Dato for udgivelse

25 Jun 2020 09:40

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

23 Jun 2020 08:37

SKM-nummer

SKM2020.269.SR

Myndighed

Skatterådet

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

20-0303813

Dokument type

Bindende svar

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber

Emneord

Repræsentationsgaver

Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, der var formand for en antenneforening, var skattepligtig af TV- og internetydelser til en samlet værdi af 8.233 kr. årligt, som spørger modtog fra antenneforeningens leverandør af TV og internet. Skatterådet var således enig med spørger i, at ydelserne var skattepligtige, idet Skatterådet ikke fandt, at ydelserne kunne anses for en skattefri repræsentationsgave.

Skatterådet kunne i den forbindelse ikke bekræfte, at værdien af TV- og internetydelserne kunne sættes til 50 % af det sparede.

Endvidere kunne Skatterådet ikke bekræfte, at deltagelse i et arrangement på en festival med overnatning, bespisning og transport til en værdi af 2.550 kr. plus værdien af frokost og aftensmad, hvor spørger var inviteret af leverandøren, var skattefri for spørger, uanset muligheden for at der kunne foregå uformaliserede drøftelser mellem spørger og spørgers kontaktpersoner hos leverandøren. Det var Skatterådets vurdering, at deltagelse i festivalarrangementet ikke tilgodeså antenneforeningens interesser i et omfang, der oversteg spørgers private interesse i at deltage. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at invitationen til at deltage i festivalarrangementet ikke kunne anses for en skattefri repræsentationsgave for spørger.

Skatterådet kunne i den forbindelse bekræfte, at værdien af deltagelse i festivalarrangementet med transport, bespisning og overnatning kunne sættes til 50 % af det sparede, henset til den særlige praksis der gælder for værdiansættelse af repræsentationsgaver i form af rejser.

Hjemmel

Statsskattelovens § 4

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.6.1.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.6.3.1.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.6.1.2.1.


Spørgsmål

  1. Er spørger skattepligtig af goder, modtaget fra B?
  2. Vil værdien, jf. spørgsmål 1, i tilfælde af skattepligt kunne sættes til 50 % af det sparede?
  3. Er spørger skattepligtig af fribillet til X Festival, herunder overnatning m.v.?  
  4. Vil værdien, jf. spørgsmål 3, i tilfælde af skattepligt kunne sættes til 50 % af det sparede?

Svar

  1. Ja
  2. Nej
  3. Ja
  4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har oplyst følgende om de faktiske forhold.

“Indledende bemærkninger

Jeg er til daglig ansat i Y.

Derudover deltager jeg i min fritid aktivt i foreningsarbejde og er lønnet formand for antenneforeningen, A.

Værdi af frie goder – internet – stor programpakke – boks

Jeg har indgået en aftale med B.

Af aftalen fremgår, at jeg gratis modtager:

  •  Den hurtigst mulige bredbåndsforbindelse ([beløb] kr.)
  •  Bs pakke 3, mod betaling af pakke 1. (differencepris [beløb] kr.)
  •  En B TV-boks ([beløb] kr.)

( ) angiver den pris som andre i antenneforeningen skal betale årligt inkl. moms. TV- og internetydelserne fra B har en samlet værdi på 8.233 kr. årligt.

Priserne fremgår desuden af antenneforeningens hjemmeside.

Værdi af billet m.v. til X Festival

Jeg har i 2019 modtaget en invitation til at komme til X Festival.

Som det fremgår af invitationen, er der ikke noget fagligt indslag, men arrangementet er alene tænkt som uformaliseret networking.

Værdien for en VIP-billet er ifølge festivalens hjemmeside 1.500 kr. Jeg er ikke klar over, hvorvidt det er den pris, B betaler.

Endvidere er der betaling i form af gratis bus til arrangementet plus en overnatning.

Overnatning koster ifølge hjemmesiden 650 kr. for et enkeltværelse.

Udgiften til bustransport anslås til 200 kr. pr. vej, dvs. i alt 400 kr.

Jeg deltog ikke i arrangementet i 2019, men overvejer at deltage i 2020.

Aftale mellem antenneforeningen, A, og B

Der er indgået en aftale mellem A og B omkring levering af TV, TV-boks, serviceaftale inkl. forsikring, diverse ydelse m.v.

Det er B, der har retten til at sælge internet i antenneforeningens anlæg. Antenneforeningen får i den anledning et fast honorar samt et omsætningsafhængigt honorar.

Antenneforeningen og B er i gang med at forny hele aftalen.

I aftalen ønsker antenneforeningen indføjet, at B er forpligtiget til at stille internet og gratis programpakker m.v. til rådighed for bestyrelsens medlemmer. Dette for at sikre, at bestyrelsen kan udfylde deres opgaver.”

Endvidere har spørger forelagt kopi af aftalen mellem B og spørger vedrørende TV- og internetydelserne. Af aftalen fremgår:

“1. Aftalens parter

1.1.  B A/S, [CVR nr.], [adresse], herefter benævnt “B”.

1.2.  Foreningsmedlem/bestyrelsesmedlem/bygherre, herefter benævnt “VIP-kunde”:

1.2.1 Fulde navn: [navn]

1.2.2. Adresse: [adresse]

1.2.3. Stilling: Næstformand, A

2. Baggrund for denne aftale

2.1. Som led i Bs indgåelse af en samhandelsaftale med en forening/en bygherre, ønsker B at tilbyde Bs VIP-produkt til ovenstående VIP-kunde.

3 B A/S, VIP-Produkt

3.1. Bs VIP-Produkt består af følgende indhold ved aftaleindgåelse:

  • Den hurtigst mulige bredbåndsforbindelse på ovenstående adresse.
  • Bs TV-pakke 3, mod betaling af Bs TV-pakke 1 (VIP-kunden vil blive opkrævet prisen på TV-pakke 1).
  • En B TV-boks til kr. 0,- med et tilhørende SmartTV kort (tilvalgskanaler er ikke indeholdt).

3.2. Ovenstående produkter vil blive gjort aktive hos VIP-Kunden umiddelbart efter underskrift af nærværende aftale. B gør dog opmærksom på, at flere af ovenstående produkter kan kræve et teknikerbesøg, og dermed ikke kan idriftsættes ved underskrift.

(…)”

Spørger har desuden fremsendt en kopi af invitationen fra 2019 til X Festival, hvoraf følgende program for deltagelse i festivalen den [dato] 2019 fremgår:

” DAGENS PROGRAM

Kl. 07.45 Opsamling på parkeringsplads [adresse]. Afgang kl. 08.00

Kl. 09.00 Opsamling på samkørselsplads [adresse]. Afgang kl. 09.15

Kl. 10.45 Ankomst til overnatningssted [adresse] (Kør direkte til hotellet, hvis du/I er i bil)

Kl. 11.30 Afgang med bus til X Festivalen

Kl. 12.00 Frokost i VIP-Loungen

Kl. 19.00 Aftensmad i VIP-Loungen

Afgang fra festival, Mulighed 1 til overnatningsstedet

Kl. 23.15 med bus nr. 1 – Ankomst kl. 23.30

Afgang fra festival til overnatningsstedet Mulighed 2

Kl. 02.15 Afgang med bus nr. 2 – Ankomst kl. 02.30

Hjemtransport fredag den [dato]

Kl. 09.00 Afgang fra overnatningsstedet”

Af invitationen fra 2019 fremgår desuden, at B giver adgang til VIP-Loungen og B Business Area, samt at der er mulighed for at medbringe samlever. Ifølge det oplyste, medbringer spørger ikke samlever.

Spørger har desuden oplyst, at de øvrige deltagere på festivalen bl.a. vil være hans normale kontaktpersoner hos B, herunder regionschefer og en salgschef.

Endeligt har spørger om adgang til internet oplyst, at det er en betingelse for at varetage bestyrelsesarbejdet, at han har adgang til internettet, da alt sagsbehandling er gemt i en sky, ligesom foreningens regnskabssystem, bankforhold m.v. sker via internettet.

Af antenneforeningens hjemmeside fremgår om foreningen, at antenneforeningen blev grundlagt i [årstal] og i dag har ca. [antal] medlemmer. Det fremgår desuden, at medlemmerne tilbydes TV i digitalt format, radio, internet, IP-telefoni og rabat på fastnet-telefoni hos B.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Ja. Skattepligt omfatter alle form for gaver.

Spørgsmål 2

Ja. Værdien kan passende sættes til 50% af markedsværdien, jf. kutyme omkring beskatning af værdi af gaver m.v., ydet af tredjemand.

Spørgsmål 3

Nej. Da der er tale om et arrangement på under et døgn, og idet der deltager personale og personer fra andre antenneforeninger, betragtes turen som networking, hvor der ikke stilles krav om fagligt indhold.

Spørgsmål 4

Bortfalder. Hvis spørgsmål 3 besvares med et ja, mener jeg, at beskatningen skal med 50 % af markedsværdien, jf. kutyme omkring beskatning af gave m.v. af tredjemand.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger er skattepligtig af goderne, som spørger modtager af B.

Begrundelse

Spørger er formand for antenneforeningen, A.

Antenneforeningen har indgået en aftale med B omkring levering af TV, TV-boks m.v. til foreningens medlemmer. Derudover har B retten til at sælge internet i As anlæg.

Samtidig har spørger indgået en aftale med B. Ifølge det oplyste modtager spørger følgende fra B:

  •  Den hurtigst mulige bredbåndsforbindelse vederlagsfrit
  •  Bs pakke 3 mod betaling af pakke 1, der er billigere end pakke 3
  •  En B TV-boks vederlagsfrit

Spørger modtager således de nævnte ydelser helt eller delvist vederlagsfrit.

Ifølge statsskattelovens § 4 er alle indtægter skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi.

Af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.6.1.1 om beskatning af gaver fremgår videre, at gaver, der udspringer af et ansættelsesforhold fx fra en forretningsforbindelse, normalt hører til den kategori af gaver, der er indkomstskattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c.

Af Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.6.3.1 om lejlighedsgaver fremgår herudover, at gaver af større værdi mellem forretningsforbindelser ikke er fritaget for beskatning.

Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 51 af 30. oktober 1985, der blev fremsat ved indførelsen af 25 % fradragsbegrænsningen for repræsentationsudgifter i ligningslovens § 8, stk. 4 (forslag til lov nr. 534 af 13. december 1985), fremgår dog om den skattemæssige behandling af modtageren af en repræsentationsydelse, jf. FT 1985/86, sp. 1227, at:

“Værdien af repræsentation beskattes i almindelighed ikke hos den, der modtager repræsentationsydelserne (f.eks. gaverne eller bespisningen). Den gældende praksis med hensyn til beskatning af modtagne repræsentationsydelser tilsigtes ikke ændret med det foreliggende lovforslag.”

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at repræsentationsydelser er ydelser, der bliver givet for at for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, samt at det typisk dækker over udgifter til måltider, restaurationsbesøg, tobaks- og drikkevarer, gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser og deres familier, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser samt endvidere udgifter til underholdning og fornøjelser og deltagelse f.eks. i rejser, udflugter og ferieophold, jf. FT 1985/86, sp. 1226. 

I praksis lægges der i forhold til beskatning af repræsentation hos modtageren bl.a. vægt på, om der er en tilstrækkelig tilknytning til indkomsterhvervelsen i den virksomhed, hvor modtageren er ansat, som overstiger modtagerens private interesse i at modtage gaven.

I SKM2001.258.LSR deltog en dagbladsdirektør på en fodboldrejse betalt af en fodboldklub, der var en forretningsforbindelse til dagbladet. Dagbladet og fodboldklubben samarbejdede omkring annoncering, produktion og trykning af en fodboldavis m.v. I dette samarbejde indgik også, at dagbladet var sponsor af fodboldklubben.

Rejsen havde ikke et fagligt indhold af specifik relevans for klageren og uanset det af klageren anførte, fandt Landsskatteretten ikke, at rejsen kunne anses at have tilgodeset arbejdsgiverens snævre interesser, hvorfor der ikke var tale om en erhvervsmæssig rejse.

Klageren stod ikke i ansættelsesforhold til fodboldklubben, der havde betalt rejsen, og Landsskatteretten fandt herefter, at klageren var skattepligtig af den økonomiske værdi for klageren af den pågældende frirejse som en gave, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Landsskatteretten fandt endvidere, at værdien af rejsen skønsmæssigt kunne ansættes til 50 % af rejseudgifterne

I SKM2001.469.LSR deltog en direktør, der samtidig var hovedaktionær i et vognmandsselskab, i en rejse til Brasilien, der var arrangeret af en bilimportør som en del af en salgskampagne.

Landsskatteretten fandt, at rejsen var en studietur af generel karakter med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt. Henset til rejsens indhold og at der deltog ægtefæller, fandt Landsskatteretten ikke at rejsen havde en tilstrækkelig konkret og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen, hvorfor der ikke var tale om en erhvervsmæssig rejse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Rejsen blev derfor anset som en skattepligtig gave i forhold til direktøren/hovedaktionæren efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, der blev beskattet af 50 % af importørens rejseudgifter.

Af SKM2001.258.LSR og SKM2001.469.LSR følger efter Skattestyrelsens opfattelse således, at der ved større gaver, som fx en rejse, skal være en tilstrækkelig tilknytning til indkomsterhvervelsen i den virksomhed, hvor modtageren er ansat. Gaven skal således kunne tilgodese arbejdsgivervirksomhedens interesser i et omfang, som overstiger modtagerens private interesse i at modtage gaven, for at denne kan anses for skattefri for modtageren.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at ovennævnte lovbemærkninger, der blev fremsat ved indførelsen af 25 % fradragsbegrænsningen for repræsentationsudgifter i ligningslovens § 8, stk. 4, som også omtaler den skattemæssige behandling af modtageren af en repræsentationsydelse, ikke findes at føre til, at repræsentationsydelser i alle tilfælde er skattefrie for modtageren. Dette henset til, at der i bemærkningerne anvendes udtrykket “beskattes i almindelighed ikke” og at ydelser i form af de nævnte eksempler, gaver og bespisning, i repræsentationsøjemed typisk omfatter mindre beløb.

Ifølge det oplyste, modtager spørger, som formand for antenneforeningen, A, helt og delvist vederlagsfrie TV- og internetydelser fra B på grund af samarbejdsaftalen mellem A og B. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de omhandlede ydelser fra B derfor må anses for en repræsentationsgave til spørger.

TV- og internetydelserne fra B har en samlet værdi på 8.233 kr. årligt. TV- og internet i hjemmet må efter Skattestyrelsens opfattelse anses for primært at knytte sig til modtagerens private interesser. Henset til værdien og karakteren af de omhandlede ydelser, er det ikke Skattestyrelsens vurdering, at de omhandlede ydelser kan anses at have tilgodeset antenneforeningens interesser i et omfang, der overstiger spørgers private interesse i at modtage dem.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at de omhandlede TV- og internetydelser ikke kan anses for en skattefri repræsentationsgave for spørger.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal svares bekræftende på, at spørger er skattepligtig af de omhandlede gaver i form af TV- og internetydelserne fra B, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med “Ja”.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at værdien, jf. spørgsmål 1, i tilfælde af skattepligt kan sættes til 50 % af det sparede.

Begrundelse

Skattepligtige repræsentationsgaver i form af rejser, hvor der deltager forretningsforbindelser, beskattes ifølge praksis med en værdi svarende til 50 % af rejseudgifterne, jf. SKM2001.258.LSR og SKM2001.469.LSR.

Repræsentationsgaver i form af rejser, hvor der deltager forretningsforbindelser, er efter Skattestyrelsens opfattelse imidlertid ikke sammenlignelige med repræsentationsgaver i form af TV- og internetydelser.

Den særlige praksis for værdiansættelse af sådanne rejser kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke finde anvendelse på repræsentationsgaver i form af TV- og internetydelser fra en leverandør.

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.6.1.2.1, om værdiansættelsen af indkomstskattepligtige gaver fremgår således også, at værdien af det overdragne formuegode skal ansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Der er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke kan svares bekræftende på, at værdien af internet- og TV-ydelserne kan sættes til 50 % af det sparede.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med “Nej”.

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke er skattepligtig af fribillet til X Festival, herunder overnatning m.v.

Begrundelse

Spørger har i 2019 modtaget en invitation fra B til X Festival, hvor spørger vederlagsfrit kan deltage i en festivaldag med transport, frokost, middag og overnatning.

Spørger deltog ikke i arrangementet i 2019, men overvejer at deltage i 2020.

Spørger har oplyst, at der ikke er faglige indslag på programmet, men at arrangementet i spørgers øjne er tænkt som et uformaliseret netværksarrangement.

Det er videre oplyst, at deltagerkredsen på festivalen bl.a. består af spørgers normale kontaktpersoner hos B, herunder regionschefer og en salgschef. Derudover fremgår af invitationen fra 2019, at spørger vil få adgang til Bs VIP-Lounge og Bs Business Area, samt at der er programsat frokost og middag i VIP-Loungen.

Under henvisning til Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 1, følger det efter Skattestyrelsens opfattelse af SKM2001.258.LSR og SKM2001.469.LSR, at der ved rejser fra en forretningsforbindelse skal være en tilstrækkelig tilknytning til indkomsterhvervelsen i den virksomhed, hvor modtageren er ansat. Gaven skal således kunne tilgodese arbejdsgivervirksomhedens interesser i et omfang, som overstiger modtagerens private interesse i at modtage gaven, for at denne kan anses for skattefri for modtageren.

Det lægges ved besvarelsen til grund, at spørger modtager invitationen fra B på grund af samarbejdsaftalen mellem B og A. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at invitationen fra B derfor må anses for en repræsentationsgave til spørger.

Skattestyrelsen lægger endvidere ved besvarelsen til grund, at der under festivalen kan foregå uformaliserede drøftelser mellem spørger og spørgers kontaktpersoner hos B, eksempelvis i forbindelse med ophold i Bs VIP-Lounge, Bs Business Area samt under middagen eller frokosten, således at spørger ved at deltage i festivalen har mulighed for at pleje den erhvervsmæssige relation mellem A og B.

Værdien af deltagelse i festivaldagen, der er med overnatning, bespisning og transport, udgør samlet 2.550 kr. plus værdien af frokost og aftensmad. Invitationen giver spørger adgang til samtlige arealer/koncerter på festivalen, ligesom der er mulighed for deltagelse af samlever.

Der er således tale om et arrangement, hvor deltagelsen væsentligt adskiller sig fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner i virksomheder eller på restauranter. Arrangementet kan efter Skattestyrelsens opfattelse bedst sammenlignes med tilfælde, hvor en leverandør inviterer kunder med på en rejse, hvor der indgår transport, måltider og oplevelser.

Som det fremgår af besvarelsen under spørgsmål 1 og de der nævnte afgørelser SKM2001.258.LSR og SKM2001.469.LSR, er det en betingelse for, at modtageren ikke skal beskattes af en repræsentationsgave i form af en rejse, at rejsen tilgodeser arbejdsgivervirksomhedens interesser i et omfang, der overstiger modtagerens private interesse i at deltage i rejsen, for at denne kan anses for skattefri for modtageren.

Det er på den baggrund Skattestyrelsens vurdering, at invitation til at deltage på en festival med transport, bespisning og overnatning, og adgang til samtlige koncerter/arealer på festivalen, primært må antages at knytte sig til private interesser, uanset muligheden for at der kan foregå uformaliserede drøftelser mellem spørger og spørgers kontaktpersoner hos B. Det er således ikke Skattestyrelsens vurdering, at deltagelse i festivalarrangementet, henset til karakteren og værdien heraf, tilgodeser antenneforeningens interesser i et omfang, der overstiger spørgers private interesse i at deltage. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at invitationen til at deltage i festivalarrangementet ikke kan anses for en skattefri repræsentationsgave for spørger.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal svares bekræftende på, at spørger ikke er skattepligtig af fribillet til X Festival, herunder overnatning m.v., jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med “Ja”.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at værdien, jf. spørgsmål 3, i tilfælde af skattepligt kan sættes til 50 % af det sparede.

Begrundelse

Under henvisning til Skattestyrelsens besvarelse af spørgsmål 2, beskattes skattepligtige repræsentationsgaver i form af rejser, hvor der deltager forretningsforbindelser, ifølge praksis med en værdi svarende til 50 % af rejseudgifterne, jf. SKM2001.258.LSR og SKM2001.469.LSR.

Repræsentationsgaver i form af rejser, hvor der deltager forretningsforbindelser, kan, som det fremgår under spørgsmål 3, efter Skattestyrelsens opfattelse sammenlignes med en repræsentationsgave i form af en invitation til at deltage på en festival med transport, bespisning og overnatning.

Den særlige praksis for værdiansættelse af sådanne rejser, der er beskrevet under spørgsmål 2, kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse finde tilsvarende anvendelse.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kan svares bekræftende på, at værdien af deltagelse i festivaldagen med transport, bespisning og overnatning kan sættes til 50 % af det sparede.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med “Ja”.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-4

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4

“Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk, Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som helst Art;

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

(…)”

Cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, cirkulære om ligningsloven, pkt. 14.3.3 om afgrænsning over for fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger

“Det er ofte vanskeligt at udsondre repræsentationsudgifter fra andredriftsomkostninger, som f.eks. udgifter til personalegoder, reklame, rejser og salgsomkostninger i øvrigt. Afgrænsninger over for disse udgifter har betydning for den skattepligtige indkomst, da der kun er fuld fradragsret for de driftsomkostninger, der ikke er repræsentationsudgifter.

Repræsentationsudgifter er omfattet af det almindelige driftsomkostningsbegreb. De krav, der stilles, for at en udgift kan anses for fradragsberettiget enten efter statsskattelovens § 6 a eller efterligningslovens § 8, stk. 1, eller § 9, stk. 1, må derfor være opfyldt, for at udgiften kan anses for en repræsentationsudgift. Hvis udgiften ikke har den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen, er der således ikke fradrag.”

Forarbejder

Bemærkninger til lovforslag nr. 51 af 30. oktober 1985 om ligningslovens § 8, stk. 4, jf. FT 1985/86, sp. 1225-1226, 1227

“(…)
3. Gældende regler.

Reglerne om fradragsret for repræsentationsudgifter findes dels i statsskatteloven, dels i ligningsloven. Efter de gældende regler er afholdte repræsentationsudgifter fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen som driftsomkostninger, når udgifterne har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen. Udgifterne skal således i årets løb være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det kan ikke kræves, at udgifterne direkte har medført en indtægt, men de skalhave sigtet mod en indkomsterhvervelse. Tilknytningen til indkomsterhvervelsen er derfor ofte af indirekte karakter og dermed vanskelig at fastlægge.

Begrebet repræsentation er ikke defineret noget sted i skattelovgivningen. Repræsentationsudgifter kan imidlertid beskrives som udgifter, som en skatteyder afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de må være afholdt over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Den kommercielle gæstfrihed antager i mange tilfælde samme former som privat gæstfrihed. Repræsentationsudgifter er således typisk udgifter til måltider, restaurationsbesøg, tobaks- og drikkevarer, gaver og opmærksomheder over for forretningsforbindelser og deres familier, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielser samt endvidere udgifter til underholdning og fornøjelser og deltagelse f.eks. i rejser, udflugter og ferieophold.

(…)

Værdien af repræsentation beskattes i almindelighed ikke hos den, der modtager repræsentationsydelserne (f.eks. gaverne eller bespisningen). Den gældende praksis med hensyn til beskatning af modtagne repræsentationsydelser tilsigtes ikke ændret med det foreliggende lovforslag.”

Praksis

SKM2001.258.LSR
I SKM2001.258.LSR deltog en dagbladsdirektør på en fodboldrejse betalt af en fodboldklub, der var en forretningsforbindelse til dagbladet. Dagbladet og fodboldklubben samarbejdede omkring annoncering, produktion og trykning af en fodboldavis m.v. I dette samarbejde indgik også, at dagbladet var sponsor af fodboldklubben.

Rejsen havde ikke et fagligt indhold af specifik relevans for klageren og uanset det af klageren anførte, fandt Landsskatteretten ikke, at rejsen kunne anses at have tilgodeset arbejdsgiverens snævre interesser, hvorfor der ikke var tale om en erhvervsmæssig rejse.

Klageren stod ikke i ansættelsesforhold til fodboldklubben, der havde betalt rejsen, og Landsskatteretten fandt herefter, at klageren var skattepligtig af den økonomiske værdi for klageren af den pågældende frirejse som en gave, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Landsskatteretten fandt endvidere, at værdien af rejsen skønsmæssigt kunne ansættes til 50 % af rejseudgifterne.

SKM2001.469.LSR
I SKM2001.469.LSR deltog en direktør, der samtidig var hovedaktionær i et vognmandsselskab, i en rejse til Brasilien, der var arrangeret af en bilimportør som en del af en salgskampagne.

Landsskatteretten fandt, at rejsen, henset til rejsens indhold og at der deltog ægtefæller, ikke havde en tilstrækkelig konkret og direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen, hvorfor der ikke var tale om en erhvervsmæssig rejse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.  Rejsen blev derfor anset som en skattepligtig gave i forhold til direktøren/hovedaktionæren efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, der blev beskattet af 50 % af importørens rejseudgifter.

Den juridiske vejledning 2020-1. afsnit C.A.6.1.1 om beskatning af gaver

Regel

Gaver skal regnes med ved indkomstopgørelsen. Se SL § 4 litra c.

Undtagelse

Gaver mellem nære slægtninge, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven skal ikke regnes med ved indkomstopgørelsen. Se SL § 5 litra b og afsnit C.A.6.2 om gaver, der falder ind under afsnit II i boafgiftsloven.

Se afsnit C.A.5.5 om gaver fra arbejdsgiveren til ansatte. Det er kun gaver, man modtager fra sin egen arbejdsgiver, der bliver beskrevet.

Hvis man modtager en gave, der udspringer af ansættelsesforholdet, fx fra sit firmas forretningsforbindelser, hører gaven normalt til den kategori af gaver, der er indkomstskattepligtige efter SL § 4 litra c.

(…)”

Den juridiske vejledning 2020-1. afsnit C.A.6.3.1 om lejlighedsgaver

” I praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, som fx fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang. Værdien af det modtagne må ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave.

Ved bedømmelse af om der kun er tale om gaver af mindre omfang, skal værdien af den enkelte gave tages i betragtning. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

Gaver af større værdi imellem forretningsforbindelser er ikke fritaget for beskatning.

Se også afsnit C.A.5.5 om lejlighedsgaver, herunder jule- og nytårsgaver fra arbejdsgiveren.

(…)”

Den juridiske vejledning 2020-1, afsnit C.A.6.1.2.1 om gavebegreber

“(…)

Hvordan skal gaven værdiansættes?

Værdien af det overdragne formuegode ansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Hvis gaven stammer fra udlandet, er det dens værdi her i landet, der skal lægges til grund ved indkomstopgørelsen. Se fx lsr. 1957.18 og 1959.119.

Se SKM2002.133.LSR om værdiansættelse af gaveoverdragne mælkekvoter.

(…)”