Det kommer formentlig ikke som nogen overraskelse for de fleste, at Skattestyrelsen igennem en længere periode har haft meget betydelige udfordringer, og at kontrollerne har været alt, alt for ringe.

Hvis der skulle være tvivl, kan der blot henvises til historien i medierne i dag, der viser, at Skatteministeriet siden 2016 har modtaget 117 advarsler om mangelfuld kontrol på en lang række forskellige områder af Skatteministeriets Koncernrevision.

Disse 117 advarsler er ikke blot af bagatelagtig karakter, da de er såkaldte “røde” advarsler, hvilket er den mest alvorlige kategori og et udtryk for “en væsentlig svaghed”, der kan få “store konsekvenser” – f.eks. ved tabte skatteindtægter for statskassen.

Grundlæggende set kan det anføres, at det er et held for forretningen Danmark, at store dele af håndteringen af skatter- moms og afgifter ligger hos de private virksomheder, der har ansvaret for at opgøre, indeholde, angive og betale skat, moms og afgifter.

Det er den private sektors del af samfundskontrakten, som langt den største del af den private sektor overholder til punkt og prikke.

Det er grundlæggende sådan systemet fungerer, og det offentliges opgave er at kontrollere, at det der bliver opgjort, indeholdt, angivet og betalt, er korrekt, og selvfølgelig kradse pengene ind, hvis der ikke sker betaling.

Denne del af samfundskontrakten har det tidligere SKAT dog misligholdt i ganske væsentligt omfang, med meget betydelig skadevirkning for det danske samfund, der rækker langt ud over selve beskatningen og opkrævning af pengene, og det er sagens kerne, og det dybt ulykkelige.

Det er en væsentlig del af grundlaget for at drive forretning i Danmark, og betale høje skatter, afgifter og moms, at “modydelsen” fra det offentlige, er en effektiv offentlig sektor, der sikrer ordnede forhold for drift af virksomheden, ellers kunne man jo lige så godt åbne sin virksomhed i mere “farverige” lande og spare skatterne.

Problemstillingen er blot, at sådan har det ikke fungeret, og problemet er toleddet. For det første er finansieringen af det danske samfund afhængig af, at der kommer penge i kassen til den løbende drift, og sker dette ikke, hænger finanserne selvfølgelig ikke sammen. Dette gælder både i forhold til det såkaldte skattegab, som er forskellen mellem det, der burde være angivet i skat, moms og afgifter, og det der rent faktisk bliver angivet.

Eller, meget forsimplet sagt, det der umiddelbart snydes med. Stiger skattegabet, stiger den manglende angivelse også.

Dernæst er der selvfølgelig hele problemet med at få pengene i kassen, som også har haltet i meget væsentligt omfang igennem en meget lang periode, så gælden til det offentlige stiger, og stiger.

Det er den rene skattemæssige del af problemstillingen, men den anden side af problematikken er mindst lige så alvorligt, og det er, at den manglende kontrol har givet rig mulighed for plattenslagere og svindlere til at drive “forretning”, uden at betale deres del til det offentlige.

Denne type virksomheder, som har inficeret hele brancher, er dybt skadelige for dansk erhvervsliv, i og med at denne type virksomheder, kan prisdumpe, og dermed ødelægge reelle og ordentlige virksomheders mulighed for at drive en sober og ordentlig forretning – og det er et problem, der er mindst lige så stort som den manglende afregning af skatter, idet Skattestyrelsens svigt, giver disse virksomheder frit spil.

Dernæst kommer, at mange udenlandske virksomheder risikerer at stille spørgsmålstegn ved om det er omkostningen værd at etablere sig i Danmark, hvis man ikke kan være sikker på, at investeringen er pengene værd – altså om den høje betaling af skatter, moms og afgifter, nu også sikrer, at der drives virksomhed på et ordentligt kontrolleret marked, og ikke i konkurrence med platugler og svindlere, der får frit spil qua dårlig kontrol.

Jeg har mange gange set og hørt konsekvenserne af kriminelle virksomheder, og der er yderligere en afledt skadevirkning af sådanne aktiviteter, idet Skattestyrelsen, grundlæggende som følge af sin egen utilstrækkelighed påfører mange ordentlige virksomheder risikoen for uforvarende at indlede samarbejde med sådanne virksomheder – også selvom priserne og vilkårene er sædvanlige.

Der er utallige eksempler på at virksomheder har fået underkendt fradrag, fordi kriminelle underleverandører ikke har afregnet sin skat og moms, og der skal ikke være mange kommaer der vender forkert i samarbejdsrelationen med sådanne selskaber, førend selv godtroende virksomheder kommer galt af sted.

Det virker som om, at Skattestyrelsen i en række tilfælde vælger den nemme løsning, som er at gå efter danske virksomheder, der uforvarende er kommet i klørene på kriminelle samarbejdspartnere, idet Skattestyrelsen ofte ikke kan finde bagmændene bag disse selskaber.

Igen, er det den private sektor, der kommer til at bære byrden for Skattestyrelsens svigt, for alene risikoen for at komme i klørene på Skattestyrelsen gør, at de private virksomheder ender med at skulle udføre Skattestyrelsen opgave, og kontrollere deres samarbejdspartnere i alle ender og kanter, fordi Skattestyrelsen ikke udfører sit arbejde, og sådanne selskaber langt hen ad vejen har haft frit spil.

Problemstillingen er blot, at mange godtroende virksomheder ikke har denne erfaring og knowhow og selvfølgelig går ud fra, at virksomheder registreret med dansk cvr og momsnummer m.v. driver en lovlig virksomhed – og så kommer de galt afsted.

Det er det næste problem, hele det danske system bygger, som tidligere nævnt på, at virksomhederne selv opgør, indeholder, angiver og betaler de skatter, moms og afgifter, som skal betales, og ordentlige virksomheder driver deres forretning på denne måde.

Problemstillingen er blot, at et sådant system, kombineret med en svag kontrol gør, at Danmark bliver et slaraffenland for plat og svindel, da kriminelle selskaber selvfølgelig ingen intention overhovedet har om at angive og afregne noget som helst – og langt hen ad vejen er sluppet afsted med det.

Dernæst kommer at hele genopretningen af Skattestyrelsen er et projekt, der kommer til at tage mange, mange år, idet Skattestyrelsen ansætter et meget betydeligt antal helt unge mennesker, hvilket selvfølgelig på mange måder er positivt, men omvendt også gør, at der går mange år, før der er opnået den nødvendige erfaring og knowhow.

Konklusionen er således, at Skattestyrelsen har svigtet alle de virksomheder, der overholder reglerne og betaler sin skat og moms, og givet kriminelle rig mulighed for at udkonkurrere ordentlige virksomheder, ligesom man har svigtet fællesskabet ved ikke at sikre ordentlig kontrol og inddrivelse af det offentliges tilgodehavender.