I disse tider er der talrige virksomheder, der benytter hjælpepakker, henstand med moms og skatter, samt lån af allerede indbetalt moms.

Det er også meget fint, men jeg har ikke i forbindelse med alle disse tiltag set omtalt en eneste gang, at man ændrer på praksis omkring nulstilling af skatter, hvilket er noget, enhver selskabsejer derfor bør være opmærksom på.

Men, hvad vil det sige, at man nulstiller skatter og hvornår kan det så blive relevant?

Det fremgår af Skattestyrelsens egen hjemmeside, at når en indeholdelsespligtig virksomhed med begrænset ansvar, fx et aktie- eller anpartsselskab ophører som insolvent med restancer til det offentlige vedrørende A-skat, AM-bidrag og udbytteskat, vil det offentlige næsten altid lide tab.

Der er ingen tvivl om, at dette er ganske korrekt, og Skattestyrelsen vil naturligvis ikke uden videre acceptere at blive parkeret, som eneste kreditor i et fallitbo.

Det offentlige har derfor anlagt en række sager ved domstolene og fået medhold i, at personer, der har været særligt nært knyttet til en konkursramt virksomhed, under visse betingelser pålægges nulstilling eller erstatningsansvar for selskabets restancer.

Grundlaget for sagerne er den såkaldte culparegel, der er et grundprincip i dansk ret, hvorefter man er forpligtet til at erstatte et økonomisk tab, som man på uansvarlig vis har påført en anden.

Efter culpareglen skal den skadegørende handling eller undladelse kunne tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom. Det betyder, at han enten har haft til hensigt at udføre den skadegørende handling eller undladelse, eller at han burde have vidst, at hans handling eller undladelse ville medføre at skaden ville ske, altså at der bliver lidt et tab. Derudover skal der selvfølgelig være årsagssammenhæng mellem den skadevoldende handling og tabet.

De sager, der har været ført kan opdeles i to kategorier:

vedrørende indeholdt, men ikke indbetalt A-skat, AM-bidrag og udbytteskat mv.

  • Restancer bestående af A-skat, AM-bidrag og udbytteskat mv. vedrørende udbetalinger til selskabets ledelse og disses nærtstående. Nulstilling
  • Restancer bestående af A-skat, AM-bidrag og udbytteskat mv. vedrørende udbetalinger til selskabets øvrige ansatte. Erstatning

Nulstilling

Nulstilling betyder, at Skattestyrelsen ser bort fra, at der er bogført A-skat, AM-bidrag og udbytteskat mv., og dermed bliver indkomstmodtageren ikke godskrevet beløbene i årsopgørelsen.

Nulstillingen hindrer altså, at en skatteyder ved hjælp af indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke vil kunne opnås i selskabet eller gennem insolvensbehandling af selskabet.

Konsekvensen heraf er til at tage og føle på, idet den pågældende indkomstmodtager kommer til at hæfte for beløbet enten i form af en restskat eller ved, at en eventuel overskydende skat bliver mindre – med andre ord Skattestyrelsen henter skatten hos indkomstmodtageren og neutraliserer den i det selskab, der har indeholdt skatten.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt før, der kan ske nulstilling:

  1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
  2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.
  3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM-bidrag eller udbytteskat mv. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb mv. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.
  4. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.
  5. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter mv. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid og at der heller ikke er udsigt til at der senere vil kunne ske betaling.

Det afgørende i relation til pointen med nærværende indlæg er punkt d og e, idet det jo ikke hjælper at man får henstand med skat og moms, hvis ens selskab alligevel går konkurs, og Skattestyrelsen efterfølgende påberåber sig nulstilling, fordi man kunne have sagt sig selv, at der ikke ville være penge til at betale skatterne.

Det betyder også, at enhver person omfattet af punkt d, der udbetaler løn til sig selv fra sit selskab, skal være meget opmærksom på ikke at risikere nulstilling – eller erstatning jf. nedenfor.

Erstatning

Hvis betingelserne for at nulstille eller for at anvende de lovfæstede hæftelsesbestemmelser ikke er opfyldt, fremgår det af Skattestyrelsens juridiske vejledning, at Skattestyrelsen skal undersøge, om der er grundlag for at kræve erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Betingelserne for at ifalde erstatning er, at

  • Der skal være tale om en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab
  • Det offentlige skal have lidt et tab som følge af culpøs adfærd
  • Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer til Skatteforvaltningen, fx A-skat, AM-bidrag, moms eller punktafgifter. Tabet kan også være konstateret i forbindelse med akkord eller lignende
  • Den erstatningspligtige skal have haft en væsentlig økonomisk interesse og/eller bestemmende indflydelse i selskabets anliggender. Dette gælder også, hvor disse forudsætninger samtidig er opfyldt af flere personer. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets kapital.

Domstolene stiller strenge krav til bevisførelsen, og bedømmelsen af, om der har foreligget culpa, er strengere ved erstatning end ved nulstilling.

***

Som ovenstående viser er der alt mulig grund til at holde sig erstatning og nulstilling for øje i forbindelse med udbetaling af lønninger til personer med væsentlig interessere i det selskab, der udbetaler lønnen.

Dette gælder særligt, hvis praksis ikke tilpasses den nuværende økonomiske situation, og de omstændigheder mange selskaber befinder sig i. Jeg har dog ikke set omtalt ét eneste sted, at der skal tages højde herfor, og at den gældende praksis ikke videreføres.

Derfor kan jeg kun opfordre til, at man er meget opmærksom på ovenstående, idet det er særdeles ubehageligt at blive mødt med et krav om nulstilling af indeholdte skatter af udbetalt løn eller erstatning for skatterne, oveni, at ens selskab er gået konkurs – !