Dato for udgivelse

28 Dec 2020 14:03

Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal

08 Oct 2020 12:21

SKM-nummer

SKM2020.563.BR

Myndighed

Byret

Ansvarlig styrelse

Skattestyrelsen

Sagsnummer

BS-42702/2019

Dokument type

Dom

Overordnede emner

Skat

Overemner-emner

Personlig indkomst

Emneord

Skattepligtig indkomst, Privatforbrugsopgørelse, Husstand

Resumé

Sagen angik en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014, som skattemyndighederne havde foretaget på grundlag af en privatforbrugsopgørelse for sagsøgerens husstand, der udviste et negativt privatforbrug for husstanden i de pågældende indkomstår. 

Retten fandt det ikke godtgjort, at sagsøgeren i årene 2000-2012 havde sparet 600.000-700.000 kr. op i kontanter, som han havde brugt til at finansiere sit privatforbrug i 2013 og 2014. 

Retten fandt det heller ikke godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse af husstandens privatforbrug, som var baseret på dels faktiske konstaterede udgifter, dels et skøn, var fastsat for højt. 

Endelig fandt retten det ikke godtgjort, at en del af den skønsmæssige forhøjelse, som var foretaget på baggrund af en opgørelse af husstandens privatforbrug, skulle henføres til sagsøgerens ægtefælle og ikke som sket udelukkende til sagsøgeren. 

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Skattekontrollovens § 3, stk. 4, jævnfør § 5, stk. 3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landsskatteretten, jr. nr.: 18-0032605


Parter

A

(v./ advokat Kasper Kelm Demant)

mod

Skatteministeriet

(v./ advokat Robert Thomas Andersen v/ advokatfuldmægtig Christine Kranold Hansen)

Denne afgørelse er truffet af byretsdommer

Lone Bach Nielsen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 26. september 2019, vedrører, hvorvidt der var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014.

Såfremt der var grundlag herfor, drejer sagen sig om, hvorvidt det kan godtgøres, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser bygger på et forkert grundlag eller medfører et åbenbart urimeligt resultat.

A har principalt påstået, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 nedsættes med 357.000 kr., og 2014 nedsættes med 505.000 kr., subsidiært at hans skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet har påstået frifindelse og subsidiært hjemvisning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Af Landsskatterettens kendelse af 28. juni 2019 fremgår blandt andet:

“Sagsnr. sagsnummer-1

I afgørelsen har deltaget:                     OP, MH og UK

Klager:                                                       A

Klage over:                                              SKATs afgørelse af 31. juli 2017

Cpr-nr.:                                                     CPR-1

Indkomstår:                                              2013 og 2014

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

 

 

 

Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst

 

357.000 kr.

 

0 kr.

 

357.000 kr.

Ugyldighed – Selvinkriminering

Nej

Ja

Nej

Indkomståret 2014

 

 

 

Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst

 

505.000 kr.

 

0 kr.

 

505.000 kr.

 Ugyldighed Selvinkriminering

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Ifølge oplysningerne fra folkeregisteret er klageren indrejst til Danmark fra Y1-land den 1. oktober 1992. Klagerens ægtefælle, JR, er registeret indrejst til Danmark fra Y2-land den 22. maj 1996.

Klageren og hans ægtefælle har tre børn født i henholdsvis 1997, 1999 og 2004, som alle var hjemmeboende i indkomstårene 2013 og 2014.

Klagerens formueforhold

Vekslinger/kontant løn

SKAT har i projektet pengeoverførsel modtaget kontroloplysninger om, at klageren har foretaget en valutaveksling hos F1-vekselerer ApS.

Ifølge oplysningerne har klageren den 2. april 2013 vekslet 50.000 EUR til 287.500 kr.

Klageren har til dokumentation af, hvor de vekslede euro stammer fra indsendt kopi af sin ansættelseskontrakt med G1 i Y1-land. Ifølge ansættelseskontrakten er klageren ansat for perioden 1. august 2013 til 1. februar 2015. Klagerens månedsløn er anført til 4.000 USD. Det er anført, at klageren selv skal afholde de første 1.500 USD i rejseudgifter.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at han arbejder som repræsentant i Y3-verdensdel, hvor han formidler salg af medicin, tilskudsprodukter m.v. for veterinære virksomheder. Han har endvidere oplyst, at der ikke er udarbejdet lønsedler, da man ikke udarbejder lønsedler i Y1-land. Klageren er ikke længere ansat hos virksomheden, fordi han startede selvstændig virksomhed op i slutningen af 2016.

Klagerens ægtefælle JR var ansat ved samme firma som klageren. Ifølge ansættelseskontrakten var hun ansat her fra den 1. september 2013 til den 1. januar 2015. Hendes månedsløn er anført til 2.000 USD og hun skulle selv afholde de første 700 USD i rejseudgifter.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at JRs løn udbetaltes af den kommission, som klageren optjente, og at hun hjalp klageren med diverse kontoropgaver.

Klageren har på et møde med SKAT oplyst, at han var ansat på en kommisionsaftale, men at der ikke var indgået en skriftlig aftale, da der normalt ikke udarbejdes ansættelsesaftaler i Y1-land. Lønnen blev udbetalt kontant, og der blev ikke lavet lønsedler, hvilket ifølge klageren begge dele er normalt i Y1-land.

Klageren mødtes med sin chef eller andre fra firmaet på rejser i Y3-verdensdel, hvor han fik lønnen udbetalt kontant og oftest i amerikanske dollars (USD). Beløbet varierede efter aftale. Klageren har ingen kvitteringer for veksling af sin løn fra USD til danske kroner.

I forbindelse med klagerens køb og opførelse af et nyt hus forlangte banken, at han kunne fremvise en ansættelsesaftale med en fast månedsløn. Ifølge klageren blev der derfor udarbejdet en ansættelseskontrakt med angivelse af en gennemsnitlig løn per måned på 4.000 USD. Ansættelsesaftalen var ifølge klageren alene udarbejdet af hensyn til klagerens bank, og den mundtlige kommissionsaftale var fortsat den gældende.

Klagerens lønudbetalinger og rejseudgifter blev herefter modregnet, i den løbende optjente kommission. Klagerens lønudbetalinger har i hele ansættelsesforløbet været varierende.

Efter ophøret af klagerens ansættelse var det hans opfattelse, at han fortsat havde ca. 70.000 – 100.000 USD til gode. Han havde ikke nogen opgørelse eller andet til dokumentation af beløbet. Han oplyste, at virksomheden ikke havde råd til at udbetale ham beløbet, og at han derfor ikke vidste, hvor stor en del af beløbet, han ville modtage.

Ved gennemgangen af klagerens bankkonti, har SKAT konstateret, at der er foretaget adskillige kontantindbetalinger.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at følgende indsætninger af kontanter, vedrører løn fra hans arbejdsgiver:

Dato

Posteringstekst

Beløb

På konto

21.05.2013

Indbetaling

6.000,00

Konto-1

21.08.2013

Kundekort

6.000,00

Konto-2

03.09.2013

Kundekort

6.900,00

Konto-2

09.09.2013

Kundekort

6.600,00

Konto-2

 

 

I alt indsat i 2013

 

25.500,00

 

 

 

07.01.2014

 

 

Kundekort

 

 

6.000,00

 

 

Konto-2

04.03.2014

Kundekort

7.265,80

Konto-2

20.03.2014

Kundekort

7.000,00

Konto-2

25.03.2014

Betal 3825-0034012194

74.497,00

Konto-2

15.05.2014

Kundekort

7.000,00

Konto-2

03.06.2014

Kundekort

7.000,00

Konto-2

24.06.2014

Kundekort

7.200,00

Konto-2

26.06.2014

Kundekort

6.752,00

Konto-2

30.06.2014

Kundekort

6.000,00

Konto-2

12.08.2014

Kundekort

7.000,00

Konto-2

22.10.2014

Kundekort

7.000,00

Konto-2

17.11.2014

Kundekort

7.500,00

Konto-2

20.11.2014

Kundekort

7.400,00

Konto-2

27.11.2014

Kundekort

7.500,00

Konto-2

03.12.2014

Kundekort

7.500,00

Konto-2

22.12.2014

Kundekort

7.500,00

Konto-2

 

 

I alt indsat i 2014

 

180.114,80

 

Klageren og hans ægtefælle har selvangivet følgende indkomster i 2013 og 2014:

År

Indkomst

A

JR

 

 

2013 :

 

Dagpenge / understøttelse

Udenlandsk indkomst

 

7.786

115.500

 

0

44.000

 

2014:

 

Udenlandsk indkomst

 

180.000

 

138.000

Udgifter til opførelse af nyt hus

Klageren og hans ægtefælle har købt en ejendom, beliggende Y4-bopæl, med overtagelse 1. juni 2013 til 1.625.000 kr. Det eksisterende hus på grunden blev revet ned, og der blev opført et nyt. Klagerens ægtefælle og deres børn, flyttede ind på adressen den 31. januar 2014.

Klageren flyttede ind på adressen den 11. december 2014. I perioden fra 21. november 2013 til 11. december 2014 har klageren været udrejst til Y5-land, men har fortsat været fuldt skattepligtig til Danmark. Før den 21. november 2013 har klageren haft samme adresse som sin familie, hvor de har boet i en lejebolig.

Klageren har indsendt dokumentation til SKAT for køb af ejendommen, afholdte udgifter til nedrivning, faktura og betalinger for opførelse af hus, andre etableringsudgifter samt indgåede finansieringsaftaler.

Følgende oplysninger fremgår af den fremsendte dokumentation:

 

Dokumentation

Beløb

Betalt

2013:

 

Købspris for Y4-bopæl

 

 

Købsaftale

 

 

1.625.000

 

 

Bank

Købsomkostninger advokat og tinglysning

Faktura fra advokat

30.050

Bank

Nedrivning af eksisterende hus

Faktura/tilbud

60.000

Kontant

 

Gebyrer låneoptagelse, Realkreditlån 001

 

Lånedokument

 

12.860

  

Bank

 

2014:

Installation af gastilslutning

 

 

Faktura/tilbud

 

 

15.000

 

  

Bank

Opførelse af nyt hus – G2

Faktura

1.793.000

Kontant og bank

Oplyst udgifter til fliser m.v. hos G5

Oplyst

12.000

Kontant

 

Gebyrer låneoptagelse, Realkreditlån 002

 

Lånedokument

 

22.645

 

Bank

Lån og arv

Klageren har indsendt et gældsbrev til SKAT til dokumentation af, at han har lånt 150.000 USD, af sin bror SH, som var bosiddende i Y1-land.

Gældsbrevet er udarbejdet af R1 i Y6-by. Ifølge gældsbrevet, er lånet udbetalt den 1. december 2012. Lånet er renteog afdragsfrit og kan opsiges til hel eller delvis indfrielse uden varsel og forfalder ved långivers død. Gælden forældes efter 10 år, men forældelsen afbrydes, såfremt låntager forinden har erkendt gælden eller långiver har foretaget retslige skridt til inddrivelse af gælden. Lånedokumentet er legaliseret samt underskrevet for notar ved retten i Y7-by.

Klageren oplyste på mødet med SKAT, at han ikke var bekendt med, at det fremgik af lånedokumentet, at gælden skulle indfries ved hans brors død, og han mente heller ikke, at hans bror havde været bekendt hermed, da han ikke forstod lånedokumentet på dansk. Lånedokumentet var ifølge klageren lavet for, at få formalia i orden. Klageren oplyste, at han skulle tilbagebetale lånet, men ikke havde midler til det lige nu.

Klageren har på mødet med SKAT oplyst, at lånet er udbetalt som følger:

Tekst / dato

USD

DKK

Udbetalt kontant den 1. december 2012

30.000,00

 

Overført til klagerens bankkonto i F2-bank, jævnfør

indsendte overførselsbilag, den 

25/2 2013 

21/3 2013

 

69.877,61

29.917,56

 

391.092,93

172.34756

Direkte overført til G2, den 8. januar 2014, som en del af en samlet overførsel på 70.000 USD

 

20.000,00

 

 

I alt

 

149.795,17

 

I relation til det kontante beløb på 30.000 USD har klageren overfor SKAT forklaret, at hans storebror var i Danmark den 1. december 2012, hvor gældsbrevet blev oprettet og underskrevet. Klagerens bror havde medbragt 30.000 USD til klageren i kontanter. Klageren havde hentet sin bror i Y5-land sammen med en anden person, og beløbet var ikke deklareret ved indrejse til Danmark, da beholdningen var på 10.000 USD pr. person.

Klageren har indsendt dokumentation til SKAT for en bankoverførselen til G2, som er foretaget fra F3-bank via F4-bank. Overførslen er dateret den 8. januar 2014 og lyder på 70.000 USD. Ifølge overførselsmeddelelsen, er beløbet til dækning af faktura 22574010, hvilket er klagerens kundenummer hos G2 ifølge den udstedte faktura på i alt kr. 1.793.000.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at det overførte beløb på 70.000 USD består af 20.000 USD, som udgør en andel af lånet på 150.000 USD fra klagerens bror samt 50.000 USD, som han har modtaget i arv.

Klageren har oplyst overfor SKAT, at han ikke har nogen dokumentation for den modtagne arv, men han har forklaret, at hans mor døde i 2012, og at det var arv efter hende, som klageren modtog den 8. januar 2014. Det var ifølge klageren klagerens ældste bror SH, der stod for papirarbejdet i forbindelse med fordelingen af arven mellem klageren og hans otte søskende.

Årsagen til den sene udbetaling af arven var, ifølge klageren, at han havde en bror, som døde for mange år siden (ca. 1950), hvor myndighederne krævede at se en dødsattest, inden arven kunne fordeles, idet denne bror stadig stod registreret som arveberettiget. Efterfølgende døde klagerens anden bror SH, hvilket har besværliggjort arvesagen, som nu varetages af klagerens søster.

Klageren har endvidere oplyst overfor SKAT, at mænd altid får det dobbelte i arv i Y1-land, da mænd er ansvarlige for familiens underhold. Klageren arvede endvidere et jordlod i Y1-land til en værdi af 20.000 USD.

SKAT har anerkendt, at beløbet på 150.000 USD udgør et lån, som klageren dermed ikke skal beskattes af.

SKAT har ligeledes anerkendt, at beløbet på 50.000 USD udgør arv, hvorfor SKAT ikke har anset beløbet for skattepligtig indkomst for klageren.

Klageren har endvidere modtaget et beløb på 109.582 kr., som han forklarede udgjorde gave/arveforskud. SKAT traf afgørelse om, at beløbet var skattepligtigt. Klageren har ikke påklaget dette punkt rettidigt. Beløbet medtages i SKATs privatforbrugsopgørelse som en indtægt.

Kontantindsætninger på klagerens bankkonto

Ved SKATs gennemgang af klagerens bankkonti, har SKAT konstateret, at der er foretaget adskillige kontantindbetalinger på klagerens bankkonti. Nogle af indbetalingerne fremgår ovenfor og vedrører ifølge klageren løn. Klageren har givet følgende forklaringer til SKAT vedrørende de resterende indsætninger:

Dato

Tekst / beløb

Klagerens forklaring

06.02.2013

Kundekort, 24.000 kr.

Klageren oplyser, at der er tale om indsætning af kontanter, som han har opsparet gennem flere år.

14.02.2013

Kundekort, 20.000 kr.

Klageren oplyser, at der er tale om indsætning af kontanter, som han har opsparet gennem flere år.

03.04.2013

Indsat i alt 300.000 (100.000 + 200.000)

Klageren oplyser, at indsætningen vedrører de

30.000 USD (ca. 165.000 Dkr.) han har modtaget fra sin bror den 1. december 2012, i forbindelse med et lån på 150.000 USD.

Restbeløbet ca. 135.000 Dkr. er egne private opsparede midler i kontanter.

01.05.2013

Kundekort, 100.000 kr.

Klageren oplyser, at der er tale om indsætning af kontanter, som han har opsparet gennem flere år.

12.05.2013

KK20416617, 50.000 kr.

Beløbet er indsat på deres byggekonto, og posteringsteksten er klagerens kørekortnummer, som han blev afkrævet ved indsætningen.

Klageren oplyser, at der er tale om indsætning af kontanter, som han har opsparet gennem flere år.

21.05.2013

Kundekort, 12.000 kr.

Klageren oplyser, at der er tale om indsætning af kontanter, som han har haft opsparet gennem flere år.

11.06.2013

Kundekort, 28.000 kr.

Klageren oplyser, at der er tale om indsætning af kontanter, som han har opsparet gennem flere år.

21.08.2013

Indsat 81.084,75 kr. fra Advokat MG

Klageren oplyser, at det er en refusion af ekstra afholdte udgifter til fundering af grunden, hvor de har nyopført et hus.

Sælger har refunderet ekstraomkostningerne til dem/deres advokat.

Klageren har efterfølgende indsendt dokumentation herfor.

Kontantopsparing

Klageren oplyste på et møde med SKAT, at de kontante indsætninger stammede fra klagerens egen opsparing gennem mange år. Indsætningerne udgør ca. 369.000 kr., i perioden 6. februar 2013 – 11. juni 2013.

Ifølge klagerens repræsentant er de større indsætninger foretaget for senere at kunne betale for opførelsen af huset.

Pengene var ifølge klageren gemt hjemme hos ham samt i en bankboks. Han oplyste, at det var kulturelt betinget, at gemme/opspare kontanter. Klageren har oplyst, at han havde en kontantopsparing på 600.000 – 700.000 kr., som han brugte til at betale regninger med samt til at leve af. Opsparingen var ifølge klageren sket over mange år.

Klageren har til et møde med SKAT fremvist lønsedler for tidligere år vedrørende løn fra et slagteri samt fra fødevaremyndighederne. Lønsedlerne udviste et samlet beløb for årene på ca. 1,3 mio. kr. Et enkelt år havde klageren tjent 389.000 kr., som dyrlæge ved grænsekontrollen. Derudover havde han og hans ægtefælle fået børnepenge til tre børn samt andre ydelser. Det er ifølge klageren disse beløb, som han havde sparet op af.

Klageren har i forlængelse af mødet med SKAT indsendt kontoudtog for årene 2000 2003 vedrørende kontonr. Konto-1 i F2-bank og har opgjort sine kontante hævninger for hvert år.

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende opgørelse over kontante hævninger fratrukket kontante indsætninger eller overførsler, som ikke stammer fra lønudbetaling:

 År 2000

116.281

 År 2001

211.595

 År 2002

168.857

 År 2003

68.072

 År 2008

64.634

 År 2009

127.080

 År 2010

100.225

 År 2011

145.500

 I alt

1.002.244

Klagerens repræsentant har fremsendt kontoudtog for klagerens konto for alle årene fra 1996-2014. Der er ikke fremsendt kontoudskrift for klagerens ægtefælles bankkonto. Klagerens repræsentant har endvidere fremsendt en opgørelse over alle klagerens transaktioner fra 1. juli 1996 frem til 31. december 2014 samt en opgørelse over klagerens ægtefælles transaktioner fra 1997 til 2014.

Klageren har forklaret, at kontanthævninger på f.eks. 30.000 kr., var anvendt til kontantopsparing, mens hævninger i størrelsesordenen på 1.000 kr. var anvendt til forbrug.

SKAT har i sit forslag til afgørelse anført, at der er indsætninger på bankkontoudtogene i årene 2000 – 2003, som SKAT anser for at vedrøre andet en løn. Klageren har oplyst, at der måtte være tale om løn eller børnepenge.

SKAT er enig i, at det fremgår af den indsendte dokumentation, at der er foretaget væsentlige kontanthævninger gennem årene. Klageren har over for SKAT fremlagt dokumentation for betaling af boksleje til banken.

SKAT har foretaget en beregning af husstandens privatforbrug for årene 2000 – 2012. Det gennemsnitlige privatforbrug for disse år er opgjort til 215.634 kr. SKAT har blandt andet medregnet den indtægt som klageren har haft fra sit arbejde som dyrelæge ved G3 og G4 samt den indtægt hans ægtefælle har haft i de pågældende år fra lønninger, dagpenge mv.

Indbetaling til og fra advokat

SKAT har i privatforbrugsopgørelsen medtaget udgifter til advokat, med 30.050 kr. Det svarer til den udgift, som er udfaktureret af advokaten, R2. SKAT har fratrukket et indbetalt depositum til advokaten på 16.300 kr.

Derudover fremgår det af en refusionsopgørelse, som klageren har fremsendt til SKAT, at klageren i indkomståret 2013 har modtaget 97.000 kr. i refusion fra sælger af den ejendom, som klageren købte, til yderligere fundering. Dette beløb  har SKAT ligeledes medtaget i privatforbrugsopgørelsen for 2013 som en indtægt.

Kontante betalinger

SKATs gennemgang af det indsendte materiale, herunder klagerens supplerende oplysninger viser, at nedenstående regninger, er betalt kontant:

 Dato

 Beløb

 Forklaring

Juni 2013

60.000,00

Betalt kontant, for nedrivning af det eksisterende hus, på adressen Y4-bopæl

 

09.01.2014

 

209.805,00

 

Overførsel til G2, vedrørende opførelse af nyt hus. Ifølge indbetalingskvittering, er der overført kr. 209.805, som indbetales kontant i banken. Klageren oplyser, at der er tale om opsparede midler gennem flere år.

04.09.2014

62.000,00

Køb af bil, Bilmærke-1, jfr. købsaftale. Beløbet er betalt kontant.

2014

12.000,00

Køb af fliser mv., hos G5. Beløbet er betalt kontant.

 

 

343.805,00

 

I alt kontantbetalinger.

Privatforbrug

Klagerens oplysninger vedrørende privatforbrug

Klageren har endvidere indsendt følgende oplysninger til SKAT om størrelsen af husstandens private udgifter:

Privat fast forbrug / måned:

1.

Danske forsikring (Hus + bil)

846

Kr.

2.

El (2.695 kr. / 3 mdr.)

898

3.

Gas (1.574 kr. / 3 mdr.)

524

4.

Internet + tv (2.619 kr. / 3 mdr.)

873

5.

Mobil

300 400

6.

Privat skole

758

7.

Realkreditlån

7.746

8.

Ejendomsskat, Y8-byKommune (5.377 kr. / 3 mdr.)

1.792

9.

Vand (ca. 3.000 kr. / 3 mdr.)

500

10.

Vægtafgift bil

500

 11.

 Logi

3.000 4.000

 –

 

 

 Total – opgjort af SKAT

 

 

17.737 18.837

 

 Kr.

Klageren har ikke fremsendt dokumentation for størrelsen af de oplyste udgifter.

Klagerens repræsentant har oplyst overfor SKAT, at klageren og hans familie lever meget beskedent og altid har gjort det sammenlignet med andre familier i Danmark. De har sparet alle de steder, hvor de kunne især på mad og det generelle private forbrug.

I perioden hvor klageren var ansat ved G1, levede familien ifølge repræsentanten både af allerede oparbejdet opsparing og løbende kontant erhvervelse af løn.

Ifølge klagerens repræsentant bruger familien maksimalt 48.000 kr. per år på kost og andre småfornødenheder.

Derudover har repræsentanten oplyst, at klageren har opholdt sig i Y5-land i perioden 1. august 2013 til 11. december 2014 og at han ejer en bankkonto her. Det er klagerens repræsentants opfattelse, at klagerens leveomkostninger er lavere end de ville have været, hvis han havde opholdt dig i Danmark.

SKAT har oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at der i forbindelse med oprettelsen af klagerens bankkonto i Y5-land blev indbetalt 100 EUR og herefter har der ikke været nogen aktivitet på bankkontoen. SKAT oplyser endvidere at klageren ifølge folkeregisteroplysningerne først udrejste til Y5-land den 21. november 2013.

Klageren har taget fradrag for rejseudgifter med 25.000 kr. for indkomståret 2013 og med 25.500 kr. for indkomståret 2014 og har derudover fratrukket udgifter til kørsel mellem Danmark og Y5-land med i alt 19.700 kr. i 2013 og 39.400 kr. i 2014.

Køb af bil

Ifølge SKATs oplysninger fra motorregisteret, har klageren og hans ægtefælle været registreret som ejer og bruger af følgende biler i indkomstårene 2013 og 2014:

Reg.nr.

Mærke

Anvend

1. Reg.

Tilgang

Afgang

RU 43301

Bilmærke-2

Bruger og ejer (A)

2/4 1996

6/7 2007

30/5 2014

YB 27285

Bilmærke-1

Bruger og ejer (JR)

11/4 2006

10/9 2014

 

Klageren har indsendt kopi af købsaftalen, vedrørende køb af Bilmærke-1, hvoraf det fremgår, at bilen er anskaffet for 62.000 kr. og har oplyst, at beløbet er betalt kontant.

Oplysninger ifølge kontoudtog

SKAT har foretaget en gennemgang af kontoudtogene for klagerens konto, klagerens ægtefælles konto og deres byggekonto for indkomstårene 2013 og 2014.

I indkomstårene 2013 og 2014 er der foretaget følgende kontanthævninger:

– 2013: 5 hævninger af 1.000 kr.                        I alt 5.000 kr.

– 2014: 1 hævning af 500 kr. og en af 5.000 kr.   I alt 5.500 kr.

Derudover har SKAT opgjort de større og løbende betalinger på de tre bankkonti, herunder udgifter til privatskole/gymnasium, G6, fitness, husleje samt andre større enkeltbetalinger over 1.000 kr. De samlede private hævninger i form af større og løbende udgifter er opgjort til følgende:

 

2013

2014

Klagerens konto

140.531 kr.

87.884 kr.

Klagerens ægtefælles konto

6.327 kr.

66.711 kr.

Fælles byggekonto

12.498 kr.

42.423 kr.

Samlede private hævninger

159.356 kr.

197.018 kr.

Derudover har klageren og hans ægtefælle foretaget andre hævninger til dagligvarer, beklædning, telefon, benzin/diesel og varme/el samt andre løbende udgifter af forskellig art.

Privatforbrugsopgørelser

SKAT har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomståret 2013 for klageren og klagerens ægtefælle.

SKAT har ved forbrugsopgørelsen medregnet klagerens og klagerens ægtefælles indberettede skattepligtige indkomst, fradrag, overskydende skat, børnefamilieydelse, kursnedskrivning på realkreditlån samt forøgelse/formindskelse af indestående/gæld på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti. Derudover er medregnet udgiften til ejendomskøbet på 1.625.000 kr.

Resultatet heraf er, at klageren og klagerens ægtefælle har haft udgifter for samlet 1.741.646 kr. og indtægter for 808.909 kr.

SKAT har herefter korrigeret beløbene på baggrund af modtagne oplysninger fra klageren og klagerens ægtefælle.

SKAT har herefter for indkomståret 2013 medtaget 130.000 USD ud af det samlede lån på 150.000 USD, som klageren har oplyst han havde lånt fra sin bror. De resterende 20.000 USD har SKAT medtaget i opgørelse for 2014. SKAT har for indkomståret 2013 dermed medregnet en indtægt på 715.000 kr. (kurs 5,5).

Beløbet på samlet 109.582 kr. som SKAT havde truffet afgørelse om var skattepligtigt og hvor klageren ikke påklagede afgørelse rettidigt er ligeledes medtaget i privatforbrugsopgørelsen som en indtægt i indkomståret 2013.

Derudover er udgifter til nedrivning af hus på 60.000 kr., som er betalt kontant, medtaget i privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2013.

SKAT har derudover medtaget udgiften til advokaten på 30.050 kr. fratrukket depositummet på 16.300 kr. og har medtaget den af klageren modtagne refusion vedrørende yderligere fundering på 97.000 kr. som en indtægt i privatforbrugsopgørelsen.

Klageren har endvidere betalt et gebyr på 12.860 kr. i forbindelse med optagelse af et realkreditlån. Dette har SKAT medregnet som en udgift i privatforbrugsopgørelsen.

SKAT når hermed frem til udgifter for 1.844.556 kr. og indtægter på samlet 1.746.791 kr. Differencen på 97.765 kr. udgør dermed det af SKAT beregnede negative privatforbrug for indkomståret 2013.

Privatforbrugsopgørelsen indeholder ikke større udgifter af løbende karakter samt udgifter til almindelig forbrug, herunder til dagligvarer mv.

SKAT har ligeledes udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2014 for klageren og klagerens ægtefælle.

SKAT har ved forbrugsopgørelsen medregnet klagerens og klagerens ægtefælles indberettede skattepligtige indkomst, fradrag, børnefamilieydelse, kursnedskrivning på realkreditlån samt forøgelse/formindskelse af indestående/gæld på klagerens og klagerens ægtefælles bankkonti.

Resultatet heraf er, at klageren og klagerens ægtefælle har haft udgifter for samlet 788.640 kr. og indtægter for 2.057.646 kr.

SKAT har herefter korrigeret beløbene på baggrund af modtagne oplysninger fra klageren og klagerens ægtefælle.

SKAT har herefter for indkomståret 2014 medtaget 20.000 USD ud af det samlede lån på 150.000 USD, som klageren har oplyst han havde lånt fra sin bror. De resterende 130.000 USD har SKAT medtaget i opgørelse for 2013. SKAT har for indkomståret 2014 dermed medregnet en indtægt på 110.000 kr. (kurs 5,5).

Beløbet på 50.000 USD, som klagerne har forklaret, at han har modtaget i arv fra sin mor, har SKAT medtaget som en indtægt i privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2014. SKAT har dermed medtaget en indtægt på 275.000 kr. (kurs 5,5).

Derudover har klageren modtaget tilbagebetaling af et privatudlån på 26.870 kr. Dette beløb har SKAT medtaget som en indtægt i privatforbrugsopgørelsen.

SKAT har endvidere medtaget følgende udgifter i privatforbrugsopgørelsen. Kontant bilkøb på 62.000 kr., betaling til G2 ifølge faktura på 1.793.000 kr., gebyr for optagelse af realkreditlån på 22.645 kr. samt kontantkøb af havefliser på 12.000 kr.

SKAT når hermed frem til udgifter for samlet 2.678.285 kr. og indtægter på samlet 2.469.516 kr. Differencen på 208.769 kr. udgør dermed det af SKAT beregnede negative privatforbrug for indkomståret 2014.

Privatforbrugsopgørelsen indeholder ikke større udgifter af løbende karakter samt udgifter til almindelig forbrug, herunder til dagligvarer mv.

SKAT har i privatforbrugsopgørelsen ikke medregnet bankoverførsler mellem klageren og hans ægtefælle, men eventuelle bankoverførsler til klagerens børn eller andre familiemedlemmer har SKAT anset for anvendt til forbrug.

SKATs skønsmæssige opgørelse af privatforbrug

SKAT har skønnet familiens privatforbrug til udgøre 100.000 kr. per år til blandt andet dagligvarer, beklædning, telefon, benzin/diesel, broafgifter og varme/el samt andre løbende afholdte udgifter af forskellig art. SKATs skøn er foretaget ud fra faktiske foretagne hævninger samt et skønnet beløb til andre udgifter.

SKAT har begrundet skønnet med, at der fremgår meget få poster af klagerens og hans ægtefælles kontoudskrifter, som kan henføres til dagligvarer, beklædning mv. Derudover har SKAT henset til at statens takster for fri logi udgør 75 kr. per dag, hvilket for en familie på fem giver et samlet årligt beløb på 136.875 kr.

SKAT har rundet beløbet på 136.875 kr. ned til 100.000 kr., henset til at klageren og hans ægtefælle har foretaget kontanthævninger for samlet 5.000 kr. i 2013 og samlet 5.500 kr. i 2014 samt henset til at der fremgår enkelte udgifter til dagligvarer, beklædning mv. af klageren og klagerens ægtefælles kontoudskrifter.

Forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst

SKAT har baggrund af sin opgørelse af større udgifter af løbende karakter ifølge klagerens og klagerens ægtefælles bankkonto, privatforbrugsopgørelse samt de skønnede udgifter til dagligvarer mv. forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med følgende beløb:

 

2013

2014

Beregnet privatforbrug (negativt)

97.765 kr.

208.769 kr.

Større udgifter af løbende karakter

159.356 kr.

197.018 kr.

Skønsmæssigt opgjort privatforbrug

100.000 kr.

100.000 kr.

Samlet forhøjelse

357.121 kr.

505.787 kr.

Sagens gang ved SKAT

SKAT kontaktede klageren den 20. maj 2016 og bad om yderligere oplysninger om klagerens økonomi. SKAT oplyste i den forbindelse, at de behandlede klagerens opgørelse af hans skat, fordi de havde oplysninger om, at klageren i indkomståret 2013 havde foretaget valutavekslinger hos F1-vekselerer ApS.

SKAT har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at de i forbindelse med opstart af sagen udelukkende rettede henvendelse til klageren for at få afklaret klagerens skattemæssige forhold og ikke fordi de havde en konkret mistanke. De havde på daværende tidspunkt kun kendskab til at klageren havde foretaget valutavekslinger og derudover havde de foretaget en foreløbig opgørelse af klagerens privatforbrug, som ifølge opgørelsen var negativt.

SKAT bad igen klageren om at fremsende yderligere oplysninger den 8. september 2016.

SKAT kontaktede klageren igen den 26. oktober 2016 og bad om yderligere oplysninger.

Den 24. januar 2017 bad SKAT klageren fremsende yderligere materiale vedrørende klagerens privatøkonomi. SKAT gjorde i skrivelsen klageren opmærksom på, at det er deres opfattelse, at negativt privatforbrug ikke er muligt.

SKAT har afholdt et møde med klageren den 31. januar 2017.

SKAT sendte forslag til afgørelse til klageren den 25. april 2017. Det fremgår af forslaget til afgørelse, at klageren er omfattet af projektet pengeoverførsel. Det er klagerens repræsentants opfattelse af projektet omfatter personer, der er mistænkt  for at foretage overførsler til skattelylande og personer der mistænkes for skattesvig. SKAT henviser i forslaget til, at klageren er omfattet af den almindelige ligningsfrist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, da han har udenlandsk indkomst. Der henvises ikke til at klageren skulle have handlet groft uagtsomt efter skatteforvaltningslovens § 27.

SKAT har afholdt et møde med klageren den 31. maj 2017.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 357.00 kr. for indkomståret 2013 og med 505.000 kr. for indkomståret 2014.

SKAT begrunder afgørelsen som følger:

“SKAT har modtaget dine indsigelser, herunder fremsendt materiale, som anført ovenfor under punktet 2.2.

SKAT har følgende kommentar, til de oplysninger og materialer, som er modtaget fra din revisor i mail af 29. juni 2017.

1)      Familiens månedlige leveomkostninger.

Det er blandet andet anført, at husstandens privatforbrug i hovedposter, er opgjort efter de nuværende forhold, svarende til i alt 17.737 kr. – 18.837 kr. pr. måned. Det oplyses, at familien lever meget beskedent, hvor der spares alle steder. Dette familiens livsstil, og har været gældende både før og efter ankomsten til Danmark.

Det er SKATs opfattelse, at skønnet af familiens privatforbrug er baseret på både faktiske hævninger i banken (bilagene 2 – 4) samt et skønt på 100.000 kr. til blandt andet dagligvare, beklædning, telefon, benzin/diesel, broafgifter og varme/el samt andre løbende afholdte udgifter af forskellig art.

Det er således SKATs opfattelse, at der i vidt omfang er skønnet ud fra faktiske foretagne hævninger samt et skønnet beløb til andre udgifter på 100.000 kr.

Ud fra de indsendte oplysninger foreligger der ikke objektive konstaterbare forhold der kan godtgøre, at det årlige beløb til disse skønsmæssige udgiftsposter udgør et beløb på 48.000 kr. (4.000 kr. månedligt).

Der ikke fremlagt nye oplysninger, der kan sandsynliggøre eller dokumentere, at SKATs opfattelse af forholdet, kan føre til et ændret resultat.

SKAT har gennemgået og vurderet dine oplysninger om størrelsen af det skønsmæssige beløb til andre udgifter på 100.000 kr. Der er ikke overfor SKAT fremlagt eller indsendt oplysninger, der godtgør at de andre udgifter skal ansættes til et mindre beløb. SKATs begrundelse for størrelsen af skønnet på 100.000 kr., fremgår nedenfor under punkt 8).

2)      Indsætninger på bankkonto, der vedrører løn.

Din revisor anfører, at der i alt er indsat 25.500 kr. i 2013 og 180.114,80 kr. i 2014. Beløbet i 2014, svarer til den selvangivne udenlandske indkomst på 180.000 kr.

De anførte oplysninger fremgår tilsvarende i SKATs forslag, dateret den 25. april 2017. SKAT er derfor af den opfattelse, at der ikke er tale om nye oplysninger, som ikke tidligere har indgået i SKATs vurdering af forholdet.

SKAT skal yderligere bemærke, at indsætningerne i 2013, ikke kan afstemmes til den selvangivne udenlandske indkomst på 115.500 kr. For indkomståret 2014 skal endvidere bemærkes, at der ikke er tale om kontinuertlige indsatte løb, svarende til den månedlige løn på 4.000 USD, jævnfør ansættelseskontrakten.

3)      Forhold til banken.

Din revisor anfører, at det ikke er korrekt, som anført af SKAT, at du har mistillid til baksektoren. Der er alene tale om vane og kutyme i familien, at opbevare opsparing kontant.

SKAT kan præcisere det anførte i SKATs forslag således, at du ikke har oplyst, at du har mistillid til den danske banksektor. På mødet den 31. januar 2017 oplyste du, at årsagen til at du din opsparing i kontanter skyldes, at dette var din kultur fra Y1-land som skyldes dette, idet man der ikke havde tillid til bankerne.

SKAT har ikke yderligere kommentar hertil.

4)      Kommentar til SKATs opgørelse af privatforbruget.

Det anføres, at du er uenige i, at du som udgangspunkt ikke har kommentar til SKATs opgørelse af privatforbruget. Du har alene forklaret til SKAT, at opgørelse ikke kunne forstås. Det oplyses, at du og din revisor har gennemgået privatforbrugsopgørelserne samt, at du har en del kommentar hertil. Endvidere er det jeres opfattelse, at SKAT burde have gennemgået privatforbrugsopgørelserne med dig således, at du ikke skulle afholde omkostningerne til en ekstern rådgiver.

SKAT har i sit forslag, dateret den 25. april 2017 anført, at “Du oplyste på mødet den 31/1 2017, at du ikke, som udgangspunkt, havde kommentar til SKATs opgørelse af privatforbruget, idet du ikke forstod opgørelsen heraf“. Det er SKATs opfattelse, at dette ikke betyder, at du har forstået privatbrugsopgørelserne samt at du er enig heri.

Det er SKATs opfattelse, at der på mødet den 31. maj 2017, hvor SKATs forslag blev gennemgået og drøftet, blev anvendt en væsentlig del af tiden på, at gennemgå SKATs opgørelse af privatforbruget og sammenhængen til det udsendte forslag. SKAT kan derfor ikke genkende opfattelsen af, at SKAT ikke har gennemgået og forklaret privatforbrugsopgørelserne og sammenhængen til det udsendte forslag.

5)      Kontanthævninger fratrukket kontante indsætninger.

Din revisor har udarbejdet en oversigt over samtlige kontanthævninger fratrukket kontante indsætninger eller overførsler som ikke stammer fra lønudbetalinger. For årene 2000 – 2003 og 2008 – 2011, er der opgjort netto kontanthævninger på 1.002.244 for disse år. Tillagt kontanthævninger for årene 2004 – 2007, er det jeres opfattelse, at dette kan godtgøre, at opsparingsniveauet er væsentlig højere end 600.000 – 700.000 kr.

Det er SKATs opfattelse, at det er korrekt, at der er foretaget væsentlige kontanthævninger gennem årene, jævnfør den indsendte dokumentation.

SKAT er af den opfattelse, at det ikke er sandsynliggjort eller dokumenteret, i hvilken udstrækning disse kontanthævninger er anvendt til opsparing eller almindelig forbrug, idet husstandens privatforbrug fortsat skal afholdes. I den sammenhæng har SKAT, som anført i SKATs forslag dateret den 25. april 2017, foretaget en beregning af husstandens privatforbrug for årene 2000 – 2012. Det gennemsnitlige privatforbrug for disse år, kan opgøres til 215.634 kr., hvilket efter SKATs opfattelse, ikke levner plads til en opsparing i størrelsesordenen 600.000 – 700.000 kr.

De anførte oplysninger fremgår tilsvarende i SKATs forslag, dateret den 25. april 2017. SKAT er derfor af den opfattelse, at der ikke er tale om nye oplysninger, som ikke tidligere har indgået i SKATs vurdering af forholdet. SKATs oplysninger om kontanthævninger og beregninger af privatforbruget for tidligere år, som fremgår af SKATs forslag dateret den 25. april 2017, fremgår nedenfor.

6)      Jeres kommentar til SKATs bilag 2 til 4, som er vedlagt det udsendte forslag.

Det anføres i din revisors skrivelse, at hævninger eller overførsler internt i familien ikke nødvendigvis er udtryk for en udgift. Der kan være tale om opsparing eller overførsel til anden konto. Det anføres, at I har markeret de interne overførsler og automat udbetalinger, som udgør i alt 19.700 kr. Endvidere anføres, at SKAT ikke har taget højde for dit ophold i Y5-land, hvor de daglige udgifter til bl.a. mad og logi, burde fratrækkes den samlede opgørelse.

SKAT kan ikke ud fra det indsendte materiale konstatere, at der er foretaget en markering af interne overførsler og automatudbetalinger, med i alt kr. 19.700. Det er dog SKATs opfattelse, at dette ikke har indflydelse på SKATs vurdering af forholdet, jævnfør nedenfor, hvorfor dette ikke tillægges særskilt værdi.

SKATs bemærkninger hertil er, at der i bilagene 2 – 4 ikke er medtaget interne bankoverførsler mellem dig og din ægtefælle. Opgørelsen af afholdte udgifter i bilagene 2 til 4, indeholder således ikke beløb, som er bankoverført mellem dig og din ægtefælle.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at eventuelle bankoverførsler til børn og andre familiemedlemmer anses for beløb, der er anvendt til forbrug og ikke opsparing.

Vedrørende foretagne kontanthævninger, som indgår i bilagene 2 – 4, kan der opgøres følgende kontanthævninger;

2013 : Bilag 2, 5 stk. kontanthævninger af 1.000 kr. – i alt 5.000 kr.

2014 : Bilag 3, 2 stk. kontanthævninger, en på 500 kr. og en på 5.000 kr. – i alt 5.500 kr. Det er SKATs opfattelse, at kontanthævninger i denne størrelsesorden og omfang, ikke anses for unormal. SKAT finder derfor ikke, at der er fremlagt nye oplysninger der kan godtgøre eller dokumentere, at disse beløb er anvendt til opsparingen.

Det er samtidig SKATs opfattelse, at det forhold, at du i en periode har opholdt dig i Y5-land ikke medfører, at privatforbruget bliver lavere, grundet lavere udgifter til mad i Danmark. Det er SKATs opfattelse, at der ved ophold i Y5-land, som udgangspunkt må afholdes udgifter til kost og logi således, at familiens samlede udgifter til kost og logi ikke bliver mindre, da udgifter til logi fortsat skal afholdes i Danmark og udgiften til kost mindst vil være det samme.

7)      Advokatudgift kr. 30.050 ved hushandel, indgår 2 gange i privatforbrugsopgørelsen.

Det anføres i din revisors skrivelse, at udgift til advokat kr. 30.050, i forbindelse med hushandlen, indgår 2 gange i SKATs opgørelse af privatforbruget for 2013.

SKAT har gennemgået og vurderet dine oplysninger, omkring afholdte udgifter til advokat og sammenholdt disse med SKATs opgørelse over foretagne hævninger i bilagene 2 – 4.

SKAT har i privatforbrugsopgørelsen (bilag 1) medtaget udgifter til advokat, med kr. 30.050. Dette svarer til udgiften, som er udfaktureret af advokaten, R2. Endvidere fremgår det af den fremsendte refusionsopgørelse, at du har modtaget 97.000 kr. i refusion fra sælger af ejendommen, til yderligere fundering. Dette beløb indgår tilsvarende i SKATs opgørelse af privatforbruget for 2013, jævnfør bilag 1.

Ifølge den indsendte regning fra advokatfirmaet, er der indbetalt et depositum på 16.300 kr., således at saldoen i Advokatfirmaets favør udgør 13.750 kr. (30.050 – 16.300). SKAT kan konstatere, at det indbetalte depositum på kr. 16.300, er trukket på din bankkonto Konto-2, henholdsvis den 23.04.2013 med 5.000 kr. og den 22.05.2013 med 11.300 kr. Begge disse beløb, på i alt 16.300 kr., indgår endvidere i SKATs opgørelse af foretage betalinger eller hævninger, jævnfør bilag 2, på i alt kr. 140.531,98 i 2013.

Det er derfor SKATs opfattelse, at det tidligere beregnede privatforbrug for 2013 på 114.065 kr. (negativt) skal korrigeres med 16.300 kr. Det beregnede negative privatforbrug udgør herefter 97.765 kr. Beløbet fremgår af vedlagte bilag 1 og er indarbejdet i nedenstående redegørelse, som tidligere var anført i SKATs forslag dateret den 25. april 2017.

8) SKATs skøn på 100.000 kr., til dagligvare/beklædning, telefon, brændstof mv.

I din revisors skrivelse af 24. juni 2017 anføres, at beløbene allerede er inkluderet i opgørelse af de større udgifter. Samtidig bekræfter familien, at udgifter til kost og andre fornødenheder udgør 3.000 – 4.000 pr. måned, i alt maksimum 48.000 kr. pr. år.

Det er SKATs opfattelse, at en gennemgang af bilagene 2 – 4, som indeholder en opgørelse af foretagne større betalinger eller hævninger indeholder meget få poster, som ingen eller få poster der kan relateres til udgifter såsom dagligvare, beklædning, telefon, benzin/diesel, broafgifter og varme/el samt andre løbende afholdte udgifter. SKAT kan derfor ikke genkende opfattelsen af, at disse udgiftsposter skal være indeholdt i bilagene 2 -4, som var vedlagt SKATs forslag dateret den 25. april 2017. SKAT finder derfor ikke, at der er fremlagt nye oplysninger der kan godtgøre eller dokumentere, at disse udgiftstyper, er indeholdt i bilagene 2 – 4.

SKAT har ved skønnet af beløbet 100.000 kr. pr. år henset til statens takster for værdi af fri kost pr. dag, som udgør 75 kr. pr. dag. For en familie på 5, udgør dette et årligt beløb på i alt 136.875 kr. Henset til, at der bl.a. er foretaget enkelte kontanthævninger, jævnfør ovenfor under punkt 6, på i alt 5.000 kr. i 2013 og med 5.500 kr. 2014 samt at enkelte udgiftstyper kan være indeholdt i bilagene 2 – 4, har SKAT skønsmæssigt nedrundet beløbet til 100.000 kr.

SKAT finder ikke, at du ud fra de indsendte oplysninger og dokumentationer, har fremlagt nye oplysninger der kan godtgøre eller dokumentere, at skønnet på 100.000 kr. skal ændres.

SKAT vil derfor fortsat henvise til nedenstående begrundelse, som fremgik i SKATs forslag dateret den 25. april 2017. I forslaget fremgik følgende:

SKAT har på baggrund af det modtagne materiale og oplysninger, foretaget en beregning af dit privatforbrug, for årene 2013 og 2014 (se vedlagt bilag 1). Privatforbrugsopgørelserne viser et negativt privatforbrug på kr. 114.065 i 2013 og et negativt privatforbrug på kr. 208.769 i 2014.

Et beregnet negativt privatforbrug er ikke muligt. Et privatforbrug (positivt) skal dække husstandens (5 personer) forbrug til blandt andet kost, husleje, el/varme/vand, internet, mobil, tvpakker, privatskole, forsikringer, biludgifter, rejseudgifter og andre personlige fornødenheder.

Da dit privatforbrug er negativt, har SKAT efter bestemmelserne i skattekontrollovens § 6 B anmodet dig om en opgørelse af privatforbruget i hovedposter. Du har ikke indsendt en privatforbrugsopgørelse, men alene udokumenterede oplysninger om størrelsen af Jeres private udgifter pr. måned, jævnfør ovenfor under punkt 2.1.

Derudover har du indsendt dokumentation for modtaget lån hos din bror, SH, på i alt 150.000 USD. Ud fra de indsendte lånedokumenter mv., har SKAT taget disse oplysninger til efterretning.

Herudover har du modtaget gave/arveforskud med i alt kr. 109.582, fra din bror SH, jævnfør ovenfor under punkt 1.

Endvidere har du oplyst, at der er modtaget 50.000 USD i arv, fra din mor, som døde i år 2010. Beløbet er udbetalt den 8/1 2014, hvor beløbet er indeholdt i en samlet overførsel på 70.000 USD til G2, som delvis betaling for nyopførelse af et parcelhus.

Du har ikke kunne dokumentere, at du arvet 50.000 USD fra din mor. Du har i stedet redegjort for forholdene, vedrørende den oplyste arv.

SKAT kan konstatere, at der ikke foreligger dokumentation for, at du skulle have arvet 50.000 USD, fra din mor. Du har oplyst, at din ældste bror SH, oprindelig stod for dødsboet. I forbindelse med hans død i 2014, overtog din søster dødsboet. Din brors dødsfald har besværliggjort arvesagen.

Du har modtaget 50.000 USD, den 8/1 2014. Hvis beløbet udgør en arv fra din mor, vil der være tale om et arveforskud, idet du har oplyst, at din søster overtog arvesagen efter din brors død i 2014. Du har ikke dokumenteret eller oplyst, at der er tale om et arveforskud. Det er således SKATs opfattelse, at dødsboet ikke er afsluttet ved udbetalingen den 8/1 2014.

Endvidere kan SKAT konstatere, at der ikke foreligger oplysninger om eller dokumentation for, om de 50.000 USD er den endelige kontantarv, udover det oplyste arvet jordlod på ca. 34 hektar. Endvidere foreligger det ikke oplyst eller dokumenteret, om dødsboet nu er endeligt afsluttet og arven fordelt.

Ud fra de afgivne oplysninger på mødet den 31/1 2017, har SKAT taget dine oplysninger til efterretning, trods den manglende dokumentation.

SKAT kan konstatere, at du i løbet af foråret 2013, indsætter ca. kr. 369.000 i banken, som du oplyser, kommer fra din egen kontantbeholdning (se nærmere under punkt 2.1.1 – Kontante indsætninger på din bankkonto, der ikke anses for, at vedrører løn). Efter SKATs opfattelse, skal disse oplysninger blandt andet sammenholdes med dine oplysninger om, at det var kulturelt betinget, at gemme/opspare kontanter derhjemme eller i en bankboks, da I havde mistillid til banker.

SKAT finder det påfaldende, at der i løbet af ca. 4 måneder indsættes ca. 369.000 kr. i banken, når du har oplyst at du har mistillid til banker og når kontanterne efter det oplyste har været opsparet gennem mange år.

Det er SKATs opfattelse, at der eksisterer betydelig usikkerhed om dine faktiske lønudbetalinger fra firmaet i Y1-land. Du har oplyst på mødet den 31/1 2017, at din ansættelseskontrakt alene blev udarbejdet på foranledning af et krav fra din bankforbindelse, i forbindelse med husbyggeriet. Endvidere har du oplyst, at kontrakten ikke afspejler de faktiske forhold omkring lønudbetaling, både med hensyn til beløb og intervaller for udbetalingen. Der foreligger således ingen dokumentation eller sandsynliggørelse af dine reelle lønudbetalinger.

Du var fortsat aflønnet efter en kommissionsaftale, der alene var indgået mundtligt. Du har alene oplyst, at din løn udgjorde en ikke oplyst procent af det formidlede salg.

SKAT kan konstatere, at der ikke foreligger dokumentation for de faktiske lønudbetalinger, herunder udbetalte beløb til dækning af rejseudgifter. Da lønudbetalingerne samtidig efter det oplyste sker kontant, er der betydelig usikkerhed og ingen dokumentation for de reelle faktiske lønudbetalinger. Endvidere foreligger der ikke dokumentation for vekslinger, af den udbetalte kontantløn, som oftest sker i USD. SKAT har gennemgået din og din ægtefælles bankkontoudtog for årene 2013 og 2014. Med udgangspunkt i bankkontoudtogene, har SKAT opgjort de større og løbende udgifter, som f.eks. er udgifter til privatskole/gymnasium, G6, Fitness, husleje samt andre større enkelt betalinger over ca. 1.000 kr.

Jævnfør vedlagte bilag 2, har SKAT opgjort disse udgifter på din bankkonto Konto-2, til kr. 140.531,98 i 2013 og kr. 87.884,15 i 2014.

Jævnfør vedlagte bilag 3, har SKAT opgjort disse udgifter på din ægtefælles (JR) bankkonto Konto-3, til kr. 6.327 i 2013 og kr. 66.711,04 i 2014.

Jævnfør vedlagte bilag 4, har SKAT opgjort disse udgifter på jeres byggekonto Konto-1, til kr. 12.498,25 i 2013 og kr. 42.423,57 i 2014.

De samlede private hævninger, i form af større og løbende udgifter, kan herefter opgøres til følgende:

 

2013

2014

A, jævnfør bilag 2

140.531

87.884

JR, jævnfør bilag 3

6.327

66.711

Byggekonto, jævnfør bilag 4

12.498

42.423

 

Samlede private hævninger

 

150.833

 

197.018

Hertil kommer andre hævninger, i form af bl.a. udgifter til dagligvare, beklædning, telefon, benzin/diesel, broafgifter og varme/el samt andre løbene afholdte udgifter af forskellig art.

På baggrund af de selvangivne indkomstoplysninger og indberettede formueoplysninger samt indsendte oplysninger, har SKAT foretaget en korrigeret beregning af dit privatforbrug for årene 2013 og 2014.

 

2013

2014

 

Beregnet privatforbrug (negativt), jfr. bilag 1

 

97.765

 

208.769

Større udgifter og udgifter af løbende karakter, på din bankkonto, jfr. bilag 2

140.531

87.884

Større udgifter og udgifter af løbende karakter, på din ægtefælle, JR´s bankkonto, jfr. bilag 3

 

6.327

 

66.711

Større udgifter og udgifter af løbende karakter, på jeres byggekonto, jfr. bilag 4

 

12.498

 

42.423

Samlet negativt privatforbrug efter afholdelse af større udgifter og udgifter af løbende karakter

 

257.121

 

405.787

Du har oplyst til SKAT, at det negative privatforbrug er finansieret ved en privat kontantopsparing, på ca. 600.000 – 700.000 kr., som du har haft liggende derhjemme og i en bankboks. Du har ikke en opgørelse af opsparingen eller dokumentation for den oplyste opsparing. Til sandsynliggørelse heraf, har du indsendt dine bankkontoudtog for konto Konto-2 i F2-bank, hvoraf der fremgår kontanthævninger på i alt ca. kr. 688.940, for årene 2000 2003

SKAT har gennemgået kontoudtogene og kan konstatere, at der samtidig er foretaget indbetalinger på kontoen, som ikke vedrører dine lønudbetalinger. SKAT kan konstatere, at der bl.a. er tale om bankoverførsler fra din ægtefælle, JR samt andre indbetalinger i form af kontantindsætninger og bankoverførsler. Der foreligger ikke dokumentation eller oplysninger om, hvad indsætningerne i form kontanter eller overførsler, vedrører. SKAT kan konstatere, at der ikke er selvangivet indtægter udover indberettede lønindtægter. I nedenstående skema har SKAT anført kontanthævningerne og indsætningerne, herunder nettohævninger.

Samtidig har SKAT foretaget en beregning af din og din ægtefælles privatforbrug, for årene 2000 – 2012, jævnfør vedlagte bilag 5. Opgørelsen er beregnet på grundlag af selvangivne indkomster samt SKATs kontroloplysninger. Det beregnede privatforbrug, er indsat i nedenstående skema, sammen med oplysningerne fra de indsendte bankkontoudtog for årene 2000 – 2003.

År

Kontanthævning

Indsætninger

Netto

Beregnet privatforbrug

2000

148.390

65.675

82.715

174.050

2001

261.500

49.655

211.845

335.781

2002

184.850

22.861

161.989

192.849

 2003

 119.200

 65.089

 54.111

 83.045

 2004

 

 

 

 169.358

 2005

 

 

 

 228.257

2006

 

 

 

186.442

2007

 

 

 

203.457

2008

Oplyst kontant-

 

 

261.836

2009

hævninger til ca.

 

 

181.117

2010

505.000 kr. for

 

 

323.035

2011

årene 2008 2011

 

 

377.197

2012

 

 

 

86.826

 

I alt

 

Ca. 1,2 mio. kr.

 

 

 

2.803.250

Ovenstående tal i skemaet viser blandt andet, at;

·  du i året 2003 foretager større kontanthævninger, end det beregnede privatforbrug.

Såfremt der ikke havde været indsætninger i form af kontanter eller bankoverførsler, havde kontanthævningerne ikke været muligt. SKAT har ingen dokumentation eller oplysninger om indsætningerne, som ikke kommer fra din ægtefælle, vedrører.

· De foretagne kontanthævninger er ikke ensbetydende med, at der er sket en hel eller delvis opsparing af disse mider, idet husstandens privatforbrug fortsat skal afholdes. Dette kan være sket med kontante midler samt ved almindelige dankortbetalinger eller lignende.

Det er således ikke dokumenteret, at de foretagne kontanthævninger er sparet op.

·  Det af SKAT beregnede privatforbrug er svingende. Et beregnet gennemsnitligt privatforbrug for årene 2000 – 2012, kan opgøres til kr. 215.634 (2.803.250 kr. / 13 år).

Et gennemsnitligt privatforbrug i størrelsesordenen kr. 215.634, til en husstand på 5 personer, giver efter SKATs opfattelse ikke mulighed for at foretage en kontant opsparing i størrelsesordenen 600.000 – 700.000 kr.

Til sammenligning, udgør det gennemsnitlige privatforbrug i Danmark, ifølge Danmarks Statistik, for en familie på 2 voksne med børn, i alt kr. 399.254,30 i 2013 og kr. 384.346,20 i 2014.

· Privatforbruget for 2012 er beregnet til kr. 86.826.

Sammenholdt med oplysninger fra dine bankkontoudtog for 2013, udgør de årlige huslejebetalinger kr. 48.344,15 og de årlige betalinger til privatskole kr. 25.183, hvilket i alt udgør kr. 73.527,15. Som udgangspunkt er det SKATs opfattelse, at disse udgifter har haft en tilsvarende størrelse i 2012. Jeres resterende beregnede privatforbrug i 2012 vil herefter udgøre kr. 13.299 (86.826 – 73.527), som skal dække alle jeres udgifter til bl.a. dagligvare, beklædning, telefon, benzin/diesel, broafgifter og varme/el, forsikringer, kontingenter samt andre løbene afholdte udgifter af forskellig art. SKAT er af den opfattelse, at dette ikke kan afholdes for kr. 13.299 kr. Ud fra ovenstående oplysninger finder SKAT ikke, at du har sandsynliggjort eller dokumenteret, at du i årene 2000 til 2012 for foretaget en kontantopsparing i størrelsesordenen kr. 600.000 – 700.000.

Dine oplysninger om, at du i de år, hvor du har arbejdet som dyrlæge ved slagteriet og grænsekontrollen har tjent en god/høj løn, vil SKAT ikke anfægte. Dine indkomster, i form af lønninger og dagpenge, er indarbejdet i privatforbrugsopgørelserne. Dine indtægtsforhold skal dog ses i sammenhæng med, at din ægtefælle i de fleste indkomstår ikke har haft nogen eller en lav indkomst således, at husstandens samlede indkomst ikke har haft en sådan størrelse, at det efter SKATs opfattelse, har været muligt at foretage en kontantopsparing på kr. 600.000 – 700.000. En kontantopsparing, der som beskrevet, hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort. Der henvises til bilag 5, hvor SKAT har foretaget en samlet beregning af husstandens privatforbrug. Heraf fremgår endvidere din og din ægtefælles skattepligtige indkomster, for alle årene.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Du skal selvangive din indkomst og kunne dokumentere dine indtægtsog formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1 og § 6B.

Ifølge SKATs opgørelser har der været negativt privatforbrug for årene 2013 og 2014. Du har således ikke opfyldt din selvangivelsespligt, efter reglerne i Skattekontrollovens § 1 om, at du skal selvangive din indkomst.

Et beregnet negativt privatforbrug gør, at du ikke overfor SKAT har dokumenteret, at privatforbruget er finansieret med beskattede eller skattefrie midler. Da du ikke med de selvangivne indkomster og formueforhold har godtgjort, at du har haft et positivt privatforbrug, er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, jævnfør skattekontrollovens § 3, stk. 4, jævnfør § 5, stk. 3.

Ud fra ovenstående oplysninger, har SKAT herefter opgjort det samlede privatforbrug til følgende beløb, for årene 2013 og 2014:

 

2013

2014

 

Beregnet privatforbrug (negativt), jfr. bilag 1

 

97.765

 

208.769

Større udgifter og udgifter af løbende karakter, jævnfør ovenstående opgørelse (bilagene 2-4)

 

159.356

 

197.018

Samlet negativt privatforbrug efter afholdelse af større udgifter og udgifter af løbende karakter

 

  

273.421

 

 

 

 

 

 

 

 

 

100.000

 

  

405.787

 

 

 

 

 

 

 

 

 

100.000

Hertil skal lægges skønnede udgifter til blandt andet dagligvare, beklædning, telefon, benzin/diesel, broafgifter og varme/el samt andre løbene afholdte udgifter af forskellig art.

På grund af manglende dokumentation, har SKAT skønsmæssigt ansat disse udgifter. Ved skønnet er der blandt andet henset til, at statens takster for værdi af fri kost pr. dag udgør 75 kr. pr. person samt familiens størrelse på 5 personer.

Henset til, at enkelte af disse udgifter kan forekommer i punktet større udgifter og udgifter af løbende karakter, jf. bilagene 2 – 4, er beløbet skønsmæssigt ansat til

 

Familiens samlede privatforbrug er herefter opgjort til (negativt)

 

 

 

357.121

 

 

505.787

Det er herefter SKATs opfattelse, at dit privatforbrug under hensyntagen til foranstående, skønsmæssigt skal forhøjes med kr. 357.000 for indkomståret 2013 og kr. 505.000 for indkomståret 2014.

SKAT vil derfor forhøje din skattepligtige indkomst med kr. 357.000 for indkomståret 2013 og kr. 505.000 for indkomståret 2014, jfr. Skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Beløbene anses for skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1 litra c og beskattes som personlig indkomst, jfr. personskattelovens § 3. Der skal betales arbejdsmarkedsbidrag jfr. arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 2.”

SKAT har fremsendt følgende høringssvar til Skatteankestyrelsen:

“Det skal bemærkes, at det alene er punkt 2, i SKATs afgørelse af 31. juli 2017, der er påklaget.

1)  SKATs kommentar til punktet, “Ad SKATs skrivelse af 20. maj 2016”.

Det anføres, at SKAT ikke har overholdt de formelle forvaltningsmæssige betingelser for en afgørelse. I SKATs skrivelse af 20. maj 2016 (indkaldelse af materiale) er det ikke blevet beskrevet, på baggrund af hvilken hjemmel klager bliver kontaktet. Der er henvist til forskellige hjemler, men som udgangspunkt skal klager vide, på hvilken baggrund han bliver kontaktet på.

Endvidere anføres, at der i indkaldelsen ikke er anført hvilken paragraf i skatteforvaltningsloven han er underlagt i forbindelse med denne skrivelse. Endvidere anføres, at klager først bliver informeret om, at han er omfattet af “Projekt-1” i skrivelse fra SKAT dateret den 25. april 2017 (forslag til ændring af skatteansættelsen).

SKAT har følgende kommentar til ovenstående bemærkninger i klageskrivelsen:

•  SKAT har i sin indkaldelse af 20. maj 2016 anført, at “Vi behandler din opgørelse af skat, fordi vi har oplysninger fra F1-vekselerer ApS om, at du i 2013 har valutaveksling hos dem.”. Det er derfor SKATs opfattelse, at klager har fået at vide, på hvilken baggrund han bliver kontaktet.

•  Det er SKATs opfattelse, at der i brevet (indkaldelse af materiale) fremgår, på baggrund af hvilke love og regler, som indkaldelsen er fremsendt. Der er henvist til skatteforvaltningsloven § 1 samt skattekontrollovens § 6.

• SKAT skal bemærke, at der i SKATs forslag dateret den 25. april 2017 ikke er oplyst, at klager er omfattet af “Projekt-1”. SKAT har i stedet anført, at “SKAT i projekt pengeoverførsel har modtaget kontroloplysninger om, at … “. Klagers skatteansættelse er således ikke behandlet i projektet “Projekt-1”, men i stedet i et selvstændigt projekt indenfor SKAT kaldet “Pengeoverførsler”.

SKAT finder ikke, at dette har betydning for sagsbehandlingen samt SKATs afgørelse.

2)  SKATs kommentar til punktet, “Ad SKATs skrivelse af den 24. januar 2017”.

Det anføres, at SKAT ændrer holdning til klagers status fra erhvervsdrivende til lønmodtager, da det kommer til SKATs kundskab, at han arbejder for et Y1-landisk firma, hvor han modtager løn.

SKATs kommentar hertil er, at SKATs skrivelse af 24. januar 2017, er en indkaldelse af yderligere oplysninger, i forbindelse med behandlingen af klagers skatteansættelse. SKAT har henvist til lovregleme i skattekontrollovens § 1 og skatteforvaltningslovens § 1.

Det er således korrekt, at SKAT ændrer holdning, idet SKAT ved indkaldelsen af materiale den 20. maj 2016 ikke havde en sikker viden om, hvilke forhold den selvangivne udenlandske indkomst vedrørte. Dette er blevet belyst ved indsendelsen af materiale.

SKAT anser ikke, at dette har nogen selvstændig betydning for sagens behandling og SKATs afgørelse.

3)      SKATs kommentar til punktet, “Ad SKATs skrivelse den 25. april 2017 (forslag til ændring afskatten)”.

I klageskriveisen anføres, at det ikke findes i orden, at klager først i skrivelse af 25. april orienteres om, at klagers skatteansættelse er behandlet i projekt “Pengeoverførsler”.

Det anføres, at dette har betydning, da personer som bliver kontrolleret i “Projekt-1” er personer som har ageret forsætligt eller groft uagtsomt overfor SKAT, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5. Når klager ikke er informeret om dette, har SKAT overtrådt retssikkerhedslovens § 10, hvad angår selvinkriminering af en skatteborger.

Samtidig har SKAT ikke informeret klager om hvilket projekt der er tale om Projekt-1 I, Projekt-1 II eller Projekt-1 III. På baggrund heraf, kunne skatteyder forholde sig til sagen alvor.

Det anføres, at klager burde være informeret om, at der potentielt kan opstå et strafferetsligt aspekt i hans skattesag, og at han er under mistanke om at lave pengeoverførsler til skattelyeller skattelylignende lande.

Til slut anføres, at SKAT påpeger at, at der er et negativt privatforbrug i årene 2013 og 2014. Det bemærkes som iøjefaldende, da SKAT i sin indkaldelse af materiale af 20. maj 2016 har anført, at der alene er et negativt privatforbrug for 2013.

•  SKAT er uforstående overfor revisors oplysninger om en behandling i projekt “Projekt-1”. SKAT har om årsagen til behandlingen anført, at SKAT har oplysninger om valutaveksling på 287.500 Dkr., fra firmaet F1-vekselerer. I forbindelse med fremsendelse af forslag til skatteansættelsen har SKAT endvidere supplerende anført, at oplysninger er behandlet i et særskilt projekt “Pengeoverførsler”.

SKAT skal bemærke, at det ikke har nogen selvstændig betydning, hvilken afdeling eller projekt oplysningerne om valutaveksling behandles i. SKAT har forholdt sig til behandlingen i dette projekt. SKAT har udelukkende foretaget en opgørelse af skatteansættelsen. SKAT har ikke taget stilling til behandlingen af om der er tale om forsætlig eller groft uagtsomt.

• Reglerne om forbud mod selvinkriminering findes i retssikkerhedslovens§ 10. Udgangspunktet er, at bestemmelser om oplysningspligt i fx skattekontrolloven ikke gælder, hvis der er konkret mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. SKAT må i de tilfælde som udgangspunkt afstå fra at udnytte de pågældende oplysningspligter. Det fremgår af Justitsministeriets “Vejledningen om lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter” pkt. 110, 3. afsnit.

Det fremgår af samme vejlednings pkt. 115, at begrebet “konkret mistanke” betyder, at “myndighedens mistanke er så stærk, at der ville være grundlag for indenfor strafferetsplejen at rejse en sigtelse eller at tillægge vedkommende en sigtets rettigheder. Der skal således foreligge omstændigheder, spor mv., som på objektivt grundlag og med rimelighed kan tale for vedkommendes mulige skyld.” Bestemmelsen forhindre dog ikke borgere i at komme med yderligere oplysninger, såfremt de måtte ønske dette.

Da SKAT starter sagen op, har vi ikke tilstrækkelige oplysninger til på forhånd at vurdere, om der foreligger udeholdt indkomst og dermed, om der eventuelt foreligger en konkret mistanke om en lovovertrædelse. SKAT har alene oplysninger om en valutaveksling, som tidligere omtalt. Vi retter udelukkende henvendelse for at få afklaret de skattemæssige forhold. Vi mener derfor ikke, at vi overtrådt forbuddet mod selvinkriminering.

• SKAT har ikke oplyst klager om, hvilket “Projekt nr. I, II, III” han er behandlet i, af den årsag, at behandlingen ikke er sket i det projekt. Som oplyst ovenfor, at behandlingen sket i projekt “Pengeoverførsler”.

• SKAT kan ikke informere om et eventuelt strafferetsligt aspekt i hans skattesag, idet der ved indkaldelsen af materiale, ikke er kendskab til dette. SKAT indkalder alene oplysninger om de faktiske forhold, til afklaring af klagers skatteansættelse. SKAT er ikke på dette tidspunkt vidende om de faktiske forhold. I øvrigt foretager sagsbehandleren ikke et eventuelt strafferetsligt behandling af sagen.

SKAT har i øvrigt ikke, som anført i klageskrivelsen, mistanke eller oplysninger om, at der er lavet pengeoverførsel til skattelyeller skattelylignende lande. SKAT har, som oplyst til klager, alene oplysninger om, at der er foretaget en valutaveksling.

• Det er korrekt, at SKAT i sit forslag dateret den 25. april 2017, har opgjort et negativt privatforbrug for årene 2013 og 2014. Ved indkaldelsen af materiale, i skrivelse af 20. maj 2016, har SKAT alene opgjort et negativt privatforbrug for året 2013. Årsagen til den ændret beregning af privatforbruget for årene 2013 og 2014, er sket på baggrund af indsendte oplysninger fra klager og hans revisor. Dette betyder, at SKAT har taget udgangspunkt i de oplyste faktiske forhold, ved beregningen af privatforbrugene.

4)  SKATs kommentar til punktet. “Ad mistillid til banker”.

I klagen henvises der til SKATs afgørelse, dateret den 31. juli 2017, hvor der på side 14 er anført; “at det var kulturelt betinget, at gemme/opspare kontanter, idet I havde en mistillid til banker”.

Det anføres, at denne vending igen bliver brugt på side 22 og 26, selvom revisor WG har rettet denne misforståelse og SKAT acceptere denne. Endvidere anføres, at havde klager mistillid til banker, havde familien ikke opbevaret deres opsparing i en bankboks administreret af banken.

Det er SKATs opfattelse, at klager på møde den 31. januar 2017 i Y9-by oplyste, at klagers kontantopsparing var sket over flere år, som blev opbevaret derhjemme og i en bankboks. Det var kulturelt betinget, at have penge gemt i kontanter, idet I ikke havde tillid til banker.

Din revisor har i brev af 24. juni 2017 (modtaget pr. mail den 29. juni 2017) anført, at dette ikke er korrekt, idet der alene er tale om en vane og kutyme i familien, at opbevare opsparing kontant.

SKAT har efterfølgende i sin afgørelse dateret den 31. juli 2017 præciseret det anførte på side 22, således, at klager ikke har mistillid til den danske banksektor. På mødet den 31. januar 2017 blev det oplyst af klager, at opsparingen i kontanter skyldes klagers kultur fra Y1-land, hvor man ikke havde tillid til bankerne.

Det er således SKATs opfattelse, at dette forhold er præciseret i SKATs afgørelse.

5)  SKATs kommentar til punktet. “Ad bemærkninger til SKATs afgørelse side 16-20 i afgørelsen direkte kopi af revisorernes udtalelse i forbindelse med forslaget”.

I klagen fremgår, at SKAT har anvendt “copy/paste”-metode, hvor SKAT anbringer revisorernes svarskrift i selve afgørelsen og at det fylder 4 sider. Det anføres, at dette må være sket for, at skræmme klager til at makke ret ved modtagelse af en stor afgørelse og til sidst skræmme klager om en potentiel strafferetlig skattesag.

Desuden anføres, at SKAT på side 21 i afgørelsen anfører, at der ikke foreligger “objektive konstaterbare forhold der kan godtgøre, at det årlige beløb til disse skønsmæssige udgifter udgør et beløb på 48.000 kr. (4.000 kr. pr. måned). Derudover kommer SKAT frem til et beløb på 100.000 kr. årligt, som ikke har nogen økonomisk belæg. Dette er ikke en korrekt ansættelse af privatforbruget, hvor der kun baseres på et skøn, som ikke kan dokumenteres.

•  SKAT har på ingen måde forsøgt, at skræmme skatteyder.

SKAT har indsat det meste at revisor’s bemærkninger, som er fremsendt til SKATs forslag dateret den 25. april 2017. Oplysninger er indsat under punktet 2.2 Dine bemærkninger, idet SKAT ønsker, at alle væsentlige oplysninger klart fremgår af sagen.

SKAT vælger individuelt hver gang, i hvor stor grad klagers/revisors anbringer gengives, i forbindelse med indsigelser på et forslag, idet alle væsentlige forhold skal fremgå af sagen.

Når SKAT vurderer, at der eventuelt kan være overtrådt nogle bestemmelser om straf i skattelovene, er det normal praksis, at der i SKATs afgørelse sker en orientering herom. Den endelig vurdering af, om der er overtrådt nogle bestemmelser i skattelovene, foretages af SKATs straffesagsenhed.

Det er derfor SKATs opfattelse, at det anførte om, at sagen sendes til vurdering for eventuel overtrædelse af straffebestemmelser er en vejledning og orientering, og ikke for at skræmme klager.

• Det er fortsat SKATs opfattelse, at klager ikke har fremlagt oplysninger og dokumentation, der kan godtgøre, at de månedlige udgifter til kost udgør 4.000 kr. (årligt 48.000 kr.). Dette er fortsat ikke indsendt eller sandsynliggjort i forbindelse med den indsendte klageskrivelse.

SKAT har i afgørelsen, dateret den 31. juli 2017, på side 24 og fremefter (punkt 8) redegjort for SKATs skøn på årligt 100.000 kr., til dækning af udgifter såsom dagligvare, beklædning, telefon, benzin/diesel, broafgifter og varme/el samt andre løbende afholdte udgifter.

Af klageskrivelsen fremgår ikke konkrete forhold, der giver anledning til et ændret skøn.

•  SKATs kommentar til punktet, “Ad Familiens månedlige leveomkostninger”.

Klager anfører, at SKAT har beregnet det gennemsnitlige privatforbrug for perioden 2000 2012, til 215.634. SKAT har ikke anført, om der er tale om en nettoeller bruttoudgift.

Samtidig anføres, at SKAT ikke har taget højde for, at der i perioder har været færre udgifter, da der i nogle perioder har været færre personer i familiekredsen samt at børn spiser mindre end voksne (færre udgifter).

Yderligere anføres, at familien lever beskedent. I regnskabsbilaget kan dette tydeligt ses, hvor der for årene 1996 2000 er et beskedent privatforbrug. I de efterfølgende mange år, er der opretholdt samme privatforbrugsmønster, hvorfor sandsynligheden for en større kontantopsparing er kraftig tilstede.

SKATs kommentar til ovenstående er:

•  Det af SKAT beregnede privatforbrug for årene 2000-2012, herunder det gennemsnitlige privatforbrug, er et bruttoprivatforbrug. Dette betyder, at det beregnede beløb, skal dække alle familiens udgifter. I SKATs afgørelse af 31. juli 2017 er der henvist til det vedlagte bilag 5, hvoraf fremgår, hvorledes SKAT har beregnet privatforbrugene for årene 2000 2012. Der er tale om en opgørelse af bruttoprivatforbruget, da der ikke i opgørelsen er medtaget faktiske afholdte udgifter til privatforbrug.

• Da SKAT har beregnet privatforbrugene på baggrund af klagers og ægtefælles registrerede indkomstog formueforhold, har familiens størrelse ikke betydning for størrelsen, af det beregnede privatforbrug. Privatforbruget er således beregnet på baggrund af de faktisk registrerede indkomstog formueforhold.

Det er korrekt at familien antalsmæssigt er vokset, idet klager har fået børn i årene 1997, 1999 og 2004. Dette har normalt betydning for størrelsen af et privatforbrug. SKAT har henset hertil, i forbindelse med det foretagne skøn for årene 2013 og 2014, som nævnt i SKATs afgørelse.

Endvidere har klager været registeret udrejst til Y5-land, i en periode fra året 2013 til 2014. SKATs kommentar hertil, er anført nedenfor i det efterfølgende punkt “7) Ad bankkonto i Y5-land”.

•  SKATs kommentar til regnskabsbilaget, herunder det beskedne privatforbrug, er kommenteret efterfølgende under punktet “9) Ad negativt privatforbrug”.

7) SKATs kommentar til punktet, “Ad Bankkonto i Y5-land”.

I klagen anføres, at klager har en bankkonto i Y5-land, hvilket bekræfter hans ophold i perioden 1/8 2013 11/12 2014. SKAT må derfor tage til efterretning, at klagers leveomkostninger i Y5-land må have været lavere end i Danmark og at disse udgifter skal der også gives fradrag for.

• Med de forelagte oplysninger, er det korrekt, at klager har en bankkonto i Y5-land. Klager har fremvist dokumentation for en konto hos F5-bank, med et indestående på 100 EUR. Ud fra den foreviste dokumentation samt oplyst af klager, var der ingen aktivitet på kontoen. Indestående på 100 EUR, var indbetalt i forbindelse med oprettelsen af kontoen. Kontoen bekræfter således ikke i sig selv, at skyer har opholdt sig i Y5-land

• I klagen anføres, at klager har opholdt i Y5-land i perioden 1/8 2013 11/12 2014. Ifølge SKATs oplysninger, har klager, ifølge folkeregisteroplysningerne, registreret sig udrejst til Y5-land den 21/11 2013 og indrejst den 11/12 2014. Datoen den 1/8 2013 er således ikke korrekt.

• Det er SKATs opfattelse, at klager i forbindelse med sit ophold i Y5-land, må have afholdt udgifter til blandt andet kost og logi samt transport.

SKAT er derfor ikke enig i, at klagers leveomkostninger må være lavere i Y5-land, end i Danmark. Da klagers familie fortsat har opholdt sig i Danmark, har familien i Danmark fortsat skulle afholde alle faste udgifter, hvilket alt andet lige, er uændret trods klagers ophold i Y5-land. SKAT er af den opfattelse, at det som udgangspunkt kan være en mindre besparelse på afholdte udgifter til kost i Danmark. Samtidig er det SKATs opfattelse, at klager har afholdt udgifter til blandt andet kost, logi og transport i Y5-land, hvilket efter SKATs opfattelse, er en samlet merudgifter, set i forhold de sparede kostudgift i Danmark.

• Det anføres i klageskriveisen, at klagers leveomkostninger i Y5-land er lavere end i Danmark og at disse udgifter skal der også gives fradrag for.

SKAT er af den opfattelse, at klager har taget fradrag for rejseudgifter (kost/logi), i forbindelse med sit ophold i Y5-land.

Klager har selvangivet fradrag for rejseudgifter med 25.000 kr. for indkomståret 2013 og med 25.500 kr. for indkomståret 2014, hvilket er det maksimale, der kan fratrækkes som rejseudgifter, i de omhandlede år.

Klager har oplyst, at det er satserne for rejsefradrag der er anvendt, med i alt 650 kr. pr. dag i 2013 (kost 455 kr. og logi 195 kr.) og 663 kr. pr. dag i 2014 (kost 464 kr. og logi 199 kr.).

Derudover har klager fratrukket udgifter til kørsel mellem Danmark og Y5-land, med i alt 19.700 kr. i 2013 og 39.400 i 2014.

•  SKATs kommentar til punktet, “Ad Danmarks Statistik”.

Klager anfører, at der i afgørelsen på side 28 er anført, at ifølge Danmarks Statistik, udgør privatforbruget for en familie på 2 voksne med børn, i alt 399.254,30 kr. i 2013 og 384.346,20 kr. i 2014. Klager mener, at det er de færreste husstande der har et sådant privatforbrug samt at der ikke er oplyst om størrelsen af husstanden, men kun angivet “børn” i flertal men intet om antal.

•  SKAT skal bemærke indledningsvist, at SKAT ikke har anvendt privatforbruget efter Danmarks statistik, til fastsættelse af klagers privatforbrug.

Opgørelsen af privatforbruget ifølge Danmarks Statistik, er umiddelbart alene inddelt i voksne med eller uden børn. Antallet af børn, er ikke nærmere specificeret. SKAT har henset til, at klager i de omhandlede år (2013 og 2014) har 3 børn, i alderen 16/17 år, 14/15 år og 9/10 år. Det er derfor SKATs opfattelse, at klager med 3 børn er omfattet af begrebet “børn”, som anvendes af Danmarks statistik. Den gennemsnitlige familiestørrelse i Danmark er under 3 børn, hvor SKAT antager, at Danmarks Statistik ikke anvender et børneantal, der er højere.

• Størrelsen af det opgjorte privatforbrug, ifølge Danmarks statistik, har SKAT ikke yderligere kommentar til end, at der er tale om et statistisk beregnet privatforbrug, hvor nogle familier har et højere privatforbrug og andre et lavere privatforbrug.

• SKAT har anvendt beløbet fra Danmarks statistik i forbindelse med, at SKAT har beregnet et gennemsnitligt privatforbrug på brutto 215.634 kr., for årene 2010-2012. SKAT er af den opfattelse, at et privatforbrug i denne størrelsesorden (215.634 kr) ikke giver mulighed for at foretage en kontantopsparing i størrelsesordenen 600.000-700.000 kr. i disse år, når der samtidig henses til, at privatforbruget ifølge Danmarks Statistik udgør henholdsvis 399.254,30 kr. i 2013 og 384.346,20 kr. i 2014.

9) SKATs kommentar til punktet, “Ad Negativt privatforbrug”.

I klagen anføres, at SKAT ikke kan opgøre privatforbruget ud fra et skøn, medmindre at regnskabet eller grundlaget for regnskabet kan tilsidesættes. Endvidere anses SKATs opgørelse af privatforbruget for uholdbart og ikke virkelighedsnært skøn.

Det oplyses at klager har indsendt kontoudtog fra banken, som viser det løbende forbrug og opsparing, hvilket SKAT burde have taget udgangspunkt i.

Der er indhentet kontoudtog for perioden 1. juli 1996 til 31. december 2014, som er gennemgået, hvorefter der er udarbejdet en opgørelse af klagers indkomst, forbrug, og hævninger til opsparing. Hævningerne er udtryk for et nettobeløb, idet indsætninger på kontoen er elimineret. Endvidere er alle kontant hævninger på 1.000 kr. og derunder anset som direkte forbrug ligesom overførsler mellem ægtefællernes konti er et udtryk for direkte forbrug. Det samme er køb af rejser og anvendelse af dankort i udlandet samt valutavekslinger.

Klager anfører, at SKAT skal opgøre privatforbruget ud fra en minimumsbetragtning.

Klager har opgjort privatforbruget ud fra en maksimumsbetragtning, hvilket viser, at det løbende privatforbrug opgjort af SKAT, er klart overdrevet samt at klager har haft en positiv opsparing af allerede beskattede midler.

I det vedlagte bilag til klagen, er der i excel filen, en opgørelse over alle transaktioner i banken, fra den 1. juli 1996 til 31. december 2014. I det samlede overblik for årene viser det tydeligt, at klager med stor sandsynlighed kan dække et eventuelt negativt privatforbrug med opsparet allerede beskattet midler.

SKAT har følgende kommentar, til de anførte:

• SKAT har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst, efter skattekontrollovens § 3, stk. 4 jævnfør§ 5, stk. 3 da SKAT ikke finder, at klager har godtgjort, at der er et positivt privatforbrug.

SKAT er af den opfattelse, at størrelsen af det skønsmæssige privatbrug er begrundet i den udsendte afgørelse. Det samlede skøn er fastsat ud fra både faktiske foretagne hævninger samt et skøn til andre hævninger.

• Med klagen er sendt klagers kontoudtog for årene 1996 2014, for klagers bankkonto. Det er SKATs opfattelse, at dette ikke i sig selv viser det løbende forbrug herunder klagers opsparing, idet kontanthævninger ikke er ensbetydende med, at beløbet er anvendt til opsparing. Desuden indeholder den indsendte opgørelse af hævningerne/opsparingen ikke klagers ægtefælles bankkonto. Indkomst og hævninger på ægtefællens bankkonto, er således ikke indarbejdet i opgørelsen.

Endelige er SKAT af den opfattelse, at de af SKAT beregnede privatforbrug for årene 2000-2014 er beregnet ud fra de foreliggende dokumenterede oplysninger, omkring indkomstog formueforhold, for klager og klagers ægtefælle. SKAT anser derfor opgørelsen af privatforbrugene for disse år for mest retvisende ligesom der i klagen ikke er påpeget fejl i SKATs opgørelse af privatforbrugene.

• I klagen anføres, at SKAT i afgørelsen påpeger, at hævninger under 1.000 kr. ikke kan være udtryk for en opsparing. Det er SKATs opfattelse, at dette ikke er korrekt. I afgørelsen på side 15, under punktet “2.2 Dine bemærkninger” er der anført, at klager på mødet den 31. maj 2017 har oplyst, at hævninger på f.eks. 30.000 kr. var anvendt til opsparing og hævninger i størrelsesordenen på 1.000 kr. var anvendt til forbrug. Det er således klager selv, der har oplyst dette.

Det er SKATs opfattelse, at alle hævninger uanset størrelse som udgangspunkt er anvendt til forbrug.

• I klagen anføres, at overførsler til og fra ægtefælles konto, er medtaget som et direkte forbrug, i klagers opgørelse af privatforbrugene.

Det er SKATs opfattelse, at interne overførsler mellem konti, herunder ægtefælles konti, ikke i sig selv er udtryk for et forbrug eller en opsparing.

Årets privatforbrug har SKAT beregnet ud fra klager og klagers ægtefælles indkomstog formueforhold, for det aktuelle år.

• Det er anført, at SKAT skal opgøre privatforbruget ud fra et minimumsbudget og en betragtning heraf.

SKAT er ikke klar over, hvad klager mener med et minimumsbudget. Såfremt det er opfattelsen, at det skal opgøres som det mindst mulige, er det SKATs opfattelse, at dette ikke korrekt.

SKAT skal opgøre privatforbruget på en sådan måde, at det svarer mest muligt til de faktiske omstændigheder. Dette har SKAT forsøgt at gøre, for indkomstårene 2013 og 2014, ud fra de selvangivne og dokumenterede indkomstog formueoplysninger, for klage og ægtefælle. Samtidig har SKAT ved bedømmelsen af privatforbrugets størrelse, henset til de faktiske foretagne hævninger (bilag 2 4 til kendelsen) samt et skønsmæssigt beløb til øvrige hævninger.

Det er ikke SKATs opfattelse, at det af klager opgjorte privatforbrug i klageskrivelsen Skatteankestyrelsen, er opgjort ud fra en maximumsbetragtning.

I opgørelsen er forudsat, at alle kontanthævninger over 1.000 kr., er anvendt til en kontantopsparing. SKAT finder det fortsat ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at kontanthævninger over 1.000 kr. er opsparet kontant, og opbevaret enten i privatboligen eller i en bankboks.

Samlet set er det SKATs opfattelse, at klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort størrelsen af det faktiske privatforbrug for årene 2013 og 2014.

Da klage og ægtefælle har modtaget deres løn i kontanter i disse år, kan der ikke som anført i klageskrivelsen, alene tages udgangspunkt i de foretagne hævninger på bankkontoen. Dette forudsætter, at den modtagne løn, har passeret en bankkonto, hvilket ikke er sket (se punkt 2 på side 22 i SKATs kendelse).

Endvidere er der ikke dokumentation for, hvad den faktiske modtagne løn har været. Det skal her bemærkes, at de indsendte ansættelseskontrakter, efter det oplyste er udarbejdet på foranledning af et krav fra klagers bankforbindelse (se kendelsen side 26, midtfor og ned).

Samtidig har SKAT ikke henset til eventuelle merudgifter, som f.eks. nyanskaffelser og andet indbo, ved indflytningen i jeres nuværende bopæl i 2014.

SKAT finder ikke, at den indsendte opgørelse over privatforbrug og kontantopsparing, for årene 1996 til 2014, dokumenterer det faktiske privatforbrug eller sandsynliggør en kontantopsparing, som tidligere er oplyst til 600.000 700.000 kr.

I den indsendte opgørelse, er der f.eks. ikke medtaget indsætninger og hævninger på ægtefælles bankkonto, for årene 1996-2014.

Endvidere fremgår der ikke af den indsendte opgørelse, at der f.eks. i årene 2003 og 2007 er sket anskaffelse af personbil. Ligeledes fremgår der umiddelbart ikke betaling af indskud, ved bopælsskifte i 1999. SKAT finder ikke, at de anførte forhold i klageskrivelsen sandsynliggør eller dokumentere, at der har været en kontantopsparing, som er oplyst opbevaret i hjemmet og i en bankboks. Ud over det anførte i kendelsen, har SKAT har blandt andet henset til, at en kontantopsparing i en størrelse som oplyst af klager, vil gennem årene have givet klager en større rentetilskrivning. Endelig ses det ikke, at klager særskilt har forsikret en kontantbeholdning, i den oplyste størrelsesorden.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

“Indledningsvist skal bemærkes, at der ikke i de fremsendte bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse er nye forhold der sandsynliggør eller dokumentere, en ændret opfattelse hos Skattestyrelsen. Der er fremsendt en opgørelse over ægtefællens indsætninger og hævninger på hendes bankkonto, for årene 1997 2014. Det anføres, at dette sammen med det anførte i klageskriveisen sandsynliggør og dokumentere, at der har været en kontantopsparing som er opbevaret i henholdsvis hjemme og i lejet bankboks.

· Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den indsendte opgørelse ikke i sig selv viser det løbende forbrug, herunder opsparing. Større kontanthævninger er ikke ensbetydende med, at beløbet er anvendt til opsparing. Tilsvarende forudsætter det, at den modtagne løn i 2013 og 2014 har passeret en bankkonto. Da skatteyder og ægtefælle har modtaget deres løn i kontanter, er dette ikke sket. Dette er tilsvarende anført i vores tidligere udtalelse, dateret den 8. december 2017, på side 9 øverst og side 10 øverst. Skattestyrelsen finder således stadig ikke, at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at skatteyder og hans ægtefælle har foretaget en kontantopsparing på 600.000700.000 kr. gennem årene.

Det anføres, at de fremlagte ansættelseskontrakter skal lægges til grund uanset de er udarbejdet på foranledning af et krav fra skatteyders bankforbindelse, idet disse er retvisende for den faktiske modtagne løn.

· Skattestyrelsen ligger vægt på det oplyste fra skatteyder om, at ansættelseskontrakterne er udarbejdet på foranledning af et krav fra skatteyders bankforbindelsen. Samtidig henses der endvidere til, at kontrakten ikke afspejler de faktiske forhold omkring lønudbetaling, både med hensyn til beløb og intervaller for udbetalingen. Der foreligger således ingen dokumentation eller sandsynliggørelse af skatteyder og ægtefælles reelle lønudbetalinger. Dette fremgår endvidere af kendelsen, side 26, midtfor og ned.

Det anføres, at Skattestyrelsen har set bort fra de af klager fremlagte dokumenterede opgørelser over privatforbruget og i stedet har anvendt Skattestyrelsen egne fejlbehæftede skøn.

·  Dette forhold er efter skattestyrelsens opfattelse tidligere kommenteret i vores udtalelse, dateret den 8. december 2017. Der er derfor ikke nye oplysninger i klagers oplysninger.

Det anføres, at Skattestyrelsen er af den opfattelse, at alle hævninger uanset størrelsesom udgangspunkt er anvendt til forbrug. Dette synspunkt harmonerer således ikke med det af klager oplyste, hvorefter hævninger på 1.000 kr. eller under typisk er anvendt til forbrug, og hævninger herover blev anvendt til opsparing.

· Skattestyrelsen finder det stadig ikke sandsynliggjort eller dokumenter, at hævninger på 1.000 kr. eller derover, er ensbetydende med, at beløbet er anvendt til opsparing. Skattestyrelsen har som udgangspunkt ikke yderligere at tilføje til dette, end det der fremgår af vores udtalelse dateret den 8. december 2017 (side 9 og 10).

Skattestyrelsen fastholder det anførte, som fremgår i vores udtalelse af 8. december 2017.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for den af SKAT trufne afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst med 357.000 kr. for indkomståret 2013 og med 505.000 kr. for indkomståret 2014.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstandene anført:

“Sagsfremstilling

SKAT har ved afgørelse af 31. juli 2017 truffet afgørelse om ændring af grundlaget for klagers indkomst for året 2013 og 2014.

Klager er fuld skattepligtig til Danmark og er uddannet dyrlæge. Klager er privat gift og har tre børn (født i 1997,1999,2004).

I perioden i 1/8-2013 til 11/12-2014 arbejdede klager for selskabet G1 som har hovedsæde i Y1-land.

Klager arbejdede med salg af medicin til veterinære virksomheder.

I perioden 21.november 2013 til 11. december 2014 var Klager udrejst til Y5-land og opholdte sig på adressen Y10-bopæl.

I perioden 2000 til ultimo 2013 boede klager i en lejebolig på adressen Y11-bopæl.

Klager købte sammen med sin kone en ejendom på adressen Y4-bopæl, i 2013, hvor klagers kone og tre børn flyttede ind den 31.januar 2014.

Ejendommen blev overtaget den 1.juni 2013. Klager flytter ind den 11. december 2014 samtidig med at han vender tilbage fra sin udstationering i Y5-land.

SKAT lægger ved sin afgørelse vægt på at Klager har begået en groft uagtsom handling ved ikke at have indberettet.

Der henvises til Skatteforvaltningsloven (§27, stk.1, nr.5).

Ad SKATs skrivelse af 20.maj 2016

Den 20.maj 2016 modtog Klager en skrivelse fra SKAT hvori SKAT beder om yderligere materiale omkring klagers privatøkonomi på baggrund af en pengeveksling i F1-vekselerer ApS.

Der udbedes dokumentation for syv punkter. SKAT gør gældende, at privatforbruget i 2013 er negativt og at i 2014 var det positivt, derfor ønskes der yderligere oplysninger fra klager, jf. punkt 6 i skrivelsen. Klager besvarer SKATs skrivelse og fremsender dokumentation på de syv forhold.SKAT vurderer herefter at klager som en erhvervsdrivende, som fører regnskab over sin virksomhed og at der er her tale om et negativt privatforbrug kun i 2013 og ikke i 2014.

SKAT overholder ikke de formelle forvaltningsmæssige betingelser for en afgørelse. I skrivelsen fra den 20.maj 2016 er der ikke blevet skrevet, på baggrund af hvilken hjemmel vores klager bliver kontaktet.

Der bliver henvist til forskellige hjemler, men som udgangspunkt skal vores Klager vide på hvilken baggrund han bliver kontaktet på.

SKAT skriver i sin skrivelse fra den 20.maj 2016, at SKAT “(…) behandler din opgørelse af skat, fordi vi har oplysninger fra F1-vekselerer ApS om, at du har i 2013 har foretaget valutaudveksling hos dem”. Der bliver ikke nævnt hvilken paragraf i skatteforvaltningsloven han er underlagt i forbindelse med denne skrivelse. Vores Klager blev først informeret om at han er blevet omfattet “Projekt-1” i skrivelsen fra SKAT dateret den 25.april 2017.

Ad SKATs skrivelse af den 24.januar 2017

Den 24.januar 2017 modtog Klager endnu en skrivelse fra SKAT, hvori der bedes om yderligere materiale omkring hans privatøkonomi. Der opstilles 12 punkter, som SKAT beder Klager om at svare på. I punkt 12 bliver der noteret, at det er SKAT’s opfattelse, at et negativt privatforbrug ikke er muligt, jf. punkt 12 side 4 i skrivelsen.

I afsnittet “love og regler” henvises der til Skatteforvaltningslovens §1 og skattekontrollovens §1. SKAT ændrer holdning til Klager’s status fra erhvervsdrivende til lønmodtager, da det kommer til SKAT’s kundskab at han arbejder for et Y1-landisk firma, hvor han modtager løn.

Ad SKAT skrivelse den 25.april 2017 (forslag til ændring af skatten)

Projekt Pengeoverførsel – Projekt-1

Dette brev blev sendt med hjemmel i SFL §20. Det vil sige at der er tale om en “agterskrivelse”. Det vil sige at dette er udsendt som en mulighed for at vores klager kan blive korrekt partshørt. Grunden til at SKAT har bedt om at udtale sig har han først fået at vide i dette brev, hvilket ikke er i orden rent juridisk. SKAT informerer i dette brev at “SKAT har i “projektet pengeoverførsel” modtaget kontroloplysninger om, at du har foretaget en valutaudveksling, hos F1-vekselerer ApS”.

Det er først nu SKAT informerer vores klager hvorfor de ønsker at flere oplysninger, som skal være med til at vurderer hans selvangivelse for 2013 og 2014.

Dette har SKAT ikke gjort i det første skrivelse fra den 20.maj 2016. Dette har en betydning da personer, som bliver kontrolleret af SKAT i “Projekt-1” er personer som har ageret forsætligt eller groft uagtsomt overfor SKAT, jf. Skatteforvaltningslovens §27, stk.1, nr.5.

Denne information er vores Klager ikke blevet informeret om i den første skrivelse fra SKAT, dateret den 20.maj 2016. Derfor har SKAT overtrådt retssikkerhedslovens §10, hvad angår en potentiel selvinkriminering af en skatteborger, da han har ikke har fået muligheden for at rådføre sig om sin skatteretlige situation på dette stadie.

Samtidig har SKAT ikke informeret vores Klager om hvilket projekt der er tale om. Om der er tale om Projekt-1 I, Projekt-1 II eller Projekt-1 III, som har givet grundlag for kontrol af vores Klager.

Dette burde vores klager have kendskab til fra det første øjeblik han bliver kontaktet af SKAT så han kan forholde sig til sagens tyngde og alvor!

Han burde blive informeret om at der kan potentielt opstå et strafferetligt aspekt i hans skattesag, og at han er under mistanke for at lave pengeoverførsler til skattelyeller skattelylignende lande. Han er derudover ikke blevet informeret hvilket skattelyeller skattelylignende land han skulle potentielt lave pengeoverførsler til?!

Denne skrivelse er et forslag til ændring af selvangivelsen, hvor der informeres overfor Klager at hans selvangivelse bliver kontrolleret på baggrund af “projekt pengeoverførsel”. Når dette udtryk oversættes til “Projekt-1”, forholdes skatteborgeren først nu at der er tale om et projekt, som omfatter personer som mistænkes for skattesvig, som undersøges i henhold til Skatteforvaltningslovens §27, stk.1, nr.5.

SKAT påpeger i deres bemærkninger at Klager’s privatforbrugsopgørelse viser et negativt privatforbrug i 2013 og i 2014 (kommentar : iøjefaldende da SKAT skriver i skrivelse fra den 20.maj 2016 at der kun er tale om et negativt privatforbrug i 2013).

Klager fremsender svar på forslaget i form af en skrivelse fra sin revisor med bemærkninger til forslaget.

Ad mistillid til banker

På side 14. påpeger SKAT, at vores Klager oplyste, “at det var kulturelt betinget, at gemme/opspare kontanter, idet I havde en mistillid til banker”.

Denne vending omkring “mistillid til banker” bliver brugt igen på side 22 og på side 26 bliver udtrykket brugt 2 gange midt på siden, selvom revisor WG retter denne misforståelse og SKAT accepterer denne udtalelse.

Havde Klager A mistillid til banker, havde familien ikke opbevaret deres opsparing i en bankboks administreret af banken.

Ad bemærkninger til SKATs afgørelse side 16-20 i afgørelsen direkte kopi af revisorernes udtalelse i forbindelse med forslaget Vi er uforstående overfor SKAT’s “copy/paste”-metode hvor SKAT anbringer revisorernes svarskrift i selve afgørelsen og at det fylder 4 sider. Den eneste grund til at gøre dette skulle sikkert være for at skræmme Klager S. A til at makke ret ved at modtage en stor afgørelse som til sidst skræmmer Klager med en potentiel strafferetlig skattesag.

På side 21 kommer SKAT frem til at der ikke foreligger “objektive konstaterbare forhold der kan godtgøre, at det årlige til beløb til disse skønsmæssige udgiftsposter udgør et beløb på 48.000 kr. (4.000 kr. årligt).

Derudover kommer skat frem til et skøn på 100.000 kr. som ikke har noget økonomisk belæg. Dette er ikke en korrekt ansættelse af privatforbruget, hvor der kun baseres på et skøn, som ikke kan dokumenteres.

Ad Familiens månedlige leveomkostninger

SKAT mener at det gennemsnitlige privatforbrug for perioden 2000-2012 er på 215.634 kr. Det er ikke oplyst for klager hvorvidt der er tale om en nettoeller bruttoudgift. Samtidig skal man have for øje at beregning ikke tager højde for at denne periode har i visse perioder færre udgifter på grund af færre personer i familiekredsen. Samtidig har SKAT ikke taget hensyn til at børn spiser mindre end voksne og at udgiftsposten for børn er langt lavere end den SKAT er kommet frem til. Mange andre forhold gør sig gældende for at betvivle SKATs måde at beregne privatforbruget for familien.

Tidligere har Klager nævnt overfor SKAT at familien lever beskedent. I regnskabsbilaget kan det tydeligt ses at dette er gældende. Fra 1996 – 2000 er der et beskedent privatforbrug. Det kan ses i efterfølgende år at der i mange år er opretholdt samme privatforbrugsmønster, hvorfor sandsynligheden for en større opsparing er kraftigt tilstede.

Vi har i vores svar til SKATs forslag i store træk vist SKAT at det har været muligt for familien at oparbejde en opsparing til dækning af et eventuelt negativt privatforbrug. Da SKAT nævner at udtræk fra banken og herefter indsætninger på banken kan sløre billedet om en nettoopsparing, har vi i svaret til SKAT elimineret eventuelle indsætninger på kontoen, og fortsat sandsynliggjort en positiv opsparing til dækning af SKATs beregnede negative privatforbrug.

SKAT har ikke taget højde for dette i afgørelsen.

Ad Bankkonto i Y5-land

Klager S. A ejer en bankkonto i Y5-land, hvilket bekræfter hans ophold i Y5-land i perioden 1/8-2013 til 11/12-2014. Derfor må SKAT tage det til efterretning at Klager S. A’s leveomkostninger i Y5-land må have været lavere end i Danmark og at disse udgifter også skal gives fradrag for.

Ad Danmarks Statistik

På side 28 skriver SKAT at det gennemsnitlige privatforbrug i Danmark, ifølge Danmarks Statistik, for en familie på 2 voksne med børn udgør 399.254,30 kr. i 2013 og 384.346,20 kr. i 2014.

Dette er efter vores opfattelse en misvisende sagsfremstilling da det er langt de færreste husstande der har sådan et privatforbrug netto efter skat. Samtidig har SKAT ikke oplyst hvilken størrelse husstand der er tale om. Der står kun angivet “børn” i flertal men intet om antal.

Ad Negativt privatforbrug

SKAT kan ikke opgøre privatforbruget ud fra et skøn medmindre at regnskabet eller grundlaget for regnskabet kan tilsidesættes.

Vi anser at de skøn som SKAT har fået lavet med hensyn til Klager S. A’s privatforbrug er uholdbart og ikke virkelighedsnært skøn og derved kan ikke bruges i denne sammenhæng for indkomstårene 2013 og 2014.

Klager har bidraget SKAT med kontoudtog fra banken som viser det løbende forbrug og størrelsen på opsparing, hvorfor SKAT alene burde taget udgangspunkt i disse ved beregning af privatforbrug og ikke basere en privatforbrugsopgørelse på skøn.

Vi har indhentet kontoudtog fra banken fra 1. juli 1996 frem til 31. december 2014, og gennemgået hver eneste transaktion.

Herefter er der udarbejdet en overblikgivende opgørelse af Klager’s indkomst, forbrug og hævninger til opsparing. I regnskabet er hævningerne et udtryk for nettobeløb således at indsætninger på kontoen også er elimineret.

SKAT påpeger i afgørelsen at hævninger under 1.000 kr. ikke kan være et udtryk for opsparing men derimod er hævninger i denne størrelse et udtryk for løbende forbrug.

I regnskabet beregnes det løbende privatforbrug med udgangspunkt i at alle hævninger på 1.000 kr. og derunder er direkte anvendt til forbrug.

SKAT påpeger i afgørelsen at overførsel til og fra ægtefællens konto ikke kan være med i opgørelsen over opsparing. Derfor har vi i regnskabet beregnet at alle overførsler til ægtefælle og familiens budgetkonto er et direkte udtryk for forbrug.

Foruden køb af rejser og anvendelse af dankort i udlandet som i regnskabet er taget som forbrug, kan man iflg. kontoudtogene fra banken konstatere at klager løbende har vekslet til fremmed valuta. Regnskabet tager disse transaktioner endvidere som et direkte forbrug.

SKAT skal opgøre privatforbruget ud fra et minimumsbudget og en betragtning heraf.

Vi har opgjort privatforbruget ud fra en maximumsbetragtning, hvor resultatet klart viser at det løbende privatforbrug er overdrevet fra SKAT og at klager har haft en positiv opsparing af allerede beskattede midler.

I bilag til klagen er der i en excel fil opgørelse over alle transaktioner i banken fra 1. juli 1996 frem til 31. december 2014.

I et samlet overblik for årene vises der tydeligt at Klager med stor sandsynlighed kan dække et eventuelt negativt privatforbrug med opsparet allerede beskattede midler.

Opgørelserne viser også en direkte forbindelse til midler som allerede er beskattet eller som er undtaget fra beskatning i form af børnefamilieydelse, boligstøtte, kørselsgodtgørelse m.m.

Afsluttende bemærkninger

Med henvisning til vedlagte bilag, er det godtgjort, at SKATs skøn hviler på et forkert grundlag og faktuelt er forkerte og medføre et åbenbart urimeligt resultat.

klager A’s forhøjelse for 2013 på 357.000 kr. og 505.000 kr. for 2014 nedsat til 0 kr.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

“Som det fremgår af den allerede fremsendte opgørelse over privatforbrug, dokumenter det faktiske privatforbrug og sandsynliggør en kontantopsparing i overensstemmelse med det oplyste. I den fremsendte opgørelse i dag fremgår således nu indsætninger og hævninger på ægtefælles bankkonto for årene 1997-2014.

De anførte forhold i klageskrivelsen sandsynliggør og dokumenterer således, at der har været en kontantopsparing som blev opbevaret henholdsvis i klagers hjem og i en af klager lejet bankboks. Desuden skal de fremlagte ansættelseskontrakter lægges til grund for den af klager modtagne løn, uanset den er udarbejdet på foranledning af et krav fra klagers bankforbindelse, idet disse er retvisende for den faktisk modtagne løn.

Idet SKAT har valgt at se bort fra den af klager fremlagte opgørelse over privatforbrug, herunder dokumentation i form af ansættelseskontrakter og redegørelser, har SKAT således ikke beregnet privatforbruget for årene 2000-2014 ud fra de foreliggende dokumenterede oplysninger, men alene ud fra SKATs eget fejlbehæftede skøn.

SKAT anfører på side 9 i sin skrivelse af 8. december 2017, er det SKATs opfattelse, at alle hævninger – uanset størrelse – som udgangspunkt er anvendt til forbrug. Dette synspunkt harmonerer således ikke med det af klager oplyste, hvorefter hævninger på 1.000 kr. eller under typisk er udtryk for anvendt beløb, og hævninger herover blev anvendt til opsparing.

Det må således fastslås, at SKAT ikke har taget udgangspunkt i de oplyste faktiske forhold, men at SKAT alene har foretaget en skønsmæssig beregning af privatforbrugene, og at denne i øvrigt hviler på et forkert grundlag, der har ført til en åbenlys urimelig og forkert afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvinkriminering

Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, stk. 1.

SKAT skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af en formodede lovovertrædelse. Det følger af retssikkerhedslovens § 10, stk. 3.

Forbuddet mod selvinkriminering forudsætter, at der på det tidspunkt, hvor myndighederne indhenter oplysningerne hos borgeren, foreligger en konkret mistanke om, at der er et strafbart forhold. Dette betyder, at oplysninger, der er fremkommet før det tidspunkt, hvor det overvejes at sigte en borger, ikke vil være omfattet af forbuddet mod selvinkriminering.

Det afgørende i relation til selvinkrimineringsforbuddet i retssikkerhedslovens § 10 er, at SKAT ikke på noget tidspunkt har pålagt klageren en pligt til at fremsende oplysninger, men at klagerens manglende medvirken til oplysning af sagen alene kunne blive tillagt processuel skadevirkning. Det kan udledes af Byrettens dom af 22. august 2017 offentliggjort i SKM2017.559.BR.

De første oplysninger, som SKAT har modtaget fra klageren, er indhentet i forbindelse med sagens oplysningsfase, hvor det endnu ikke var klart, hvad årsagen var til, at klagerens privatforbrug ifølge SKATs foreløbige beregninger var negativt. Retten finder, at der ikke på dette tidspunkt forelå en konkret mistanke om, at klageren havde begået et strafbart forhold, idet sagen endnu ikke var oplyst.

SKAT beder efterfølgende klageren om at fremsende yderligere oplysninger og fremsender den 25. april 2017 forslag til afgørelse til klageren.

Klageren havde mulighed for at kommentere på SKATs forslag til afgørelse og havde mulighed for at fremsende yderligere dokumentation. Tilsvarende havde klageren i forbindelse med de forudgående forespørgsler fra SKAT ligeledes mulighed for at fremsende oplysninger, men SKAT har ikke på noget tidspunkt pålagt klageren en pligt til at fremsende oplysninger.

På baggrund heraf finder Landsskatteretten ikke, at SKAT har indhentet oplysninger i strid med selvinkrimineringsforbuddet.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at afgørelsen er ugyldig som følge af manglende underretning om strafbare forhold eller overtrædelse af forbuddet mod selvinkriminering.

Skattepligtig indkomst

SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtiges indkomst, såfremt den skattepligtige ikke har foretaget en fyldestgørende selvangivelse. Det følger af den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Der kan foretages en skønsmæssig ændring af klagerens indkomstansættelse, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret. Det kan udledes af Højesterets afgørelse af 6. december 2001 offentliggjort i SKM2002.70.HR.

SKAT har udarbejdet en formueopgørelse for klagerens husstand for indkomstårene 2013 og 2014, hvor der er taget højde for udviklingen i husstandens aktiver og passiver i indkomstårene. Derudover er der taget højde for, hvilke indtægter husstanden har haft, herunder indtægter i form af skattefri arv og lån samt hvilke udgifter som klageren og klagerens ægtefælle ifølge den foreliggende dokumentation har haft til ejendomskøb, advokat, nedrivning af hus, opførelse af nyt hus, gebyr ved optagelse af realkreditlån, køb af havefliser mv.

SKAT er på baggrund af privatforbrugsopgørelserne nået frem til, at husstanden i indkomståret 2013 havde et negativt privatforbrug på 97.765 kr. og i indkomståret 2014 havde et negativt privatforbrug på 208.769 kr.

Landsskatteretten finder at privatforbrugsopgørelserne er retvisende, da de er udarbejdet på grundlag af faktisk dokumenterede indtægter og udgifter samt den faktiske udvikling i klagerens og klagerens ægtefælles aktiver og passiver.

Privatforbrugsopgørelserne indeholder ikke større udgifter af løbende karakter samt udgifter til almindeligt forbrug, herunder til køb af dagligvarer mv.

SKAT har gennemgået klagerens og klagerens ægtefælles konti samt deres fælles byggekonto og har opgjort kontanthævninger samt større og løbende betalinger, herunder udgifter til privatskole/gymnasium, G6, fitness, husleje mv. SKAT har herefter opgjort de faktiske afholdte udgifter til 159.356 kr. for indkomståret 2013 og 197.018 kr. for indkomståret 2014.

Landsskatteretten finder det dokumenteret, at klageren og klagerens ægtefælle har afholdt større og løbende omkostninger i den angivne størrelsesorden, henset til at det fremgår direkte af kontoudskrifterne, at de nævnte omkostninger er afholdt. Landsskatteretten er således enig med SKAT i, at bankoverførsler mellem klageren og klagerens ægtefælle ikke skal medregnes, men at overførsler til andre familiemedlemmer skal anses for anvendt til forbrug.

Kontoudskrifterne indeholder kun i meget begrænset omfang udgifter til dagligvarer, beklædning, telefon, benzin/diesel, varme/el og andre løbende udgifter. SKAT har derfor foretaget et skøn over klagerens husstands udgifter til dagligvarer mv. og har skønnet, at klagerens husstand årligt har anvendt 136.875 kr. SKAT har rundet beløbet ned til 100.000 kr. årligt henset til, at klageren har foretaget kontanthævninger og henset til at der fremgår enkelte udgifter til dagligvarer mv. af kontoudskrifterne.

Klageren har forklaret, at hans husstand på fem personer maksimalt bruger 48.000 kr. per år på kost og andre småfornødenheder. Dette beløb må antages, at omfatte udgifter til mad, tøj, medicin, gaver, fritidsaktiviteter mv. for fem personer.

Landsskatteretten anser det ikke for godtgjort, at klagerens husstand alene har et forbrug på 48.000 kr. per år til dagligvarer mv. Derudover finder Landsskatteretten, at SKATs skønnede privatforbrug til dagligvarer mv. på 100.000 kr. årligt må anses for retvisende, henset til familiens størrelse og henset til at klagerens husstand er flyttet ind i det nye hus i 2014, hvilket må antages at medføre udgifter til nyanskaffelser mv.

Landsskatteretten finder derudover ikke, at den omstændighed, at klageren i en periode har opholdt sig i Y5-land taler for et lavere privatforbrug i denne periode, idet dobbelthusførelse må antages at medføre forøgede omkostninger.

Klageren har foretaget kontantindsætninger på sine konti på samlet 369.000 kr. i indkomståret 2013. Klageren har oplyst, at beløbet stammede fra en kontantopsparing på 600.000-700.000 kr., som han også anvendte til at betale regninger og til at leve af. Derudover har klageren betalt en række udgifter kontant, herunder køb af bil, fliser, nedrivning af hus samt overførsel til G2.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at klageren i de forudgående indkomstår har opsparet samlet 600.000-700.000 kr., og at det er denne opsparing, der er anvendt til kontantindsætninger og de nævnte kontante betalinger.

Det ændrer ikke herpå, at klageren fra indkomstårene 2000-2011 ifølge klagerens repræsentants opgørelse har foretaget kontanthævninger for samlet 1.002.244 kr., henset til at SKAT har foretaget en beregning af husstandens privatforbrug for årene 2000 – 2012. Det gennemsnitlige privatforbrug for disse år er opgjort til 215.634 kr. Landsskatteretten finder på den baggrund ikke, at det er sandsynligt, at klageren i perioden har været i stand til at opspare 600.000-700.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.”

Forklaring

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er gift med JR. Han er uddannet i Y12-by som dyrlæge og blev uddannet som veterinær fra Skole-1.

Deres børn var i 2013 henholdsvis 10, 15 og 17 år. Den ældste arbejdede på det tidspunkt for at forsørge sig selv. Han fik arbejde i august 2013 i et Y1-landisk firma, og hans kone arbejdede i samme firma. Det var svært at få lønsedler, og derfor fik han kontrakten. Han forhandlede med virksomheder i Y3-verdensdel om salg af diverse medicin til Y1-land, og han var kommissionslønnet.

Fra 1992-1996 var han alene og levede meget sparsomt. Han sendte overskydende penge til Y1-land. Fra 1996-1999 var han studerende på Skole-1. Fra 1999-2012 var han på arbejdsmarkedet som dyrlæge på slagteri mv. Han levede sparsommeligt, mens han tjente flere penge. Fra 1996 til 2014 boede han og familien i en lejet lejlighed, som kostede 3.500 kr. om måneden. Han havde en billig bil. Han lagde sin opsparing i bankboksen, som han har haft i 20 år. I 2012 var han på sygedagpenge og understøttelse. I 2013 og 2014 havde han lave indkomster, fordi han lige var begyndt at arbejde. De troede på, at han ville få en stor kommission i fremtiden. Efter 2016 var han ikke længere ansat i firmaet.

De levede sparsommeligt og brugte af hans opsparede penge, og de brugte også nogle af pengene til at bygge hus. Han arbejdede meget som dyrlæge på slagteriet. I 2001 tjente han næsten en halv million kroner. Han opsparede en del penge hjemme og lagde nogle penge i bankboksen. Han har to bokse. Det er meget normalt opspare penge kontant i Y1-land. De er bange for, at banken går fallit. Det gælder for de fleste folk i Y13-verdensdel. Han stoler på de danske banker, men det er kulturelt, at han stadig opsparer kontant. Han har hævet penge kontant regelmæssigt. Hans opsparing var 600.000 kr. -700.000 kr. Han har brugt dem til at bygge hus for mv., fordi han ikke kunne tjene nok til at betale for dette. De fleste udgifter går via betalingsservice. De lever sparsommeligt. Han ryger og drikker ikke. Han går sjældent ud og har aldrig været i biografen. De rejser ikke på ferie. Han har kun haft 2 billige biler. De har kun en bil af gangen. Han har ikke tjent det beløb på 850.000 kr., som skattemyndighederne har opgjort.

Hvis skattemyndighederne mener, at pengene er tjent, mens han var på arbejde med sin kone, må der ske en fordeling mellem ham og konen. Skattesagen opstod i 2016, fordi han havde vekslet 50.000 USD hos F1-vekselerer. 30.000 USD var lån fra hans bror og 20.000 USD var fra hans gamle opsparing. Han lånte penge af sin bror til køb af huset.

Lønnen kom som kommission, og ansættelsesaftalen var “falsk”. Han skulle bruge den til banken for at optage lån. Han fik udbetalt forskellige beløb i USD, og der blev også overført 10.000 euro én gang til hans konto, og resten af pengene fik ham, når han mødtes med sin arbejdsgiver. Han husker ikke, hvor ofte de mødtes. Han har også vekslet til danske kroner i udlandet. Han satte dem herefter i banken og nogle af dem dækkede udgifter.

Hans kones løn var en del af hans kommission, så han gav hende en del af kommissionen. De så på hendes opgaver, når de fordelte kommissionen. De indberettede kommissionen til SKAT. Han brugte sin revisor til at indberette kommissionen til SKAT. Han har telefonisk oplyst sin revisor om, hvad han tjente, og derefter indberettede revisor beløbet til SKAT som indkomst.

Beløbet, som SKAT har opgjort, stammer ikke fra hans job i 2013-2014. Da han købte huset, var han ikke ansat i det Y1-landiske firma, så pengene stammer fra hans opsparing.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt der var grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 som foretaget af skattemyndighederne.

Såfremt der var grundlag herfor, drejer sagen sig i anden række om, hvorvidt A har godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014, bygger på et forkert grundlag, der har medført et væsentligt forkert resultat, eller er åbenbart urimelig.

A er oprindeligt fra Y1-land, men har siden 1990’erne boet i Danmark med sin ægtefælle og parrets børn.

I indkomstårene 2013 og 2014 havde A tre børn med sin hustru, der alle var hjemmeboende. Børnene er født i henholdsvis 1997, 1999 og 2004.

A er uddannet dyrlæge og arbejdede i den i sagen omhandlede periode fra den 1. august 2013 til den 11. december 2014 med salg af medicin til veterinære virksomheder i selskabet G1, jf. bilag 3. I perioden fra den 21. november 2013 til den 11. december 2014 arbejdede A fra Y5-land.

A og hans familie havde siden 2000 boet i en lejebolig i Y8-by, men købte ejendommen beliggende Y4-bopæl den 1. juni 2013, jf. bilag 4. Efter en nedrivning og opførelse af hus på ejendommen flyttede familien ind i det nye hus den 31. januar 2014, og A flyttede ind sammen med familien ved sin hjemkomst til Danmark den 11. december 2014, jf. bilag 5.

A har fra sin tid i Y1-land haft en forbeholden tillid til Y1-landiske banker, men har stolet tilstrækkeligt på de danske banker til, at han har haft sin kontante opsparing i en bankboks. Valget af bankboks frem for en indlånseller opsparingskonto skal ses i sammenhæng med den kultur, A kommer fra, og dermed de vaner i relation til økonomi, som han har “taget med sig” til Danmark.

Ved en gennemgang af As kontoudtog har hans revisor lavet en opgørelse af, hvor mange penge A har hævet i perioden fra 1996, og således en opgørelse af, at A har kunnet akkumulere en kontantopsparing på kr. 1.005.008, jf. bilag 6.

Skattemyndighedernes forhøjelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2013 og 2014 er baseret på privatforbrugsberegninger, jf. bilag 11 og 12, der viser beregnede privatforbrug for As familie for indkomstårene 2013 og 2014 på henholdsvis kr. -97.765 og kr. -208.769.

Skattemyndighederne har til sammenligning lavet en opgørelse af familiens privatforbrug i den forudgående 12 års-periode (2000-2012) jf. bilag 16, der gennemsnitligt viste et privatforbrug på kr. 215.634, jf. bilag 1, s. 7.

Der er mellem parterne enighed om elementerne og resultaterne af privatforbrugsopgørelserne, når bortses fra opgørelsen for indkomståret 2014, jf. bilag 12, hvor Skattestyrelsen er bekendt med, at A den 30. maj 2014 blev afregistreret som ejer af en Bilmærke-2, jf. bilag 2, s. 8, og hvor As ægtefælle senere blev registreret som ejer af en Bilmærke-1.

Skattestyrelsen har ladet ægtefællens køb af bil belaste ægtefællernes fælles privatforbrugsopgørelse, men har ikke godskrevet A for sit salg af Bilmærke-2en. Bilen blev solgt den 19. maj 2014 for kr. 4.500, jf. bilag 27.

Idet man ikke har fundet det sandsynliggjort, at As familie havde en kontant opsparing i 2013 og 2014, der kunne dække det for familien beregnede negative privatforbrug, har skattemyndighederne foretaget en skønsmæssig forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 efter dagældende skattekontrollovs§ 5, stk. 3.

Som skønsgrundlag har skattemyndighederne lagt følgende forudsætninger til grund:

1         Familiens beregnede privatforbrug i 2013 og 2014 var henholdsvis kr. -97.765 og kr. -208.769.

2         Et antageligt privatforbrug for familien i 2013 og 2014 var henholdsvis kr. 259.356 og kr. 297.018

3         Familien havde en kontantopsparing på kr. 0 ved indgangen af indkomståret 2013

4         Hele den skønsmæssige forhøjelse skal henføres til A som rette indkomstmodtager.

Alle ovenstående fire skønsforudsætninger er omtvistede. Dog er der enighed om skønsforudsætning nr. 1, når bortses fra As salg af sin Bilmærke-2 for kr. 4.500 i 2014.

På baggrund af de oplistede skønsforudsætninger (skønsgrundlaget) er skattemyndighederne kommet frem til et skønsresultat, hvor As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 forhøjes med henholdsvis kr. 357.000 og kr. 505.000.

ANBRINGENDER

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014.

Det gøres til støtte herfor gældende, at A rettidigt og fyldestgørende havde selvangivet sin indkomst for indkomstårene 2013 og 2014. Det gøres endvidere gældende, at A på skattemyndighedernes opfordring har redegjort for det beregnede negative privatforbrug, jf. dagældende skattekontrollov § 6 B, stk. 1, idet familiens kontantopsparing har kunnet dække dette. Der er således ikke grundlag for at forhøje skatteansættelserne skønsmæssigt efter dagældende skattekontrollov § 5, stk. 3, jf. § 6 B, stk. 4.

Såfremt retten måtte finde, at skattemyndighederne var berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig forhøjelse, gøres det i anden række gældende, at skattemyndighedernes skøn er baseret på en række fejlforudsætninger, dvs. et fejlagtigt grundlag, der tilsammen har medført et væsentligt forkert resultat.

Skattemyndighederne er ved skønsudøvelsen ikke frit stillet. Rammerne for skønsudøvelsen er ganske klart fastsat i forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, som den i sagen omhandlede forhøjelse er foretaget med hjemmel i, jf. FT 1995-96, Tillæg A, s. 2576, hvorefter skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, jf. forarbejderne til bestemmelsen:

“Efter de almindelige principper for bevisføre/se påhviler det i sådanne tilfælde (hvor SKAT fastsætter indkomsten skønsmæssigt som følge af manglende behørigt regnskab/selvangivelse) som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre: at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, set i lyset af de oplysninger som skattemyndighederne er i besiddelse af’

I henhold til fast (og omfattende) retspraksis vil domstolene tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som helhed eller hjemvise sagen til fornyet behandling, såfremt skatteyder kan påvise fejl i skønsgrundlaget og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag, jf. eksempelvis TfS 1995, 361 V og SKM2011.263.ØLR.

Samme konklusion er nået i teorien, bl.a. af nuværende Højesteretsdommer PL i TfS 2003, 401 , samt i litteraturen af eksempelvis professor dr.jur. PJ i Bog-1, 6. udgave, 2013, side 230f. og af professor dr.jur. VK i Bog-2, 5. udgave, 2009, side 408ft.

Det gøres gældende, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er foretaget på et fejlagtigt grundlag, idet der til grund for skønnet er anvendt fire forkerte forudsætninger:

Familiens beregnede privatforbrug i 2013 og 2014 var henholdsvis kr. -97.765 og kr. -208. 769.

Som dokumenteret solgte A den 19. maj 2014 sin Bilmærke-2 til en brugtvognsforhandler for kr. 4.500, jf. bilag 27.

Trods kendskab hertil, jf. bilag 2, s. 8, har skattemyndighederne ikke godskrevet familiens privatforbrug med salgssummen. Dette på trods af, at man har ladet hustruens erhvervelse af en anden bil belaste familiens privatforbrug i samme indkomstår, og dermed indgå i forhøjelsen af As skattepligtige indkomst.

Det gøres gældende, at der er tale om en påvist fejl i skønsgrundlaget. Det er ikke gjort gældende, at fejlen i sig selv har medført et væsentligt forkert skønsresultat.

Et antageligt privatforbrug for familien i 2013 og 2014 var henholdsvis kr. 259.356 og kr. 297.018

Det gøres gældende, at det er en fejlforudsætning, at As husstands beregnede privatforbrug skal ligge på henholdsvis kr. 259.356 i indkomståret 2013 og kr. 297.018 i indkomståret 2014, for at være antageligt.

Skattemyndighederne har foretaget en beregning af As husstands privatforbrug i perioden 2000-2012, der gennemsnitligt viste et privatforbrug på kr. 215.634, jf. bilag 1, s. 7. De årlige, beregnede privatforbrug for husstanden svingede i perioden fra kr. 83.045 til kr. 377.197, jf. bilag 16. Sammenholdes med ægtefællernes samlede lønindkomster ses et klart mønster, hvorefter der er højere registreret privatforbrug i de år, hvor indkomsterne er høje, hvorimod familien har sparet på pengene og brugt af kontant opsparing i de år, hvor indtægterne har været lave.

Når skattemyndighederne selv har lavet en empirisk undersøgelse, der viser, at husstandens gennemsnitlige privatforbrug i de 13 år op til de omhandlede indkomstår ligger på kr. 215.634, synes det usagligt at lægge til grund for skønsudøvelsen, at privatforbruget har været henholdsvis 20 % og 38 % højere i indkomstårene 2013 og 2014 særligt henset til husstandens pressede indkomstsituation i de omhandlede år, samt til, at husstanden netop havde købt hus, der selvsagt også pressede økonomien.

Det er korrekt, at skattemyndighederne kan lægge vægt på statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik. Dette forudsætter imidlertid, at de statistiske oplysninger er anvendelige ved den pågældende skønsudøvelse. Statistiske oplysninger skal ydermere anvendes forsigtigt, jf. f.eks. TfS 2018, 188 BR og FDR2017.3.19.

Konkret i relation til statistikken fremlagt af Skatteministeriet, jf. bilag B, ses det, at der er sat kr. 13.585,7 af til drikkevarer og tobak. A og hans husstand drikker og ryger ikke. Endvidere er der sat kr. 18.279,6 af til køb af transportmidler. Skattemyndighederne har allerede belastet As privatforbrugsberegning med kr. 62.000 for køb af en bil, men undladt at godskrive for salg, jf. ovenfor. Endelig er der sat kr. 37.438 af til fritidsudstyr, underholdning og rejser. As husstand var ikke ude at rejse i de pågældende år.

Den af Skatteministeriet fremlagte statistik omhandler alle danske familier med børn. Statistikken beregnes således på baggrund af et indkomstspænd fra nærmest ingenting til flere millioner kroner.

Det gøres således gældende, at der som skønsgrundlag ikke bør anvendes et højere antageligt privatforbrug end kr. 215.634, svarende til gennemsnittet de forudgående 13 år. Dette er således endnu en fejl i skønsgrundlaget, der isoleret regulerer skønsresultatet for indkomståret 2013 med kr. 43. 722 og for indkomståret 2014 med kr. 81.384. Samlet påvirker fejlforudsætningen således skønsresultatet med kr. 125.106, svarende til ca. 15 % af det samlede skønsresultat, hvilket må anses som væsentligt.

Familien havde en kontantopsparing på kr. 0 ved indgangen af indkomståret 2013

Selv såfremt man måtte finde, at A ikke havde en kontantopsparing, der kan forklare det negative privatforbrug fuldt ud, og at skattemyndighederne således har været berettigede til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelser, gøres det gældende, at det er en fejlforudsætning, når skattemyndighederne antager, at familien havde en kontantopsparing på kr. 0 ved indgangen af indkomståret 2013.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ved skønsudøvelsen skal inddrage et skønnet kontantforbrug af opsparede midler, som krone for krone vil påvirke det beregnede privatforbrug og dermed den skønsmæssige forhøjelse.

Hele den skønsmæssige forhøjelse skal henføres til A som rette indkomstmodtager.

Det gøres gældendende, at det selvfølgelig er Skatteministeriets bevisbyrde, at skattemyndighederne har foretaget en forhøjelse af det rigtige skattesubjekt.

Skatteministeriet gør gældende, at det er A, der skal bevise, at en del af den samlede skønsmæssige forhøjelse rettelig burde være henført til sagsøgers ægtefælle. Skatteministeriet anfører i den forbindelse, at det ikke har været muligt for skattemyndighederne ud fra de foreliggende oplysninger endeligt at afklare, hvorfra de udeholdte indtægter stammer, hvorfor man anser det for mest sandsynligt, at det er A, der har erhvervet disse. Derfor har SKAT belastet hans skatteansættelse med den fulde skønsmæssige forhøjelse.

Det gøres heroverfor gældende, at der er tale om en fremgangsmåde, der strider mod praksis i lignende tilfælde.

Der kan henvises til SKM 2014.379.BR, hvor SKAT havde foretaget en privatforbrugsberegning, der udviste et negativt privatforbrug, og beregnet en skønsmæssig forhøjelse, der bragte husstandens privatforbrug op på et antageligt niveau. Den samlede forhøjelse for husstanden var fordelt med 50 pct. til hver af ægtefællerne.

Hustruen gjorde i sagen gældende, at der ikke var grundlag for at forhøje hendes skatteansættelser med 50 pct. af de samlede forhøjelser. Heroverfor anførte R3 følgende på vegne af Skatteministeriet:

“Det har ikke været muligt for SKAT ud fra de foreliggende oplysninger nærmere at afklare, hvorfra ægteparrets ikkeselvangivne indtægt (svarende til den samlede forhøjelse af deres indkomst) stammer fra. Det gøres derfor gældende, at SKAT under de foreliggende omstændigheder har været berettiget til at fordele den samlede forhøjelse med 50 % til hver af sagsøgerne.”

Byretten anførte følgende om spørgsmålet:

“Sagsøgerne er ægtefæller, og der er lavet en privatforbrugsberegning for hver og for den samlede husstand. Hertil kommer, at begge ægtefæller har været selvstændig erhvervsdrivende. På denne baggrund findes der ikke grundlag for at tilsidesætte den af SKAT foretagne fordeling med 50 % til hver af ægtefællerne.”

Sagen blev efterfølgende anket til Vestre Landsret, SKM2015.642.VLR. Landsretten stadfæstede byrettens dom i relation til dette spørgsmål, og anførte følgende:

“Med den bemærkning, at A i indkomstårene 2008 og 2009 var stifter, direktør og ejer af H3 ApS tiltræder landsretten af de af byretten anførte grunde, at den samlede skønsmæssige forhøjelse af A og B’s personlige indkomster fordeles mellem dem med halvdelen til hver.”

Der kan også henvises til SKM2016.77.BR, hvor der blev foretaget en skønsmæssig forhøjelse af to samlevende med 50 pct. af en række indsatte beløb på parrets konto.

I sagen gjorde den ene part gældende, at hele forhøjelsen skulle belaste samleveren.

I den forudgående Landsskatteretskendelse (LSR af 1. oktober 2014, j.nr. 130089798) anførte Landsskatteretten følgende:

“For så vidt angår henførslen af 50 % af den skønsmæssige forhøjelse vedrørende de ikke identificerede bankindsætte/ser til din samlever, bemærkes, at det, da de omhandlede indsættelser er sket på den fælles bankkonto, og da der endvidere ikke er ført fornødent bevis for, at hun alene skal anses som ejer af en mindre del af de skønnede 50 %, er der en formodning om ligedeling”

Ved behandlingen ved domstolene anførte R3 følgende på vegne af Skatteministeriet:

“Kontoen ejes af sagsøger og OO med 50 % til hver og der er en stærk formodning for, at beløb indsat på kontoen derfor er skattepligtige for sagsøger for så vidt angår halvdelen.”

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens kendelser af 24. maj 2012, j.nr. 11-04349 og j.nr. 11-04350, hvor SKATs skønsmæssigt forhøjede ægtefællernes skatteansættelser med 50 % til hver. Landsskatteretten nedsatte skønnet men fordelte følgelig nedsættelsen med 50 % til hver ægtefælle.

Der henvises i øvrigt til SKM2010.480.ØLR og SKM2008.620.VLR, der begge illustrere, at SKAT sædvanligvis fordeler en skønsmæssig forhøjelse ligeligt mellem ægtefæller, når husstandens privatforbrug er uantageligt.

Det gøres således gældende, at det er en fejl i skønsgrundlaget, når skattemyndighederne belaster A med den fulde forhøjelse på baggrund af ægtefællernes fælles privatforbrugsberegning. Fejlen må alt andet lige medføre, at forhøjelsen af As skattepligtige indkomst halveres.

At skattemyndighederne herefter har hjemmel til at forhøje ægtefællens skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, ændrer ikke herpå.

Endelig gøres det gældende, at skønsresultatet i sig selv er åbenbart urimeligt. Det gøres i den forbindelse gældende, at hele familiens negative privatforbrug er udlignet ved en skønsmæssig forhøjelse af As skatteansættelse. Det gøres gældende, at resultatet er udslag af, at man usagligt og vilkårligt, har belastet A med hele den skønsmæssige forhøjelse, selvom privatforbruget tager udgangspunkt i familiens samlede beregnede privatforbrug.

…”

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført følgende:

“…

SAGENS TEMA

Denne sag omhandler en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 28. juni 2019 (bilag 1), der stadfæstede SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse af 31. juli 2017 (bilag 2).

Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst med 357.000 kr. i indkomståret 2013, og med 505.000 kr. i indkomståret 2014. Forhøjelserne er foretaget på baggrund af en privatforbrugsberegning, som for begge indkomstår udviser et betydeligt negativt privatforbrug for sagsøgerens husstand.

For en nærmere sagsfremstilling henvises til Landsskatterettens afgørelse, som indeholder en udførlig redegørelse for sagens faktiske omstændigheder (bilag 1, side 1-13).

SKATTEMINISTERIETS ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgerens husstands beregnede privatforbrug er negativt i indkomstårene 2013 og 2014, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af sagsøgerens indkomst i de omtvistede indkomstår, jf. afsnit 3.1 nedenfor, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser, som SKAT har foretaget, hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelige, jf. afsnit 3.2 nedenfor.

Skattemyndighederne har været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1.

Skattemyndighederne er berettiget til at ansætte en skatteyders indkomst skønsmæssigt, hvis skatteyderens selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

På baggrund af blandt andet sagsøgerens husstands selvangivne indkomst, indkomstårets formuefor-skydninger samt øvrige foreliggende oplysninger om husstandens indtægter og udgifter har SKAT beregnet sagsøgerens husstands samlede privatforbrug til ÷ 97.765 kr. (negativt) for indkomståret 2013 og ÷ 208.769 kr. (negativt) for indkomståret 2014, jf. bilag 11 og 12.

I opgørelsen har SKAT taget højde for udviklingen af husstandens aktiver og passiver i indkomstårene. Derudover er opgørelsen korrigeret i henhold til det af sagsøgeren og dennes ægtefælle oplyste om yderligere indtægter, herunder arv og lån, og udgifter, herunder udgifter afholdt i forbindelse med ejendomskøb. For en nærmere redegørelse for privatforbrugsberegningen henvises til beskrivelsen i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1), s. 10-11. Da det må lægges til grund, at SKATs privatforbrugsberegninger er retvisende, jf. nedenfor, og da privatforbrugsberegningerne udviser et negativt privatforbrug i både indkomståret 2013 og indkomståret 2014, har SKAT været berettiget til at ansætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt, jf. ovennævnte retspraksis.

Sagsøgeren bestrider alene SKATs privatforbrugsberegninger i bilag 11 og 12 på følgende to punkter, jf. sagsøgerens besvarelse i replikken s. 2 af ministeriets opfordring (1) fremsat i svarskriftet s. 3:

(1)  At privatforbrugsberegningerne ifølge sagsøgeren ikke tager højde for, at sagsøgeren har finansieret husstandens udgifter og privatforbrug ved brug af en kontant opsparing, som sagsøgeren hævder at have opbygget i årene 1996-2011, jf. hertil afsnit 3.1.1 nedenfor.

(2)  At SKAT ikke i privatforbrugsberegningen har taget højde for, at sagsøgeren solgte et køretøj af mærket Bilmærke-2 den 19. maj 2014 for 4.500 kr., jf. hertil afsnit 3.1.2. nedenfor.

Ad sagsøgerens indsigelse vedr. opsparede kontante midler

Oplysninger om, at sagsøgeren ud over de selvangivne indtægter har haft yderligere skattefrie indtægter eller midler – såsom opsparede midler – til rådighed, som har finansieret husstandens udgifter og privatforbrug i de omhandlede indkomstår, skal være tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, for at de kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen, jf. blandt mange eksempler U.2009.476/2H og SKM2004.84.ØLR.

Sagsøgerens revisor har udarbejdet en opgørelse over de beløb, som sagsøgeren angiveligt skulle have hævet fra sin bankkonto fra 1996 og frem (bilag 6). Ifølge sagsøgeren viser opgørelsen, hvilket beløb sagsøgerne potentielt har kunnet spare op, jf. stævningen, s. 3, 5. afsnit.

Det bestrides, at det kan lægges til grund, at sagsøgeren i et betydende omfang har finansieret husstandens privatforbrug ved hjælp af kontante midler, som er opsparet i årene forinden. Selv hvis det måtte lægges til grund, at sagsøgeren har hævet og opsparet de i bilag 6 angivne beløb, hvilket er udokumenteret, har sagsøgeren bevisbyrden for, at de i årene 1996-2011 kontant opsparede beløb, fortsat var i behold i 2013 og 2014 og dermed var til rådighed for sagsøgeren og faktisk blev brugt til dækning af husstandens privatforbrug i disse indkomstår, jf. tilsvarende SKM2007.345.VLR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det er således ikke godtgjort, at beløbene, der ifølge oversigten i bilag 6 blev hævet i årene 1996-2011, ikke er blevet brugt løbende til husstandens udgifter og privatforbrug, men som hævdet af sagsøgeren er blevet opbevaret i en bankboks helt frem til 2013 og 2014 – nærmere tværtimod. SKAT har udarbejdet en opgørelse over, hvilket beløb husstanden kan have haft til rådighed efter husstandens selvangivne indtægter, udgifter og formueforskydninger samt skønnede udgifter til to biler, som husstanden har erhvervet i den pågældende periodefor årene 2000-2012, jf. bilag 16. Henset til, at husstanden består af 2 voksne og flere børn, levner de opgjorte rådighedsbeløb ikke plads til, at sagsøgeren har kunnet foretage en så stor opsparing som hævdet.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at SKATs privatforbrugsberegninger er retvisende. Det bemærkes, at selv hvis der måtte være tale om, at sagsøgeren i et mindre omfang skulle have anvendt en kontantopsparing til at finansiere husstandens privatforbrug i 2013 og 2014 med f.eks. 100.000 kr. om året – hvilket bestrides – kan det ikke bringe det beregnede privatforbrug op på et antageligt (positivt) niveau, og derfor har SKAT under alle omstændigheder været berettiget til at fastsætte sagsøgerens indkomst skønsmæssigt.

Ad sagsøgerens indsigelse vedr. indtægter fra salg af Bilmærke-2

Sagsøgeren blev i 2014 afregistreret som ejer og bruger af et køretøj af mærket Bilmærke-2 fra 1996, jf. bilag 2, s. 8. Sagsøgeren har i replikken som noget nyt oplyst, at afregistreringen skyldtes, at sagsøgeren solgte køretøjet, der på daværende tidspunkt var 18 år gammelt, og at han ved dette salg modtog 4.500 kr., jf. replikken s. 2, 4. afsnit, og bilag 27.

Det er uklart, om salgsbeløbet på 4.500 kr. er medgået til finansiering af husstandens privatforbrug, men uanset om det måtte være tilfældet, ændrer det ikke på, at SKATs privatforbrugsberegning for 2014, selv om den korrigeres med en sådan yderligere indtægt på 4.500 kr., fortsat vil udvise et negativt privatforbrug, og at SKAT derfor – under alle omstændigheder – har haft adgang til skønsmæssigt at ansætte sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2013 og 2014.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig

SKAT har skønsmæssigt forhøjet sagsøgerens indkomst med 357.000 kr. for indkomståret 2013 og 505.000 kr. for indkomståret 2014, således at husstandens samlede privatforbrug kommer op på et antageligt niveau.

SKATs skønsmæssige ansættelse tager udgangspunkt i det ovenfor beskrevne beregnede negative privatforbrug (bilag 11 og 12), men fordi privatforbrugsberegningen kun indeholder få større forbrugsudgifter og ingen udgifter til almindeligt løbende forbrug, skal sådanne udgifter tillægges.

SKAT har på grundlag af en gennemgang af udskrifter for sagsøgerens og dennes ægtefælles konti opgjort de større forbrugsudgifter, som husstanden faktisk har afholdt, til 159.356 kr. i 2013 og 197.018 kr. i 2014 (bilag 13-15). Disse udgifter dækker blandt andet udgifter til privatskole/gymnasium, G6, fitness, husleje, forsikring, billeje m.v. samt kontanthævninger for i alt 12.500 kr.

SKAT har skønnet sagsøgerens husstands almindelige løbende forbrug, som skal dække udgifter til blandet andet kost, dagligvarer, beklædning, telefon, benzin/diesel, varme/el m.v., til 136.875 kr. om året.

SKAT har baseret skønnet på statens takster for værdi af fri kost, som udgør 75 kr. per dag, hvilket for en husstand på 5 personer svarer til et årligt beløb på 136.875 kr., jf. bilag 2, sagsfremstillingen, side 25, 2. afsnit. SKAT har dog rundet beløbet ned til 100.000 kr. blandt andet henset til, at sagsøgeren i de omhandlede år har foretaget enkelte kontanthævninger, som potentielt kan være medgået til at dække det løbende forbrug, og at der af kontoudskrifter fremgår enkelte forbrugsudgifter til bl.a. el og licens, der allerede er taget højde for, jf. ovenfor.

SKATs skønsmæssige forhøjelser kan herefter opgøres på følgende måde, jf. bilag 2, sagsfremstillingen, side 30-31:

 

2013

2014

Beregnet privatforbrug (negativt)

-97.765 kr.

-208.769 kr.

Faktiske afholdte udgifter

159.356 kr.

197.018 kr.

Skønsmæssigt opgjorte udgifter til almindeligt løbende forbrug

100.000 kr.

100.000 kr.

Samlede ikke-selvangivne indtægter:

357.121 kr.

505.787 kr.

Det følger af fast retspraksis, at et af skattemyndighederne med rette udøvet skøn kun kan tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, og at skatteyderen har bevisbyrden herfor, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458H og SKM2015.615H.

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet, jf. Skatteministeriets bemærkninger til sagsøgerens indsigelser under afsnit 3.2.1-3.2.4 nedenfor.

Sagsøgerens indsigelse om, at husstandens privatforbrug har været væsentligt lavere

Sagsøgeren har bestridt SKATs skønsmæssige forhøjelser med henvisning til, at de bygger på et forkert grundlag, nemlig den forudsætning at sagsøgeren og hans families antagelige privatforbrug er på mellem 259.000 og 297.000 kr. om året. Ifølge sagsøgeren har han og hans familie levet for et væsentligt lavere beløb, som familien har afholdt med kontant opsparede midler, jf. stævningen, side 5, tredjesidste afsnit.

Hovedparten af det opgjorte årlige privatforbrug på 259.000 kr. henholdsvis 297.000 kr. består af faktisk afholdte udgifter, som dokumenterbart er afholdt af sagsøgeren og hans ægtefælle (159.356 kr. i 2013 og 197.018 kr. i 2014), jf. ovenfor afsnit 3.2. Der er således ikke grundlag for at bestride denne del af det opgjorte privatforbrug for husstanden.

Det er kun en mindre del af det opgjorte årlige privatforbrug på 259.000 kr. og 297.000 kr., nemlig et årligt beløb til udgifter til almindeligt løbende forbrug på 100.000 kr., som bygger på et skøn udøvet af SKAT. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over sagsøgernes husstands almindelige løbende forbrug til 100.000 kr. om året.

SKATs skøn er sagligt og velbegrundet og må anses for lempeligt, navnlig henset til at sagsøgerens husstand bestod af 2 voksne og 3 børn i alderen 9-17 år. Det af SKAT opgjorte samlede privatforbrug (259.000 kr. henholdsvis 297.000 kr.) er således betydeligt lavere end det gennemsnitlige forbrug for husstande med to voksne og børn i Danmark i de omhandlede indkomstår. Som bilag B er fremlagt udtræk fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvoraf det fremgår, at danske husstande bestående af to voksne med børn i 2013-2014 havde et gennemsnitligt årligt forbrug på 417.079,60 kr., hvilket er 61 pct. henholdsvis 40 pct. højere end det af SKAT samlede opgjorte beløb til privatforbrug for sagsøgerens husstand. Det bemærkes herved, at skattemyndighederne er berettiget til at lægge vægt på statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik om gennemsnitlige privatforbrug, jf. f.eks. SKM2019.225.ØLR.

Sagsøgeren har ikke påvist, at hans husstand i 2013 og 2014 skulle have haft et privatforbrug, der var lavere end gennemsnittet for en almindelig dansk husstand, endsige så meget lavere, at det ligger under det af SKAT opgjorte beløb på 259.000 kr. for 2013 og 297.000 kr. for 2014.

Opgørelsen i bilag 16 kan ikke føre til andet resultat. Baggrunden for opgørelsen, som er udarbejdet af SKAT, var at sagsøgeren under SKATs behandling af sagen gjorde gældende, at han forud for 2013 og 2014 løbende opsparede større beløb, der blev opbevaret kontant, og som senere blev anvendt til at dække (en del af) husstandens privatforbrug i 2013 og 2014. SKAT udarbejdede derfor en opgørelse over husstandens rådighedsbeløb i de forudgående indkomstår med henblik på at belyse, om husstandens indkomstforhold muliggjorde, at en sådan opsparing havde fundet sted. Som det fremgår af SKATs opgørelse, er den alene udarbejdet på baggrund af oplysninger trukket i SKATs systemer (bortset fra skønnede beløb til erhvervelse af to biler). Opgørelsen er ikke udtryk for, at SKAT har forholdt sig til, hvilket privatforbrug sagsøgerens husstand faktisk har haft i årene 2000-2012, herunder om et gennemsnitligt årligt privatforbrug på 215.634 kr. udgør et antageligt privatforbrug for sagsøgerens husstand i 2000-2012.

Dertil kommer, at en opgørelse af sagsøgerens privatforbrug for årene 2000-2012 under alle omstændigheder ikke er egnet til at godtgøre, at SKATs skønsmæssige forhøjelse for indkomstårene 2013 og 2014 er udøvet på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Hovedparten af SKATs skønsmæssige forhøjelse for indkomstårene 2013 og 2014 er nemlig som nævnt baseret på forbrugsudgifter, som dokumenterbart er afholdt af sagsøgerens husstand, som så er blevet tillagt et (lempeligt) skøn over sagsøgerens husstands øvrige udgifter til almindeligt løbende forbrug for hvert indkomstår.

Sagsøgerens indsigelse om opsparede kontante midler

Det bestrides som nævnt, at sagsøgeren i et betydende omfang har finansieret husstandens privatforbrug ved hjælp af kontante midler, som er opsparet i årene forinden, jf. ovenfor afsnit 3.1.1.

Selv hvis det måtte lægges til grund, at husstanden i et mindre omfang har finansieret sit privatforbrug ved opsparede kontante midler, kan det ikke føre til en tilsidesættelse af SKATs skøn, idet et sådant mindre beløb falder inden for den skønsmargen, der tilkommer skattemyndighederne i en sag som den foreliggende. Det gælder især, når der som i den foreliggende sag er tale om, at SKAT har udøvet et lempeligt skøn.

Det følger således af retspraksis, at det som følge af den skønsmargen, som tilkommer skattemyndighederne, når de foretager en skønsmæssig ansættelse, ikke er enhver unøjagtighed og fejl i privatforbrugs-beregningen, der kan føre til, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et så forkert grundlag, at den skal tilsidesættes, jf. eksempelvis SKM2009.322.ØLR, SKM2006.594.ØLR, SKM2006.546.ØLR, SKM2001.107.VLR, SKM2013.525.ØLR.

Sagsøgerens indsigelse om en yderligere indtægt på 4.500 kr. fra salg af Bilmærke-2

Som nævnt har sagsøgeren som noget nyt i replikken oplyst, at han i 2014 modtog 4.500 kr. for salget af en Bilmærke-2, hvilket privatforbrugsberegningen, som SKATs skønsmæssige ansættelse er baseret på, ikke tager højde for.

Det er som nævnt uklart, om salgsbeløbet på 4.500 kr. er medgået til finansiering af husstandens privatforbrug, men uanset om det måtte være tilfældet, kan det ikke føre til en tilsidesættelse af SKATs skøn som udøvet på forkert grundlag. En sådan yderligere indtægt på 4.500 kr. udgør nemlig under 1 pct. af den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for indkomståret 2014 og kan dermed rummes inden for den skønsmargen, der tilkommer skattemyndighederne, når de foretager en skønsmæssig ansættelse som i den foreliggende sag, jf. ovenfor afsnit 3.2.2.

Det bestrides, at det under de foreliggende omstændigheder er i strid med officialprincippet, at SKAT ikke har afdækket baggrunden for afregistreringen af bilen, der som nævnt var en 18 år gammel Bilmærke-2. Og under alle omstændigheder kan en sådan manglende undersøgelse ikke føre til en tilsidesættelse af den skønsmæssige forhøjelse, idet det som nævnt ikke er enhver unøjagtighed og fejl i en privatforbrugsberegning, der kan føre til en tilsidesættelse af en skønsmæssig ansættelse baseret på privatfor-brugsberegningen

Sagsøgerens indsigelse om fordeling af den skønsmæssige ansættelse på ægtefællerne

Sagsøgeren har desuden gjort gældende, at skønsresultatet er åbenbart urimeligt, idet det ifølge sagsøgeren er usagligt og vilkårligt, at det alene er sagsøgeren, der skal belastes med hele den skønsmæssige forhøjelse, når privatforbruget tager udgangspunkt i husstandens beregnede privatforbrug. Ifølge sagsøgeren skal skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse i det mindste belaste ægtefællerne ligeligt, jf. sagsøgerens besvarelse af Skatteministeriets opfodring (2) i replikken, s. 4, midt for. Bevisbyrden for, at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag, påhviler som nævnt efter fast retspraksis sagsøgeren. Det gælder også i et tilfælde som det foreliggende, hvor forhøjelsen baserer sig på en privatforbrugsberegning for den skattepligtiges husstand, jf. eksempelvis SKM2013.748.VLR.

Det er således sagsøgeren, der skal bevise, at en del af den omhandlede skønsmæssige forhøjelse rettelig burde være henført til hans ægtefælle, og denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Forudsat at der ikke i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse, jf. ovenfor, må det ved afgørelsen af sagen lægges til grund, at sagsøgerens husstand har haft udeholdte indtægter med 357.000 kr. i 2013 og 505.000 kr. i 2014, svarende til den skønsmæssige forhøjelse.

Det har ikke været muligt for SKAT ud fra de foreliggende oplysninger endegyldigt at afklare, hvorfra disse udeholdte indtægter stammer fra. SKAT har imidlertid anset det for mest sandsynligt, at det er sagsøgeren – og altså ikke hans ægtefælle – der har erhvervet de udeholdte indtægter, hvilket understøttes af, at sagsøgeren var den person i husstanden med den primære økonomiske aktivitet, og at denne økonomiske aktivitet har kastet indtægter af sig, som er udbetalt kontant, og dermed udgør en mulig kilde for de udeholdte indtægter.

Det bemærkes herved, at sagsøgeren i forbindelse med sin ansættelse i det Y1-landiske firma, G1, efter sine egne oplysninger løbende optjente kommission i tillæg til sin faste løn, og at både lønnen og denne kommission, som der ikke findes opgørelser af, blev udbetalt kontant (jf. bilag 2, side 10, og bilag E, side 2).

At det er sagsøgeren, der er husstandens eneste eller i hvert fald primære indtægtskilde, understøttes af, at sagsøgerens hustru i årene 20002012 havde ingen eller blot meget beskedne selvangivne skattepligtige indtægter, jf. bilag 16. Eksempelvis har sagsøgeren i 2002-2003 og 20062012 ikke haft nogen selvangivne indtægter, og sagsøgeren har dermed (også) i disse år været husstandens eneste indtægtskilde.

På denne baggrund og i fraværet af andre oplysninger om, hvorfra de udeholdte indtægter stammer, har SKAT været berettiget til at henføre de udeholdte indtægter til sagsøgeren.

Det påhviler i hvert fald under de foreliggende omstændigheder sagsøgeren at godtgøre, at de udeholdte indtægter, som det som nævnt må lægges til grund, at husstanden har haft i de omhandlede år, helt eller delvist er erhvervet af sagsøgerens ægtefælle i stedet for af sagsøgeren, og at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst derfor skal tilsidesættes helt eller delvist, jf. herved eksempelvis SKM2013.748.VLR og SKM2002.70.HR (særligt præmisserne i dommen afsagt i 1. instans af Østre Landsret den 6. oktober 1997, sag B-0980-95, som er offentlig tilgængelig på www.skat.dk).

Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

De domme og administrative afgørelser, som sagsøgeren påberåber sig i denne forbindelse, jf. processkrift 1, side 2-3, kan ikke føre til andet resultat. Bortset fra, at afgørelserne ikke er udtryk for en fast (administrativ) praksis om, hvordan en skønsmæssig forhøjelse skal fordeles mellem ægtefæller i et tilfælde som det foreliggende, er sagerne ikke sammenlignelige med den foreliggende sag. Det er et fælles kendetegn for de påberåbte afgørelser, at der i disse sager – modsat i den foreliggende sag – var konkrete holdepunkter, som understøttede, at de omhandlede udeholdte indtægter stammede fra begge ægtefæller eller samlevende Eksempelvis var der i sagen omhandlet i SKM2014.379.BR og SKM2015.642.VLR tale om, at ægtefællerne hver især havde selvstændig virksomhed i de omhandlede indkomstår, hvortil kom, at den ægtefælle, som efter ægtefællernes opfattelse i den sag ikke skulle belastes med halvdelen af den samlede skønsmæssige forhøjelse, var stifter, direktør og ejer af et selskab.

Skatteministeriets subsidiære påstand

I det omfang retten måtte finde, at sagsøgeren har godtgjort, at SKATs skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, da skal sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen med henblik på, at der kan foretages et fornyet skøn over sagsøgerens indkomst for indkomstårene 2013 og 2014.

For det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgeren har godtgjort, at de udeholdte indtægter helt eller delvist skal henføres til sagsøgerens ægtefælle, jf. afsnit 3.2.4 ovenfor, skal sagen hjemvises til Skatte-styrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen dels foretager den fornødne nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst for de omhandlede indkomstår, dels tager stilling til, om der skal foretages en heraf følgende tilsvarende (konsekvens)forhøjelse af sagsøgerens ægtefælles skattepligtige indkomst for samme indkomstår, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Skattemyndighedernes opgørelse af As negative privatforbrug er foretaget på baggrund af hans og ægtefællens selvangivne beløb for 2013 og 2014. Selve opgørelsen er ikke beløbsmæssigt bestridt af A med undtagelse af, at der i 2014 efter hans opfattelse skal medtages en yderligere indtægt på 4.500 kr. for salg af en bil. Det er endvidere særlig gjort gældende, at familiens private kontantopsparing har dækket privatforbruget.

As har bevisbyrden for, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af hans indkomst er åbenbart urimeligt eller hviler på et forkert grundlag.

SKATs beregninger viser et betydeligt negativt privatforbrug på henholdsvis 97.765 kr. i 2013 og 208.769 kr. i 2014. SKAT har i opgørelsen taget højde for udviklingen i husstandens aktiver og passiver, og SKAT har foretaget yderligere korrektioner på baggrund af det af A oplyste om arv og lån fra familie samt yderligere udgifter.

Retten finder det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at A henset til oplysningerne om hans og ægtefællens indkomstmæssige forhold i årene 2000 til 2012 har kunnet opspare 600.000 700.000 kr. kontant. Retten har lagt vægt på blandt andet, at hans ægtefælle kun har haft mindre skattepligtige indkomster i 4 år fra 2000 til 2012, og at A ikke har godtgjort, at han ud af sin indkomst, der primært skulle forsørge hustru og 3 børn, har foretaget opsparing ud over de beløb, der faktisk indestod på hans og hustruens konti i de pågældende indkomstår.

Skattemyndighederne har således været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af As indkomst for indkomstårene 2013 og 2014.

SKAT har på baggrund af indhentede kontoudtog opgjort et beløb på 159.356 kr. for 2013 og på 197.018 kr. for 2014 i faktisk afholdte større forbrugsudgifter, der er medregnet i SKATs opgørelse af privatforbruget. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne opgørelse.

SKAT har yderligere skønnet, at familiens privatforbrug for begge år, skal forhøjes med 100.000 kr. til dækning af kost, dagligvarer, beklædning, telefon, benzin/diesel, varme/el.

Retten finder henset til oplysningerne om familiens størrelse sammenholdt med de statistiske oplysninger om værdi af fri kost ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn på 100.000 kr. pr. år til yderligere privatforbrug. Det af A forklarede om, at familien har levet sparsommeligt, kan ikke føre til et andet resultat.

Som ovenfor anført har As hustru kun i særdeles begrænset omfang haft skattepligtige indtægter i perioden fra 2000 til 2012, hvor A efter rettens vurdering har været den primære forsørger.

A har ikke godtgjort, at en del af den skønsmæssige forhøjelse rettelig burde være henført til hans ægtefælle. SKAT har derfor med rette henført de udeholdte indtægter til A.

Skatteministeriet frifindes således.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr. Skatteministerieret er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Skatteministeriet frifindes

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 55.000 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.