Dato for udgivelse

14 Nov 2021 11:25

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

26 Nov 2021 09:57

SKM-nummer

SKM2021.604.BR

Myndighed

Byret

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

BS-49529/2020

Dokument type

Dom

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Personlig indkomst

Emneord

Rette beskatningsubjekt, interessefællesskab, skrothandel, urimeligt resultat

Resumé

Sagen angik for det første, om sagsøgeren var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Sagsøgeren gjorde gældende, at det var hendes ægtefælle, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt.

Sagen angik videre, om der var grundlag for at tilsidesætte størrelsen af et skønsmæssigt fastsat fradrag, og om der var grundlag for at fastsætte endnu et skønsmæssigt fradrag. Endelig angik sagen, om sagsøgeren var skattepligtig af en række overførsler fra sit selskab til sin svigermor.

Retten fandt indledningsvist, at det kunne lægges til grund, at sagsøgeren både før og efter selskabsstiftelsen vidste eller burde have vidst, at hendes ægtefælle brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Sagsøgeren var tilsvarende bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. På trods af, at det måtte anses for godtgjort, at det var sagsøgerens ægtefælle, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen, fandt retten, at de omhandlede indtægter fra skrothandlen måtte anses for at have passeret sagsøgerens økonomi, og hun var derfor rette beskatningssubjekt.

I relation til det skønsmæssigt fastsatte fradrag fandt retten, at der ikke var grundlag for at statuere, at fradragets størrelse førte til et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt videre, at der heller ikke var grundlag for at fastsætte yderligere skønsmæssige fradrag.

Endelig fandt retten, at sagsøgeren ikke havde bevist, at beløbene udbetalt fra sagsøgerens selskab til hendes svigermor ikke var udbetalt til sagsøgeren eller i sagsøgerens interesse, og retten tiltrådte derfor, at der var tale om maskeret udlodning.

Reference(r)

Ligningsloven §16 A

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2021-2  C.B.3.5.1

Henvisning

Den Juridiske vejledning, 2021-2  C.C.2.2.1.2

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatteretten, 17-0868459 

Parter

A

(v/advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Maja Højholt-Nielsen)

Afgørelsen er truffet af byretsdommer

Jeanette Thørholm Andersen.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Indledning samt parternes påstande og hovedanbringender.

Sagen er anlagt den 17. december 2020.

Sagen drejer sig i første række om, hvem der er rette indkomstmodtager i forbindelse med salg af skrot, og i anden række hvad den reelle indtægt herved har været.

Sagsøgeren, A (herefter kaldet A), har nedlagt påstand om, principalt at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for 2013 nedsættes med 39.578 kr., for 2014 nedsættes med 1.321.728 kr. og for 2015 nedsættes med 2.078.545 kr., subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.

A har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at hun ikke er rette beskatningssubjekt.

A har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at Skattestyrelsens skøn vedrørende fradrag hviler på et forkert grundlag og medfører et åbenbart urimeligt resultat, og at sagen derfor må hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har påstået frifindelse og har til støtte herfor gjort gældende, at A ikke har bevist, at hun ikke er rette beskatningssubjekt, og at hun ikke har bevist, at en fornyet administrativ behandling af sagen er påkrævet.

Enkelte oplysninger

Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagen den 13. oktober 2020. I afgørelsen hedder det blandt andet:

“…

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 3. juni 2014 – 20. maj 2016 været registreret som ejer og direktør af selskabet G2, cvr-nr. …11. Det fremgår af det Centrale Virksomheds Register, at selskabet blev stiftet den 3. juni 2014, og formålet var handel med affaldsprodukter samt haveservice og med disse formål beslægtet virksomhed. Selskabet var registreret med branchekoden “467700 Engroshandel med affaldsprodukter”. Der blev den 30. september 2016 afsagt konkursdekret, og selskabet blev opløst efter konkurs den 23. september 2019.

Det fremgår af selskabets selvangivelse, at selskabet i indkomståret 2014 havde en omsætning på 819.513 og et resultat før renter på 84.292 kr.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at selskabet ikke har selvangivet for indkomståret 2015, ligesom der for indkomståret ikke er indsendt regnskab.

Det fremgår af klagerens R75, at klageren i de påklagede indkomstår har været ansat ved G1 i perioden 1. maj 2013 – 31. december 2015. Endvidere fremgår det, at klagerens lønindkomst i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 var henholdsvis 171.906 kr., 282.974 kr. og 269.764 kr.

SKAT har med tilladelse fra Skatterådet indhentet oplysninger om personer og virksomheders salg af skrot. SKAT har i forbindelse hermed modtaget kontroloplysninger om, at klageren og klagerens selskab har solgt skrot til G3 A/S.

Det fremgår, af SKATs afgørelse, at SKAT har indhentet selskabets kontoudtog fra F1-bank. I forbindelse med gennemgang af selskabets kontoudtog har SKAT konstateret, at der er overført penge fra selskabets bankkonto til klagerens personlige bankkonto. SKAT har derfor endvidere indhentet klagerens personlige kontoudtog.

Det fremgår af kontoudtog for klagerens personlige bankkonto med kontonummer (Red.fjernet), at der er i indkomstårene 2013-2014, er indgået følgende beløb:

Det fremgår endvidere af teksten på kontoudtoget, at indbetalingerne vedrører konkrete kreditnotaer.

SKAT har modtaget materiale fra G3 A/S, hvoraf det fremgår, at G3 A/S har udstedt 228 kreditnotaer til G4 Endvidere fremgår det, at en del af beløbene er indgået på klagerens bankkonto.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har være i kontakt med PG. PG har oplyst, at han ikke kender til den del af skrotsalget indgået på klagerens konto, men at han på et tidspunkt havde et samarbejde med klageren, da det var muligt at få en bedre afregningspris jo større mængder skrot, man kunne levere.

Af kreditnotaterne fremgår det endvidere, at de efter stiftelsen af klagerens selskab i juni 2014 er udstedt til selskabet. Det fremgår af SKATs afgørelse, at der på nogle af kreditnotaer står, at beløbet “Bankoverføres”, og at pengene fra skrotsalget i disse tilfælde er bankoverført til selskabets bankkonto. På andre står der “Dankort”, og i disse tilfælde er pengene overført til klagerens private bankkonto.  

Det fremgår af selskabets kontoudtog, at der i indkomstårene 2014 og 2015 er overført følgende beløb til klagerens private bankkonto fra selskabets konto:

      18. august – 25. november 2014      52.927,00 kr.

      5. februar – 29. december 2015       59.982,00 kr.

Endvidere fremgår det af selskabets kontoudtog, at der i indkomstårene 2014 og 2015 er foretaget kontante hævninger i pengeautomater og enkelte udbetalinger direkte fra en bankfilial. Der er i alt foretaget kontante hævninger for:

12. august – 29. december 2014      363.000,00 kr. 2. januar – 30. december 2015   759.966,99 kr.

Det fremgår af mail fra F1-bank, at klageren havde fuldmagt og hævekort til selskabets bankkonto.

SKAT har endvidere konstateret, at der i perioden januar til december 2015 er sket overførelser fra selskabets bankkonto til klagerens svigermors bankkonto for samlet 76.132,50 kr.   Klagerens svigermor har ikke været ansat i selskabet.

Klageren har oplyst, at overførslerne har relation til tilbagebetaling af lån.

I forbindelse med klagesagens behandling, har repræsentanten fremlagt:

–        Svar 40 af 13. maj 2009 til Folketingets Skatteudvalg med hertil hørende bilag 12

–        Erklæring fra MP

–        Kendelse afsagt den 13. august 2019 af Skifteretten i Hjørring

Af bilag 12 til Svar 40 af 13. maj 2009 til Folketingets Skatteudvalg fremgår en graf over konkurrence-kraften ved shredder. Af grafen fremgår købsprisen, omkostninger i alt, afgiftspåvirkningen og salgsværdien fra oktober 2004 til februar 2009.

Det fremgår af erklæringen, at MP  har håndteret al drift vedrørende G1, og at klageren intet har haft med driften at gøre. Endvidere fremgår det, at MP har udført alle bankbevægelser på klagerens konti samt kontante hævninger. Erklæringen er dateret den 29. januar 2019 og underskrevet af MP

Af kendelse afsagt den 13. august 2019 af Skifteretten i Hjørring fremgår det, at MP blev pålagt konkurskarantæne i 2 år i forbindelse med behandling af konkursboet efter G2. 

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2013 og 1. halvår af 2014 og har ansat overskud af virksomhed til 39.578 kr. i 2013 og til 570.033 kr. i indkomståret 2014.

SKAT har desuden anset klageren for at have modtaget maskeret udlodning fra selskabet og har forhøjet klagerens indkomst med 751.695 kr. i 2014 og med 2.078.545 kr. i 2015

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

“…

1.Salg af skrot i personligt regi

(…)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af vedlagte bilag 1 og 1a, så har du i 2013 og 1.

halvdel af 2014 fået overført en del penge til din personlige bankkonto i F1-bank. Pengene vedrører salg af skrot til G3 A/S og SKAT har fra G3 A/S modtaget kopi af alle kreditnotaer.

Samtlige kreditnotaer er udstedt til G4, men pengene er indgået på din bankkonto og PG kender intet til skrotsalget. Det ses ikke, at pengene efterfølgende er overført til PG.

Efterfølgende stifter du medio 2014 G2. Det er SKATs opfattelse, at du har drevet uregistreret virksomhed i 2013 og 1. halvdel af 2014 og at overskuddet ved skrotsalget er skattepligtigt, jfr. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Indtægterne anses for at være personlig indkomst, jfr. Personskattelovens § 3 og jfr. Lov om arbejdsmarkedsbidrag § 4, skal der betales arbejdsmarkedsbidrag af indtægterne.

Talmæssig opgørelse:

SKAT har skønsmæssigt fastsat fradragsberettigede omkostninger til 35 % af omsætningen. Ved dette skøn har SKAT henset til følgende domme:

Tiltalte drev produktvirksomhed. Byretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af indkomstforhøjelsen. I opgørelsen var der givet fradrag for 70% af omsætningen – som udokumenterede udgifter. Landsretten tiltrådte opgørelsen.

SKAT havde forhøjet skatteyders indkomst med indtægter fra salg af metalskrot uden at modregne fradrag for driftsudgifter. Landsretten gav ikke skatteyder ret i at skatteansættelsen var ugyldig fordi SKAT ikke havde foretaget et skøn over fradragsberettigede udgifter. Desuden gav Landsretten ikke skatteyder medhold i, at han havde godtgjort at være berettiget til fradrag for driftsudgifter. Skatteyder havde således ikke løftet bevisbyrden for, at hans skatteansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.

Det blev i Landsretten bemærket, at skatteyder havde valgt at drive sin virksomhed uden at udarbejde regnskaber og indlevere selvangivelser, ligesom han ikke havde kunnet fremvise nogen form for bilagsmateriale eller bidraget med oplysninger om karakteren og størrelsen af udgifterne til driften af virksomheden, herunder til indkøb og transport at skrot og eventuel løn til medhjælpere.

    • SKM.2008.647.VLR

Det fremgår af dommen, at skatteyder har anslået, at der er en bruttoavance på 30-40% ved skrothandlerne. Dette svarer til at driftsomkostninger udgør 60-70% af omsætningen. SKAT har givet et skønsmæssigt fradrag for 40% af omsætningen i opgørelsen af det skattepligtige resultat. SKATs opgørelse blev stadfæstet i Landsretten.

    • Svar på spørgsmål nr. 40 af 13. maj 2009 – Folketinget Skatteudvalget

Det fremgår af svaret, at G5 A/S v/ direktør JH har haft foretræde for skatteudvalget den 13. maj 2009.

Det fremgår af materialet, at virksomheden modtager jern -og metalaffald til viderebehandling og deponi. Der er fremlagt statistiske tal, der viser, at købsprisen for affaldet har udviklet sig parallelt med salgspriserne i perioden 2005-2008 og at omkostningerne i alt udgør knap 1/3 del af salgsprisen.

Der henvises til:

http://www.ft.dk/samling/20081/lovforslag/l207/spm/40/svar/627535/ 687380/index.htm

Opsummeret fremgår det af SKM2008.536.VLR og SKM2013.493.LR at der er ydet skønsmæssigt fradrag på henholdsvis 70% af omsætningen og 0% af omsætningen. Desuden er der ved

SKM2008.647.VLR givet skønsmæssigt fradrag for 40% af omsætningen, hvilket blev lagt til grund. For skatteudvalget har der været forelagt tal, der viser, at omkostninger udgør knap en 1/3 del af salgsprisen hos G5 A/S.

SKAT finder herefter, at det er rimeligt, at fastsætte fradragsberettigede omkostninger skønsmæssigt til 35 % af omsætningen ekskl. moms på trods af, at der ikke i sagen foreligger dokumentation for omkostningerne.

Da salget af skrot langt overstiger 50.000 kr. årligt, burde din virksomhed have været momsregistreret, jfr. momslovens § 48, stk. 1.

Der henvises til vedlagte bilag 1 og bilag 1 a.

2. Salg af skrot anset for maskeret udlodning

(…)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du stifter dit selskab i juni 2014 og efterfølgende udstedes alle skrotafregninger fra G3 A/S til selskabet. I forbindelse med leveringen af skrottet vælges det imidlertid, at lade nogle af indtægterne blive indbetalt på selskabets bankkonto, mens andre via dit dankort indbetales på din personlige bankkonto.

SKAT mener derfor, at der er tale om maskeret udlodning fra IVS til dig, da indbetalingerne på din bankkonto rettelig burde have været beskattet i selskabet. At det har været muligt at overføre pengene til din private konto, skyldes bl.a. at der er interessesammenfald mellem selskabet og dig som hovedanpartshaver.

Jfr. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 mener SKAT, at du er skattepligtig af det skrotsalg, som rettelig burde have været beskattet som omsætning i G2 men hvor pengene for skrot-salget er indbetalt på din personlige bankkonto.

Der henvises til vedlagte bilag 1 a og bilag 1 b.

3. Overførsler fra selskabets bankkonto til din personlige bankkonto

(…)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af vedlagte bilag 3 og bilag 3 a, så er der foretaget direkte pengeoverførsler mellem selskabets bankkonto og din personlige bankkonto. Disse overførsler anser vi for at være maskeret udlodning til dig, jfr. ligningslovens § 16a, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og de beskattes som aktieudbytte, jfr. personskattelovens § 4a, stk. 1, litra a.

4. Kontante hævninger på selskabets bankkonto

(…)

4.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er som nævnt foretaget en række kontante hævninger på selskabets bankkonto. Langt de fleste hævninger er runde beløb.

SKAT har tidligere indkaldt årsregnskab mv. fra selskabet men har ikke modtaget noget materiale. Der er kun indsendt et eksternt årsregnskab til Erhvervsstyrelsen for perioden 3/6 2014 til 31/12 2014. Det er ikke muligt ud fra det eksterne årsregnskab, at se om der evt. er en mellemregning mellem dig og IVS.

Der er ikke indsendt årsregnskab for 2015.

Du har som nævnt stiftet selskabet og stået som ejer af selskabet frem til d. 20/5 2016. Selskabet skifter således ejer kort før det tages under konkurs.

Da vi ikke har haft mulighed for at se selskabets regnskabsmateriale, herunder evt. dokumentation for køb af skrot og da du har hævekort og fuldmagt til selskabets bankkonto, så anser SKAT de kontante hævninger for maskeret udlodning til dig, jfr. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Den maskerede udlodning beskattes som aktieudbytte, jfr. personskattelovens § 4a, stk. 1, litra a.

5. Overførsler fra selskabets bankkonto til PAs bankkonto

(…)

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Der er som nævnt overført 76.132 kr. direkte til din svigermors bankkonto fra selskabets bankkonto. Pengene er løbende overført til hende gennem hele 2015 og PA har ikke været løn-ansat i selskabet.

Det er SKATs opfattelse, at overførslerne er at anse som maskeret udlodning til dig, da du er hoved-anpartshaver og direktør i selskabet og der er tale om interessesammenfald mellem selskabet, dig og PA. Hævningerne på selskabets bankkonto anses derfor for maskeret udlodning til dig, jfr. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Den maskerede udlodning beskattes som aktieudbytte, jfr. personskattelovens § 4a, stk. 1, litra a.

…”

SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling kommet med følgende bemærkninger af 10. maj 2017:

“…

Jeg vil lige knytte en enkelt kommentar til klagen. Der er givet et skønsmæssigt fradrag på 35 % til

varekøb udelukkende begrundet i, at en anden kollega tidligere har givet 35 % i fradrag til varekøb i en skrotsag på skatteyders samlever vedr. 2011 og 2012. Jeg mente derfor, at det ville kunne skabe en forventning om et lignende fradrag hos skatteyder for 2013 – 2015. Rent faktisk har vi kun givet 10 % i skonsmæssigt fradrag i skrotsagerne og vi har ultimo marts fået en mail om, at vi IKKE må give et fradrag for udokumenterede udgifter. A har ikke dokumenteret en eneste krone i fradrag.

…”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 18. oktober 2019 anført følgende:

“…

Det nye i sagen går på, at der nu foreligger en underskreven udtalelse fra skatteyders samlever MP om, at skatteyder intet har haft med driften af selskabet G2 at gøre.

Som det fremgår af det oprindeligt fremsendte materiale i sagen – bl.a. bankkontoudtog fra As private bankkonto fra 2013 og frem- så har den pågældende bankkonto været en blandet bankkonto, hvor både skrotsalg og As løn er konteret på. Der er desuden en række dankort- hævninger, både små og større beløb. Det virker derfor meget usandsynligt, at A ikke skulle have været vidne om, at hendes bankkonto er blevet brugt til andet end hendes personlige lønkonto og private hævninger til f.eks. mad mv.

Som det også fremgår af afgørelsen fra Retten i Hjørring, så har A været både stifter og direktør i selskabet G2 og hun har derfor visse forpligtelser, som følger af at være ejer og direktør i et selskab. Der har ikke været en bestyrelse i selskabet og selskabet tegnes derfor alene af direktøren. A har desuden været samlevende med MP i den pågældende periode og det forekommer alene af den grund usandsynligt, at hun ikke har været vidende om driften i hendes eget selskab. Også inden stiftelsen af selskabet er der solgt skrot og hvor pengene ligeledes indgik på hendes personlige bankkonto. I forbindelse med stiftelsen af selskabet har de samlevende derfor naturligt drøftet årsagen mv. til at selskabet skulle stiftes. Når man vælger at stifte et selskab og blive direktør, så påhviler der alene af den grund en nogle forpligtelser, hvilket også fremgår tydeligt af rettens afgørelse vedr. konkurskarantæne. A idømmes dog også 2 års konkurskarantæne.

Vi mener derfor ikke, at der er fremsendt nye oplysninger i sagen, som kan ændre vores oprindelige afgørelse i sagen.

…”

I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er Skattestyrelsen den 20. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger:

“…

Overskud af uregistreret virksomhed

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klagers skattepligtige indkomst skal skønsmæssigt forhøjes med 39.578 kr. i indkomståret 2013 og 570.033 kr. i indkomståret 2014 som følge af salg af skrot i personligt regi.

Dette er henset til, at der er indgået betydelige beløb på klagers personlige konto, og at det fremgår, at indsættelserne vedrører betaling af specifikke kreditnotaer. Den fremlagte erklæring kan desuden ikke tillægges værdi, idet den ses at være udarbejdet i forbindelse med klagesagen og ikke er understøttet af objektive konstaterbare kendsgerninger.

Skattestyrelsen bemærker herudover, at det er klager der har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, jf. SKM2004.162.HR. Der ses ikke at være fremlagt dokumentation for, at der skal indrømmes et større fradrag for driftsomkostninger end de 35 %, som er skønsmæssigt fastsat af SKAT.

Maskeret udlodning

Salg af skrot

Skattestyrelsen fastholder, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med hhv. 335.768 kr. for indkomståret 2014 og 1.182.464 kr. for indkomståret 2015, som vedrører salg af skrot.

Dette er henset til, at der er indgået betydelige beløb på klagers personlige konto, og at det fremgår, at indsættelserne vedrører betaling af specifikke kreditnotaer. Den fremlagte erklæring kan desuden ikke tillægges værdi, idet den ses at være udarbejdet i forbindelse med klagesagen og ikke er understøttet af objektive konstaterbare kendsgerninger.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt yderligere omkostninger i selskabet, end dem der er indeholdt i det selvangivne resultat af virksomhed, hvorved der ikke godkendes yderligere fradrag.

Overførsler fra selskabets bankkonto til klagers personlige bankkonto

Skattestyrelsen fastholder, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med hhv. 52.927 kr. for indkomståret 2014 og 59.982 kr. for indkomståret 2015, der omfatter overførsler fra selskabets bankkonto til klagers personlige konto. Dette er henset til, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at midlerne allerede er beskattet eller undtaget fra beskatning.

Klagers repræsentant gør gældende, at klager ligeledes har overført beløb til selskabet, hvorved der ikke skal ske beskatning hos klager. Skattestyrelsen bemærker hertil, at der ikke ses at være sammenhæng mellem beløbene, der er indgået og overført.

Kontante hævninger på selskabets bankkonto

Skattestyrelsen fastholder, at klagers skattepligtige indkomst skal forhøjes med hhv. 363.000 kr. for indkomståret 2014 og 759.967 kr. for indkomståret 2015, der omfatter hævninger foretaget på selskabets konto.

Dette er henset til, at klager har haft fuldmagt til kontoen, og at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de kontante hævninger er anvendt til betaling af selskabets udgifter, ligesom det ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at midlerne ikke er tilgået klager.

Overførsler fra selskabets bankkonto til PA’s bankkonto Det er ligeledes fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klagers indkomst skal forhøjes med 76.132 kr. i indkomståret 2016 som følge af, at der er sket overførsler fra selskabets konto til PA.

Dette er henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbene vedrører tilbagebetaling af lån, i form af et lånedokument eller lignende.

…”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke er rette beskatningssubjekt, og at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant anført følgende:

 “…

3. Sagens faktiske forhold

Klager er fastansat ved G1, hvor klager arbejder fuldtid. Klager har derudover formelt set stået som stifter af selskabet G2, hvor Klager tillige har været registreret som direktør fra stiftelsen indtil d. 15.06 2016.

Klager har dog intet haft med driften af selskabet at gøre, idet Klager ikke har deltaget i driften, ikke har indgået nogen aftaler om køb/salg og således alene har lagt navn til virksomheden, herunder i relation til de konti, hvor der har været cashflow.

Det er således korrekt, at Klager formelt har været registreret som ejer indtil d. 20.06 2016, hvor Jens Laursen indtrådte i selskabets ledelse.

Selskabet har, som anført af SKAT, indleveret regnskab for perioden 3/6 2014 til 31/12 2014. Der er ikke indsendt årsrapport for 2015, hvilket medførte, at selskabet blev sendt til tvangsopløsning. Selskabet er pt. under konkursbehandling.

Det er ligeledes korrekt, som beskrevet af SKAT, at SKAT har rekvireret og har modtaget en række kontooplysninger vedrørende bevægelser på selskabets og Klagers konti, herunder i forbindelse med transaktioner med relation til handel med skrot. Dette er dog bevægelser, som Klager grundlæggende ikke har nogen viden om, eller kendskab til.

Det faktuelle er således, at klager grundlæggende ikke har viden herom, idet Klager alene har “lagt navn” til, den aktivitet, der har været gennemført igennem selskabet, og ellers i øvrigt ikke har haft noget med selskabet at gøre, idet alle aktiviteter har været styret og bestemt af Klagers samlever.

4. Begrundelse for klagen

I forbindelse med klage over de enkelte punkter, følges SKATs systematik og punktmæssige opdeling.

a) Salg af skrot i personlig regi

Det er korrekt, som anført af SKAT, at G5 A/S i forbindelse med svar 40 af d. 13. maj 2009 til folketingets skatteudvalg oplyste, at omkostningerne var på 35 % af salgsprisen.

Disse omkostninger har dog ingen relation til G6 ApS købspris for skrot, men alene de omkostninger G6 ApS har haft med håndteringen. Dette fremgår af bilag 12 til lovforslaget, vedlagt som bilag 2, hvoraf det ret klart fremgår at omkostningerne ligger ud over selv købsprisen, og at købsprisen er parallel med salgsprisen, hvilket ikke er overraskende, idet skrot er en genusvare på samme måde som benzin, hvor der er meget klar sammenhæng mellem købs og salgspris.

Det relevante i denne sammenhæng, er at købsprisen konsekvent i grafen ligger på ca. 2/3 af salgsprisen og at G6 ApS, således som en af de største indkøbere af skrot i Danmark har en meget, meget lille margin.

I denne sag vurderer SKAT omvendt, at de samlede omkostninger i forhold til de handler, der har været foretaget alene udgør 35 % af salgsprisen, hvilket er i fundamental modstrid med opgørelsen fra G6 ApS.

Det reelle er da også, at skrot sælges med en langt, langt lavere fortjeneste som G6 ApS opgørelse da også viser.

Reelt set ligger omkostningerne til indkøb, som anført af G6 ApS på op imod 70 % af salgsprisen, hvilket der i øvrigt også er dækning for at indrømme fradrag for i henhold til praksis jf. SKM 2008.536 V.

Det gøres således gældende, at fradragsretten til indkøb af skrot minimum skal ansættes til 70 % af salgsprisen jf. SKM 2008.536 V og G5 A/S opgørelse, idet SKATs skøn hviler på forkerte forudsætninger og medfører et åbenbart urimeligt resultat for Klager.

b) Salg af skrot anset som maskeret udlodning

For så vidt angår dette punkt sætter SKAT lighedstegn mellem udfaktureringen (benævnt kreditnotaer) og overskud qua SKAT beskatter klager af hele omsætningen i henhold til bilag 1a og 1b, alene begrundet med, at pengene er tilgået en konto, som klager står registreret som ejer af.

Dette forhold ændrer ikke ved, at der på tilsvarende vis, som vedrørende pkt. 1, nødvendigvis må have været udgifter, der modsvarer indtægterne, idet omsætning ellers sættes lig overskud.

Det harmonerer ikke med SKATs systematik vedr. pkt. 1, hvor det netop anerkendes, at der nødvendigvis må have været en udgift i et eller andet omfang. I det konkrete tilfælde af SKAT opgjort til 35 %.

Hvorfor skulle der pludselig ikke være afholdt udgifter fordi udfaktureringen sker gennem det nystiftede IVS og ikke til Klager direkte, taget i betragtning, at det er samme type varer, der så vidt vides sælges.

Beløbene på bilag 1a og 1b udgør hhv. kr. 335.768,50 og kr.

1.182.464,49, i alt kr. 1.518.232,99. Opgørelse af fortjeneste vedrørende disse forhold er således forkerte, idet de bygger på en forudsætning om, at omsætning er lig overskud.

c) Overførsler fra selskabets bankkonto til din personlige bankkonto

Overførelserne skal ses i sammenhæng med SKATs bilag 2, og de overførsler, der er tilgået selskabet med midler fra Klagers konto. Samlet overstiger disse overførelser opgørelserne i bilag 3 og 3a.

d) Kontante hævninger på selskabets konto

Det fremgår af sagens punkt 4, at der samlet set er hævet hhv. 363.000 i 2014 og 759.966,99 i 2015 kontant på selskabets konto, således at der samlet i perioden er hævet kr. 1.122.966,99.

Disse hævninger skal sammenholdes med, at der er solgt skrot i et meget betydeligt omfang, hvor indtægterne ikke er tilgået selskabet, men indsat på Klagers konto, således at der ikke har været andre midler end de kontante hævninger til at betale skrottet med.

Der er således en meget klar sammenhæng mellem de kontante hævninger og indsættelserne på Klagers konto, hvilket i øvrigt underbygger Klagers påstand om, at avancen ved salg af skrot er langt lavere end af SKAT antaget.

Skrottet er således købt kontant, hvilket i øvrigt følger af, at der ikke på selskabets konto er overført midler til dækning af køb af skrot, i et omfang, der dækker de omkostninger, der nødvendigvis må have været, uanset hvilken fradragsprocent, der anerkendes anvendt.

Det forekommer således umiddelbart oplagt, at i og med, at omsætningen jf. pkt. 2 er tilgået den konto, som Klager er registreret ejer af, så må de kontante hævninger have relation til udgifterne vedrørende den oppebårne omsætning, hvilket SKAT omvendt ikke lægger til grund, qua hele det hævede beløb ansættes.

e) Overførelser fra selskabets bankkonto til PAs bankkonto

Disse overførelser har relation til tilbagebetaling af ydede lån.

…” 

Repræsentanten er kommet med supplerende bemærkninger af den 8. oktober 2019:

“…

Jeg har modtaget Skattestyrelsens udtalelse, og kan indledningsvist heraf konstatere, at der tilsyneladende nu er givet instrukser om, at der ikke må indrømmes fradrag for udokumenterede udgifter.

Denne instruks synes umiddelbart at være temmelig problematisk henset til, at der herefter således fremover ikke indrømmes fradrag for udokumenterede udgifter efter en fast intern regel, hvilket ikke er i overensstemmelse med, at der skal foretages et frit og virkelighedsnært skøn.

***

For så vidt angår punkt A, har Klager som anført i klagen, intet haft med virksomheden at gøre, og har intet kendskab til, hvad der er foregået, idet alle forhold har været styret af Klagers samlever – MP, der som anført af Skattestyrelsen tidligere har haft en skrotsag, og har været indehaver af flere virksomheder med relation til skrotbranchen.

Det fremgår af cvr.dk, at MP har været involveret i følgende selskaber, der ifølge deres navn har relation til skrot:

1.                G7 ApS

2.                G8

3.                G10 ApS

4.                G9

5.                G11

Klager er fastansat ved G1, hvor klager arbejder fuldtid og Klager har ingen erfaring eller viden om handel med skrot.

Klager er således under alle omstændigheder ikke det rette beskatningssubjekt i denne sag, jf. SKM2019.344.BR, der langt henad vejen vedrører sammenlignelige faktuelle forhold.

Der kan således henføres til, at Klager ikke har været involveret i nogen del af driften, ikke tidligere har drevet nogen virksomhed, som den i sagen omhandlende, at MP tidligere har drevet flere virksomheder af samme karakter, samt at Klager har haft fuldtidsarbejde i hele den periode, som sagen vedrører, og ikke har oppebåret noget provenu fra driften.

Dertil kommer, at Klager ikke har stort kørekort og således pr. definition ikke har kunnet køre rundt og indsamle skrot, ligesom Klager aldrig har været involveret i nogen handler med skrot. Derudover har MP styret cashflowet på Klagers konto, herunder i relation til hævninger til køb af skrot m.v. ligesom MP har repræsenteret virksomheden udad til over for leverandører, købere m.v.

Der er således ingen tvivl om, at samtlige de poster i Skattestyrelsens afgørelse, der har relation til beskatning af drift af virksomhed i personligt regi, ikke skatteretligt skal henføres til Klager, da Klager ikke har drevet nogen virksomhed.

Der kan endvidere henvises til vedlagte kendelse fra Retten i Hjørring hvoraf sagens rette faktuelle forhold fremgår herunder at MP erkender at være den reelle bagmand bag virksomheden, jf. vedlagte bilag fra sagen, hvor MP bekræfter dette.

MP er så vidt jeg er orientere tillige idømt konkurskarantæne for sin rolle i selskabets drift.

***

For så vidt angår pkt. B, forholder Skattestyrelsen sig ikke i udtalelsen til, at Skattestyrelsen bryder sin egen systematik ved at henføre hele de anførte beløb til indkomsten, uden at indrømme noget fradrag, hvilket forekommer besynderligt og altså i strid med Skattestyrelsens egen logik.

For så vidt angår punkt C og E kan henvises til det allerede anførte i klagen.

…”

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 18. november 2019 anført, at MP har haft flere virksomheder med relation til skrot, og at klageren ikke har haft stort kørekort. Endvidere forklarede repræsentanten, at SKAT har misforstået rapporten fra G6 ApS Gen-vindingsindustri A/S.

Endvidere er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger af 1. december 2019:

“…

Der vedlægges kopi af kendelsen af d. 13. august 2019 vedrørende MP, der idømmes konkurskarantæne vedrørende driften af selskabet.

Som det fremgår heraf anerkender MP at være den reelle bagmand bag selskabet og i øvrigt at have forestået driften heraf.

Som allerede tidligere anført har A intet haft med selskabet at gøre, og er således ikke rette beskatningssubjekt i nærværende sag.

For så vidt angår bankkonti har MP, ifølge det for mig oplyste, haft adgang hertil, og har egenhændigt disponeret, idet han har haft adgang til As Nemid og hævekortene.

A har således alene lagt navn til MPs virksomhed, hvilket MP har anerkendt, og A er følgelig herfor ikke rette beskatningssubjekt.

…”

Repræsentanten er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

“…

For så vidt angår spørgsmålet om rette beskatningssubjekt kan yderligere henvises til SKM 2016.599 hvor byretten i en sag om momsfradrag i forbindelse med bevisvurderingen tillagde det betydelig vægt, at der af den involverede leverandør blev afgivet forklaring indenretligt, der risikerede at påføre ham straf.

Det er netop pointen i nærværende sag, det korrekte skattesubjekt har erkendt og lagt hånden på kogepladen med såvel skatte-, konkurs og strafferetlige potentielle følgevirkninger.

Der er således ikke blot tale om en “risikofri” erklæring til brug for skattesagen, men en erkendelse, der medfører, at MP står på mål over for myndighederne for at han er rette subjekt.

***

For så vidt angår punkt A skal det igen fremhæves, at Klager intet har haft med virksomheden at gøre og intet kendskab har til, hvad der er foregået, idet alle forhold har været styret af Klagers samlever – MP, der som anført af Skattestyrelsen tidligere har haft en skrotsag, og har været indehaver af flere virksomheder med relation til skrotbranchen

Det fremgår af cvr.dk, at MP har været involveret i følgende selskaber, der ifølge deres navn har relation til skrot:

1.                G7 ApS

2.                G8

3.                G10 ApS

4.                G9

5.                G11

Klager er derimod fastansat ved G1, hvor klager arbejder fuldtid som graver og Klager har ingen erfaring eller viden om handel med skrot.

Klager er således under alle omstændigheder ikke det rette beskatningssubjekt i denne sag jf. SKM2019.344.BR, der langt henad vejen vedrører sammenlignelige faktuelle forhold.

Der kan således – igen – henføres til, at Klager ikke har været involveret i nogen del af driften, ikke tidligere har drevet nogen virksomhed, som den i sagen omhandlede, at MP tidligere har drevet flere virksomheder af samme karakter, samt at Klager har haft fuldtidsarbejde i hele den periode, som sagen vedrører, og ikke har oppebåret noget provenu fra driften.

Dertil kommer, at Klager ikke har stort kørekort og således pr. definition ikke har kunnet køre rundt og indsamle skrot, ligesom Klager aldrig har været involveret i nogen handler med skrot.

Derudover har MP styret cashflowet på Klagers konto, herunder i relation til hævninger til køb af skrot m.v. ligesom MP har repræsenteret virksomheden udad til over for leverandører, købere m.v.

Der er således ingen tvivl om, at samtlige de poster i Skattestyrelsens afgørelse, der har relation til beskatning af drift af virksomhed i personligt regi, ikke skatteretligt skal henføres til Klager, da Klager ikke har drevet nogen virksomhed.

Klager har endvidere alene lagt navn til selskabet og formelt set været registreret, og har således intet haft med selskabet at gøre, hvorfor alle transaktioner og relationer med selskabet reelt set vedrører MP.

***

For så vidt angår spørgsmålet omkring maskeret udlodning og kontante hævninger kan jeg forstå, at synspunktet er, at hele det beløb, der er tilgået Klagers konto skulle være nettoudbytte ved salg af skrot, og yderligere at de kontante hævninger fra selskabets konto, derudover skulle være yderligere indkomst.

Heri skulle altså ligge, at man finder, at udgifterne til køb af skrot er indeholdt i de allerede fratrukne udgifter, således at de anførte midler skulle være yderligere nettooverskud.

Dette synspunkt er paradoksalt, idet den del af omsætningen, der vedrører salg af skrot og som er indgået på Klagers private konto påtænkes beskattet som maskeret udbytte krone for krone.

I og med at pengene vedrørende selskabets omsætning delvist er indgået på Klagers konto vil der i sagens natur ikke være likviditet på selskabets konto til at betale for driftsudgifterne, herunder køb af skrot.

Disse udgifter vil i sagens natur skulle betales på den ene eller anden måde.

Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens synspunkt er dog, at de kontanthævninger, der har været, som har dækket udgifterne, altså også skulle være indtægter for Klager.

Dermed skulle Klager altså i 2014 have kunnet tilegne sig kr. 335.768 kr. 363.000 = kr. 698.768 af selskabets penge, ud af en omsætning i selskabet vedrørende salg af skrot på kr. 819.513.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen har indhentet oplysningerne vedrørende salg af skrot og har kontoudtogene i sagen, således at det kan konstateret, hvad omsætningen præcist har været.

Det skal bemærkes, at der ikke er yderligere omsætning i selskabet, ud over den omsætning, som Skattestyrelsen har fået oplyst fra G3 A/S m.v., og som i øvrigt fremgår af angivelserne, hhv. kr. 819.513 i 2014 og 2.041.549 (momsangivelsen – regnskab ikke indleveret).

Det Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen altså reelt set gør gældende er, at Klager har tilegnet sig kr. 335.768 af omsætningen på kr. 819.513, og at kontanthævningerne på kr. 363.000, altså også skulle være penge, der var til disposition for klager.

Dette synspunkt virker helt åbenlyst forkert, alene af den grund, at dette ville betyde at en omsætning på kr. 819.513 skulle kunne generere et overskud på kr. 698.768.

I forbindelse med sagens punkt 1 anerkender Skattestyrelsen derimod, at udgifterne udgør 35 % af omsætningen (baseret på en misforståelse af G6 ApS henvendelse til Skatteministeriet), hvilket i sig selv ville medføre, at der aldrig vedrørende selskabets virksomhed, hvis man følger samme logik ville kunne blive mere end:

          

Problemet er blot, at Skattestyrelsen altså har truffet afgørelse om, at der er tilgået Klager kr. 1.182.464 af selskabets omsætning, og at der yderligere altså skulle være tilegnet kr. 759.967 i forbindelse med kontante hævninger i 2015.

Disse beløb svarer til kr.1.942.431, og svarer således stort set ti lomsætningen i selskabet. Det savner fornuft at gøre gældende, at Klager i personligt regi skal beskattes af kr. 1.942.431 ud af en omsætning på kr. 2.041.549.

Undertegnede har i forbindelse med sagens behandling modtaget delvist bogføringsmateriale fra Klager (der ikke fremtræder revideret, da tallene, bortset fra omsætningen ikke modsvarer årsrapporten), jf. vedlagte udskrift, hvoraf ret klart fremgår at de indsættelser, der fremgår på Skattestyrelsens bilag 1A for 2014 indgår i den bogførte omsætning for selskabet for 2014.

De midler der er tilgået Klagers konto, er således ikke ifølge bogføringen omsætning, der ligger ud over den bogførte og selvangivne omsætning i selskabet, hvilket må lægges til grund tilsvarende gør sig gældende for 2015, da systematikken har været den samme.

Forholder man sig omvendt til, at Klager altså på sin konto i 2014 har fået overført kr. 335.768 ud af en omsætning på kr. 819.513, og lægger man til grund, at dette skulle have været de midler der var til fri disposition svarer det ca. til at 41 % af omsætningen. For 2015 er den tilsvarende procent 58.

Selskabets bogføring og regnskab for 2014 viser dog, at procenten er endnu lavere, da de penge, der er overført til Klagers konto end ikke har været til fri disposition, hvilket de betydelige kontanthævninger på Klagers konto, da også klart indikerer.

Uanset hvordan man således vender og drejer sagen kan Skattestyrelsens afgørelse aldrig blive korrekt, og det vel at mærke, hvis man anvender Skattestyrelsens egen udgift procent på 35 %.

***

Såfremt Landsskatteretten finder, at Klager er rette beskatningssubjekt og at der ikke er grundlag for hjemvisning skal overskuddet ved salg af skrot fastsættes skønsmæssigt.

Som anført ovenfor er Skattestyrelsens afgørelse forkert, og i strid med Skattestyrelsens egen systematik og i øvrigt i strid med praksis på området.

Henset til praksis, og G5 A/S henvendelse til folketingets skatteudvalg, som Skattestyrelsen selv tillægger væsentlig betydning for afgørelsen bør fradragsprocenten ikke sættes til mindre end 70 % af omsætningen, for alle sagens punkter, der vedrører salg af skrot.

Dette er i overensstemmelse med praksis, jf. SKM 2008,536 V samt det forhold, at indkøbsprisen for skrot jf. G6 ApS henvendelse lå på ca. 2/3 af salgsprisen, og at håndteringsomkostningerne for HJ herudover lå på 35 % (hvilket i øvrigt var baggrunden for G6 ApS henvendelse, idet den påtænkte lovændring reelt set ville medføre, at HJ ville tabe penge på handel med skrot)

I denne sag vurderer Skattestyrelsen omvendt, at de samlede omkostninger i forhold til de handler, der har været foretaget alene udgør 35 % af salgsprisen, hvilket er i fundamental modstrid med opgørelsen fra G6 ApS.

Ifølge den ikke revidere bogføring for 2014 udgør udgifterne til håndtering ex. købspris og lønninger ca. kr. 200.000 svarende til rundt regnet 25 % af omsætningen, hvilket ikke ligger langt fra G6 ApS håndteringsomkostninger.

Forskellen er blot, at HJ derudover har udgifter til indkøb på ca. 66 % af salgsprisen hvorimod skønnet i nærværende sag alene giver luft til 10 % udgifter til indkøb i forhold til salgspris, hvilket igen viser, at skønnet ikke er virkelighedsnært, jf. i øvrigt SKM 2008,536V.

Det gøres således gældende, at det skønsmæssigt fastsatte fradrag minimum skal ansættes til 70 % af salgsprisen jf. SKM 2008.536 V og G5 A/S opgørelse, idet Skatte- og Skatteankestyrelsens skøn hviler på forkerte forudsætninger og medfører et åbenbart urimeligt resultat for Klager.

…”

Klagerens repræsentant er den 25. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 20. marts 2020:

“…

Jeg har modtaget forslag til afgørelse og sagsfremstillingen, samt Skattestyrelsens udtalelse og kan heraf konstatere, at der ikke kommenteres særskilt på mine bemærkninger i min skrivelse af d. 1. marts 2020, som slet ikke omtales, eller det fremsendte bogføringsmateriale, som for en god ordens skyld vedlægges nærværende skrivelse.

Der kommenteres således ej heller på, at Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og sagsfremstilling, samt Skattestyrelsens afgørelse vedrørende de kontante hævninger er i diametral modstrid med Skattestyrelsens eget skøn på 35 % fradrag i forhold til konstateret omsætning.

Skattestyrelsens afgørelse er således inkonsistent, idet afgørelsen, uagtet det er de samme varer, der er solgt indrømmer forskellige fradragsprocenter, hvilket forekommer temmelig bemærkelsesværdigt.

Man kan i sagens natur være uenig om hvad procenten skal være, men der burde dårligt kunne være uenighed om, at den fradragsprocent, som Skattestyrelsen har skønnet er den korrekte, skal anvendes konsistent for hele sagen, henset til at det er samme varer, der er solgt. Dette er dog blot ikke tilfældet, som anført og specificeret i min skrivelse af d. 1. marts 2020.

Derudover kan jeg konstatere, at det anføres, at MPs erklæring er udarbejdet til brug for skattesagen, og at afgørelsen i konkurskarantænesagen ikke skulle have nogen betydning for afgørelsen af nærværende sag.

Hertil er blot, at anføre, at MPs erkendelse af sagens rette sammenhæng ikke er omkostningsfri for MP, idet der ikke blot er tale om en erkendelse, der er tillagt vægt i forbindelse med idømmelse af konkurskarantæne, ligesom MP, på lige fod med klager er sigtet i sagen.

Dertil kommer, at sagens faktum klart viser, at det er MP, der er rette beskatningssubjekt i sagen her, og ikke klager.

…”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, hvilket fremgår af SKM2008.905H. Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det

følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 med henholdsvis 39.578 kr., 1.321.728 kr. og 2.078.545 kr. på baggrund af indsætninger, overførsler og kontante hævninger fra klagerens personlige konto og klagerens selskabs konto.

Klagerens repræsentant har anført, at klageren ikke er rette beskatningssubjekt, og at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at indsætningerne, overførslerne og de kontante hævninger har en sådan hyppighed og et sådant omfang, at det er klageren, der har bevisbyrden for, at beløbene ikke skal beskattes hos klageren.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har løftet denne bevisbyrde. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har været registreret som ejer og stifter af selskabet G2. Endvidere er der sket en række indsætninger på klagerens private konto, og der er ikke noget, som indikerer, at pengene skulle være gået videre fra klagerens konto. Den fremlagte erklæring fra klagerens samlever MP anses ikke for at dokumentere, at MP har drevet selskabet, og at klageren ikke er rette beskatningssubjekt. Den fremlagte kendelse fra skifteretten ændrer ikke på det forhold, at klageren er at anse som rette skattesubjekt. Kendelsen vedrører alene pålæggelse af konkurskarantæne efter konkurslovens § 158, stk. 1, og tager ikke stilling til, hvem der er rette skattesubjekt, jf. statsskattelovene § 4.

Landsskatteretten anser derfor klageren som rette beskatningssubjekt og finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling. En fornyet førsteinstansbehandling kan ikke anses for at medføre et andet resultat.

Salg af skrot i personligt regi

For så vidt angår den del af forhøjelsen, der vedrører salg af skrot i personligt regi, har SKAT skønnet resultat af klagerens uregistrerede virksomhed til 39.578 kr. for 2013 og 570.033 kr. for 1. halvdel af 2014.

Repræsentanten har oplyst, at klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af skrot, men at klagerens samlever MP har drevet virksomheden, herunder styret cashflowet fra klagerens konto.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at indsætningerne på klagerens personlige konto stammer fra ikke-skattepligtige midler, eller midler der ikke skal beskattes hos klageren. Landsskatteretten finder endvidere, at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra erhvervsmæssig virksomhed.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kontoudtoget for klagerens personlige konto fremgår, at der er indgået beløb for i alt 60.889 kr. i indkomståret 2013 og 876.974 kr. i 1. halvår af indkomståret 2014. Der er endvidere lagt vægt på, at det af kontoudtoget fremgår, at indsætningerne vedrører betaling af specifikke kreditnotaer. Det forhold, at kreditnotaerne er udsted til G4 ændrer ikke på resultatet. Beløbene er indgået på klagerens konto, og der er ikke noget, der indikerer, at beløbene er tilgået tredjemand. Den fremlagte erklæring fra MP anses ikke for at dokumentere, at klageren ikke er rette indkomstmodtager. Erklæringen er ikke understøttet af objektive konstaterbare kendsgerninger, som f.eks. dokumentation, der gør det muligt at følge pengestrømmen fra klageren til modtager, og erklæringen er endvidere udarbejdet i forbindelse med klagesagens behandling.

På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren skal anses for at være rette indkomstmodtager, og have erhvervet ret til pengene indgået på hendes personlige konto.

SKAT har indrømmet klageren et skønsmæssigt fradrag for omkostninger på 35 % af omsætningen.

Klagerens repræsentant har anført, at det skønsmæssige fradrag ikke stemmer overens med de faktiske omkostninger, og at fradraget minimum skal ansættes til 70 % af salgsprisen. Endvidere har repræsentanten anført, at SKAT har foretaget skøn under regel med henvisning til Skattestyrelsens udtalelse hvoraf det fremgår, at der efter interne regler ikke kan indrømmes fradrag for udokumenterede udgifter.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er klageren, der har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, jf. SKM2004.162.HR. Det er således det klare udgangspunkt, at man alene kan opnå fradrag for driftsudgifter, hvis der foreligger dokumentation for, at disse er afholdt og kan knyttes til virksomhedens drift.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de faktiske afholdte udgifter, men SKAT har på trods af dette godkendt et skønsmæssigt fradrag. Den af repræsentanten fremlagte rapport er udarbejdet af G5 A/S i forbindelse med spørgsmål til daværende skatteminister vedrørende afgift på affald. Rapporten kan ikke anses for at udgøre dokumentation for klagerens faktiske afholdte udgifter. Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren har dokumenteret, at SKATs skøn er forkert

Endvidere finder Landsskatteretten ikke, at SKAT har foretaget skøn under regel. SKAT har som begrundelse for skønnet henvist til praksis, hvoraf det fremgår, at der har været indrømmet skønsmæssige fradrag ved skrotvirksomhed på mellem 0 % og 70 %. Det forhold, at SKAT efterfølgende har indført interne retningslinjer, ændrer ikke på resultatet, idet det bemærkes, at SKAT konkret i nærværende sag har indrømmet et skønsmæssigt fradrag.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Salg af skrot anset for maskeret udlodning

For så vidt angår den del af forhøjelsen, der vedrører salg af skrot, som er anset for maskeret udlodning, har SKAT forhøjet klagerens indkomst med 335.768 kr. i indkomståret 2014 og 1.182.464 kr. i indkomståret 2015.

Repræsentanten har oplyst, at klageren alene har lagt navn til selskabet, og at det er klagerens samlever MP, der har drevet selskabet, hvorfor indkomsten derfor ikke skal beskattes hos klageren.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, bortset fra friaktier (fondsaktier) samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkeliggrad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens personlige konto i perioden 1. juli 2014 – 31. december 2015 stammer fra ikkeskattepligtige midler, eller midler der ikke skal beskattet hos klageren. Endvidere finder Landsskatteretten, at det er berettiget, at SKAT har anset indkomsten for at stamme fra indkomst i klagerens selskab.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren har stiftet selskabet G2 den 3. juni 2014, og at kreditnotaerne fra G3 A/S herefter er udstedt til selskabet. Endvidere fremgår det af klagerens kontoudtog, at indsætningerne vedrører betaling af konkrete kreditnotaer udstedt til selskabet. Der er ikke noget, der indikerer, at beløbene indgået på klagerens personlige konto er tilgået tredjemand, hvorfor beløbene derfor anses for at være tilgået klageren som maskeret udlodning.

For så vidt angår fradrag, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret, at der har været afholdt yderligere omkostninger i selskabet end dem indeholdt i selskabets selvangivne resultat af virksomhed for indkomståret 2014. Det forhold, at SKAT har godkendt fradrag på 35 % af omsætningen vedrørende salg af skrot i personlig regi ændrer ikke på resultatet. Indsætningerne på klagerens konto anses for at være udeholdt omsætning i selskabet, tilgået klageren som maskeret udlodning. Det er klageren, der har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, jf. SKM2004.162.HR. Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde, og Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren kan indrømmes yderligere fradrag.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at det er berettiget, at SKAT har anset indsætningerne på klagerens personlige konto for i alt 335.768 kr. i indkomståret 2014 og 1.182.464 kr. i indkomståret 2015, for at være maskeret udlodning, der er skattepligtigt efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Overførsler fra selskabets bankkonto til klagerens personlige bankkonto For så vidt angår den del af forhøjelsen, der vedrører overførsler fra selskabets bankkonto til klagerens personlige konto, som er anset som for maskeret udlodning, har SKAT forhøjet klageren med 52.927 kr. i indkomståret 2014 og 59.982 kr. i indkomståret 2015.

Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslerne skal ses i sammenhæng med de overførsler, der er tilgået selskabet med midler fra klagerens personlige konto. 

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, bortset fra friaktier (fondsaktier) samt likvidationsprovenu i opløsningsåret, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens personlige konto stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der ikke skal beskattet hos klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det af kontoudtogene for klagerens personlige konto fremgår, at der er indgået 52.927 kr. i indkomståret 2014 og 59.982 kr. i indkomståret 2015 fra klagerens selskab. Det forhold, at klageren i samme indkomstår har overført beløb til selskabet, ændrer ikke på resultatet. Der ses ikke at være sammenhængen mellem beløbene indgået på klagerens konto, og beløbene overført fra klagerens konto til selskabet.  

På baggrund heraf stadfæster Landsskatteretten derfor SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Kontante hævninger på selskabets bankkonto

For så vidt angår den del af forhøjelsen, der vedrører kontante hævninger på selskabets konto, har SKAT forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 363.000 kr. i indkomståret 2014 og 759.967 kr. i indkomståret 2015.

Repræsentanten har anført, at de kontante hævninger er anvendt til at købe skrot.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret, at de kontante hævninger er anvendt til betaling af selskabernes udgifter.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der tale om kontante hævninger, og det derfor ikke er muligt at følge pengestrømmen. Endvidere har klageren haft fuldmagt til selskabet konto, og det lægges derfor til grund, at hævningerne på kontoen er foretaget af klageren. Klageren har ikke dokumenteret at de kontante midler ikke er tilgået klageren. Den fremlagte erklæring fra MP ændrer ikke på resultatet. Erklæringen er udarbejdet i forbindelse med klagesagens behandling og er endvidere ikke understøttet af objektive konstaterbare kendsgerninger.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten, at de kontante hævningerne må anses for at være tilgået klageren som maskeret udbytte skattepligtig efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Overførsler fra selskabets bankkonto til PAs bankkonto

SKAT har endvidere forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 76.132 kr. i indkomståret 2015 på baggrund af overførsler fra klagerens selskabs konto til PA.

Klagerens repræsentant har oplyst, at overførslerne vedrører tilbagebetaling af ydede lån.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de overførte beløb vedrører tilbagebetaling af lån. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at låneforholdet ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af lånedokumenter, kontoudskrifter eller andet, jf. SKM2009.37.H.

Landsskatteretten finder endvidere, at det er berettiget, at SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af midlerne indsat på kontoen tilhørende PA. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der er foretaget en række overførsler fra selskabets bankkonto til PAs personlige bankkonto, og at klageren, som ejer og direktør i selskabet, har bestemmende indflydelse i selskabet. De beløbene blev overført til en konto tilhørende klagerens svigermor, der i skatteretlig forstand er nærtstående til klageren, anses der for at foreligge interessesammenfald. Klagerens svigermor har ikke været ansat i selskabet i de påklagede indkomstår, hvorfor overførslerne må anses for at være foretaget ud fra klagerens personlige interesse og anses derfor for maskeret udlodning til klageren, som er skattepligtige efter ligningslovens § 16 A.

På baggrund heraf stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

…”

Parterne har været enige om, at sagsfremstillingen i Landsskatterettens afgørelse kan lægges til grund i sagen.

Der foreligger en meddelelse af 22. september 2014 fra Y1-by Kommune stilet til G2 angående fleksjob til NP. Nogle bemærkninger i meddelelsen indledes med “Hej MP”.

Der foreligger en mail af 24. august 2016 fra F1-bank med oplysning om, at det var A, der havde fuldmagt og hævekort til kontoen tilhørende G2.

Der er fremlagt en erklæring af 12. januar 2019 fra MP om, at det var ham, der håndterede alt vedrørende G1, og at A intet havde med driften at gøre.

I en kendelse af 13. august 2019 fra skifteretten i Hjørring om pålæg af konkurskarantæne i 2 år fra endelig kendelse til MP hedder det i skifterettens præmisser blandt andet:

“…

Det er ubestridt, at MP fra stiftelsen af selskabet til salget den 20. marts 2016 udgjorde den reelle ledelse af selskabet. Selskabets registrerede direktør, sagsøgtes samlever, blev den 27. marts 2019 som såkaldt stråmand for MP pålagt konkurskarantæne i 2 år.

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A, af hendes samlever MP og af PG.

A har forklaret blandt andet, at hun ikke har en egentlig uddannelse, men hun har taget mange kurser inden for det grønne område og de obligatoriske kurser, man skal tage for at arbejde som graver. Hun har arbejdet som graver ved G1 siden 2013. Det er hendes første rigtige job. Før det var hun på kontanthjælp. Hun har aldrig drevet erhvervsmæssig virksomhed. Hun har været kæreste med MP siden august 2003. De bor sammen i dag og har to børn på 14 og 12 år. MP er opvokset inden for skrotbranchen og har altid haft med branchen at gøre. Som helt ung hjalp han sin far.

Hun har ikke haft noget at gøre med de penge, der gik ind på hendes konto i  2013-2014. Det har altid været MP, der har styret det økonomiske derhjemme. MP havde hævekort til hendes konto og havde også hendes NemId, så hun kunne koncentrere sig om sit arbejde. De tog begge af sted på arbejde hver dag. Al handel med skrot og hele styringen af kassseflowet har været MPs arbejde. Hun har kun lidt kontanter ind imellem til at handle ind for til det daglige i hjemmet. MP havde ikke selv en konto på det tidspunkt. Hun ved ikke, om der var en speciel grund til det. Hun har ikke selv handlet med skrot eller snakket med leverandører. Det har hun slet ikke forstand på det, og hun har heller ikke haft tid til det på grund af sit eget fuldtids-arbejde. Hun har ikke været hos G3 A/S og forhandle priser mv. Hun ved, at MP og PG har været kammerater i mange år. Hun ved ikke, hvad de har aftalt indbyrdes vedrørende skrothandel. MP har ikke fortalt hende, at han fakturerede gennem PGs firma. Hun har haft tiltro til, at MP havde styr på det hele. Det beroede på et tillidsforhold. PG har aldrig omtalt deres samarbejde over for hende.

Selskabet blev stiftet den 3. juni 2014 for, at det hele kunne køre mere “efter bogen”. MP kunne ikke selv stå for et selskab. Det skyldtes, at hans biologiske far havde ødelagt hans navn. Det var noget med nogle selskaber – måske i lighed med den situation, hun er havnet i, bare værre. MP spurgte hende, om det var i orden, at selskabet blev oprettet i hendes navn. De snakkede lidt frem og tilbage om det. Hun sagde, at det var i orden, men at det så også skulle køre ordentligt. Hun har heller ikke haft noget med virksomhedsdriften at gøre, efter den kom over i selskabsform. Hun var fortsat optaget af at passe sit eget arbejde. Hun har ingen anelse om, hvordan skrothandlen foregik, eller hvem der købte af hvem. MP havde begge hævekort, både til den private konto og firmakontoen. Hun spekulerede ikke over, hvor der gik penge ind. Hun gik ud fra, at der blev betalt det, der skulle betales. De har fået mad på bordet hver dag, men hun synes ikke, at de har haft noget ekstra ud over det.

MP havde sin egen lastbil til indsamling af skrot, men der var ikke plads til den derhjemme. Selskabet havde adresse derhjemme. Der var ingen skrot ved deres hjem. Hun har ikke haft kørekort til lastbil, kun til personbil. Hun arbejder stadig som graver. MP arbejder stadig med skrot. Det foregår ikke i hendes navn mere. De har haft en alvorlig snak derhjemme.

Hun brugte kontanter, når hun købte dagligvarer og børnetøj. Huslejen blev betalt over budgetkontoen. Hun hævede ikke selv kontanter, men fik dem altid af MP.

Hun kender ikke til overførsler til PA.

MP har som vidne forklaret blandt andet, at han og A har været kærester siden konfirmationen. De bor stadig sammen og har to børn. Han er født og opvokset i skrotbranchen. Hans far, bedstefar og onkel har arbejdet i branchen. Han startede med at køre lastbil med skrot som 16-årig og har været i branchen siden. Skrothandlen omhandlet af denne sag er udelukkende foretaget af ham. Han handlede med industriskrot og lidt med kobber og rustfrit metal. Han fik kunder via “mund til mund”. Han kørte rundt og indsamlede skrot. Han har kørekort til lastbil og leasede en sådan. I starten lejede han en lastbil af sin stedfar. 

Grunden til, at hans afregninger fra G3 A/S blev udstedt til G4 i starten, var, at G3 A/S afregnede til en højere pris, jo større mængde. Derfor lavede han og PG et samarbejde. MP skyldte selv penge til Skat, som derfor krævede en momsgaranti. En sådan kunne han ikke stille, men PG tilbød så, at han kunne afregne gennem hans firma. MP tænkte ikke over, om det kunne give PG problemer. Han tænkte heller ikke over, om det kunne give problemer for A, at pengene gik ind på hendes konto. Han tror, at han ikke selv havde en bankkonto. Han ved ikke, hvorfor han ikke bare fik lavet sin egen bankkonto. De talte ikke om derhjemme, at han brugte As konto. Det var ham, der styrede køb og salg. A var ikke inde over det. Han styrede økonomien og betalte regningerne.

Leverandørerne ville gerne have kontanter. Det kunne de ikke få hos G3 A/S, og derfor ville de hellere sælge til ham end til G3 A/S direkte. Hvis han eksempelvis kunne købe for 1 kr. kontant, kunne han sælge til G3 A/S for 1,20 kr.  

Udgifterne i forbindelse med skrothandlen bestod i købspris for skrot og drift af lastbilen, herunder diesel, hydraulikslanger der springer, dæk, vedligeholdelse, og service. Der var ikke udgifter til kontor, pladsleje mv. Han havde ingen ansatte udover en fleksjobber.

Leverandørerne var hovedsageligt virksomheder og kun enkelte private. Han kan ikke sætte navn på dem i dag. Han har også været i branchen efterfølgende og kan ikke placere kunderne i en tidsperiode frem for en anden. Virksomhederne kunne eksempelvis være en smed, en der graver kabler ned eller en kloakmester. Det foregik ved, at kunden ringede. MP kørte så ud til kunden og så på skrottet. Han tilbød så en pris på eksempelvis 5.000 kr. Der blev lavet en nota, som han fik en underskrift på. Han havde en vægt i bilen, men den var ikke 100% nøjagtigt. Hans erfaring gjorde endvidere, at han inden for /- 100 kg kunne anslå, om der var 4 eller 5 tons. Leverandørerne havde ikke selv lastbil. Afhentningen var en del af prisen. Hos G3 A/S vejes man og tipper derefter af. Der er mange forskellige sektioner for jern og med forskellige afregningspriser. Man drøfter med pladsmanden, hvad det skal kategoriseres som, det man kommer med, og hvad prisen skal være. Prisen er fast fremad for 7-14 dage ad gangen.

Han startede et IVS, fordi han var nået op på så store mængder, at han godt kunne få en høj pris alene i stedet for at fortsætte samarbejdet med PG. Han havde ikke betalt PG for at kunne levere gennem hans forretning. Han kunne stadig ikke selv få momsgodkendelse, og derfor kom selskabet til at stå i As navn. Skrothandlen fortsatte i samme modus med, at han stod for det hele. Han skulle vise sit kørekort som ID-oplysninger for at få pengene hos G3 A/S. De undrede sig aldrig over afregningsformen, heller ikke da den skete til G4.

Det var ham, der gik med selskabets hævekort mv. og ham, der styrede det hele. Han mener, at det var en fagforeningssag, der udløste, at selskabet gik ned.

Med skrothandlen kunne man godt lave sin egen løn, men det var ikke sådan, at man blev rig. Overskuddet for 2014-2018 har allerhøjst været ½ mio. kr. i alt. Priserne på skrot mv. var offentligt tilgængelige, og folk orienterede sig og vidste godt, hvad deres ting var værd.

Forespurgt, hvorfor det af kreditnotaerne fra G3 A/S (ekstrakten side 360ff) fremgår, at der nogle gange sker bankoverførsler, nogle gange betales med dankort, og at der nogle gange sker indsættelse på selskabets konto og nogle gange på As konto, har MP forklaret, at det nogle gange skete, at en kunde forlangte, at han straks skulle komme tilbage og afregne med kunden efter aflæsning hos G3 A/S. Hvis firmakontoen var i 0, bad han G3 A/S indsætte afregningsbeløbet på As konto, fordi han så kunne hæve beløbet med det samme. Han kan ikke svare på, hvorfor han ikke bare fik et dankort til selskabets konto.

Forespurgt, hvorfor der ikke ser ud til at mangle penge på selskabets konto (ekstrakten side 577 sammenholdt med side 376) har MP forklaret, at han ikke kan svare på det i dag. Han havde kun et hævekort til firmakontoen, og det kunne man ikke bruge ved dankort-automaten ved G3 A/S. Ellers skulle han bare vente 5 minutter, og så kunne han hæve det indsatte beløb med dankortet.

Forespurgt vedrørende siderne 261, 262, 339, 331, 260 og beløbene 8.317,50 kr. og  9.715,27 kr. på side 339, har MP forklaret, at der også kunne være tale om andre akutte ting, der skulle betales. Her var det et afdrag på bilen.

I dag husker han ikke præcist, hvordan han holdt indsættelser på kontiene adskilt fra privatøkonomien. Han brugte både As konto og en budgetkonto,

Forespurgt, hvordan hans egen løn blev udbetalt, har MP forklaret, at det lille overskud, der var, blev flyttet lidt frem og tilbage. Det kunne ske, at dankortet blev brugt ved købmanden. 95% af de kontanthævninger, der er foretaget, er gået til betaling til kunder, men det kan godt være, at der er brugt 200-300 kr., hvis børnene eksempelvis skulle i Fårup Sommerland,

Forespurgt, hvad overførslerne på side 613 i ekstrakten angår, har MP forklaret, at der kunne være tale om at skaffe midler til betaling til kunder. Det er også muligt, at han har taget 5.000 kr. i løn,

Forespurgt til side 614 angående den 5. februar 2015, har MP forklaret, at han brugte dankortet, fordi der ikke var dækning. Han har måske overført 7.000 kr. fra selskabets konto, fordi der var minus på As konto.

MP har vedrørende side 623 forklaret, at PA er hans mor. Nogle af posteringerne angår, at hun havde lånt dem penge til udbetaling på lastbilen i selskabet. Det skete først efter oprettelsen af selskabet. Der blev ikke lavet papirer om lånet. Han husker ikke lånets størrelse. Hans mor arbejdede ikke for selskabet, men det er muligt, at hun har været hos en kunde og betale et eller andet, men det er ikke noget, hun har fået penge for.

Der var ingen kreditfaciliteter i selskabet. Hævede kontanter kunne blive brugt til betaling af såvel allerede afhentet skrot som skrot, der skulle hentes næste dag.

Fortjenesten på ½ mio. kr. blev ikke selvangivet, og det er reelt “sorte penge”.

Han hentede skrot over hele landet og også i Sverige. Han kunne for eksempel være på Fyn en hel uge og afleverede så i Kolding.

PG har som vidne forklaret, at han har et mindre autoophug, hvor han køber skrotbiler, miljøbehandler dem og kører dem til skrot efterfølgende. Han afleverer restproduktet til G3 A/S. Han driver samme virksomhed som tidligere i dag, men den har skiftet navn.

Priserne hos G3 A/S var højere, jo mere man afleverede, og derfor aftalte han i 2013 med MP, at han kunne aflevere gennem hans firma, men få afregningen indsat på sin egen konto.  Han og MP var gode venner. MPs bilag figurerer ikke i vidnets regnskab, og MPs afregninger gik ikke ind på vidnets konto. Der har intet pengeflow været mellem dem. Han gik ikke ud fra, at det kunne været et problem, når pengene ikke gik ind på hans konto. Hans regnskaber har været inde ved Skat, og de har godkendt det.

I relation til ekstrakten, side 87, har vidnet forklaret, at han intet har haft med MPs køb eller salg at gøre. Han har kun lagt navn til afregningen hos G3 A/S. Han er 99% sikker på, at ordningen var aftalt med G3 A/S. Han talte ikke med MP om, hvilke mængder MP afleverede, eller hvilken pris han fik. Han ved ikke, hvor meget MP tjente på skrothandlen. Han har kun talt med MP om deres aftale, ikke med A.

Parternes synspunkter

A har indleveret et påstandsdokument dateret 24. august 2021.

Skatteministeriet har indleveret et påstandsdokument dateret 14. september 2021.

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

Rettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet om rette beskatningssubjekt

Det fremgår af MPs forklaring, at baggrunden for arrangementet med afregning gennem PGs virksomhed var, at MP ikke kunne stille en momsgaranti, som Skat krævede på grund af, at MP havde skattegæld.

Det fremgår af sagsøgeren As forklaring, at hun har kendt MP siden 2003 og haft viden om, at han altid har haft med skrotbranchen at gøre, at han ikke selv kunne stå for et selskab, fordi hans far havde ødelagt hans navn, at han ikke selv havde en konto, og at selskabet blev stiftet for, at det hele kunne “køre mere efter bogen”. A havde lønmodtagerarbejde. Indtægten herfra gik ind på hendes personlige konto. A fik kontanter af MP, når hun skulle bruge penge.

På den baggrund finder retten, at det kan lægges til grund, at A også forud for selskabsstiftelsen vidste eller burde vide, at MP brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Efter selskabsstiftelsen var A fuldt bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. Retten finder det godtgjort, at det var MP, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen. A havde imidlertid overladt ham dispositionsretten over hendes navn og konti til brug herfor. Der er tale om ægtefæller med interessesammenfald, og det kan lægges til grund, at der fra indsættelserne fra skrothandlen er hævet midler til privat brug. Det bemærkes herved, at MP har forklaret, at han styrede økonomien og betalte regningerne, og at han ikke husker, hvordan han holdt indsættelserne på kontiene adskilt fra privatøkonomien, ligesom A har forklaret, at hun handlede ind til hjemmet og børnene for kontanter, hun fik af MP.

På den baggrund finder retten, at de omhandlede indtægter fra skrothandlen må anses for at have passeret As økonomi, og at hun derfor er rette beskatningssubjekt for dem.

Spørgsmålet om skønsmæssigt fradrag

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Skat har indrømmet A et skønsmæssigt fradrag på 35% for så vidt angår de beløb, der blev indsat på hendes private konto inden selskabsstiftelsen, men intet fradrag for så vidt angår de efterfølgende indsættelser og overførsler på hendes private konto samt kontanthævningerne på selskabskontoen.

A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for udgifter. MP har alene forklaret om driftsudgifter i form af købspris for skrot og hold af lastbil. Der er ikke fremlagt et eneste bilag eller andre oplysninger angående udgiften til køb af skrot til belysning af salgsprovenuet. MP har blot forklaret, at han ikke i dag kan sætte navn på leverandørerne.

På den baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at statuere, at det skønsmæssige fradrag på 35% fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Efter selskabsstiftelsen må det som udgangspunkt antages, at nødvendige driftsudgifter er afholdt af selskabet af de midler fra skrothandlen, der er tilgået selskabet. Som anført ovenfor har A ikke på nogen måde belyst udgiftsniveauet for skrothandlen.

På den baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at statuere, at det fører til et åbenbart urimeligt resultat, at Skat ikke har indrømmet fradrag for transaktionerne efter selskabsoprettelsen.

Spørgsmålet om maskeret udlodning for så vidt angår overførslerne til PA

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at PA er mor til MP og dermed As svigermor. Der er således et interessesammenfald mellem A og PA.

Overførslerne fra selskabskontoen til PA er sket i perioden fra januar til december 2015. Der er tale om i alt 30 posteringer af beløb mellem 200 kr. og 10.000 kr. Der fremgår ingen systematik i posteringerne.

A har forklaret, at hun ikke havde kendskab til overførslerne. MP har alene forklaret, at nogle af posteringerne angår et lån til udbetaling på en lastbil. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumenter angående et sådant lån.

På den baggrund finder retten, at A ikke har bevist, at beløbene ikke blev udbetalt til hende eller i hendes interesse, og retten tiltræder, at beløbene er anset for maskeret udlodning.

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes herefter.

A har tabt sagen og skal derfor betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne fastsættes efter sagens værdi, forløb og udfald til 121.875 kr., der vedrører Skatteministeriets udgift til advokatbistand inkl. moms. Det er oplyst, at Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A  skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale 121.875 kr. i sagsomkostninger.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.