Dato for udgivelse

14 Jul 2021 15:06

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

22 Jun 2021 07:56

SKM-nummer

SKM2021.382.SKTST

Myndighed

Skatteforvaltningen

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

21-0471917

Dokument type

SKM-meddelelse

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Personlig indkomst

Emneord

Skatterådspålæg, oplysningspligt

Resumé

Skatterådet fulgte Skattestyrelsens indstilling om, at der efter skattekontrollovens § 62 gives Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger hos en dansk udbyder af betalingsløsninger om ikke identificerede fysiske og juridiske personers brug af betalingskort tilknyttet konti i en række udenlandske e-money virksomheder.

Hjemmel

Skattekontrollovens § 62

Reference(r)

Skattekontrollovens § 62


Formål og baggrund
Skattestyrelsen har identificeret betydelige risici for, at e-money udbydere kan og rent faktisk bliver brugt til bl.a. skatteøkonomisk kriminalitet. Skattestyrelsen har derfor besluttet at iværksætte systematisk kontrol på området. Der er etableret et egentligt kontrol- og analyseprojekt til formålet, og til brug for arbejdet i dette anmoder Skattestyrelsen om Skatterådets tilladelse til at indhente oplysninger om ikke identificerede fysiske og juridiske personers brug af betalingskort tilknyttet udenlandske e-moneykonti. Formålet med projektet er, ud over den egentlige kontrol, at opnå yderligere viden og indsigt, som bl.a. skal inddrages i den videre indsats på området, herunder også i samarbejdet med andre myndigheder på området.

E-moneyvirksomheder er digitale virksomheder, der opererer med en banklignende licens. Virksomhederne tilbyder oprettelse af indlånskonti, billige udlandsoverførsler i mange forskellige valutaer og har ingen fysiske filialer. Ofte kan man desuden få udstedt et betalingskort til kontoen. E-moneyvirksomheder er blevet udbredt i markedet, da deres services ofte er billigere end de traditionelle banker, de er let tilgængelige, da alt foregår online eller via apps, og det er hurtigt at oprette en konto, i nogle tilfælde uden tilstrækkelige kundekendskabsprocedurer, som man kender fra almindelige banker. Dette gør, at der er tale om et marked i en markant udvikling. Både som følge af helt legale og forretningsmæssigt velbegrundede årsager, men også fordi de har nogle fordele, som taler til dem, der fx ikke ønsker, at oplysninger indberettes til myndighederne, som det sker hos almindelige banker.

Nogle af de store udenlandske aktører tilbyder at kunne tilknytte et betalingskort til kontoen. Herudover findes der mange nye e-moneyvirksomheder, der tilbyder tilsvarende services, hvor Finanstilsynet har givet tilladelse eller notifikation til at drive finansiel virksomhed i Danmark.

Formålet med projekt E-money:

  • at finde ikke-beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet
  • at imødegå risikoen for udeholdt omsætning og skyggeøkonomi forbundet med e-money
  • at vise, at der er en opdagelsesrisiko, når man forsøger at skjule indtægter og formuer i udlandet
  • at give Skattestyrelsen adgang til nye oplysninger, og dermed et nyt og bedre datagrundlag for udvælgelse af kontrolsager.

Det er Skattestyrelsens opfattelse og erfaring, at brugen af e-moneykonti blandt andet kan anvendes til at drive sort virksomhed og betale sorte lønninger fx i relation til kædesvigssager, men også indgår som en væsentlig faktor i andre sager om skatteøkonomisk kriminalitet.

Oplysningerne vurderes derfor nødvendige til brug for skattekontrol, jf. skattekontrollovens § 62, stk. 4.

Hvem pålægges oplysningspligt

Når en finansiel virksomhed har opnået tilladelse til at drive virksomhed i et EU/EØS-land (hjemlandet), er der i visse tilfælde mulighed for, at denne virksomhed også kan udøves i et andet EU/EØS-land (værtslandet) uden særskilt tilladelse fra værtslandet, hvis værtslandets myndigheder forinden er blevet underrettet herom (notifikation) af hjemlandets tilsynsmyndighed. Er der ikke sket etablering via filial, har hjemlandet tilsynet med virksomheden. Da de udenlandske e-moneyvirksomheder er underlagt deres hjemlands tilsyn, er det ikke muligt for Skattestyrelsen at indhente oplysninger direkte hos e-moneyvirksomhederne.

Anvendes betalingskort fra udenlandske e-moneyvirksomheder imidlertid i Danmark, skal der ske en behandling af betalingen mod kortudsteder i hjemlandet. Denne behandling foretages i Danmark af en udbyder af betalingsløsninger, som Skattestyrelsen ønsker at pålægge oplysningspligt.          

Hvilke oplysninger indhentes

Skattestyrelsen ønsker at indhente oplysninger om ikke identificerede fysiske og juridiske personers brug af betalingskort tilknyttet konti i en række udenlandske e-moneyvirksomheder.

De oplysninger der ønskes, er

  • kortnummer,
  • transaktionsbeløb,
  • transaktionsdato og
  • forretning, hvor kortet er anvendt

samt eventuelle andre data, der er tilknyttet transaktionen og er anvendelige i forhold til projektets formål. Da udbyderen af betalingsløsninger ikke har oplysninger om ejerne af kontiene, kan der alene ske indhentning af transaktioner på kortnummerniveau.

Efter bearbejdning og analyse af de indhentede oplysninger vil der via Kompetent Myndighed blive indhentet identifikationsoplysninger på kontrolegnede personer i e-moneyvirksomhedernes hjemlande, der alle er EU- eller OECD-lande. Indhentning af data i udlandet kan ske med hjemmel i Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet eller med hjemmel i OECD-konventionen, Convention on Mutual Administrative Assistance in Tax Matters.

For hvilken periode indhentes oplysninger

Skattestyrelsen ønsker at indhente data for perioden den 1. januar 2018 til 31. maj 2021.

Begrundelse for at oplysningerne er nødvendige

Der er en betydelig risiko for, at danske fysiske og juridiske personer kan anvende udenlandske e-moneyirksomheder til placering af midler fra skyggeøkonomi og udeholde omsætning fra dansk beskatning uden Skattestyrelsens vidende. Dette skyldes, at en e-moneykonto hos en udenlandsk e-moneyvirksomhed i sagens natur ikke er omfattet af indberetningspligt til Skattestyrelsen vedrørende fx konti, indeståender og renter, men heller ikke er omfattet af de internationale udvekslingsaftaler om kontoforhold (CRS, DAC med flere).

Konsekvensen er manglende mulighed for et transaktionsspor, der kan efterprøves, hvorved staten både kan unddrages manglende skatteindtægter og der kan ske hvidvask mv.

Et eksempel kunne være:

En virksomhed udfører arbejde i en branche, hvori vareforbrug er en minimal del af omkostningerne, fx transport og servicefag. Som betalingsmetode tilbyder sælger overførsel til sin e-moneykonto. Køber overfører penge til sin e-moneykonto på samme platform som sælger, og videresender dem herefter til sælgers konto. Overførslen mellem de to e-moneykonti sker altså på samme måde som en overførsel via eksempelvis MobilePay. Sælger er herefter i stand til at oparbejde en formue i udlandet, som Skattestyrelsen ikke har oplysning om, samt at anvende sit betalingskort udstedt af e-moneyvirksomheden til køb, både privat og erhvervsmæssigt. Sælgers danske bankkonto berøres ikke af en sådan transaktion, som ellers ville lede til kontrolspor for Skattestyrelsen i de almindelige kontrolprojekter for sort arbejde. Den eneste eksponering overfor pengeinstitutters eventuelle hvidvaskindberetning, der kan fremkomme, er transaktionen fra købers danske konto til e-moneyvirksomheden i udlandet. Imidlertid vil en transaktion fra køber måske ikke i sig selv være på et niveau, der udgør tilstrækkeligt grundlag for en hvidvaskindberetning fra det danske pengeinstituts side. Sælgers anvendelse af disse midler gennem sit betalingskort vil udgøre et kontrolspor for at afdække en sådan sort økonomi.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at ovenstående transaktionsspor er af væsentlig betydning, og da det ikke omfattes af de eksisterende dataudvekslingsmuligheder, vil oplysningerne alene kunne indhentes via Skatterådets tilladelse.

Hvornår vil Skatterådet blive orienteret om resultatet af undersøgelsen

Skatterådet vil årligt blive orienteret om resultatet af kontrollen med brug af betalingskort tilknyttet e-moneykonti.

Indhentningen af data er imidlertid en del af en længerevarende proces. Ekspeditionstiden for at indhente oplysninger med hjemmel i Rådets direktiv 2011/16/EU er 3-6 måneder. Der forventes derfor først at foreligge resultater af de første egentlige kontroller medio/ultimo 2022, hvorfor første års orientering ikke vil indeholde kontrolmæssige resultater, men alene være en statusrapportering. 

Offentliggørelse af Skatterådets beslutning

Der skønnes ikke at være kontrolmæssige hensyn, der taler imod offentliggørelse, hvorfor Skatterådets beslutning kan offentliggøres.

Indstilling

Det indstilles, at Skatterådet i medfør af skattekontrollovens § 62, stk. 1, giver Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger hos en udbyder af betalingsløsninger om ikke identificerede fysiske og juridiske personers brug af betalingskort tilknyttet konti i en række udenlandske e-moneyvirksomheder.

Skatterådets beslutning

Skatterådet har den 22. juni 2021 i medfør af skattekontrollovens § 62, stk. 1, givet Skattestyrelsen tilladelse til at indhente oplysninger som anført i indstillingen