ladeboks anvendes til opgørelse at grundlaget for afgiftsgodtgørelsen).
  • Spørger har fuld adgang og råderet over ladeboksen, bimåler mv. og har ansvaret for, at ladeboksen, bimåler mv. er fuld funktionsdygtig.
  • Spørger udbetaler godtgørelsen for elafgiften til forbrugeren/husstanden på x kr. og krediterer privatpersonen/husstanden i alt x kr. pr. kWh inkl. moms (Spørger udsteder kreditnota på x kr. moms pr. kWh til privatkunden).

Spørger påtænker at blive elleverandør for private og erhvervsdrivende. For de kunder, hvor Spørger bliver elleverandør, ser setuppet for hhv. firmabilordningen og til privatkunder således ud:

Model 3: Firmabilordning – Spørger er elleverandør (vedlagt som [bilag 3])

  • Spørger installerer en ladeboks i forbindelse med firmabilbrugerens privatbolig for leasingselskabets regning. Firmabilbrugeren bliver beskattet for installation af ladeboks efter gældende regler.
  • Der er en bimåler i ladeboksen, sådan at forbruget i ladeboksen kan adskilles fra husstandens øvrige elforbrug.
  • Spørger drifter og servicerer ladeboksen. Betalingen for denne ydelser er indeholdt i abonnementsordningen og betales af leasingselskabet.
  • Leasingselskabet betaler en leje af ladeboksen, som er indeholdt i betalingen for abonnementsordningen til Spørger.
  • Spørger er elleverandør til firmabilbrugerens privatbolig inkl. ladeboks. Spørger udsteder en momspligtig faktura til firmabilbrugeren, som firmabilbrugeren afholder.
  • Spørger tilbagebetaler x kr./kWh inkl. moms til firmabilbrugeren for den strøm, der bliver brugt til opladning i ladeboksen på hjemmeadressen (bi-måleren i ladeboks anvendes til opgørelse at elforbrug anvendt til opladning). Spørger udsteder kreditnota på x kr. moms pr. kWh.
  • Spørger indhenter godtgørelse af elafgift for den strøm, der bliver brugt til opladning i ladeboksen på firmabilbrugerens hjemmeadresse (bi-måler i ladeboksen anvendes til at måle forbruget) via momsangivelsen.
  • Spørger har fuld adgang til ladeboksen opstillet hos firmabilbrugeren og har ansvaret for, at ladeboksen, bimåler mv. er fuld funktionsdygtig. Spørger afregner leasingselskab/virksomhed for den el, der bliver brugt til opladning af leasingselskabets bil hos firmabilbrugeren fratrukket afgiftsgodtgørelsen til Spørger, svarende til x kr./kWh – x kr./kWh = x kr./kWh inkl. moms (Spørger udsteder en faktura på x kr. moms pr. kWh til leasingselskabet).

Model 4: Privatkunde- Spørger er elleverandør (vedlagt som [bilag 4])

  • Privatkunden indkøber el til sin husstand hos Spørger, og Spørger udsteder en momspligtig faktura til privatkunden.
  • Privatkunden køber eller lejer en ladeboks til opladning af en elbil i forbindelse med dennes privatbolig. Der er bimåler i ladeboksen, så forbruget i ladeboksen kan adskilles fra husstandens øvrige elforbrug.
  • Privatkunden tegner en drifts- og serviceaftale og evt. lejeaftale for ladeboksen hos Spørger. Det dokumenteres over for Spørger, at der er betalt fuld elafgift af forbruget i husstanden inkl. ladeboks. Det forudsættes dermed, at husstanden ikke er omfattet af lempelse af elafgift.
  • Spørger indhenter godtgørelse for elafgift for den el, der anvendes til opladning i ladeboks på forbrugerens hjemmeadresse (bi-måler i ladeboks anvendes til opgørelse at grundlaget for afgiftsgodtgørelsen).
  • Spørger har fuld adgang og råderet over ladeboksen, bimåler mv. og er ansvarlig for driften af ladeboksen, således at denne er fuld funktionsdygtig.
  • Spørger udbetaler godtgørelsen for elafgiften til privatpersonen/husstanden på x kr. og krediterer forbrugeren/husstanden i alt x kr. pr. kWh inkl. moms (Spørger udsteder kreditnota på x kr. moms pr. kWh til privatkunden).

Det bedes lagt til grund, at Spørger opfylder betingelserne for at søge afgiftsrefusion, jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer herunder bl.a. at ladeboksen drives for Spørgers regning og risiko, og Spørger er involveret i driften af ladeboksen, samt at der sker måling af den forbrugte el til opladning af elbilen i forbindelse med bi-måleren i ladeboksen.

Spørger ønsker at sikre korrekt momshåndtering i forbindelse med elafgiftsrefusionen for el forbrugt i ladeboksene i ovennævnte modeller.

Spørger oplever blandt andet, at visse markedsaktører, der drifter ladebokse, ansøger om godtgørelse af elafgift, jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer og modregner elafgiftsgodtgørelsen i markedsaktørernes leverance af ladebokse (typisk abonnementsydelse), som en rabat, hvorved aktørens momsgrundlag nedsættes. Se eksempel på faktura vedlagt som bilag 5.

Denne tilgang resulterer i, at det alene er kundens faktiske vederlag, der svares moms af. Spørger er imidlertid særligt i tvivl i de situationer, hvor Spørger ikke er elleverandør og derfor reelt krediterer en andens leverance

Spørgers opfattelse og begrundelse

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 med senere ændringer (momsloven)

Det følger af momslovens § 4

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. […]

Det følger af momslovens § 27

[…]

Stk. 4. I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften, jf. dog § 66 g, stk. 3. Tilsvarende gælder for andre prisafslag

Det følger af momslovens § 52 a

[…]

Stk. 5. Hvis varer bliver returneret efter fakturaens udstedelse, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Hvis der sker efterbetaling, skal der udstedes faktura over efterbetalingen.

Lov nr. 1585 af 27. december 2019 om ændring af lov om afgifts af elektricitet og forskellige andre love

Det følger af § 7

I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, § 10 i lov nr. 1558 af 13.december 2016 og § 6 i lov nr. 687 af 8. juni 2017 og senest ved § 8 i lov nr. 331 af 30. marts 2019, foretages følgende ændring:

I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres »2019« til: »2021«.

Lov nr. 1353 af 21. december 2012

Det følger af § 21

Stk. 1. Der ydes tilbagebetaling af afgiften af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet anvendt til opladning af batterier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Tilbagebetalingen ydes i øvrigt i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om afgift af elektricitet §§ 11, 11 a og 11 c.

Stk. 2. Tilbagebetalingen ydes uanset betingelsen i lov om afgift af elektricitet § 11, stk. 16, om fradragsret i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for merværdiafgift for elektricitet og varme. Som dokumentation for tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden på anmodning fremlægge opgørelser af målinger af den forbrugte elektricitet i ladestandere, herunder hurtigladere, og på batteriskiftestationer. Der ydes tilbagebetaling med virkning fra og med den 27. april 2010 og til og med den 31. december 2015.

Bestemmelsen er senest blevet forlænget ved lov nr. 1585 af 27. december 2019. Der er fremsat lovforslag om yderligere forlængelse frem til 31. december 2030 (lovforslaget er endnu ikke vedtaget).

Af de generelle lovbemærkninger fremgår bl.a. følgende:

Forslagets indhold

Forslaget indeholder en præcisering og udbredelse af reglerne for godtgørelse af elafgift af elektricitet forbrugt til erhvervsmæssig opladning af batterier til registrerede elbiler. Det foreslås, at godtgørelse af elafgift til opladning af batterier gælder til udgangen af 2015. Dermed sikres symmetri i forhold til elbiler og betaling af afgifter.

Regeringen har besluttet at udbrede og præcisere gældende regler for godtgørelse af elafgift, således at alle kendte modeller af erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler alene pålægges procesafgift, når opladningen sker på ladestandere herunder hurtigopladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, eller når opladningen sker på batteriskiftestationer.

Efter forslaget vil alle virksomheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til registrerede elbiler via ladestandere herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risiko, få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af disse batterier. Endvidere kan virksomheder, der anvender elektricitet til

opladning af batterier til registrerede elbiler på batteriskiftestationer, få godtgjort elafgift. Elektriciteten anses i disse særlige tilfælde for at være forbrugt af virksomheden.

Det er et krav, at der sker en måling af den elektricitet, der anvendes til opladning af batterier til elbiler. Kravet om måling gælder, uanset om ladestanderen er placeret i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Måleren skal være placeret i ladestanderen. Kravet om måling gælder også, hvis virksomheden oplader batterierne til elbilen på batteriskiftestationer.

Elbilvirksomheden har via ladestanderen i visse situationer mulighed for at styre elforbruget, herunder sikre en intelligent opladning af batterier, således at elforbruget finder sted på bestemte tidspunkter på dagen. Dette uanset om virksomhedens ladestander er opstillet i det offentlige rum, hos husholdninger eller andre steder. Det er et krav, at virksomheden er involveret i driften af ladestanderen.

Med præciseringen er den enkelte forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Muligheden for godtgørelse af elafgift ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer.

……

Af bemærkningerne til § 21 fremgår følgende

…….

Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. ……

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer….

Den juridiske vejledning 2020-2

“D.A.11.7.5 Regulering af fradrag ved betinget rabat, prisafslag, annullering, tilbagekøb, returnering samt tilbagetagelse ved købers misligholdelse ML § 27, stk. 4 og 5

Regulering af fradrag ved betinget rabat og prisafslag ML § 27, stk. 4

Betingede rabatter (dvs. kasserabatter og andre rabatter, der ikke er opfyldt ved leveringen) kan fradrages i momsgrundlaget, når rabatten senere bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af momsen. Se ML § 27, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Prisafslag, som ydes kunder på varer og momspligtige ydelser, som virksomheden tidligere har betalt moms af, kan fradrages i momsgrundlaget med det beløb (ekskl. moms), der godtgøres kunden. Se ML § 27, stk. 4, 3. pkt. Adgangen til at nedbringe momsgrundlaget omfatter altså ikke kun prisafslag i form af betingede rabatter, men også andre former for prisafslag, herunder eksempelvis også i forbindelse med bod for at overskride leveringsfrister og nedsættelser i den aftalte pris, som sælger må tåle, fordi det leverede ikke har været i bestillingssvarende stand, også selvom nedsættelsen benævnes som en erstatning. Se bemærkningerne til lov nr. 1361 af 8. december 2010.

Når sælger reducerer momsgrundlaget efter disse retningslinjer skal køber regulere den oprindeligt fratrukne købsmoms på grundlag af den kreditnota sælger udsteder.

Sondringen mellem ubetingede rabatter, der er omhandlet i afsnit D.A.8.1.1.3, og betingede rabatter, er relevant, når der skal tages stilling til på hvilket tidspunkt, der kan ske fradrag for rabatten i momsgrundlaget. Periodisering er dermed også relevant i forbindelse med adgang til genoptagelse, se afsnit A.A.8.3 om genoptagelse.

Se afsnit D.A.8.1.1.4 om betingede rabatter ML § 27, stk. 4.

Ved lov nr. 554 af 2. juni 2014 indsættes der i ML § 27, stk. 4, en undtagelse med virkning fra 1. januar 2015. Undtagelsen omfatter leverancer omfattet af særordningerne for ikkeetablerede afgiftspligtige personer, der leverer elektroniske ydelser, teleydelser og radio-og-tv- spredningstjenester til ikkeafgiftspligtige personer i EU. Se D.A.16.8.2, D.A.16.8.3 og D.A.16.8.5.5.4.”

Spørgsmål 1

Baggrund

Spørger ønsker bekræftet, at Spørgers at tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til firmabilbrugeren beskrevet i model 1 er inkl. moms.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med “Ja”.

Begrundelse

Spørger er i gang med at lancere et nyt koncept til opladning af elbiler. Spørger ønsker at sikre sig, at konceptet er holdbart i forhold til moms og afgifter.

Spørger påtænker at indgå aftaler med leasingselskaber, der leaser firmabiler, hvor Spørger opsætter og drifter ladebokse på firmabilbrugerens hjemmeadresse på leasingselskabets regning. I model 1 indkøber firmabilbrugeren el fra en anden elleverandør end Spørger.

Spørger skal i henhold til aftalen mellem Spørger og leasingselskabet betale x kr. pr. kWh til firmabilbrugeren til dækning af køb af el til opladning af firmabilen på firmabilbrugerens hjemmeadresse. Betalingen sker på baggrund af bi-måleren i ladeboksen.

Se bilag 1.

Aftalen om de x kr. pr. kWh fremgår af aftaleforholdet mellem Spørger og leasingselskabet og er en fast pris uafhængig af den faktiske elpris.

Spørger er i tvivl om momsbehandlingen af betalingen til firmabilbrugeren og er udfordret af forskellige andre markedsaktører, som opererer inden for samme område omkring ladebokse i sammenhæng med refusion af elafgifter til brug for opladning af elbiler i henhold til § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer.

Spørger oplever, at andre markedsaktører, der drifter ladebokse, ansøger om godtgørelse af elafgift, jf. § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer og modregner elafgiftsgodtgørelsen i markedsaktørernes leverance af ladebokse (typisk abonnement), som en rabat, hvorved momsgrundlaget nedsættes. Se fx bilag 5.

Det følger bl.a. af de generelle forarbejder til lov nr. 1353 af 21. december 2012

“Med præciseringen er den enkelte forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Muligheden for godtgørelse af elafgift ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer.”

Af bemærkningerne til lovens § 21 fremgår det endvidere, at

“Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. […]

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer […]”.

Spørger fortolker forarbejderne således, at virksomheder, der drifter ladebokse for virksomhedens regning og risiko, kan opnå tilbagebetaling af elafgifter på baggrund af dokumenteret forbrug i den enkelte ladeboks uanset, at der ikke er identitet mellem elleverandøren og driftsopratøren af ladeboksen (her Spørger). Dette forstår Spørger som et politisk hensyn for at understøtte, at elbilejeren ikke er bundet til at anvende særlige elleverandører eller udbydere af operatører af ladebokse (hvilket fremgår direkte af lovforarbejderne) og dermed generelt fremme den grønne omstilling.

Dette er også bekræftet ved Skatterådets bindende svar SKM2021.121.SR.

Det er på den baggrund derfor umiddelbart Spørgers opfattelse, at Spørger skal udstede en kreditnota til firmabilbrugeren ved betaling af x kr. pr. kWh for betaling af el, svarende til x kr. x kr. i moms, desuagtet at Spørger ikke står i direkte aftaleforhold til firmabilbrugeren. Dette er også i tråd med, hvad andre operatører gør i markedet.

Herudover er det også i overensstemmelse med, at forbrugeren alene betaler moms af det faktiske vederlag.

Det er et grundlæggende princip i momsretten, at der skal betales moms af det fulde faktiske vederlag. Hvis der fx er en tredjemand, der reelt betaler en del af prisen, skal der også svares moms af denne del, selv om der ikke er leveret noget til tredjemand. Det samme må gælde i den situation, hvor en tredjemand (her Spørger) giver forbrugeren et faktisk nedslag i prisen på den elleverance, som forbrugeren har købt hos en anden elleverandør.

Elafgiften er netop en fuldt integreret del af prisen på elleverancen, og hvis afgiften efterfølgende refunderes/godtgøres, bør forbrugeren også få tilsvarende refusion af momsen af afgiften.

I model 1 betales der en fast pris til firmabilbrugeren på x kr./kWh. Det er i den konkrete model et udtryk for, at udgiften til el-leverancen reelt skal betales af leasingselskabet som en del af den aftale, der foreligger. Spørger udsteder derfor en kreditnota på x kr. moms til firmabilbrugeren, idet firmabilbrugeren krediteres for den del af el-leverancen, som han ikke skal betale.

Hvis Spørger blot skal overføre x kr. pr. kWh til forbrugeren i denne situation, opstår der reelt et momstab svarende til x kr./kWh, og firmabilbrugeren bliver netop bundet til at vælge en elleverandør, der også tilbyder ladebokse/-ydelser – og på tilsvarende vis bundet til specifikke elbilabonnementer. Dermed får de udbydere, der både er elleverandør og tilbyder ladebokse/-ydelser en konkurrencemæssig fordel, da forbrugeren ved disse leverandører kan opnå en højere tilbagebetaling, da tilbagebetalingen af elafgiften tillægges momseffekt. Det strider mod forarbejderne til lovgrundlaget, jf. ovenfor, hvis husholdninger ol. er bundet til bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med “ja”.

Spørgsmål 2

Baggrund

Spørger ønsker bekræftet, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til privatkunden beskrevet i model 2 er inkl. moms.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med “Ja”.

Begrundelse

Spørger udlejer og drifter ladeboksen på privatkundens hjemmeadresse. Spørger anmoder om godtgørelse af elafgifter på baggrund af § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 med senere ændringer. Det er en integreret del af forretningsmodellen, at elafgiftsgodtgørelsen skal nedsætte forbrugerens faktiske betaling for el.

Privatkunden indkøber el fra en elleverandør (ej Spørger) til sin husstand.

Det følger bl.a. af de generelle forarbejder til lov nr. 1353 af 21. december 2012

“Med præciseringen er den enkelte forbruger ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer. Muligheden for godtgørelse af elafgift ved erhvervsmæssig opladning af batterier til elbiler er dermed udbredt til at dække alle kendte igangværende forretningsmodeller inden for elbilbranchen, når elforbruget sker via virksomhedens ladestander eller på batteriskiftestationer.”

Af bemærkningerne til lovens § 21 fremgår det endvidere, at

“Efter forslaget vil alle virksomheder kunne få godtgjort elafgift af elektricitet forbrugt til opladning af registrerede elbilers batterier på virksomhedens ladestandere, herunder hurtigladere, når ladestanderen drives for virksomhedens regning og risiko, og virksomheden er involveret i driften heraf. […]

Elafgiftslovens krav om, at elektriciteten skal være forbrugt af virksomheden, anses for at være opfyldt i dette særlige tilfælde. Med præciseringen er husholdningen, der er kunde hos en elbilvirksomhed, ikke bundet til at anvende bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer […]”.

Spørger fortolker forarbejderne således, at virksomheder, der drifter ladebokse for virksomhedens regning og risiko, kan opnå tilbagebetaling af elafgifter på baggrund af dokumenteret forbrug i den enkelte ladeboks uanset, at der ikke er identitet mellem elleverandøren og driftsopratøren af ladeboksen. Dette forstår Spørger som et politisk hensyn for at understøtte, at elbilejeren ikke er bundet til at anvende særlige elleverandører eller udbydere af operatører af ladebokse (hvilket fremgår direkte af

lovforarbejderne) og dermed generelt fremme den grønne omstilling.

Dette er også bekræftet ved Skatterådets bindende svar SKM2021.121.SR.

Det er Spørgers opfattelse, at elafgiftsrefusionen reelt udgør en rabat i Spørgers leverance til forbrugeren (drift og vedligehold af ladeboksen) og rabatten på x kr. pr. kWh forbrugt til opladning til elbilen (svarende til godtgørelsesberettigede elafgift pr. kWh i 2021) skal derfor tillægges momseffekt.

Spørger skal derfor udstede en momspligtig kreditnota på til enhver tid gældende godtgørelsesberettigede elafgift pr. kWh (som fx i 2021 udgør x kr.) moms pr. kWh, jf. momslovens § 52, stk. 5, og Spørger nedsætter sit momsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 4.

Herudover er det også i overensstemmelse med, at forbrugeren alene betaler moms af det faktiske vederlag.

Hvis Spørger blot skal overføre den godtgørelsesberettigede elafgift pr. kWh (x kr. pr kWh i 2021) til forbrugeren i denne situation, udgør det faktiske vederlag for elleverancen et mindre beløb end det, der er afregnet moms af.

Det er et grundlæggende princip i momsretten, at der skal betales moms af det fulde faktiske vederlag. Hvis der fx er en tredjemand, der reelt betaler en del af prisen, skal der også svares moms af denne del, selv om der ikke er leveret noget til tredjemand. Det samme må gælde i den situation, hvor en tredjemand (her Spørger) giver forbrugeren et faktisk nedslag i prisen på den elleverance, som forbrugeren har købt hos en anden elleverandør.

Elafgiften er netop en fuldt integreret del af prisen på elleverancen, og hvis afgiften efterfølgende refunders/godtgøres, bør forbrugeren også få tilsvarende refusion af momsen af afgiften.

I model 2 sker der direkte refusion af elafgiften til privatkunden. Det er i den konkrete model et udtryk for, at prisen for el-leverancen reelt nedsættes med elafgiften (x kr./kWh i 2021), og Spørger udsteder derfor en kreditnota på x kr./kWh kr. moms (i alt x kr. pr. kWh inkl. moms).

Hvis Spørger blot skal overføre den godtgørelsesberettigede elafgift (x kr./kWh i 2021) til privatkunden i denne situation, opstår der reelt et momstab (svarende til x kr./kWh i 2021), og privatforbrugeren bliver dermed bundet til at vælge en elleverandør, der også tilbyder ladebokse/-ydelser – og på tilsvarende vis bundet til specifikke elbilabonnementer. Dermed får de udbydere, der både er elleverandør og tilbyder ladebokse/-ydelser en konkurrencemæssig fordel, da privatkunden ved disse leverandører kan opnå en højere tilbagebetaling, da tilbagebetalingen af elafgiften tillægges momseffekt. Det strider mod forarbejderne til lovgrundlaget, jf. ovenfor, hvis husholdninger ol. er bundet til bestemte elleverandører eller bestemte elbilabonnementer.

Det er på denne baggrund Spørgers opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med “ja”.

Spørgsmål 3

Baggrund

Spørger ønsker bekræftet, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kwH til

firmabilbrugeren beskrevet i model 3 er inkl. moms.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med “Ja”.

Begrundelse

Spørger drifter og vedligeholder ladeboksen hos firmabilbrugeren, og udsteder en momspligtig faktura til leasingselskabet herfor.

Herudover leverer Spørger el til firmabilbrugerens hjemmeadresse efter aftale med firmabilbrugeren, hvor Spørger ligeledes udsteder en momspligtig faktura på elleverancen.

Spørger anmoder om godtgørelse af elafgifter via Spørgers momsangivelse. Godtgørelsen opgøres på baggrund af el anvendt til opladning i ladeboksen via bi-måleren i ladeboksen.

Spørger giver et samlet nedslag i prisen på elleverancen til firmabilbrugeren på x kr./kWh moms, i alt x kr. kWh inkl. moms. Elafgiftsrefusionen er en del af dette beløb.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger skal udstede en kreditnota på x kr./kWh moms i forbindelse med kreditering af en del af den oprindelige elleverance. Det er begrundet med, at der er en direkte og umiddelbar sammenhæng til den oprindelige fakturering for levering af el til firmabilbrugeren, og at de x kr./kWh reelt er en nedsættelse af prisen for den oprindelige leverance.

Med andre ord, så udgør de x kr./kWh (inkl. elafgiftsgodtgørelsen) en rabat til firmabilbrugeren pr. kWh el anvendt til opladning af firmabilen.

Det følger af momslovens § 52, stk. 5, at der skal udstedes en kreditnota, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Det er Spørgers opfattelse, at rabatten først er effektiv, når det faktiske forbrug på bi-måleren i ladeboksen aflæses.

Det er Spørgers opfattelse, at der er tale om en rabat i den oprindelige elleverance.

Spørger korrigerer som følge heraf sit afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 4.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at spørgsmål 3 skal besvares med “ja”.

Spørgsmål 4

Baggrund

Spørger ønsker bekræftet, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til

privatkunden beskrevet i model 4 er inkl. moms.

Det er Spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med “Ja”.

Begrundelse

Spørger drifter og vedligeholder ladeboksen hos privatkunden og udsteder en momspligtig faktura til privatkunden herfor. Herudover er Spørger elleverandør til privatpersonen, hvor Spørger ligeledes udsteder en momspligtig faktura på elleverancen.

Spørger anmoder om godtgørelse af elafgifter via Spørgers momsangivelse. Godtgørelsen opgøres på baggrund af el anvendt til opladning i ladeboksen via bi-måleren i ladeboksen.

Det er Spørgers opfattelse, at Spørger skal udstede en kreditnota på elafgiftsgodtgørelsen plus moms (for 2021: x kr. x kr. i moms pr. kWh anvendt til opladning til elbilen) i forbindelse med tilbagebetalingen af elafgift til privatkunden. Det er begrundet med, at der er en direkte og umiddelbar sammenhæng til Spørgers drift og vedligeholdelsesaftale af ladeboksen hos privatkunden samt fakturering for levering af el til privatkunden.

Med andre ord, så udgør elafgiftsrefusionen, jf. § 21 i lov nr. 1353 af 12. december 2012 med senere ændringer, en rabat til privatkunden. For 2021 udgør rabatten på x kr. x kr. i moms pr. kWh anvendt til opladning af elbilen.

Det følger af momslovens § 52, stk. 5, at der skal udstedes en kreditnota, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen.

Det er Spørgers opfattelse, at der er tale om en rabat i den oprindelige leverance til privatkunden.

Spørger korrigerer som følge heraf sit afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 4.

Det er på den baggrund Spørgers opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med “ja”.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til firmabilbrugeren beskrevet i model 1 er inkl. moms.

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår Spørgers oplysninger således:

  • Spørger indgår aftale med et leasingselskab om leje mv. af en ladeboks, der er monteret hos den privatperson, som har fået den leasede bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver/leasingtager.
  • Privatpersonen køber elektricitet hos en elleverandør (ikke Spørger), og Spørger skal godtgøre privatpersonen x kr. pr. kWh, der er brugt til opladning af den leasede bil.
  • Spørger hjemtager elafgiftsgodtgørelse af den forbrugte elektricitet.
  • Spørger opkræver differencen mellem godtgørelsen til privatpersonen og den modtagne elafgiftsgodtgørelse hos leasingselskabet.
  • Det er Spørgers opfattelse, at:
  • Spørger kan udstede en kreditnota til privatpersonen på x kr. moms x kr., for den elektricitet, som er brugt til opladning af den leasede bil.
  • Kreditnotaen kan danne grundlag for, at Spørger kan foretage regulering af sit afgiftsgrundlag, jf. reglerne i momslovens § 27, stk. 4.

Momslovens § 27, stk. 4, har følgende ordlyd:

“I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften, jf. dog § 66 g, stk. 3. Tilsvarende gælder for andre prisafslag.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at godtgørelsen til privatpersonen for elektricitet, som er brugt til opladning af den leasede bil, ikke kan anses for en rabat eller prisafslag omfattet af momslovens § 27, stk. 4. Bestemmelsen kræver efter Skattestyrelsens opfattelse, at prisafslaget skal knytte sig til en leverance, som Spørger har leveret til privatpersonen. Og det er ikke tilfældet.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er godtgørelsen til privatpersonen udtryk for udgifter, som Spørger afholder for at kunne opfylde sin aftale med leasingselskabet om udleje mv. af en ladeboks, der er monteret hos privatpersonen.

Spørgers aktivitet med udlejning mv. af ladeboks er en momspligtig aktivitet, og Spørger har derfor som udgangspunkt fradragsret for moms af udgifter, der knytter sig til aktiviteten, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det følger dog, at den grundlæggende betingelse for momsfradragsret er, at udgiften er afholdt af en afgiftspligtig person, der har optrådt i denne egenskab ved købet, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Derfor er der alene fradragsret for moms af varer og ydelser, der kan anses for leveret til den afgiftspligtige person. En vare eller ydelse kan anses for at være leveret til virksomheden, hvis den afgiftspligtige person er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, der er udstedt til den købende virksomhed. Se hertil C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene, C-165/86, Intiem CV samt SKM2009.139.LSR.

Godtgørelser, der udbetales til – i dette tilfælde ansatte hos Spørgers kundes kunde – for udgifter, som de pågældende har afholdt i eget navn, vil derfor ikke give ret til momsfradrag, da godtgørelsen ikke er betaling for virksomhedens indkøb, ligesom det ikke er betaling for varer eller ydelser, der er leveret til virksomheden. Se hertil Momslovens § 37, stk. 1 og C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene og C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland.

Det kan derfor ikke bekræftes, at den godtgørelse på x kr., der udbetales til privatpersonen er inkl. moms.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med “Nej”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til privatkunden beskrevet i model 2 er inkl. moms.

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår Spørgers oplysninger således:

  • Spørger indgår aftale med en privatperson om udlejning og drift af en ladeboks, der er monteret på privatpersonens privatadresse.
  • Privatpersonen køber elektricitet hos en elleverandør (ikke Spørger) og afholder udgiften hertil.
  • Spørger hjemtager elafgiftsgodtgørelse af den forbrugte elektricitet.
  • Spørger videregiver elafgiftsgodtgørelsen til privatpersonen med tillæg af moms, i alt x kr. pr. kWh, der er brugt til opladning af elbilen.
  • Elafgiftsrefusionen skal nedbringe forbrugerens betaling for Spørgers leverance, der består i drift og vedligehold af ladeboksen.

Det er Spørgers opfattelse, at:

  • Elafgiftsrefusionen reelt udgør en rabat i Spørgers leverance til forbrugeren (drift og vedligehold af ladeboksen) og rabatten på x kr. pr. kWh forbrugt til opladning til elbilen (svarende til godtgørelsesberettigede elafgift pr. kWh i 2021) skal derfor tillægges momseffekt.
  • Spørger skal derfor udstede en momspligtig kreditnota på til enhver tid gældende godtgørelsesberettigede elafgift pr. kWh (som fx i 2021 udgør x kr.) moms pr. kWh, jf. momslovens § 52 a, stk. 5, og Spørger nedsætter sit momsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 4.

Momslovens § 27, stk. 4, har følgende ordlyd:

“I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften, jf. dog § 66 g, stk. 3. Tilsvarende gælder for andre prisafslag.”

Bestemmelsen i momslovens § 27, stk. 4, kræver efter Skattestyrelsens opfattelse, at prisafslaget skal knytte sig til en leverance, som Spørger har leveret til privatpersonen. Da hjemtagelsen og videregivelsen af elafgiftsgodtgørelsen knytter sig til Spørgers vederlag for levering af udleje og drift af ladeboksen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers videregivelse af elafgiftsgodtgørelsen, kan anses for et prisafslag omfattet af momslovens § 27, stk. 4.

Det kan derfor bekræftes, at den tilbagebetaling på x kr. pr. kWh, der tilbagebetales til privatpersonen, er inkl. moms.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med “Ja”.

Spørgsmål 3

Hvis Spørgsmål 1 besvares benægtende, ønskes det bekræftet, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til firmabilbrugeren beskrevet i model 3 er inkl. moms.

Begrundelse

Skattestyrelsen forstår Spørgers oplysninger således:

  • Spørger indgår aftale med et leasingselskab om leje mv. af en ladeboks, der er monteret hos den privatperson, som har fået den leasede bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver/leasingtager.
  • Privatpersonen køber elektricitet hos Spørger, og Spørger skal godtgøre privatpersonen x kr. pr. kWh, der er brugt til opladning af den leasede bil.
  • Spørger hjemtager elafgiftsgodtgørelse af den forbrugte elektricitet.

Det er Spørgers opfattelse, at:

  • Spørger skal udstede en kreditnota på x kr./kWh moms i forbindelse med kreditering af en del af den oprindelige elleverance. Det er begrundet med, at der er en direkte og umiddelbar sammenhæng til den oprindelige fakturering for levering af el til firmabilbrugeren, og at de x kr./kWh reelt er en nedsættelse af prisen for den oprindelige leverance.
  • Med andre ord, så udgør de x kr./kWh (inkl. elafgiftsgodtgørelsen) en rabat til firmabilbrugeren pr. kWh el anvendt til opladning af firmabilen.
  • Det følger af momslovens § 52, stk. 5, at der skal udstedes en kreditnota, hvis leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Det er Spørgers opfattelse, at rabatten først er effektiv, når det faktiske forbrug på bi-måleren i ladeboksen aflæses.
  • Der er tale om en rabat i den oprindelige elleverance. Spørger korrigerer som følge heraf sit afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 4.

Momslovens § 27, stk. 4, har følgende ordlyd:

“I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften, jf. dog § 66 g, stk. 3. Tilsvarende gælder for andre prisafslag.”

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at godtgørelsen til privatpersonen for elektricitet, som er brugt til opladning af den leasede bil, ikke kan anses for en rabat eller prisafslag omfattet af momslovens § 27, stk. 4. Bestemmelsen kræver efter Skattestyrelsens opfattelse, at prisafslaget skal knytte sig til en leverance, som Spørger har leveret til privatpersonen.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, er godtgørelsen til privatpersonen udtryk for udgifter, som Spørger afholder for at kunne opfylde sin aftale med leasingselskabet om udleje mv. af en ladeboks, der er monteret hos privatpersonen, dvs. at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at godtgørelsen ikke kan anses for et prisafslag, der knytter sig til den elleverance, som Spørger har leveret til privatpersonen.

Spørgers aktivitet med udlejning mv. af ladeboks er en momspligtig aktivitet, og Spørger har derfor som udgangspunkt fradragsret for moms af udgifter, der knytter sig til aktiviteten, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det følger dog, at den grundlæggende betingelse for momsfradragsret er, at udgiften er afholdt af en afgiftspligtig person, der har optrådt i denne egenskab ved købet, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Derfor er der alene fradragsret for moms af varer og ydelser, der kan anses for leveret til den afgiftspligtige person. En vare eller ydelse kan anses for at være leveret til virksomheden, hvis den afgiftspligtige person er i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura, der er udstedt til den købende virksomhed. Se hertil C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene, C-165/86, Intiem CV samt SKM2009.139.LSR.

Godtgørelser, der udbetales til – i dette tilfælde ansatte hos Spørgers kundes kunde – for udgifter, som de pågældende har afholdt i eget navn, vil derfor ikke give ret til momsfradrag, da godtgørelsen ikke er betaling for virksomhedens indkøb, ligesom det ikke er betaling for varer eller ydelser, der er leveret til virksomheden. Se hertil Momslovens § 37, stk. 1 og C-338/98, Kommissionen mod Nederlandene og C-33/03, Kommissionen mod Storbritannien og Nordirland.

Det kan derfor ikke bekræftes, at den godtgørelse på x kr., der udbetales til privatpersonen er inkl. moms.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med “Nej”

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at Spørgers tilbagebetaling på x kr. pr. kWh til privatkunden beskrevet i model 4 er inkl. moms.

Begrundelse

Da spørgsmål 2 besvares bekræftende, bortfalder spørgsmål 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med “Bortfalder”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 – 4

Lovgrundlag

Momslovens § 27, stk. 4, har følgende ordlyd:

“I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften, jf. dog § 66 g, stk. 3. Tilsvarende gælder for andre prisafslag.”

Praksis

Den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.1.4 Betingede rabatter.