Sagen vedrørte den klassiske problemstilling om hvorvidt en overdragelse af en fast ejendom mellem interesseforbundne selskaber var sket til ejendommens værdi i fri handel, som er betingelsen for, at handlen kan anerkendes skatteretligt.

Faktum i sagen var, at ejendommen var overdraget for 10 mio. kr., og at den offentlige ejendomsvurdering var 13 mio. kr. Baseret på den offentlige ejendomsvurdering skønnede skattemyndighederne, at ejendommens værdi i fri handel var 13 mio. kr. og udlodningsbeskattede herefter ejeren af overdragerselskabet med 3 mio. kr.

Retten fandt i overensstemmelse med praksis, at det påhvilede ejeren at føre bevis for, at dette skøn hviler på et forkert grundlag, er mangelfuldt, eller at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Under sagen blev der indhentet en skønserklæring, hvoraf fremgår, at ejendommens værdi i handel og vandel var 10,9 mio. kr.

På baggrund af skønserklæringen fandt retten, at det var godtgjort, at den offentlige ejendomsvurdering oversteg handelsværdien, og at skattemyndighedernes skøn havde ført til et åbenbart urimeligt resultat, der væsentligt afveg fra skønsmandens vurdering.

Skattestyrelsen havde ikke haft lejlighed til at tage stilling til, om Skattestyrelsen på dette grundlag mente, at den faktiske overdragelsessum skulle erstattes med en skønsmæssig værdiansættelse, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

Dommen viser værdien af syn og skøn i skattesagerne, men også at det er vigtigt med en hjemvisningspåstand således at Retten får muligheden for at hjemvises sagen. Læs hele dommen her: DOM