Resumé

Sagen angik, om en skatteyders indkomst, tjent ombord på to Cyperne skibe i 2013, var omfattet af artikel 14, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern, og dermed om det var Danmark eller Cypern, som havde beskatningsretten til lønindkomsten.

Retten anførte, at begrebet “international trafik” i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern, artikel 3, stk. 1, litra H, jf. artikel 14, stk. 3, skal forstås således, at et skib er i international trafik, når dets hovedopgave efter en helhedsvurdering er at transportere personer eller gods for en andens regning mellem pladser, jf. U. 2018.1385H.

Efter bevisførelsen lagde retten til grund, at de omhandlede skibe var bygget som specialskibe, der kan udføre opgaver af konstruktionsmæssig og installationsmæssig karakter på åbent hav.

Retten anførte, at det forhold, at arbejdsstederne lå langt væk, og at skibet derfor har sejlet langt med mandskab og materialer, ikke i sig selv medfører, at der er tale om skibe i international trafik.

Retten anførte endvidere, at det forhold, at der også blevet sejlet skrot til Y13-By i Y11-Land ikke medfører, at helhedsvurderingen af skibenes hovedopgave ændres.

På denne baggrund fandt retten, at skatteyders vederlag for sit arbejde ombord på de to Cyperne skibe ikke var omfattet af artikel 14, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern. Skatteyderen var således fuldt skattepligtig til Danmark af sin indkomst optjent på de Cyperne skibe i indkomstårene 2013.