Ombudsmanden foretog af egen drift en undersøgelse af den samlede sagsbehandlingstid i skattestraffesager, som behandles af Skattestyrelsens straffesagsenhed, og som har været sat i bero på Skatteankestyrelsens behandling af en klage over den afgørelse i skattesagen, der har givet anledning til at overveje, om der var grundlag for straf.

Ifølge Skatteankestyrelsens oplysninger gik der gennemsnitligt mere end 2½ år, fra borgeren havde påklaget Skatteforvaltningens afgørelse, til den relevante rekursinstans traf afgørelse, og Skattestyrelsens straffesagsenhed kunne foretage en vurdering af, om der var anledning til at sigte borgeren. Straffesagsenheden foretog i de fleste tilfælde denne vurdering i umiddelbar forlængelse af underretningen om udfaldet af klagesagen, men i nogle sager kunne der gå fra yderligere nogle måneder op til yderligere et år, før straffesagsenheden tog stilling til, om borgeren skulle sigtes. 

Da skattemyndighedernes behandling af sagerne kunne resultere i, at borgeren blev sigtet for et strafbart forhold, mente ombudsmanden, at skattemyndighedernes sagsbehandlingstid i denne type sager burde være kort.

Han henstillede derfor til Skatteankestyrelsen at overveje, om Skatteankestyrelsen kunne fremme behandlingen af de klagesager, hvor der samtidig blev behandlet en skattestraffesag hos Skattestyrelsen, som var stillet i bero på afgørelsen af klagesagen, således at sagsbehandlingstiden blev kort, herunder væsentlig kortere, end den havde været hidtil.

Han henstillede også til Skattestyrelsen at overveje, hvordan styrelsens sagsbehandlingstid – i tiden efter klagesagens afslutning, til der træffes beslutning om, hvorvidt den pågældende borger sigtes – kunne gøres kortere. Endelig henstillede han til Skattestyrelsen at sikre bl.a., at borgeren modtog underretning om den forventede sagsbehandlingstid i skattestraffesagen i de tilfælde, hvor strafspørgsmålet ikke kunne afklares, i umiddelbar forlængelse af at der blev truffet afgørelse i klagesagen.

(Sag nr. 19/05393)